Lokalplan nr. 108. for et område mellem Gammel Kongevej, Bülowsvej, Thorvaldsensvej og H.C. Ørsteds Vej



Relaterede dokumenter
Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

INDLEDNING. 1. Lokalplanens indhold

Lokalplan nr. 88. for et område mellem Sankt Nikolaj Vej, Falkoner Allé, Falkonervænget og Hostrupsvej

Lokalplan nr for et område mellem Kochsvej, Frederiksberg Allé, Carit Etlars Vej, Carl Bernhards Vej, kommunegrænsen og Vesterbrogade

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 76. for et område begrænset af Gammel Kongevej, Værnedamsvej, Frederiksberg Allé og Sankt Tomas Allé

INDLEDNING. 1. Lokalplanens indhold

Lokalplan nr. 63. for et område omkring Folkets Allé

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58

Lokalplan nr. 70. for et område mellem Smallegade og Howitzvej

Lokalplan nr for et område ved Tårnborgvej og Lykkesholms Allé

Lokalplan nr. 66. for et område ved Mariendalsvej

Lokalplan nr. 69. for et område ved Roskildevej, Borgmester Fischers Vej og Søndermark Kirkegård

Lokalplan nr for et område mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens Vej

Lokalplan nr. 59. for et område mellem Roskildevej, Azaleavej og Pelargonievej

Lokalplan nr. 56. for et område mellem A.D. Jørgensens Vej og Jernbanen

Lokalplan nr. 58. for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej

Lokalplan nr. 74. for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej)

Lokalplan nr. 85. for et område ved Forchhammersvej, Steenstrups Allé og Sankt Markus Allé

Lokalplan nr for et område ved Emil Chr. Hansens Vej (Skolen på La Cours Vej)

Lokalplan nr for et område ved Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej

Lokalplan nr. 96. for et område ved Nordre Fasanvej, hovedtransformerstation

Lokalplan nr. 92. for et område omkring Ved Grænsen, Buen og Finsensvej

Lokalplan nr for Holger Danskes Vej 32-40

Lokalplan nr. 71. for et område ved hjørnet af Thorvaldsensvej og Hostrupsvej

Lokalplan nr. 82. for et område afgrænset af Pile Allé, Kammasvej, Rahbeks Allé og Vesterbrogade

LOKALPLAN NR. 8. Fanø Kommune. Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO:

Lokalplan nr for et område ved Nordre Fasanvej 15-23

Lokalplan nr for Roskildevej 53-55

STADSARKITEKTEN I AALBORG. SEPTEMBER 1959.

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 7 PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 7 FOR DEL AF VESTER SAABY

Lokalplan nr. 79. for et område imellem og på begge sider af Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé samt Pile Allés østside nord for Vesterbrogade

Lokalplan nr for Holger Danskes Vej 87-89

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ

STEMPELMÆRKE RINGKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE ØST FOR SDR, RINGVEJ I RINGKØBING. (SUPPLEMENT TIL LOKALPLAN NR ).

LOKALPLAN NR. 24. VEDTAGET l BYRÅDET D.8OKT.1980 ØLSTYKKE KOMMUNE

BYPLANVEDTÆGT FOR NØDEBO-OMRÅDET. Byplanvedtægt nr. 41

LOKALPLAN NR. 20 HERLEV KOMMUNE.

Jordforureningsattest

BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej.

