Skolejura ABC Forfatter: Hanne Bender, advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted

Skolejura ABC

Skolejura ABC Forfatter: Hanne Bender, advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted Forsidebillede: Scanpix Billeder fra Scanpix: side 1,14,16,19,25,28,33, 35,38,41,43,44,62,64,66 Billeder fra POLFOTO: side 22,37,48,50,52,53,55, 57,58 Grafisk arbejde: Jens Kragelund Tryk: Scanprint a/s, Århus ISBN: 87-7252-309-3 UNI C 2006 Bestilling Bestilling af Skolejura ABC og Må, må ikke? Tlf. 89 37 66 99 Mail: brochure@uni-c.dk UNI C København Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. 35 87 88 89 Århus Olof Palmes Allé 38 8200 Århus N Tlf. 89 37 66 66 www.uni-c.dk

Skolejura ABC Må de her billeder komme på nettet? Må jeg bruger det her i min undervisning? Må vi registrere de elevoplysninger. De mange nye muligheder betyder, at elever, lærere og skoleledere ofte står med uafklarede spørgsmål, når it anvendes i undervisningen og administrationen. Skolejura ABC sætter fokus på de vigtigste juridiske spilleregler, så du som lærer sammen med dine elever kan træffe de rigtige valg, når de mange nye muligheder skal anvendes i undervisningen. Bruger man it fornuftigt, og har skolen de rigtige aftaler, er der rig mulighed for at få en spændende undervisning på helt lovlig grund. Skolejura ABC er skrevet af Hanne Bender, advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted. Begreber anvendt i Skolejura ABC I Skolejura ABC bruges en række juridiske og ikke-juridiske begreber, der nok ikke er alment kendte. I det følgende kan du læse om begrebernes betydning. Værker Et værk er et emne af kunstnerisk eller litterær karakter, som er beskyttet efter ophavsretsloven. Cleare Betyder at man har opnået tilladelse til brugen af et værk fra den, der har rettighederne over værket. Downloade Downloade betyder at hente noget ned fra et computernetværk, fx internettet. Streaming Streaming betyder, at et materiale sendes til en computer efterhånden som materialet bliver fremført. Dette kan fx være en film som sendes via et computernetværk, ofte internettet, i samme hastighed som filmen vises på brugerens computer. Der sker ikke nogen kopiering af materialet lokalt. Caching Caching betyder, at data lagres midlertidigt, således at de lettere kan tilgås igen. Det bruges generelt på de enkelte pc er, hvor man gemmer billeder og sider således at man hurtigt kan bladre rundt indenfor rammerne af det enkelte site. Hvis fx en lang række brugere af internettet ønsker at besøge en bestemt internetside, der er lagret i et fjernt land, kan internetudbyderne i Danmark cache denne side, således at de brugere i Danmark, der besøger internetsiden, henter den cachede udgave, så der ikke hver gang skal hentes en ny udgave af internetsiden fra det fjerne land. Rettighedshaver Den der har rettighederne til et materiale. Ofte men ikke altid ophavsmanden, da rettigheder kan overdrages. 3

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1.1 Hvordan vil jeg bruge Skolejura ABC? 8 1.2 Må, må ikke? 10 Kapitel 2: Når jeg underviser 2.1 Brug af lærebøger, kompendier mv. 14 2.1.1 Generelt 14 2.1.2 Kopiering og uddeling til eleverne 14 2.2 Brug af internettet og online-tjenester 18 2.2.1 Generelt om brug af internettet og online-tjenester 18 2.2.2 Online-tjenester 18 2.2.3 SkoleKom 20 2.2.4 Internettet generelt 20 2.3 Når jeg vil bruge tv-/radioudsendelser, film eller musik i undervisningen 22 2.3.1 Generelt 23 2.3.2 Visning af film for klassen 23 2.3.3 Brug af radio og tv i undervisningen 24 2.3.4 Brug af musik i undervisningen 25 2.4 Når jeg selv laver mit undervisningsmateriale 24 2.4.1 Generelt 24 2.4.2 Hvis det udelukkende er dit eget materiale 24 2.4.3 Hvis materialet indeholder elementer, som andre har lavet 24 2.4.4 Citater og kildehenvisninger 26 2.4.5 Mine egne bearbejdninger 26 2.5 Når du offentliggør materialet via internettet eller skolens net 28 2.5.1 Du vil offentliggøre materialet på internettet, på skolens intranet eller lokale netværk 28 2.5.2 Når du linker til andres materiale 29 2.5.3 Upload til UNI Server/Materialeplatformen 29 4

