PsykiatriNyt Indhold Leder Visioner og det virkelige liv...side 2 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Kortere levetid blandt mennesker med psykisk sygdom...side 3 Forskning i forebyggelse Fokus på livsstilsændringer...side 4 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Illustrationer: Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller 45 11 20 14 Forskning i selvmord Hvordan forebygges nye selvmordsforsøg bedst muligt?...side 5 Selvmordsforebyggelse Vi skal kunne stole på rammerne...side 7 PsykInfo i Region Hovedstaden En udstrakt hånd til borgerne...side 9 PS Kort Nyt...Side 11 MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. E-MAIL Klik ind på www.psykiatri-regionh.dk
Leder Visioner og det virkelige liv Virksomhedsplanen for 2013 og dermed fem indsatsområder for Region Hovedstadens Psykiatri - er på gaden. Du kan læse den på vores hjemmeside. I den kommende tid vil ledere og medarbejdere skulle drøfte, hvordan årets fem indsatsområder - som alle har rod i de ti politiske visioner for fremtidens psykiatri - skal omsættes til konkrete handlinger på lige netop deres afsnit, ambulatorium eller tilbud - til gavn for den enkelte patient. I Virksomhedsplanen kan man læse, at vores mission som psykiatrisk hospital er at forebygge, undersøge og behandle psykisk sygdom, for at helbrede eller forbedre livskvaliteten for patienterne. Direktør Martin Lund Foto: Phillip Drago Jørgensen I dette nummer af PsykiatriNyt bringer vi et par eksempler på, hvordan vi gør det. Du kan du læse om, hvordan vi med store, internationale forskningsprojekter forsøger at styrke forebyggelsen af selvmord, tidlig død og usund livsstil blandt mennesker som lider af skizofreni eller er selvmordstruede. God læselyst. Martin Lund Direktør 2
Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Kortere levetid blandt mennesker med psykisk sygdom Af Ulf Joel Jensen, journalist Psykiatriske patienter lever i gennemsnit 15-20 år kortere end resten af befolkningen. En meget stor del af de tabte leveår skyldes en forøget risiko for at få en række livsstilsrelaterede sygdomme som hjertekarsygdomme, kræft og diabetes. Den forventede livslængde hos kvindelige patienter med psykisk sygdom er i gennemsnit cirka 15 år kortere end for resten af befolkningen for mændenes vedkommende er det tilsvarende tal hele 20 år. Det viser et nyt studie udført af forskere i Danmark, Sverige og Finland, som netop er offentliggjort. 250.000 mennesker undersøgt Merete Nordentoft, overlæge ved Psykiatrisk Center København, forklarer, at resultaterne for de tre lande er meget lig hinanden selvom der faktisk er den største forskel mellem baggrundsbefolkningen og de psykisk syge målt i levetid i Danmark. Overlæge Merete Nordentoft Psykiatrisk Center København Det er første gang nogensinde, at der bliver lavet et så stort studie på dette område. I alt har vi undersøgt en kvart million mennesker i de tre lande og holdt dem op mod en baggrundsbefolkning på omkring 20 mio. - Det er første gang nogensinde, at der bliver lavet et så stort studie på dette område. I alt har vi undersøgt en kvart million mennesker i de tre lande og holdt dem op mod en baggrundsbefolkning på omkring 20 mio. Og det mest signifikante er, at billedet er nogenlunde det samme det er absolut med til at underbygge resultatet, siger Merete Nordentoft. Livsstilen er den store fare Overdødeligheden på grund af selvmord blandt de psykiatriske patienter er meget stor men på trods af dette koster eksempelvis hjertekarsygdomme langt flere leveår i forhold til resten af befolkningen. I mange tilfælde skyldes det, ifølge Merete Nordentoft, at patienter med psykiske sygdomme har en usund livsstil. - Der er markant flere storrygere end i baggrundsbefolkningen. Der er flere, som lever et meget stillesiddende liv, mange med alkoholproblemer og endelig er der også flere psykiatriske patienter, som af forskellige årsager ikke modtager tilstrækkelig behandling for deres fysiske sygdom, end i befolkningen generelt, forklarer Merete Nordentoft. I forlængelse den netop offentliggjorte undersøgelse har Merete Nordentoft startet et nyt forskningsprojekt, CHANGE, som netop fokuserer på livsstilsændringer til patienter, som lider af skizofreni. Læs mere om CHANGE her i PsykiatriNyt. 3