INDHOLDSFORTEGNELSE TILLÆG NR. 4 TIL KOMMUNEPLAN

Byplanvedtægt for byplanområde XXII. i Herlev kommune

Byplanvedtægt 7. Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge

Lokalplan nr for butiksgaderne Gammel Kongevej, Falkoner Allé og Godthåbsvej

Lokalplan nr for et område ved Hortensiavej

BYPLANVEDTÆGT FOR NR. HERLEV. Byplanvedtægt nr. 46

Bilag 2 - Spildevandsplan

Lokalplan nr Boligområde ved Saturnvej i Hornbæk INDHOLDSFORTEGNELSE

Supplement til Lokalplan nr. 200

Byplanvedtægt nr. 45 BYPLANVEDTÆGT FOR ALSØNDERUP-TULSTRUP BYOMRÅDER

Lokalplan nr for et område mellem Solsortvej og Drosselvej - Det tidligere Fuglebakken Børnehospital

Lokalplantillæg nr Trippendalsparken. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr. 55. for et område omfattende den østlige del af banearealet ved Frederiksberg Station mellem Nyelandsvej, Falkoner Allé og Solbjergvej.

Matr. nr. 271lRødby Markjorder

Partiel byplanvedtægt nr.40

Ménager kommune lokalplan nr. 3.1

Lokalplan nr Første afsnit af Herstedlund. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62 FOR ET OMRÅDE VED ULLERØD MØLLE

Matr. nr. 1aLungholm inddæmning, Olstrup

Åben, lav boligbebyggelse i Radalsgård II, Jyllinge.

Tillæg nr. 1 til lokalplan For et sommerhusområde i Evetofte Januar 2012

Lokalplan nr for et område ved Nordre Fasanvej og Ågade

HVALSØ KOMMUNE. PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 4. PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 4 FOR DEL AF HVALSØ

Forbud mod spillehaller i fem lokalcentre

LOKALPLAN NR. 049 for et boligområde i Egebjerg, Egebjerglund-Syd (vedtaget september 1988)

BYPLANVEDTÆGT NR. 1 FOR DEN NORDLIGE DEL AF GUG BOLIGOMRÅDE 1A OG 1B

LOKALPLAN Område ved Pilegårdsvej og Rybjerg Alle Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1979

Lokalplan 70 A.2 Et område øst for Regimentsvej, Farum Kaserne

Lokalplan nr. 93. for et område mellem Rosenørns Allé, Steenstrups Allé, Sankt Markus Allé og Julius Thomsens Plads (Forum)

Byplanvedtægt 18. Vestervang

Byplanvedtægt nr. 2. Tillæg 1. For en del af Niverød by. Vedtagelsesdato: 18. juni Teknik & Miljø. Delvis ophævet af Lokalplan nr.

Lokalplan nr for et område ved Asgårdsvej 3

Lokalplan nr a. Vedtaget. Supplement til lokalplan nr Sommerhusområde nord for Nørlev Strandvej. (vedrørende tagmaterialer)

LOKALPLAN For erhvervsområde ved Industribuen. Ishøj Kommune 1999

A B C D E Hjemmeværnmuseet's arkiv/depot Søgaard Distrikter - LMD. Reol/hylde Region/distrikt/m.m. Kasse nr. Indhold 2C3 Flyverhjemmeværne 1

SKOVBO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 14. Klempegården (Nr. Dalby)

Lokalplan nr. 83. for et område mellem Smallegade og Howitzvej øst for Ved Andebakken

SAKSKØBING KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 48 VEDTAGET DEN 14. januar 1997 BOLIGOMRADE MELLEM GULDBORGVEJ OG NYKØBINGVEJ

STEMPELMÆRKE Roskilde herred ^ KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLlMG AF DOMMERKCNTOBET5KASSKXONTKOUFPARAT GUNDSØ KOMMUNE u4 D ,161X

Byplanvedtægt 16. Søparken

BYPLANVEDTÆGT FOR ULLERØDOMRÅDET. Byplanvedtægt nr. 37

Lokalplan nr for et område ved rækkehusene på Einar-Jensens Vænge

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989)

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 42 for et område mellem Præstevænget, Bydammen, Lindevænget og Jonstrupvej i Ballerup-Måløv kommune. (vedtaget januar 1968)

8bu. 9g 1cø. Udarb./Tegn Kontrolleret Godkendt 1:5000. Odsherred Spildevand A/S Afskæring Tengslemark Rens Arealdisponeringsplan

Partiel byplanvedtægt nr. 9

LOKALPLAN NR ANVENDELSE AF BOLIGER I TVERSTED Helårsstatus langs Tannisbugtvej og Bindslevvej samt sideveje m.v. til disse.