Skolejura ABC Kapitel 3: Registrering og brug af oplysninger om elever og deres forældre 3.1 Registrering og brug af personoplysninger i skolens systemer 32 3.1.1 Hvad siger persondataloven 32 3.1.2 Typiske situationer hvor der sker registrering og brug af person-oplysninger 33 3.2 Husk elevernes og forældrenes rettigheder 36 3.2.1 Generelt 36 3.2.2 Ret til indsigt 36 3.3 Skolens persondatapolitik 38 3.3.1 Generelt 39 3.4 Skolens intranet SkoleIntra 40 3.4.1 Generelt 40 3.4.2 Lærernes registrering og brug af elevinformation 40 3.4.3 Klasseloggen og udviklingsplanen 40 3.5 Fotos og videooptagelser af eleverne 42 3.5.1 Generelt 42 3.5.2 Fotografering af eleverne 42 3.5.3 Særligt vedrørende videooptagelser 42 3.6 Samtykke til behandling af personoplysninger 44 3.6.1 Hvornår skal der indhentes samtykke 45 3.6.2 Krav til samtykket 45 3.6.3 Hvem skal give samtykket 45 3.6.4 Hvordan skal samtykke indhentes 45 3.6.5 Lovkrav og forskrifter fra offentlige myndigheder 45 5

Skolejura ABC Kapitel 4: Skolens sociale og faglige arrangementer 4.1. Skuespil, teaterstykker, musicals og andre musikdramatiske forestillinger 48 4.1.1 Opførelse kræver normalt en tilladelse 48 4.1.2 Deltagerne har selv lavet værket 48 4.1.3 Materialet er ikke ophavsretligt beskyttet Gamle værker 49 4.1.4 Videooptagelse af forestillingen 49 4.2 Skolefester og koncerter 50 4.2.1 Musikken 51 4.2.2 Uddeling af sanghæfter 51 4.2.3 Fotos og videooptagelser fra festen 51 4.3 Fotografier og videooptagelser fra skolens arrangementer 52 4.3.1 Generelt 52 4.3.2 Fotografier 52 4.3.3 Videooptagelser 53 4.4 Visning af film for skolen 54 4.4.1 Amtscentrene gratis film undervisningsrelaterede film 54 4.4.2 Film mod betaling nyere film 54 4.5 Visning af fjernsyn i større forsamlinger 56 4.5.1 Generelt 56 4.5.2 Udsendelser på DR og TV2 56 4.5.3 Udsendelser på andre kanaler 56 4.6 Brug af elevernes værker til udstillinger, konkurrencer mv. 58 6

Skolejura ABC Kapitel 5: Skolens ansvar og kontrolmuligheder 5.1 Skolens ansvar for krænkelser 62 5.1.1 Generelt 62 5.1.2 Ophavsretskrænkelser 62 5.1.3 Overtrædelse af persondataloven 63 5.2 Gode råd til at forebygge krænkelser på skolen 64 5.2.1 Oplysning, oplysning, oplysning 64 5.2.2 Særligt vedrørende ophavsretskrænkelser 64 5.2.2 Særligt vedrørende overtrædelser af persondataloven 65 5.3 Skolens kontrol af ansatte og elever 66 5.3.1 Har skolen pligt til kontrol 66 5.3.2 Har skolen ret til kontrol 67 5.3.3 Forebyggelse frem for kontrol 67 Bilag Bilag 1: Samtykkeerklæring almindelig 68 Bilag 2: Samtykkeerklæring billeder 69 Bilag 3: Samtykkeerklæring særlig 70 Bilag 4: Oversigt over aftaler og abonnementer 71 Bilag 5: Liste over organisationer samt relevante afsnit 72 7

Kapitel 1.1: Hvordan vil jeg bruge Skolejura ABC? Tommy Sørensen, skoleinspektør, Nordvestskolen, Helsingør Et skoleår begynder oftest med, at læreren sammen med sin klasse gennemgår skolens ordens- og adfærdsregler, ligesom man i de små klasser går ture omkring skolen for at lære de små elever skolevejen og de færdselsregler, som er knyttet dertil. For begge situationer regler som er enkle og nemme at forstå i deres enkelte elementer og i deres kontekst. Det samme kan man desværre ikke sige, når vi taler om regelsættet vedrørende ophavsret og persondata som er komplekst men dette fratager os ikke forpligtelse til at sætte os ind i disse områder eller for den sags skyld at leve op til det. Ændringer i den pædagogiske praksis Den pædagogiske praksis i folkeskolen har ændret sig og ændrer sig stadig. Organiseringen af skolen har ligeledes ændret sig og ændrer sig stadig. Verdenen omkring skolen har ændret sig og ændrer sig stadig. Disse forhold ses klart i lærernes valg af undervisningsmateriale, og måden hvorpå dette indsamles. 8