Forskning i forebyggelse Fokus på livsstilsændringer Med et samlet budget på omkring 20 mio. kr. retter et nyt forskningsprojekt, CHANGE, nu spotlyset mod skizofrenipatienternes livsstil. For rygning, manglende fysisk aktivitet og dårlig kost er skyld i mange tabte leveår blandt de psykiatriske patienter. Af Ulf Joel Jensen, journalist. Dobbelt så mange patienter med skizofreni er rygere i forhold til baggrundsbefolkningen. 50 procent flere har en dårlig livsstil, når det kommer til kost og fysisk aktivitet. Dét er hovedårsagerne til, at psykisk syge lever mellem 15 og 20 år kortere end resten af danskerne: Deres livsstil er langt mere usund, og de får derfor oftere hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme. Et nyt forskningsprojekt med professor Merete Nordentoft i spidsen vil derfor undersøge effekten af målrettede og individuelle tilbud om livsstilsændringer til patienter med skizofreni. I alt 450 patienter skal inkluderes i undersøgelsen. En tredjedel fortsætter med den nuværende behandling. En tredjedel får tilbud om en såkaldt care-koordinator, som skal sørge for, at patienterne bl.a. får en tættere kontakt med egen læge for at få behandling af deres fysiske sygdomme. Og den sidste tredjedel får tilbud om individuelt tilpassede livsstilsændringer Særlig indsats rettet mod bocentre - I projektet vil vi undersøge en række en række faktorer, som vi ved øger risikoen for hjertekarsygdom. Det er ting som patienternes BMI, rygevaner, blodtryk, kolesteroltal, mv. Desuden måler vi også deres kondital og håbet er, at vi efter ét års intervention med tilbud om støtte til at ændre livsstil kan se en ændring til det bedre, fortæller Merete Nordentoft og uddyber: - Vi kan se, at patienter med skizofreni har en klar øget risiko for hjertekarsygdomme og store problemer med deres livsstil. Det betyder, at de har en langt større overdødelighed end patienter med andre psykiatriske diagnoser som fx depression. Vi kan også se, at patienter, som bor på bocentre, har en større dødelighed end andre patienter og derfor laver vi en særlig rekrutteringsindsats på centrene til dette projekt. Rekrutteringen til projektet er netop startet og Merete Nordentoft regner med at have fundet alle deltagende patienter i løbet af 2013. Det vil i givet fald betyde, at undersøgelsen kan afsluttes med udgangen af 2015. Projektet bliver afviklet i samarbejde med en række kommunale sundhedsaktører og resultaterne skal blandt andet bruges til at udarbejde en manual over de bedste interventionsmetoder og mest frugtbare samarbejdsrelationer. KRAM-kampagne Med økonomisk støtte fra Trygfonden vil Region Hovedstadens Psykiatri i den kommende tid øge fokus på patienternes livsstil: I løbet af foråret 2013 skal de første sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter fra psykiatrien uddannes til såkaldte KRAM-ambassadører (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Desuden bliver der udgivet fire pjecer, en KRAM-håndbog samt film og andet kampagnemateriale alt sammen til brug for at motivere patienterne til en sundere livsstil. 4
Forskning i selvmord Hvordan forebygges nye selvmordsforsøg bedst muligt? Et nyt forskningsprojekt samler for første gang op på arbejdet i landets centre for selvmordsforebyggelse. Studiet er det største af sin art også internationalt, og håbet er påvise at de forebyggende behandlinger er effektive. Af Ulf Joel Jensen, journalist Siden 1992 har der eksisteret centre for selvmordsforebyggelse i Danmark. I dag har alle regioner selvmordsforebyggende centre, som alle har samlet informationer om brugerne, som er selvmordstruede personer. - Centrene er regionalt drevne, og det betyder blandt andet, at visiteringsreglerne er forskellige fra sted til sted. Men generelt kan man sige om brugerne, at det er personer, som har forsøgt selvmord eller har alvorlige selvmordstanker, og som i forvejen ikke er i behandling andre steder, forklarer seniorforsker Annette Erlangsen fra