Anlæggelse af kompressionsbandage - en personalevejledning Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk Afdeling Sårklinikken
Anlæggelse af kompressionsbandage Formål: Denne vejledning er udarbejdet til sundhedsfagligt personale, der behandler patienter med ødem. De fleste patienter med ødem, kan med fordel behandles med kompressionsbandager. Behandling med kompressionsbandager er altid en lægeordination. Kompressionsbandager virker som en ydre fascie, som muskelpumpen kan virke imod. Samtidig mindskes tværsnittet af crus og venediameteren. Veneklapperne bliver dermed mere sufficiente og overtrykket i venerne mindskes. Dette medfører, at vævsvæske og andre af blodets bestanddele ikke presses ud i det omkringliggende væv. Kompressionsbandagens virkning afhænger af, om man anvender en elastisk eller uelastisk bandage. Ifølge Laplace s lov er trykket under en elastisk bandage: Trykket P Kraft Areal = strækket i bandagen x antal lag bandagens bredde x benets radius Ved uelastiske bandager er princippet et højt arbejdstryk og et lavt hviletryk. Det vil sige, at bandagerne arbejder for at mindske overtrykket i venerne, når patienten er gående.
Forskellige former for kompressionsbandager Kompressionsbandager kan deles op efter, hvor langt strækket i den enkelte bandage er. Kortstræksbandager Kan strække sig op til 90% af egen længde. Skal omlægges mellem 1-3 dage. Mellemstræksbandager Kan strække sig mellem 90-120% af egen længde. Er ofte brugt i flerlagsbandager og kan som regel omlægges 1 x ugentligt. Langstræksbandager Kan strække sig over 120% af egen længde. Kan evt. tages af til natten, omlægges dagligt. Bandagerne kan have forskellige egenskaber: - Være tilsat medikamenter. - Have kohæsive/adhæsive egenskaber. - Være sammensat som flerlagsbandager. Behandlerstrømper 1-2 lags kompressionsstrømpe med tryk på 40 mm hg ved ankelniveau og med gradueret tryk op ad benet.
Valg af kompressionsbandager Patientens arterielle kredsløb afgør, om man vælger en bandage, der kan blive liggende om natten. Derudover er det ødemets størrelse, der er bestemmende for, hvor tit kompressionsbandagerne skal omlægges. De fleste flerlagsbandager er engangsbandager, som kan opretholde en god kompression i op til 1 uge. Omkostningerne ved indkøb af denne bandagetype er større end en flergangsbandage, men udgiften til arbejdsløn er til gengæld langt lavere. Hyppige skift vil fordyre denne behandling. Hvis flerlagsbandage kan benyttes til patienten, vil anvendelsen af denne reducere skiftefrekvensen radikalt, hvilket giver patienten en større frihed og hjemmesyge- plejerskerne mere tid til andet arbejde. Anlæggelse af kompressionsbandager En kompressionsbandage skal altid anlægges fra tæernes grundled til op under knæet. Hælen skal være dækket. Det er vigtigt, at bandagen anlægges med et gradueret tryk, så trykket er højst distalt og lavest proksimalt. Forebyggelse af tryksår Det er vigtigt at være opmærksom på, at kompressionsbandager kan give tryksår. Derfor skal prominerende steder som tibia og malleolerne beskyttes. Til dette formål kan anvendes polstringsvat. Polstringsvat beskytter mod tryk fra bandagerne. Fordeler desuden trykket bedre under bandagen samt opsuger væske som presses ud i huden under kompressionsbandagerne. Bandageringsteknikker Der er ikke bevis for, at den ene bandageringsteknik er bedre end den anden. Der er ofte vedlagt bandagerings- vejledninger ved de enkelte bandager, som man med fordel kan følge. Det kan dog af pædagogiske
grunde være en fordel at standardisere behandlingen til en enkelt teknik, hvis der er mange, der skal lære at anlægge bandagerne. På denne baggrund har vi derfor valgt altid at anlægge kompressionsbandagerne med polstringsvat og anvende cirkulær bandageringsteknik. Observationer/komplikationer - Der er risiko for afklemning af det arterielle og venøse kredsløb. - Der er risiko for, at patienter med dårlig hjerte-/lungestatus får lungeødem under kompressionsbehandling. Vedligeholdelse af kompressionsbandager Det er vigtigt at følge den vejledning, der følger med bandagerne. Denne beskriver nøje, hvordan bandagerne skal vaskes. kompressionsbandagerne må ikke hænges op til tørre, men skal tørre liggende udstrakt, eksempelvis på et håndklæde, da strækket i bandagerne ellers forsvinder. Kompressionsbandagerne skal vaskes hver 2. 3. dag. De elastiske fibre vil derved igen være i stand til at trække sig sammen. Efterbehandling Der vil være en del af patienterne der behandles med kompression, som får brug for livslang kompressionsbehandling for deres ødem. Når ødemet er under kontrol, kan der tages mål til permanente kompressionsstrømper. Kompressionsstrømper til varig brug kan der ansøges om, via kommunernes hjælpemiddelafdelinger.
Egne notater
Egne notater
Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Sårklinikken Center for Planlagt Kirurgi Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Tlf. +45 7841 6214 www.regionshospitaletsilkeborg.dk Marts 2012