DEKLARATION. Påtaleret tilkommer Roskilde Byråd, der alene kan ændre og ophæve nærværende deklaration.

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 SOMMERHUSOMRÅDER

BALLERUP KOMMUNE, LOKALPLAN NR. 046 for boligområdet Måløhøj (vedtaget januar 1989)

Vedr. et område beliggende omkring GI. Høvej og Hjørringvej ved Bouet i Aalborg kommune

Partiel byplanvedtægt nr. VII Langesø sommerhusområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Transkript:

Lokalplan nr. 108 for et område mellem Gammel Kongevej, Bülowsvej, Thorvaldsensvej og H.C. Ørsteds Vej September 2000

INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Gammel Kongevej, Bülowsvej, Thorvaldsensvej og H. C. Ørsteds Vej til boligformål (etageboligbebyggelse og villabebyggelse), samt offentlige formål (undervisning og daginstitutioner). Det er hensigten med lokalplanen at modernisere planbestemmelserne samtidig med at de ajourføres i overensstemmelse med den gældende kommuneplan og de aktuelle forhold i området. Lokalplanen skal desuden medvirke til at fastholde områdets nuværende karakter ved bevaringsbestemmelser for villakvarteret og dets bebyggelse samt gennem udpegning af bevaringsværdige bygninger i etageboligområdet. De udpegede bygninger i etageboligområdet er vist på kortbilaget, og omfatter bygninger, der i Kommuneatlas for Frederiksberg har fået bevaringsværdi fra 1 til og med 4, indenfor en skala fra 1 til 9 med 1 som højeste bevaringsværdi. Der må ikke foretages nedrivning at den eksisterende villabebyggelse og de udpegede bevaringsværdige bygninger, ligesom bygningsændringer at facader, tage og vinduer m.v. kun må finde sted, såfremt husene og områdets hidtidige karakter opretholdes. Ved konkrete ændringer af bebyggelsen i villaområdet skal det tilstræbes, at bygningerne får en sådan ydre udformning, at den tilnærmer sig den oprindelige arkitektur og i øvrigt harmonerer med villaområdets hidtidige karakter. Lokalplanområdet opdeles i 4 underområder. Område I udlægges til etageboligbebyggelse og område II til villabebyggelse. Område III, der omfatter ejendommene Kastanievej 2-4 og 3 samt Bülowsvej 14 A-B, udlægges til offentlige formål som hidtil i form af undervisningsformål samt daginstitutioner og lignende. Område IV, der omfatter ejendommene Bülowsvej 20-22 og Amalievej 5 udlægges til offentlige formål i form af daginstitutioner og lignende formål. I de områder, der er udlagt til etageboligbebyggelse, må der ikke opføres større nybyggeri, før der er tilvejebragt en supplerende lokalplan med nærmere retningslinier. På ejendommene langs Gammel Kongevej og H. C. ørsteds Vej åbnes der mulighed for etablering af butiks- og kontorvirksomhed. I villaområdet åbnes der mulighed for efter nabohøring at indrette børne- og ungdomsinstitutioner herunder ungdoms- og kollegieboliger, samt syge- og plejehjem. Det er en forudsætning, at indretning af offentlige institutioner højst må udgøre ca. 5 % af samtlige parceller i området. Lokalplanen åbner i etageboligområdet generelt mulighed for indretning af børne- og ungdomsinstitutioner herunder ungdoms- og kollegieboliger, samt syge- og plejehjem, når det er foreneligt med områdets anvendelse til boliger. I villaområdet åbnes der mulighed for i forbindelse med egen bolig af lejlighedsindehaveren uden medhjælp at indrette liberale erhverv såsom kontor, advokat, arkitekt, ingeniør, læge, klinikker o. lign, samt kunstnerisk udøvelse. Der kan efter særlig ansøgning og nabohøring tillades op til 4 beskæftigede inkl., ejer mv. pr. ejendom. Erhvervsdelen må dog højst udgøre 25 % at boligen og må kun indrettes under forudsætning af, at der samtidig opretholdes en bolig i ejendommen på mindst 120 m 2 for virksomhedens ejer. I villaområdet skal præget at villakvarter med for- og baghaver og beplantning bibeholdes. 2