Psykiatrisk Center København. Seniorforsker Annette Erlangsen Psykiatrisk Center København Det første skridt videre Siden 1992 er der på landsplan registreret omkring 8.000 brugere på forebyggelsescentrene. Det er således den store mængde data, centrene har indsamlet om deres brugere, som med dette projekt for første gang bliver fulgt struktureret op på. Aktuelt er Annette Erlangsen og hendes kolleger stort set færdige med at indtaste data fra centrene elektronisk. Næste skridt bliver at starte analysearbejdet, så man forhåbentligt bliver klogere på, om de eksisterende behandlingstilbud har den ønskede forebyggende effekt. - Der eksisterer i dag meget lidt evidens på området. Der findes en norsk model for selvmordsforebyggelse, som man også benytter sig af på flere af centrene. Selvom det er en af de bedst dokumenterede behandlingsmetoder, fandt Psykiatrisk Center København i 2012 i en randomiseret undersøgelse af en lidt forbedret udgave af den norske model desværre ingen behandlingseffekt. Derfor må vi anskue det her studie som det første, nødvendige skridt videre i arbejdet med selvmordsforebyggelse, siger Annette Erlangsen. Kort om selvmord i Danmark Ca. 1 % af samtlige dødsfald i Danmark skyldes selvmord svarende til omkring 600 selvmord om året. Der findes ingen sikre tal for antal af selvmordsforsøg, men Sundhedsstyrelsen skønner, at der årligt er omkring 10.500 selvmordsforsøg i Danmark. Mellem 10 og 40 % gentager selvmordsforsøget. Kvinder forsøger oftere selvmord end mænd men mænd dør oftere af selvmord end kvinder. Selvmord er en af de hyppigste dødsårsager blandt unge; omkring hvert femte dødsfald hos unge mænd mellem 15 og 24 år skyldes selvmord. Tallet for kvinder i samme aldersgruppe er 10 %. Flere projekter på vej Data fra centrene vil i dette studie blive sammenlignet med to kontrolgrupper: Dels bestående af den generelle befolkning og dels af andre selvmordstruede, som ikke har modtaget forebyggende behandling. 5
Håbet er bl.a. at afdække, hvornår risikoen for et nyt selvmordsforsøg er højest, at identificere om eksisterende behandlinger er effektive og at undersøge om forskellige sociale faktorer i sig selv kan have en forebyggende effekt. Det kan fx være, om den selvmordstruede genoptager sit arbejde, er i parforhold mv. Efter planen er dette studie kun det første af flere, som skal basere sig på det indsamlede datamateriale fra forebyggelsescentrene: Blandt andet er der allerede konkrete planer om et ph.d.-studie, som skal undersøge, hvordan brugerne af centrene har det på længere sigt. 6
Selvmordsforebyggelse Vi skal kunne stole på rammerne Selvmordsforebyggelse er et væsentligt indsatsområde i Region Hovedstadens Psykiatri og derfor noget man arbejder intensivt med på mange planer. Fra den daglige pleje og behandling af patienterne til at tænke det ind i renoverings- og byggeprojekter. Seneste skud på stammen bliver en særlig seng, designet specielt til de psykiatriske centre. Af Ulf Joel Jensen, journalist - Ofte er det impulsiviteten, der kan føre til et selvmordsforsøg. Patienterne er i affekt og handler på en impuls, når de fx føler, at de har mistet håbet for fremtiden. Så griber de til de muligheder, de ser for at tage deres eget liv. Derfor observerer vi alle patienter, vi får ind, og de mest suicidale får fast vagt, hvor vi holder øje med dem hele tiden for at forhindre selvmordsforsøg. Det er vi nødt til, for i den tilstand bliver patienterne meget opfindsomme og bruger hvad som helst i forsøget på at tage deres eget liv. I den situation handler det virkelig om at have et øje på hver finger, forklarer social- og sundhedsassistent Kasper Hounisen fra Psykiatrisk Center København. Første skridt: Badeværelserne En rapport fastslog i 2010, at omkring 75 procent af alle selvmordsforsøg under indlæggelse på intensive afsnit sker på badeværelset og 75 procent af disse i øvrigt ved hængning. Derfor startede Region Hovedstadens Psykiatri i 2011 et projekt om selvmordsforebyggende foranstaltninger på badeværelserne et projekt som gradvist har grebet om sig. - Vi sammensatte en gruppe, som skulle identificere de steder, hvor