Skolejura ABC Den komplekse verden, vi lever i, stiller store krav til vidensformidlingen og indlæringen og ligeså kompleks er lovgivningen om ophavsret og persondataret ikke for at genere, men for at sikre dem som har rettigheder til deres materiale og for at beskytte den enkelte person. De nye medier De elektroniske medier byder på uanede muligheder og giver via deres fleksibilitet lærerne rigtig mange muligheder for tilrettelæggelse af undervisningen på præcis den måde, som de måtte ønske. De synes dog at blive begrænset, når man studerer ophavsrettighederne nøje, men kender man dydens smalle vej, åbnes de uanede muligheder helt klart igen og med samvittigheden i orden og det er jo helt ok! Persondata På samme måde forholder det sig, når talen falder på persondataret. Det må være oplagt, at lærerne i deres forberedelse og efterbehandling af undervisningen herunder også målfastsættelse af den enkelte elev - har et moderne redskab til sin rådighed. Information og kommunikation om hvad der foregår i undervisningen i form af ugebreve og årsplaner til hjemmene på internet/intranet er i dag ikke usædvanlig og jf. den nye folkeskolelov er begrebet elevhandleplaner dukket op. Enhver vidensdelingsplatform, som i dag er udbredt i den danske folkeskole, kan håndtere elevhandleplanerne elektronisk. Derudover har disse vidensdelingsplatforme muligheder for, at lærerne og eleverne kan skrive logbøger, dagbøger og portefølje. Ligesom undervisningsmaterialerne vil der klart blive stillet krav til lærerens viden om, hvad man må skrive, og hvad man ikke må skrive, i disse logbøger, dagbøger og portefølje af personlige og følsomme oplysninger, samt hvor snitfladerne ligger mellem private noter og offentlighed og at der rent faktisk i den forbindelse er en skærpelse ved anvendelse af det elektroniske medie i forhold til de gode gamle elevmapper. At interessen for og lysten til at bruge disse nye og givtige anvendelsesmuligheder er til stede kan jeg klart bekræfte jf. de debatter og spørgsmål jeg møder på mine kurser rundt om i landet. Formidling af aktiviteter Der sker en masse spændende ting i den danske folkeskole projekter, ekskursioner, lejrskole, skolearrangementer m.m. Desværre sker det tit og ofte at dette ikke formidles ud i omverdenen i form af f.eks. billeder eller video, men når det sker, rejses spørgsmålet igen hvad må skolen/læreren, og hvad må man ikke? og hvilke forholdsregler skal man tage. I forbindelse med persondataret vil man opleve situationer og retningslinjer, som kan være overraskende og forundrende f.eks. videooptagelse kontra billeder ved f.eks. skolearrangementer. Lederen er sit ansvar bevidst Den kompleksitet, som omkranser ophavsret og persondataret, stiller krav om, at lederen er sit ansvar bevidst. Som leder skal man formidle viden om lovgivningen til de respektive målgrupper, klart formulere hvor snitfladerne ligger, og hvordan opgavefordelingen er, samt formulere hvilke forholdsregler den enkelte skal tage i forhold til de enkelte og konkrete situationer gennem skolens retningslinjer. Dette for også på denne måde at bakke op om sit personale, give dem det lovlige rum til udfoldelse af deres engagement og professionelle indstilling til deres job, samt sikre en kultur som smitter af ude i det enkelte klasseværelse/rum hos den enkelte elev. En god måde er denne guide, som du sidder med i hånden. 9