2. Forholdet til den øvrige planlægning Lokalplanområdet er i dag omfattet at Byplanvedtægt nr. 1 med tillæg, byplanvedtægt nr. 18 samt lokalplan nr. 4. Disse planer indeholder imidlertid ikke nærmere bestemmelser om bevaring af bebyggelsen, og der er ikke åbnet mulighed for indretning af institutioner eller liberale erhverv i villaområdet. Planerne ophæves for området og erstattes at nærværende lokalplan. Ifølge kommuneplan 1997 er området i rammerne for lokalplanlægning udlagt til etageboligbebyggelse, villabebyggelse og offentlige formål. Samtidig er det i kommuneplanen som mål fastlagt, at der i villaområderne øst for Fasanvejs linien åbnes mulighed for, at der kan indrettes såvel institutioner som liberale erhverv, under forudsætning af at præget at villakvarter bibeholdes. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. 3. Lokalplanens retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet at planen, kun anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser, (jf. planlægningslovens 18). Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan dog fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører således ikke, at den eksisterende lovlige anvendelse, der måtte stride mod planens bestemmelser, skal bringes til ophør. Hvis kommunalbestyrelsen i henhold til lokalplanen nægter tilladelse til, at en bebyggelse nedrives, kan ejeren ifølge planlovens 49 forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, dog kun hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser at lokalplanens bestemmelser under forudsætning at, at det ikke ændrer områdets karakter. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse at en ny lokalplan. Ejerne af de ejendomme, der ifølge lokalplanen er udlagt til offentlige formål, kan under visse forudsætninger kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning (jf. planlægningslovens 48). I det omfang eksisterende servitutter tinglyst på tidspunktet for lokalplanforslagets fremsættelse ikke er i strid med eller unødigt hindrende for lokalplanens formål og gennemførelse er disse servitutter fortsat gældende. ********** 3