risikoen for selvmordsforsøg var størst og komme med forslag til løsninger, forklarer civilingeniør Caroline Hansen fra Region Hovedstadens Psykiatri. Hun fortsætter: - Rigtigt meget handler om at fjerne de såkaldte ligaturpunkter altså steder, hvor det er muligt at hænge sig. Vi kunne hurtigt konstatere at brusenichen med det traditionelle blandingsbatteri og vandslange var farlig, men vurderingen var også, at i det øjeblik vi fjernede dén mulighed, så flyttede vi så at sige bare problemet et andet sted hen. Derfor blev løsningen at lave et katalog over potentielt farlige elementer på badeværelserne og give bud på mulige alternativer. Det kan fx være at lukke rør inde i skabe og installationer, at bruge vaske og toiletter af materialer, som er vanskeligere at slå i stykker og få skarpe kanter ud af end porcelæn, at udvikle en ny type krog, som ikke knækker, men simpelthen bøjer af ved en belastning på over otte kilo. Der er indtil nu indført selvmordsforebyggende tiltag på omkring 180 badeværelser og mange flere projekter er i gang. Næste skridt: Sengestuerne Anbefalingerne i kataloget tager også hensyn til hygiejne og de er integreret i de nye byggeprojekter i Region Hovedstadens Psykiatri, så selvmordsforebyggelsen er tænkt ind i de nye bygninger fra starten. Det kan være en stor hjælp, siger Kasper Hounisen: - Det er klart, at vi ikke kan have skærpet opsyn med alle vores patienter på en gang, så vi er også nødt til at stole på, at de fysiske rammer i hvert fald gør det så svært som muligt at forsøge et selvmord. Meget af vores arbejde med patienterne handler om at så et lille kim af håb, der kan give lys for enden af tunnelen. Vi skal minimere den suicidale tankegang og det gør vi blandt andet ved at fjerne mulighederne, understreger han. 7
Næste skridt var derfor at rette samme systematisk kritiske blik på sengestuerne: Igen handler det om at fjerne ligaturpunkter, men anbefalingerne for sengestuerne indeholder også en særlig standard for den type glas, man anvender til eksempelvis ruder. Der er anbefalinger til særlige skruer, som ikke uden videre lader sig løsne med nøgler eller lignende. Der er designet et helt nyt håndtag til døre osv. En ny seng på vej Projektleder Hans Danielsen fra Projekt- og Driftsafdelingen i Region Hovedstadens Psykiatri har arbejdet med en lang række af de rapporter om utilsigtede hændelser, som omfatter selvmordsforsøg. Og han kan bekræfte, at patienterne ind imellem går langt i forsøget på at tage deres eget liv: - Der er flere rapporter om selvmordsforsøg, hvor patienterne har benyttet sig af deres seng. Det kan være kvælningsforsøg i ledningen, eller forsøg på at klemme sig ihjel i elevationsdelen. Når man ser på selvmordsforebyggelse udgør sengen en klar risiko og der er ikke rigtigt noget fornuftigt svar på, hvorfor vi egentlig bruger en traditionel hospitalsseng til patienter, som ikke nødvendigvis er fysisk syge. Det skyldes formentlig historien, hvor psykiatrien var en del af hospitalerne men i virkeligheden er hospitalssengen ikke specielt velegnet i psykiatrien. Derfor indledte Region Hovedstadens Psykiatri med Hans Danielsen i spidsen i 2012 en intern undersøgelse af senge, og er nu gået ind i et samarbejde med de øvrige regioner om at udvikle en særlig psykiatriseng. En seng, som både tager hensyn til selvmordsforebyggelse, til hygiejnekrav, til medarbejdernes ergonomi og naturligvis patienternes komfort. - Vi vil gerne have en seng, der er mindre kompliceret end de somatiske hospitalers. Vi har ingen sengevaskemaskiner som hospitalerne, så den skal være enklere at gøre ren. Vi vil også gerne undgå ledninger, hvis det er muligt, så det undersøges, om den kan gøres batteridrevet. Og ligeledes af hensyn til patientsikkerhed og selvmordsforebyggelse vil vi gerne skjule hæve-sænkefunktionen under sengen, så patienterne ikke kan komme til den, forklarer Hans Danielsen, som slutter med at konstatere: - Det er en omfattende og på mange måder vanskelig opgave, som regionerne er i gang med, men sengen er nu på tegnebrættet og planen er, at den nye seng allerede er færdigudviklet ved udgangen af i år. Vi glæder os til at kommende, nye sengestuer kan blive udstyret med den nye seng fra starten, og at de eksisterende hospitalssenge gradvist kan blive skiftet ud med den nye, sikrere model. 8