Kapitel 1.2: Må, må ikke? Må, må ikke er elevguiden, der kan hjælpe eleverne med at agere lovligt, når de anvender de mange nye it-muligheder. Ib Jensen, lærer og it-vejleder, N. Kochs Skole, Århus, siger om Må, må ikke : Jeg har længe savnet sådan en brochure. Noget letfatteligt at stikke i hænderne på eleverne, når de i en håndevending har brug for at afklare et rettighedsspørgsmål. Og guderne skal vide, at det er der tit behov for i den moderne lærer- og elevvirkelighed. Må jeg google et foto fra en hjemmeside på Netttet og bruge det i min rapport, må jeg tage noget musik fra en cd, jeg har købt, og bruge underlægningsmusikken i min videofilm, må jeg downloade.? Når elever samler materiale til opgaver, foregår en del stadig via de skriftlige og analoge kilder, men stort set hver gang elever er produktive, bliver de stillet i et dilemma mht. til brug af digitale kilder. Må jeg det her eller hva'? Denne brochure svarer ikke på alle spørgsmålene, men den kan afklarer meget. En god og kortfattet oversigt over, hvor man skal passe på som elev. Før eller siden skal de jo lære de ophavsretlige regler at kende. Helst før det går galt. Og hvorfor ikke i grundskolen? Men brochuren anviser ikke kun forbud, men mindst lige så vigtigt, hvor der er lovlige alternativer. Det sidste er vigtigt rent pædagogisk. Hvordan kan brochuren anvendes i skolen? når klassen skal i gang med et emnearbejde, så genopfrisk lige juraen indregistrer et klassesæt på skolens bibliotek til udlån (til kursusbrug og hjemlån) lav et link til den digitale version fra bibliotekets hjemmeside hav et eksemplar liggende i katederet eller hængende på klassens opslagstavle når du tildeler ressourcer i et arbejdsrum i ElevIntra, hvor rettighedsproblematikken kan komme på tale, så link til den digitale udgave lav en multiple choice i ophavsret, når brochuren er gennemgået, inden emnearbejdet går i gang. Kort og godt gør oplysningerne tilgængelige, så eleverne nemt kan få afklaret spørgsmål, når de har brug for at få svar. Må, må ikke? kan bestilles hos UNI C på tlf. 89 37 66 99 eller via e-mail: brochure@uni-c.dk 10

Kapitel 2: Når jeg underviser Det meste af det materiale, du bruger i din undervisning, er omfattet af ophavsretsloven. Det betyder, at du i mange tilfælde skal have en tilladelse fra ophavsmanden eller en anden rettighedshaver, når du bruger materialet i din undervisning. Dette kapitel giver et overblik over, hvad du skal passe på, når du underviser og laver undervisningsmateriale, så du ikke krænker andres rettigheder. 2.1 Brug af lærebøger, kompendier mv. 14 2.2 Brug af Internettet og online-tjenester 18 2.3 Når du vil bruge tv-/radioudsendelser, film eller musik i undervisningen 22 2.4 Når du selv laver dit undervisningsmateriale 24 2.5 Når du offentliggør materialet via internettet eller skolens net 28

2.1 Brug af lærebøger, kompendier mv. 2.1.1. Generelt Dette afsnit er relevant, når du i fysisk eller digital form kopierer og uddeler undervisningsmateriale, som f.eks.: lærebøger litterære bøger avisartikler kompendier fotografier noder sange. og når du bruger digitale hjælpemidler, som f.eks. scannere og undervisningsprogrammer, f.eks. højtlæsningsprogrammer. 2.1.2. Kopiering og uddeling til eleverne 2.1.2.1 COPY-DAN-aftalen fotokopieringsaftalen fysisk materiale COPY-DAN-aftalen, som i daglig tale kaldes fotokopieringsaftalen, er en rammeaftale, som giver dig ret til at kopiere ophavsretligt beskyttet materiale og uddele det til eleverne i forbindelse med din undervisning. Fotokopieringsaftalen dækker ret til kopiering af alt fysisk materiale, herunder det fysiske materiale, som er oplistet i Afsnit 2.1.1. Men ikke kopiering fra kompendier, da dette kræver, at skolen har en særlig tillægsaftale med Copydan, kompendium- aftalen. Fotokopieringsaftalen giver dig også ret til at udprinte en tekst fra internettet og dele denne ud til dine elever. Fotokopieringsaftalen indeholder visse begrænsninger, som du skal være opmærksom på. Fotokopieringsaftalen giver dig ikke ret til at lave digitale kopier af materialet, f.eks. på en cd-rom eller i en vedhæftet fil til en e-mail brug af tv- og radioudsendelser, se nærmere herom i afsnit 2.3.3. Den giver skolen ret til for hver klasse højst at kopiere 20 % af én publikation inden for samme skoleår, hvilket du skal koordinere med dine kolleger, og der må højst kopieres 20 sider pr. publikation. 2.1.2.2 Digital kopiering Der findes ingen aftale, der generelt giver ret til at lave digital kopiering til undervisningsvirksomhed. Fotokopieringsaftalen har således endnu ingen digital pendant. Der findes en særlig undtagelse i ophavsretsloven, som giver skolen ret til at digitalisere materiale for at hjælpe syns- eller hørehandicappede elever, samt elever, som har talevanskeligheder. F.eks. har skolen lov til at indscanne en bog, så den kan blive læst højt for synshandicappede ved hjælp af et højtlæsningsprogram. Skolen kan indgå en særlig tillægsaftale med COPY-DAN, indscannings-aftalen, som giver skolen ret til at indscanne og gemme værker i digitalt format i forbindelse med undervisningen.! COPY-DAN-aftaler Skolen og andre har mulighed for at indgå forskellige typer af aftaler med COPY-DAN. Der findes standardaftaler som f.eks. fotokopieringsaftalen og særlige tillægsaftaler, som gi- ver skolen ekstra rettigheder i forhold til standardaftalerne, som f.eks. retten til at lave kompendier eller retten til at indscanne tekst fra en bog. 14