LOKALPLAN NR. 108 for et område i Frederiksberg Kommune mellem Gammel Kongevej, Bülowsvej, Thorvaldsensvej og H. C. Ørsteds Vej. I henhold ti] lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 551 at 28. juni 1999, fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område: AFSNIT 1. FORMÅL Lokalplanens formål er at modernisere områdets planbestemmelser samtidig med at de ajourføres i forhold til den gældende kommuneplan og de aktuelle forhold i området. Lokalplanen udlægger fortsat området til etageboligbebyggelse, villabebyggelse samt offentlige formål, og skal medvirke til at fastholde områdets nuværende karakter gennem udpegning at bevaringsværdige bygninger i etageboligområdet, samt sikre, at den eksisterende villabebyggelse bevares og præget at villakvarter bibeholdes. Der åbnes generelt mulighed for i etageboligområdet indretning at børne- og ungdomsinstitutioner herunder ungdoms- og kollegieboliger, samt syge- og plejehjem, når det er foreneligt med områdets anvendelse til boliger. I villaområdet åbnes der mulighed for at indrette børne- og ungdomsinstitutioner herunder ungdoms- og kollegieboliger, samt syge- og plejehjem. De offentlige institutioner må dog højst udgøre ca. 5 % at samtlige parceller i området. I villaområdet åbnes der desuden mulighed for i forbindelse med egen bolig af lejlighedsindehaveren uden medhjælp at etablere liberale erhverv. Der kan efter særlig ansøgning og nabohøring tillades op til 4 beskæftigede inkl., ejer mv. pr. ejendom. Erhvervsdelen må dog højst udgøre 25 % at boligen og under forudsætning af, at der samtidig opretholdes en bolig i bebyggelsen og præget at villakvarter opretholdes. AFSNIT 2. OMRÅDETS AFGRÆNSNING 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag og omfatterfølgende ejendomme, matrikelnumrene og herunder opdelte ejerlejligheder: 21a, 21b, 21c, 21d, 21f, 21g, 21h, 21i, 21k, 21l,21o, 21p, 21q,21r, 21t, 21u, 21v, 21x, 21y, 21z, 21ø, 21aa, 21ab, 21ac, 21ad, 21ae, 21af, 21ag, 21ah, 21ak, 21al, 21am, 21an, 21ar, 21as, 21aq, 21au, 21ax, 21ay, 21az, 21aæ, 21aø, 21ba, 21bb, 21bc, 21be, 21bf, 21bg, 21bh, 21bi, 21bk, 21bl, 21bn, 21bo, 21bp, 21bq, 21bs, 21bt, 21bu, 21bv, 21by 21bz, 21bæ, 21bø, 21cb, 21cc, 2lcd, 21cf, 21cg, 21ch, 21ck, 21cl, 21cm, 21cn, 21co, 21cp, 21cq, 21cr, 21cs, 21ct, 21cu, 21cv, 21cæ, 21cø, 21db, 21dc, 21df, 21dg, 21di, 21dk, 21dl, 21dm, 21dn, 21dp, 21dq, 21dr, 21ds, 21dt, 21du, 21dv, 21dy, 21dz, 21dæ, 21dø, 21ea, 21eb, 21eg, 21eh, 21ek, 21el, 21en, 21ep, 21er, 21es, 21et, 21eu, 21ev, 21ex, 21ez, 21fa, 21fb, 21fc, 21fh, 21fi, 21fk, 21fp, 21fq, 21fr, 21fs, 21ft, 21fv, 21fx, 21fy, 21fz, 21fæ, 21fø, 21gc, 21gf, 21gg, 21gi og 21gh, Frederiksberg, samt alle parceller og ejerlejligheder, der efter den 21. januar 2000 udstykkes og opdeles fra disse. 2.2 Lokalplanens område underdeles i område I til etageboligbebyggelse, område II til villabebyggelse og område III og IV til offentlige formål, som vist på vedhæftede kortbilag. 4