PsykInfo i Region Hovedstaden En udstrakt hånd til borgerne Nu åbner Region Hovedstadens PsykInfo en fysisk informationsbutik til borgere, brugere og pårørende i Indre København. Målet er at være en aktiv og synlig deltager i aftabuiseringen af psykisk sygdom og midlerne er information, rådgivning og ikke mindst synlighed. Af Ulf Joel Jensen, journalist I marts 2013 åbner Region Hovedstadens PsykInfo et psykiatrisk informationscenter rettet mod regionens borgere og beliggende i Rosengården i Københavns indre by. Placeringen er i sig selv et signal om det nye centers funktion, forklarer leder af PsykInfo, Anette Echwald: - Vi skal levere rådgivning, information og vejledning og vi skal være tilgængelige for målgruppen, som er regionens borgere. Derfor er det vigtigt, at vi er der, hvor borgerne er og ikke fx på et psykiatrisk center. Vi ved fra undersøgelser, at borgere gerne vil vide mere om psykisk sygdom, og vores placering skal ses som en udstrakt hånd til den almindelige borger: Det her handler om formidling, ikke om behandling. Vi skal være synlige i gadebilledet for aktivt at medvirke til afstigmatisering af psykisk sygdom og psykiatri, siger hun og uddyber: Annette Echwald Leder af PsykInfo - Vi skal konkret fortælle om psykiske sygdomme; om symptomer, årsager, behandlinger og om at leve med psykisk sygdom. Om teknologi, forskning og recovery, som vi bl.a. arbejder med i psykiatrien. På den måde skal vi skabe mere åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrisk behandling, Den nye PsykInfo har i øjeblikket fire medarbejdere med forskellige faglige kompetencer inden for psykiatri, rådgivning og kommunikation. Lokalerne i Rosengården rummer ud over en informationsbutik også kontor- og mødelokaler, som blandt andet skal bruges til undervisning og foredrag. Ambitionen er, at PsykInfo bliver et levende hus. Det handler om at være til stede og tilgængelig, når borgerne har tid og alligevel er ude i byen. Ønsker tæt samarbejde - Telefonen har allerede været åben gennem et stykke tid, hvor borgerne har kunnet få anonym rådgivning og svar på spørgsmål. Men nu, hvor vi åbner den fysiske PsykInfo, håber vi også, at borgerne vil komme ind fra gaden. Derfor holder vi åbent i butikkernes almindelige åbningstider også om lørdagen. Det handler om at være til stede og tilgængelig, når borgerne har tid og alligevel er ude i byen, siger Anette Echwald. Region Hovedstadens PsykInfo er kommet i stand på et politisk initiativ i Regionsrådet og har gennem længere tid været et stærkt ønske fra Fællesrådet, en paraplyorganisation for bruger-pårørende organisationer i psykiatrien. Derfor lægger Anette Echwald også op til et fortsat tæt samarbejde med Fællesrådet og de øvrige bruger-pårørende organisationer. - Vi har en klar fælles dagsorden i at få bredt kendskabet til det at leve med psykisk sygdom ud. Vi skal have manet skræmmebillederne i jorden og i stedet erstatte dem med nye, mere retvisende billeder af psykisk sygdom. Derfor forventer jeg også, at vi kommer til at afvikle forskellige arrangementer og events i samarbejde med blandt andre bruger- og pårørendeorganisationer, og det ser vi i høj grad frem til, understreger Anette Echwald. 9
Skal møde borgerne aktivt Selvom PsykInfos målgruppe er borgerne, vil PsykInfos tilbud og aktiviteter også rette sig mod fagfolk, der har brug for viden om psykisk sygdom i forbindelse med deres job. Det kan fx være lærere, plejepersonale, ansatte i personaleafdelinger eller jobkonsulenter. De kan alle stå i en situation, hvor kendskabet til psykisk sygdom er vigtigt for at kunne forstå og hjælpe den enkelte bedst muligt. Lokalerne i Rosengården bliver suppleret med en informations- og kampagnebus, der kører rundt i regionen: - PsykInfos tilbud skal være til hele Region Hovedstaden, og derfor skal vi også være synlige og tilgængelige for borgere i såvel Gilleleje som i Rønne. Desuden vil man kunne se PsykInfos bus stå ved andre folkelige events som fx festivaler eller sportsbegivenheder, hvor mange mennesker i forvejen er samlet. Vi skal være psykiatriens åbne ansigt og udstrakte hånd til borgerne i regionen, slutter Anette Echwald. Kort om PsykInfo Region Hovedstadens nye PsykInfo ligger i Rosengården 14 i København. Den har åben i almindelig butikstider også om lørdagen - og er bemandet med i alt firemedarbejdere. PsykInfo er bl.a. koordinator for Region Hovedstadens del af den landsdækkende kampagne EN AF OS. PsykInfoen kan kontaktes på 3864 1300 og du kan læse mere om den på www.psykiatri-regionh.dk/psykinfo. 10