Kapitel 2: Når jeg underviser! Indscannings-aftalen omfatter ikke andre former for digital kopiering end indscanning. Det kræver derfor en tilladelse fra rettighedshavere, hvis du har brug for at kopiere digitalt materiale i forbindelse med undervisningen. Det gælder f.eks. hvis du til undervisningen: kopierer en tekst-, billed-, lyd- eller videofilm, f.eks. til en cd-rom laver en digital kopi af en analog kopi, f.eks. hvis du optager et videobånd over på en dvd, eller et kassettebånd til en cd indscanner en side fra en bog eller et billede. Der er en begrænset ret til digital kopiering til personligt brug, men det giver ikke ret til at bruge materialet i undervisningen. 2.1.2.3 Undervisningsprogrammer og andre digitale hjælpemidler Særlige undervisningsprogrammer, som f.eks. højtlæsningsprogrammer og de faglige programmer til dansk, matematik og engelsk m.v., vil normalt være blevet indkøbt af skolen til en bestemt brug. I licensbetingelserne til programmet vil der stå, hvordan programmerne må bruges i forbindelse med undervisningen. Typisk anvender skolen en licensaftale, hvorefter skolens lærere må installere undervisningsprogrammer på computer derhjemme og på skolen. Programmet må typisk ikke installeres på elevernes hjemmecomputere. Du skal dog altid tjekke licensbetingelserne, da de kan give både færre eller flere rettigheder. Det kan ske ved at kontakte skolens it-ansvarlige eller selv læse licensbetingelserne. 2.1.2.4 Situationer hvor du frit må kopiere og uddele materiale til eleverne Materialet er ikke ophavsretligt beskyttet Materiale, som ikke er ophavsretligt beskyttet - som f.eks. en lovtekst på Folketingets hjemmeside eller materiale, hvortil ophavsretten er udløbet - må du frit bruge i undervisningen f.eks. ved at kopiere og uddele det til eleverne. Ophavsretten er udløbet Ophavsretten varer kun i en begrænset periode typisk i ophavsmandens levetid + 70 år. Når ophavsretten er udløbet, må du bruge materialet uden tilladelse i din undervisning. Hvis man vil anvende et oprindeligt værk i bearbejdet form, som f.eks. en indspilning af Tryllefløjten, skal man huske på, at selve bearbejdningen er ophavsretligt beskyttet. Derfor kræver det tilladelse at bruge bearbejdningen, selvom ophavsretten til det oprindelige værk for længst er udløbet. Jeg har selv lavet materialet Hvis du selv har lavet noget undervisningsmateriale, skal du passe på, hvis dit materiale indeholder et billede eller en tekst, som andre har lavet. Du kan læse nærmere om, hvad der gælder med hensyn til materiale, du selv har lavet, i Afsnit 2.4. 2.1.2.5 Materiale lavet af en elev Hvis du ønsker at bruge noget materiale, som en elev har lavet i forbindelse med undervisningen, som f.eks. tegninger, malerier eller skulpturer, skal du huske, at eleven principielt har ophavsret til sit værk i samme omfang, som Asger Jorn og Per Arnoldi har til deres værker. Materiale, som eleven har lavet i forbindelse med undervisningen, må du dog normalt gerne uddele til de andre elever i klassen. Men hvis du vil bruge materialet uden for klassen, f.eks. til en elevkonkurrence, skal du spørge eleven om lov forinden.! 16