AFSNIT 3. OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Område I, etageboligbyggelse generelt 3.1.1 Området må med nedenstående undtagelser kun anvendes til boligformål i form at helårsbeboelse. Bebyggelse i området må kun anvendes til beboelse i selvstændige lejligheder og må ikke anvendes til nogen form for erhverv, herunder til hotel, pensionat, klublejligheder eller lignende. 3.1.2 Uanset bestemmelsen i afsnit 3.1.1. må i en lejlighed et enkelt værelse, som tillige tjener beboelsesformål, at lejlighedsindehaveren uden medhjælp anvendes til erhverv, som ikke består i en produktionsvirksomhed eller er led i en sådan eller kræver lager. Endvidere må en mindre del af en lejlighed udlejes til logerende. 3.1.3 Kældre må kun benyttes til fælles formål for bygningens beboere, parkering, pulterrum og lignende samt til rum, som er nødvendige for selve bygningens funktion. 3.1.4 Ubebyggede arealer må kun benyttes til opholdsareal for beboerne og til parkerings- og adgangsareal for disse samt kunder, besøgende, leverandører m.v. 3.1.5 Efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse kan der indrettes børne- og ungdomsinstitutioner herunder ungdoms- og kollegieboliger, samt syge- og plejehjem, der efter kommunalbestyrelsens vurdering er forenelige med områdets anvendelse til boliger. 3.1.6 Efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse kan der etableres mindre offentlige anlæg, som f.eks. grønne småtorve, legepladser, parkeringspladser og lignende. 3.2 Område I, etageboligbebyggelse langs de mere befærdede veje 3.2.1 På ejendommene ved krydset Gammel Kongevej/H. C. Ørsteds Vej, omfattende matr. nr. 21db, 21dc og 21dø, må de to nederste etager i bebyggelsen langs vejen benyttes til butiks- og kontorvirksomhed og beboelse at enhver art. De øvrige etager må benyttes til kontorvirksomhed og beboelse at enhver art. 3.2.2 På de øvrige ejendomme langs Gammel Kongevej og H. C. Ørsteds Vej må de to nederste etager i bebyggelsen langs vejen benyttes til butiks- og kontorvirksomhed og beboelse at enhver art. Stk. 2. De øvrige etager må kun benyttes til beboelse som anført under afsnit 3.1. samt til pensionat og klublejligheder. Endvidere kan der i de enkelte beboelseslejligheder at lejlighedens indehaver udøves sådanne erhverv, der efter kommunalbestyrelsens skøn almindeligvis udøves i beboelseslejligheder, herunder de såkaldte liberale erhverv (virksomhed som advokat, arkitekt, ingeniør, læge og lignende), når der opretholdes en beboelse på mindst 3 værelser, omfattende mindst 2/3 af lejlighedens areal, ekskl. trapper m.v. 3.2.3 Eventuelle kælderetager må foruden til det under afsnit 3.1.3 angivne formål kun anvendes til lager for forretningsvirksomhed i samme ejendom. FODNOTE: Opmærksomheden henledes på lokalplan nr. 65 fra 1989, der sikrer stueetagen langs Gammel Kongevej til overvejende butiksformål. 3.3 Område II, villabebyggelse 3.3.1 Området må med nedenstående undtagelser kun anvendes til boligformål i form at helårsbeboelse. 5

3.3.2 Garager og andre udhuse må kun benyttes til fælles formål for bygningens beboere, parkering, pulterrum og lignende samt til rum, som er nødvendige for selve bygningens funktion. 3.3.3 Uanset bestemmelsen i afsnit 3.3.1 kan der efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse i forbindelse med egen bolig at lejlighedsindehaveren uden medhjælp indrettes liberale erhverv såsom kontor, advokat, arkitekt, ingeniør, læge, klinikker o. lign, samt kunstnerisk udøvelse. Der kan efter særlig ansøgning og nabohøring tillades op til 4 beskæftigede inkl., ejer mv. pr. ejendom. Erhvervsdelen må dog højst udgøre 25 % af boligen og må kun indrettes under forudsætning af, at der opretholdes en bolig i ejendommen på mindst 120 m 2 for virksomhedens ejer. 3.3.4 Uanset bestemmelsen i afsnit 3.3.1 kan der efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse indrettes børne- og ungdomsinstitutioner herunder ungdoms- og kollegieboliger, samt syge- og plejehjem, der efter kommunalbestyrelsens vurdering er forenelige med områdets anvendelse til boliger. Ved indretning af offentlige institutioner i villaområdet må disse højst udgøre ca., 5 % af samtlige parceller i området. 3.3.5 Ved indretning at villaer til de i afsnit 3.3.3 og 3.3.4 nævnte formål er det en forudsætning, at præget at villakvarter med for- og baghaver, beplantning m.v. bibeholdes, at der ikke indrettes parkering i betydeligt omfang på de enkelte ejendomme, og at det ikke medfører væsentlig øget trafikbelastning at området. 3.3.6 Ved indretning at villaer til de i afsnit 3.3.3. og 3.3.4 nævnte formål skal de respektive Grundejerlag i forbindelse med nabohøring i området høres, inden kommunalbestyrelsens godkendelse. 3.4 Område III, offentlige formål Området omfattende matr. nr. 21aq, 21au, 21ax, 21fp, 21fq og 21ft må kun anvendes til undervisningsformål og funktioner i forbindelse hermed, samt til daginstitutioner og lignende formål. 3.5 Område IV, offentlige formål Områderne omfattende matr. nr. 21ad, 21cc og 21fb må kun anvendes til offentlige formål i form at daginstitutioner og andre offentlige funktioner. 4.1 Generelt AFSNIT 4. OMBÅDETS BEBYGGELSE 4.1.1 Opførelse af større nybebyggelse i område I udlagt til etageboligbebyggelse må ikke finde sted, før der er fastsat nærmere bestemmelser herom i en supplerende lokalplan. 4.1.2 Område II, der er udlagt til villabebyggelse, skal bevares og opretholdes i overensstemmelse med dets hidtidige karakter som villaområde med hensyn til bebyggelse, ubebyggede arealer, grundstørrelser og beplantning, bortset fra mindre tilbygninger som garager, carporte, udhuse og lignende småbygninger. 4.1.3 Område III og IV, der er udlagt til offentlige formål, skal bevares og opretholdes i overensstemmelse med dets hidtidige karakter med hensyn til bebyggelse og ubebyggede arealers anlæg og beplantning. 4.1.4 De på kortbilaget i område I (etageboligbebyggelse) angivne bevaringsværdige bygninger, samt eksisterende bebyggelse i område III og IV (offentlige formål) skal bevares og må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse nedrives, ombygges eller på anden 6