PS Kort Nyt IT-support sådan får du hjælp Servicedesken kan kontaktes på telefon 38 64 80 80. Tryk 2 for at blive stillet om til en Servicedesk-medarbejder. Tryk 3 for Klinisk programhjælp herefter vælger du hvilket program, du har brug for hjælp til. Telefonen til Servicedesk besvares døgnet rundt alle årets dage. Her kan brugerne få hjælp med fejlmelding af udstyr og systemer, brugeradgange herunder nulstilling af password, print og systemnedbrud. IT-support spring køen over med BestilIT Ved kritiske sager skal du ringe til servicedesken. Men er dit behov for hjælp ikke kritisk, kan du i stedet logge dig på Bestil IT. Har du problemer med fx en pc, en printer eller et program, vælger du den formular der passer til problemet og udfylder felterne. Ved at bruge Bestil IT opretter du en sag direkte i Servicedesks sagsstyringssystem og sparer ventetiden i telefonen. Bestil IT finder du på http://regi-intranet.regionh.dk/menu/ > IT > Support > Kontakt Ny træningshave på PC Frederiksberg Efter flere års forstudier er en hurtig anlægsperiode nu næsten overstået, og Psykiatrisk Center Frederiksberg har dermed fået en ny træningshave til alle patienter, ambulante såvel som indlagte. For ældre og yngre. For patienter fra det alment psykiatriske afsnit såvel som det intensive. Haven er delt op i forskellige områder til opvarmning, fysisk aktivitet, fordybelse, sansning og boldaktiviteter og håbet er, at haven kan være med til at fremme den fysiske aktivitet og dermed forebygge overvægt og livsstilssygdomme, fremme det psykiske velbefindende og forebygge konflikter. I planlægningen af havens udformning har både patienter og personale deltaget i en projektgruppe, som har været på studieture til en række naturpladser i København og selve designet af haven er udført af Peter Holst Arkitektur og Landskab. Haven indvies til maj, når vejret er varmere men evt. interesserede er velkomne til at høre mere om projektet og erfaringerne fra ledende terapeut Lotte Lenike fra PC Frederiksberg allerede nu: lotte.lenike@regionh.dk Væk med tavshed, tvivl og tabu I uge 10 lancerer landskampagnen EN AF OS, som skal afstigmatisere psykisk sygdom, en særlig indsats rettet mod unge. Med en række temaer rettet mod henholdsvis venner, familie og undervisere vil et særligt ambassadørkorps, bestående af unge som har eller har haft psykisk sygdom inde på livet, have som mål bl.a. at besøge uddannelsesinstitutioner rundt i regionen. Første stop er Copenhagen Business School (CBS). Senere på året starter et andet indsatsområde i samme kampagne rettet mod det faglige personale i psykiatrien. Flere undersøgelser peger nemlig på, at sundhedspersonalet i nogle tilfælde også kan være med til at stigmatisere patienter. I øjeblikket er kampagnegruppen ved at udvikle nogle film, som sammen med en række dialogværktøjer skal ligge klar til lancering til efteråret. Materiale kan anvendes til temadage, temamøder, morgenkonferencer og lignende. Læs mere om kampagnen på www.en-af-os.dk 11