Kapitel 2: Når jeg underviser 17

2.2 Brug af internettet og online-tjenester 2.2.1. Generelt om brug af internettet og online-tjenester 2.2.1.1 Generelt Dette afsnit er relevant for dig, når du vil bruge undervisningsmateriale fra internettet. Samtidig får du nogle gode tips til, hvor du kan finde materiale, som du kan bruge i undervisningen på visse nærmere betingelser her kaldet online-tjenester. 2.2.2. Online-tjenester 2.2.2.1 Generelt Der findes en række online-tjenester, som giver dig mulighed for at få adgang til materiale, som du må bruge i undervisningen. På disse online-tjenester kan du normalt være sikker på, at det er beskrevet, hvad du må gøre med det materiale, du har adgang til. På andre sider på internettet vil der typisk ikke være styr på rettighederne, og du løber derfor en risiko, hvis du bruger materiale herfra. Nogle online-tjenester indebærer, at du frit kan bruge materialet i undervisningen, mens andre stiller visse betingelser. Fælles for de nedenfor beskrevne onlinetjenester er, at de er særligt velegnede kilder til materiale til din undervisning. Et godt sted at starte er www.emu.dk, Danmarks Undervisningsportal, hvorfra du kan få adgang til en række online-tjenester. I det følgende beskrives nogle af tjenesterne. 2.2.2.2 Materialeplatformen På Materialeplatformen kan du finde billeder, lyd- og videoklip, hvoraf en del frit må bruges i undervisningen. Materialet må typisk ikke bruges til andet end undervisningsbrug. Det er nærmere angivet ved materialet, hvordan det må bruges. Materialeplatformen er tilgængelig for alle. På Materialeplatformen kan du læse, hvordan du må bruge den og materialet i din undervisning. 2.2.2.3 SkoDa Hvis din skole har abonnement på SkoDa, kan du gå ind på www.skoda.emu.dk og finde materiale, som du må bruge i din undervisning. Materialeplatformen Materialeplatformen er et katalog over læringsressourcer, herunder undervisningsmateriale. I tillæg til decideret undervisningsmateriale kan du få inspiration fra andre undervisere til planlægning af din undervisning. Materialeplatformen indeholder beskrivelser af alle typer danske læringsressourcer spændende fra forlagenes lærebøger over internetsider til digitalt råstof til undervisningen i form af f.eks. videoklip og billeder. Læringsressourcerne kan være betalingsmateriale, men der findes også en del gratis materiale, specielt i området Inspiration. Materialeplatformen er opdelt i tre hovedområder: Læremidler (Lærebøger, ordbøger, antologier, undervisningsprogrammer, opslagsværker, spil mv.) Inspiration (Årsplaner, læringsforløb, pædagogiske indlæg/artikler, vejledninger) Mediearkiv (Billeder, samt lyd- og videoklip). Materialeplatformen findes på www.materialeplatformen.emu.dk, hvor du også kan læse mere om brugen af denne. 18

2.2.2.4 UNI Server Du kan finde et stigende antal medieklip, som du frit kan bruge i undervisningen på UNI Server. Det meste materiale på UNI Server er beskyttet med log-in. Skolens abonnement bestemmer, hvad du kan få adgang til. UNI Server indeholder materiale, som enkeltpersoner, f.eks. lærere, lægger op på UNI Server. De, der lægger materiale på UNI Server, kan selv bestemme, hvem der må se materialet. Materialet er tilgængeligt for dig og dine elever via såkaldt streaming på adressen www.stream.emu.dk, samt integreret i diverse websites. UNI Server giver adgang til materiale, som er lavet af professionelle producenter som f.eks. Danmarks Radio, hvis din skole har tegnet et abonnement. UNI Server er dog alene tilgængelig for tilmeldte skoler. Du må gerne selv lægge materiale op på UNI Server. Du kan læse nærmere herom i Afsnit 2.5.3. 2.2.2.5 DR /skole Det Digitale Mediebibliotek De klip, som du kan finde i det Digitale Mediebibliotek på DR /skole, må du bruge i undervisningen, såfremt skolen har tegnet et abonnement. Materialet på DR /skole og DR /gymnasium gøres tilgængeligt via UNI Server konceptet. Du kan læse nærmere om UNI Server i Afsnit 2.5.3. SkoDa Du ved sikkert, om din skole har abonnement på SkoDa. På Skoda kan du finde et væld af artikler, billeder samt faktiske oplysninger. Materialet er fordelt i 14 databaser, som bl.a. indeholder: Avisartikler, leksika, pressefotos, kort, luftfotos og satellitbilleder. Streaming via UNI Server Streaming via UNI Server indebærer, at du eller dine elever, f.eks. en lærer eller en elev, kan få medieklip, f.eks. videooptagelser, vist direkte via internettet, uden at du eller eleverne umiddelbart har mulighed for at downloade eller på anden måde at gemme videooptagelserne. Du kan læse mere om SkoDa-databaserne og deres indhold på www.skoda.emu.dk. 19

