Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 24 Fax. 55 36 25 00 tekpost@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Tillæg nr. 4 til Vordingborg Kommuneplan 2013-2025 Ændring af rammeområder, Vesthavnen Dorit Mahler Jensen 11. juni 2014 Vordingborg Kommunalbestyrelse vedtog den 22. maj 2014 tillæg nr. 4 til Vordingborg Kommuneplan 2013-2025. Tillægget kan ses på kommunens hjemmeside under høringer, afgørelser og frister på Vordingborg Kommunes hjemmeside, Vordingborg kommunes biblioteker, eller kan rekvireres på ovenstående adresse eller email. Planen er offentliggjort på kommunens hjemmeside www.hoering.vordingborg.dk den 11. juni 2014. Indsigelser Der er ikke ændret i det endelige tillæg som følge af indsigelser. Retsvirkning Tillægget har ifølge Planlovens 12 den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen kan modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Klage I henhold til Planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retslige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om tillæggets lovlighed, herunder tillæggets lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over tillæggets hensigtsmæssighed. Klage sendes til tekpost@vordingborg.dk eller Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Klagen skal være modtaget af kommunen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, således senest d. 9. juli 2014 kl. 16:00. Kommunen videresender klagen til Naturog Miljøklagenævnet med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlægger sagens akter. Du vil i givet fald modtage kopi af kommunens brev til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet skal modtage et gebyr på 500 kr. før de behandler klagen. Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces offentliggørelse. Venlig hilsen Dorit Mahler Jensen Planlægger
Tillæg nr. 4 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf.: 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Plansekretariatet, Vordingborg Kommune Forside layout og grafisk produktion: Pihl grafisk design
Tillæg nr. 4 til Vordingborg Kommuneplan 2013-2025 Ændring af rammeområder, Vesthavnen Kommuneplanrammerne jævnfør Vordingborg Kommuneplan 2013-2025, - med rød streg er markeret arealer der overføres til H17.01. Baggrund og formål Vordingborg Havn har de seneste år overtaget flere arealer på Vesthavnen, Masnedø. Arealerne udgøres i dag af dele af kommuneplanramme E17.02 og E17.04, som vist på kortet herover. Formålet med dette tillæg, er at ændre kommuneplanrammen for de af Vesthavnens arealer, der er udlagt til erhvervsformål. Overførslen af arealerne og forøgelsen af bygningshøjden gør det muligt for havnen at udvikle sig og drive havneaktiviteter på disse arealer. Med kommuneplantillægget overføres disse arealer til havneformål. Dette sker ved en udvidelse af den eksisterende kommuneplanramme H17.01 for havneformål. Lokalplan for Vesthavnen vedtages sideløbende med dette tillæg. Samtidig øges den maksimale bygningshøjde til 26 meter for i højere grad at kunne leve op til behovet for at etablere større lagerfaciliteter m.v. i relation til transporten af gods over kaj. Ændring: På kortet herover er vist den udvidelse af rammeområde H17.01 s udstrækning som gennemføres med kommuneplantillægget. Rammebestemmelser Hidtil lød rammebestemmelsen for H17.01 sådan:
Områdets anvendelse: Havne- og erhvervsområde til fremstillings-, lager-, værksteds-, service- og engrosvirksomhed, administration samt forsyningsanlæg* (herunder biogas). Bebyggelsens omfang og udformning: Bygningshøjde 12 meter Større højde kan tillades for dele af en bygning. Zonestatus: Byzone. *forsyningsanlæg forventes indarbejdet i rammebestemmelsen via kommuneplantillæg nr. 2. Ændring: Bebyggelsens omfang og udformning: Bygningshøjde 26 meter Større højde kan tillades for dele af en bygning. Ovenstående ændringer af områdeafgrænsning og bygningshøjde er ved den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget indarbejdet i den digitale kommuneplan på www.kommuneplan.vordingborg.dk Miljøvurdering Kommuneplantillæg nr. 4 har efter lov om miljøvurdering af planer og programmer været screenet for væsentlige miljøpåvirkninger. Screeningen viste at planens rammer kan danne grundlag for mulige væsentlige miljømæssige påvirkninger i forhold til støj, støv, lys og landskab. Der er derfor udarbejdet en miljørapport efter loven. Miljørapporten beskriver nuværende miljøforhold, miljømål, de mulige miljømæssige konsekvenser af planen, forhold der er taget for at undgå disse konsekvenser og overvågning af planens miljømæssige konsekvenser. Miljørapporten kan ses som bilag 5 til lokalplan nr. H17.01.01 Vesthavnen, Masnedø. Vedtagelsespåtegning Tillæg nr. 4 er vedtaget af Vordingborg Kommunalbestyrelse den 22. maj 2014 Forslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 20. december 2013 til den 28. februar 2014.