Søg Region Hovedstadens Forskningsfond Puljen er på 25 mio. kr., hvoraf 20 mio. kr. uddeles til fri forskning og 5 mio. kr. til strategisk forskning inden for emnerne: Interventionsforskning, rehabilitering og palliation. Der vil blive prioriteret forskningsprojekter, der udspringer af forskningsmiljøer forankret i Region Hovedstaden, og som: har et højt udviklingspotentiale og højt fagligt niveau har implementering af relevante forskningsresultater tænkt ind som en del af projektet er nye projekter, der udgør en del af en forskningsmæssig satsning på området gerne er et udtryk for tværfagligt samarbejde mellem flere enheder indenfor det enkelte hospital og/eller mellem flere af regionens virksomheder samt universitetet har ansøger (forskningsleder), der som minimum er på lektorniveau eller tilsvarende har en projektlængde på ½-3 år og et behov for en bevilling fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning på minimum ½ mio. kr. og maksimalt 1,5 mio. kr. for delopslag I og 3,0 mio.kr. for delopslag II for projektperioden Kriterierne indebærer, at der ikke vil blive ydet støtte til enkeltstående isolerede forskningsprojekter, herunder til enkeltstående ph.d.-projekter. Der kan søges til post.doc., delestillinger og frikøb til forskningsprojekter, mens der ikke kan søges isoleret til apparaturanskaffelser mv. Der kan ikke søges til færdiggørelse af allerede igangsat projekt, men derimod kan projekt, som er en videreudbygning af igangværende større projekt, komme i betragtning. Du finder det fulde opslag påwww.regionh.dk > Forskning Der er ansøgningsfrist d. tirsdag den 16. april 2013 kl. 13.00. Anne Hertz konstitueret vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Direktionen har efter aftale med koncerndirektionen besluttet at konstituere Anne Hertz i stillingen som vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri. Anne Hertz tiltræder mandag d. 4. marts 2013 for en periode på et halvt år. Anne Hertz er uddannet cand.scient.pol. og kommer fra stillingen som vicedirektør på Nordsjællands Hospital. Tidligere har Anne Hertz været chef for HR og Udvikling på Frederiksberg Hospital og planlægningschef i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen. Med konstitueringen af Anne Hertz er der ikke længere en sygeplejefaglig vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri. Direktør Martin Lund peger på, at der i Psykiatrien er stærke, sygeplejefaglige ledelseskræfter i kredsen af centerchefer og udviklingschefer, som i højere grad skal påtage sig ledelsesopgaver både i forhold til at støtte direktionen og løfte opgaver på tværs af organisationen. Fredag d. 8. marts 2013 kl. 14.00 byder direktionen velkommen til Anne Hertz på Kristineberg 3, og her vil det være muligt at hilse på den nye vicedirektør. Festlig indvielse og tiltrædelsesreception på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Mandag 24. februar var der dækket op til fest i Glostrup, da medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere fejrede indvielsen af RHPs nye, store børne- og ungdomspsykiatriske center. Centeret er resultat af en fusion mellem de tidligere centre i Glostrup, Hillerød og Bispebjerg. Samtidig blev det fejret, at Anne-Rose Wang er tiltrådt som centerchef for det nye, fælles center. 12
Der var flotte taler fra både direktør, centerledelse, professor og medarbejderrepræsentant med ros og gode input til den kommende udviklingsproces i centeret. Der var også stor ros til centerchef og medarbejdere, og tydeligt fokus på at det nu gælder om én for alle og alle for én. Talerne havde referencer til både omeletter og eventyr, og næstformand i MEDudvalget sluttede sin tale af med at ønske, at det nye center måtte leve lykkeligt til sine dages ende. Personaleforeningen: Rundvisning i De Kongelige Repræsentationslokaler De storslåede sale og gemakker på Christiansborg anvendes af Kongehuset til repræsentative formål. Få fortalt om de imponerende lokalers historie, udsmykning og kunstværker - herunder en kort gennemgang af gobelinerne i Riddersalen. Hør også hvordan det foregår når Dronningen holder gallamiddag, nytårsskur og audiens på Christiansborg. Dato: 12.marts kl. 16.15 Mødested: Dronningeporten, Prins Jørgens Gård 5, Kbh K Efter rundvisningen vil der være mulighed for kaffe og kage i en nærliggende café. Du kan tilmelde dig på PsykIntra senest fredag d.8.marts. Arrangementet er gratis for medlemmer af personaleforeningen i Region Hovedstadens Psykiatri. Du kan melde dig ind i personaleforeningen på PsykIntra. Ung forsker får L Oréal-UNESCO legat Seniorforsker Kamilla Miskowiak, Region Hovedstadens Psykiatri, har modtaget