Kapitel 2: Når jeg underviser 2.2.2.6 Fagenes Infoguide Fagenes Infoguide er en linksamling, hvor du kan finde links til materiale, som er relevant i undervisningssammenhæng. Fagenes Infoguide er tilgængelig for alle. Du har dog kun ret til at downloade materiale fra de sider, der henvises til i Fagenes Infoguide, hvis det udtrykkeligt fremgår af de pågældende sider. Du kan læse nærmere om brug af materiale fra internettet generelt i Afsnit 2.2.4. 2.2.2.7 E-museum E-museum er lavet af Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. Her finder du alle undervisningsmidler, der stilles til rådighed af danske museer og science-centre. Læs mere på e-museum.emu.dk. 2.2.2.8 Private online-tjenester Der findes også private online-tjenester, som tilbyder en særlig institutionslicens for skoler. Disse tjenester giver typisk alle lærerne på en skole adgang til at bruge materiale i deres undervisning. Retten er varierende, og du må derfor læse nærmere om, hvad du må bruge materialet til, i de konkrete betingelser. Se f.eks.: www.digibib.dk fra Gyldendals forlag materialehylden.emu.dk fra Forlag Malling Beck www.temanyt.dk Alinea. 2.2.3 SkoleKom SkoleKom er et konference- og e-mailsystem med tilhørende services, som f.eks. chat og kalender, hvor du kan få inspiration til din undervisning fra andre lærere. Brug af SkoleKom kræver, at din skole har tegnet et abonnement. SkoleKom indeholder også undervisningsmateriale, som hovedsagligt er uploadet af skolelærere. Hvis du selv vil bidrage med undervisningsmateriale du selv har produceret, bør du beskrive, hvad materialet må bruges til. UNI- Server Medio 2006 var ca. 1.300 skoler tilmeldt UNI Server. Her kan du kan læse nærmere om UNI Server på www.uni-c.dk/uniserver. Samme sted kan du finde en tilmeldingsblanket, hvis din skole endnu ikke har tegnet abonnement. Fagenes Infoguide De links, der findes i Fagenes Infoguide, er særligt udvalgt til undervisningsformål af UNI Cs redaktørkorps, som består af erfarne undervisere. Fagenes Infoguide findes på www.infoguide.emu.dk. 20

Kapitel 2: Når jeg underviser! Hvis du er interesseret i materiale, som en anden har uploadet, bør du bede vedkommende om en tilsvarende beskrivelse. Det materiale, som ligger på SkoleKom, er ikke nødvendigvis clearet til undervisningsbrug i modsætning til de online-tjenester, som er beskrevet i Afsnit 2.2.2. Hvis du vil bruge materialet i undervisningen, kræver det derfor normalt en tilladelse. Du kan læse om brug af materiale fra internettet i næste afsnit. 2.2.4. Internettet generelt 2.2.4.1. Generelt Meget af det materiale, som findes på internettet f.eks. artikler, billeder, lyd- og videofiler er beskyttet af ophavsretsloven. Her kan du læse om, hvordan du må bruge undervisningsmateriale, som du har fundet på internettet. Generelt bør du kun bruge materiale, som du har fundet på hjemmesider, hvor man kan regne med, at der er styr på rettighederne. F.eks. www.emu.dk, hvor du under Om øverst på siden kan læse, hvad der gælder i forhold til ophavsretten. Husk at der findes en række online-tjenester, som giver dig adgang til undervisningsmateriale, som beskrevet i Afsnit 2.2.2. 2.2.4.2 Print fra internettet Du må gerne printe en tekst, et billede eller andet materiale fra internettet, f.eks. til brug i din forberedelse af undervisning. Du må også tage kopier af printet og dele det ud til dine elever i forbindelse med undervisningen, hvis din skole har en fotokopieringsaftale med COPY-DAN. 2.2.4.3 Download og distribution af digitalt materiale Du skal passe på med at downloade materiale, som f.eks. en relevant artikel, og distribuere den digitalt videre til eleverne, da det kræver en tilladelse fra dem, som har rettighederne til materialet. Det har ingen betydning, om distributionen sker via e- mail og eller klassens hjemmeside. Se mere om distribution af udprintet materiale i Afsnit 2.1.2.1. DR/skole og DR /gym På DR /skole og DR /gymnasium kan du finde mere end 20.000 lyd- og videoklip samt tekster og billeder. De klip, som findes på DR /skole, er opdelt i otte kategorier: Historie, Medier, Samfund, Hverdagsliv, Naturfag, Kulturliv, Ungdomsliv og Sportsliv. Du kan søge i klippene via en smart søgefunktion, som kaldes Agenten. Du kan læse mere om DR /skole og DR /gymnasium på dette link: http://www.dr.dk/skole klik på Hvis du er lærer i højre side af skærmen. SkoleKom SkoleKom findes på www.skolekom.dk. Her kan du samtidig læse mere om de muligheder SkoleKom tilbyder, samt hvordan din skole bliver tilmeldt, hvis den ikke allerede har tegnet et abonnement. 21