måde ændres, dog undtaget indvendig ombygning som ikke ændrer bebyggelsens ydre karakter. Ved konstruktive ændringer af eksisterende bygninger, ved ændret facadeudformning samt ved udskiftning af tag, vinduer og døre skal det tilstræbes, at bygningen får en sådan ydre udformning, at den hidtidige karakter fastholdes. 4.1.5 I det på kortbilaget angivne område II (villabebyggelse) skal den eksisterende villabebyggelse med undtagelse at udhuse, garager, carporte, skure og lignende bevares, og må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, dog undtaget indvendig ombygning, som ikke ændrer bebyggelsens ydre karakter. Ved konstruktive ændringer at eksisterende bebyggelse, ved ændret facadeudformning samt ved udskiftning at tag, vinduer, yderdøre og lignende skal det tilstræbes, at bygninger får en sådan ydre udformning, at den tilnærmer sig den oprindelige arkitektur og i øvrigt harmonerer med villaområdets hidtidige karakter. 4.2 Bebyggelsens omfang og placering 4.2.1 Bebyggelsesprocenten må i område I (etageboligbebyggelse) ikke overstige 110. I område II (villabebyggelse) må bebyggelsesprocenten ikke overstige 40. I område III (offentlige formål, undervisning) må bebyggelsesprocenten ikke overstige 70. I område IV (offentlige formål, daginstitution) må bebyggelsesprocenten ikke overstige 40. 4.2.2 Ny bebyggelse i område II (villabebyggelse) skal placeres mindst 5,0 meter fra nuværende vejskel, dog må karnapper og lignende med en største bredde på 3,5 meter placeres i en afstand at 3,75 meter fra vejskel. 4.2.3 Udhuse, garager, carporte og lignende må ikke opføres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 4.3 Bebyggelsens højde Bebyggelsens højde må i område I (etageboligbebyggelse) ikke overstige 6 etager. I område II (villabebyggelse), og i område III og IV (offentlige formål), må bebyggelse dog ikke opføres med mere end 2 etager. 4.4 Opholdsarealer Der skal for nybebyggelse til boligformål udlægges et opholdsareal på mindst 50% at boligbruttoetagearealet, og 10% at bruttoetagearealet til erhverv. 4.5 Parkeringsarealer Der skal til boligformål udlægges én parkeringsplads pr. 150 m 2 boligbruttoetageareal, og én parkeringsplads pr. 50 m 2 bruttoetageareal til erhverv. Til offentlige institutioner skal der udlægges én parkeringsplads pr. 150 m 2 bruttoetageareal. AFSNIT 5. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 5.1 Til udvendige bygningssider samt tagflader må ikke anvendes materialer, som efter kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende og som medfører generende reflekser. Bygningernes materialer, udformning, farver og øvrige ydre fremtræden skal være sam- 7