L Oréal-UNESCO-prisen For Women in Science. Med prisen følger 100.000 kroner til forskning i antidepressiv behandling med magnet-hjelm. Læs interview med Kamilla Miskowiak på www.psykiatri-regionh.dk > Nyheder Kodeks for god medicinsk behandling Direktionen besluttede sidste år, at et kodeks for god medicinsk behandling fremover skal være et aktivt instrument til bedre samarbejde mellem patienter og læger i Region Hovedstadens Psykiatri. Første skridt var at invitere repræsentanter fra Psykiatriforeningernes Fællesråd til at give deres input til kodekset. Mødet blev afholdt d. 22. januar og her blev der kommenteret livligt og bakket godt op om det første udkast til kodekset, som Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet. Kodekset består af otte punkter, der alle tager udgangspunkt i patientens behov og ønsker samt høj faglig viden om effektiv medicinsk behandling. De otte kodekspunkter har alle til formål, at patienter og pårørende i højere grad skal inddrages aktivt og sammen med lægen tilrettelægge den medicinske behandling. Sigtet skal være patientens egne ønsker til behandling og recovery. Kodekset skal tale til alle patienter, pårørende og fagfolk. De otte punkter skal være retningsgivende for samarbejdet mellem patient og læge, og skal kunne omfatte den medicinske behandling af alle de sygdomme, der behandles i psykiatrien: angst, skizofreni, depression, bipolar lidelse, mv. For at kodekset skal blive et aktivt redskab i behandlingen, er det vigtigt, at de otte kodekspunkter giver mening for både patienter og læger. Derfor har direktionen tilrettelagt udarbejdelsen og forankringen som en proces, hvor patienter, pårørende og fagfolk løbende inviteres til at kommentere og udvikle kodekspunkterne. Kodekset forventes at ligge klart i foråret. 13
Afgørelse vedr. klinikchef Lars Søndergård Sundhedsstyrelsen har truffet afgørelse i tilsynssagen vedrørende klinikchef på Psykiatrisk Center Glostrup Lars Søndergård. Sundhedsstyrelsen har konstateret, at Lars Søndergård ikke har levet op til sine forpligtelser og sit ansvar som læge og klinikchef i forhold til patientbehandlingen, og at han i den forbindelse har bragt patientsikkerheden i fare. Ifølge afgørelsen fra Sundhedstyrelsen er Lars Søndergårds faglige virke nu midlertidigt indskrænket, således at han ikke må fungere selvstændigt som læge i psykiatrien eller bestride en ledende stilling inden for behandlingssektoren. På baggrund af Sundhedsstyrelsens afgørelse indleder Region Hovedstadens Psykiatri en afskedigelsessag i forhold til Lars Søndergård. RHP: Strategi for patient- og pårørendeinddragelse på vej Region Hovedstadens Psykiatri skal have en strategi for bedre inddragelse af og samarbejde med pårørende. Strategien skal understøtte en patientcentreret kultur i Psykiatrien og skabe en fælles retning på de mange initiativer, der er og skal i gang. I december gav medarbejdere, patienter og pårørende deres input på en workshop, og styregruppen for strategien har også afholdt en workshop. I april vil medarbejdere, patienter og pårørende igen inviteres til at give input til den nye strategi. Strategien forventes at være færdig denne sommer, og workshoppen i april vil blive annonceret på Psykiatriens hjemmeside og intranet. Ny børnepolitik Region Hovedstaden er ved at lave en børnepolitik på sundhedsområdet. Det sker med inddragelse af borgere, børn og forældre, sundhedspersonale og andre, der har interesse for området. Børnepolitikken skal dække følgende områder: børne- og ungdomspsykiatrien, børn på hospitalet, børn som pårørende og sårbare børn. Børne- og ungdomspsykiatrien er involveret i arbejdet i følgegruppe og arbejdsgruppe. Der afholdes borgermøder, hvor alle interesserede er velkomne til at diskutere. Den 26. februar blev der afholdt møde med temaet børn som pårørende. Den 5. marts kl. 18-20 afholdes borgermøde med temaet overgangen fra barn til voksen på Hillerød Hospital. Den 18. marts kl. 18-20 afholdes borgermøde med temaet Familier på hospital på Herlev Hospital. Se mere på http://www.regionh.dk/ topmenu/nyt_presse/arrangementskalender/arrangementskalender.htm 14