2.3 Når jeg vil bruge tv-/radioudsendelser, film eller musik i undervisningen 2.3.1. Generelt I dette afsnit kan du læse om, hvad der gælder, når du vil bruge tv-/radioudsendelser, film eller musik i din undervisning i klassen. Du kan læse om afspilning af tv-/radioudsendelser, film eller musik for flere klasser eller hele skolen i Kapitel 4, Afsnit 4.5.1. Film, tv, radio eller musik er materiale, som er beskyttet af ophavsretsloven. Du må derfor ikke uden videre bruge det, når du underviser. 2.3.2 Visning af film for klassen 2.3.2.1 Film fra Amtscentralen m.v. Du bør først og fremmest kontakte den person, som er ansvarlig for bestilling og indkøb af film, og spørge om, hvilke film skolen har til rådighed til brug i din undervisning. 2.3.2.2. Film fra UNI Server Du må gerne vise film, som er uploadet til din skoles UNI Server i overensstemmelse med betingelserne herfor, jf. Afsnit 2.2.2.4. 22

Kapitel 2: Når jeg underviser! 2.3.2.3 Film som du, en elev eller en forælder har købt, lejet, lånt eller optaget På Kulturministeriets infokiosk, www.infokiosk.dk, står der, at det normalt ikke kræver samtykke at vise en film for en skoleklasse, og at det gælder, uanset om filmen er købt, lejet eller optaget. Det samme må gælde for lånte film. Visse rettighedshavere mener det modsatte, men da Kulturministeriet har ansvaret for administrationen af ophavsretsloven, har vi valgt at lægge stor vægt på ministeriets forståelse. Det er uden betydning, om det er dig, en elev eller en forælder, som har købt, lejet, lånt eller optaget filmen. Hverken du eller andre må dele kopier af filmen ud til klassen, og der må ikke vises piratkopierede film i klassen. I Kapitel 2.3 kan du læse om, hvad der gælder, hvis du vil vise en film for flere klasser eller hele skolen. 2.3.3 Brug af radio og tv i undervisningen 2.3.3.1. Optagelse af tv- og radioudsendelser Skolen skal have en institutionslicens hos DR, hvis skolen har et eller flere radioog/eller tv-apparater. Du kan læse nærmere herom i Kapitel 4, Afsnit 4.5.1. Pr. 1. januar 2007 træder de nye regler om medielicens i kraft. Det betyder, at skolen skal have en medielicens, hvis skolen har en eller flere computere med internetadgang, selvom skolen ikke har et fjernsyn. 99 % af alle skoler har en AVU-aftale vedrørende radio og tv. Aftalen omfatter udsendelser fra DR1, DR2, P1, P2, P3, TV2 (inkl. regionale stationer) samt lokale radio- og tv-stationer. Du må selv optage radio- og tv-udsendelser på video eller dvd, hvad enten det sker hjemme eller på skolen. Amtscentralen må ligeledes optage på skolens vegne og sende en undervisningskopi til skolen. Din skole kan indgå en tillægsaftale kaldet 25 kanaler, som giver dig ret til at optage og vise udsendelser i forbindelse med undervisningen fra en række andre danske og internationale tv-kanaler, som f.eks. TV2 Zulu, TV3, Animal Planet og Discovery. Hvis din skole ikke har en AVU-aftale, må du ikke optage tv- og radioudsendelser og bruge dem i undervisningen. 2.3.3.2. Direkte radio og tv i undervisningen Du må gerne tænde for radioen eller fjernsynet i klassen og lade eleverne se eller høre radio- eller tv-udsendelser direkte i klassen frem for at optage dem på forhånd. Du kan læse nærmere om afspilning af radio- og tv-udsendelser via internettet i Afsnit 2.2.4. 2.3.4. Brug af musik i undervisningen Du må gerne afspille musik for klassen, f.eks. fra en af dine egne cd er, enten som led i undervisningen eller som baggrundsmusik, uden at det kræver en tilladelse. Film for klassen Filmselskaberne og Foreningen af Danske Videogramdistributører, som varetager rettigheder til film i Danmark, mener, at visning af film for en skoleklasse kræver tilladelse. Vi vælger dog indtil videre at holde os til Kulturministeriets anvisninger på www.infokiosk.dk. 23