stemmende med omgivelserne og områdets karakter, og skal godkendes at kommunalbestyrelsen. 5.2 Skiltning og reklamering skal tilpasses bygningens arkitektoniske udtryk og må kun finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse i det enkelte tilfælde. 5.3 Opsætning af større radio- og TV-antenner, herunder parabolantenner, som efter kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende for området, må ikke finde sted. AFSNIT 6. UBEBYGGEDE AREALER 6.1 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende. 6.2 I område II (villabebyggelse) og område III og IV (offentlige formål) skal forhaver og beplantning m.v. mod vej opretholdes i overensstemmelse med den hidtidige karakter, således at det grønne præg af villakvarter bibeholdes. 6.3 Træer, der er mere end 25 år gamle, må ikke fældes eller beskæres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. AFSNIT 7. VARMEFORSYNING Ny bebyggelse må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunalbestyrelsens anvisning. AFSNIT 8. FORANSTALTNINGER MOD STØJ Ved nybebyggelse og facaderenovering skal der træffes sådanne foranstaltninger mod trafikstøj fra Gammel Kongevej, Bülowsvej, Thorvaldsensvej og H. C. Ørsteds Vej, f.eks. ved anvendelse af lydruder, således at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) i beboelses- og opholdsrum. AFSNIT 9. TRANSFORMERSTATIONER OG ANDRE FORSYNINGSANLÆG Bestemmelserne i nærværende lokalplan er ikke til hinder for etablering af de for området fornødne transformerstationer og andre forsyningsanlæg m.v. Disse skal ved materialevalg og udformning søges tilpasset områdets karakter. AFSNIT 10. OPHÆVELSE AF BYPLANVEDTÆGT OG LOKALPLAN Byplanvedtægt nr. 1, tinglyst den 23. august 1941 og tillæg til byplanvedtægt, tinglyst den 12. januar 1968, ophæves for de af nærværende lokalplan omfattede ejendomme. Byplanvedtægt nr. 18, tinglyst den 17. februar 1966, ophæves for de af nærværende lokalplan omfattede ejendomme, matr. nr. 21bg, 21ct, 21cu, 21cv, og 21dn. Lokalplan nr. 4, tinglyst den 27. juli 1978, ophæves for de af nærværende lokalplan omfattede ejendomme, matr. nr. 21aq, 21au, 21ax, 21fp, 21fq og 21ft. Idet omfang eksisterende servitutter tinglyst på tidspunktet for lokalplanforslagets fremsættelse ikke er i strid med eller unødigt hindrende for lokalplanens formål og gennemførelse er disse servitutter fortsat gældende. 8

I henhold til 27 i lov om planlægning vedtages foranstående lokalplan endeligt. Frederiksberg Kommunalbestyrelse, den 21. august 2000. John Winther Borgmester / Torben Nøhr Teknisk direktør Nærværende lokalplan begæres herved i henhold til 31, stk. 2, i lov om planlægning tinglyst på samtlige de af lokalplanen, jf. afsnit 2, omfattede ejendomme. Samtidig begæres følgende byplanvedtægter og lokalplaner aflyst: Byplanvedtægt nr. 1, tinglyst den 23. august 1941 og tillæg til byplanvedtægt, tinglyst den 12. januar 1968, ophæves for de at nærværende lokalplan omfattede ejendomme. Byplanvedtægt nr. 18, tinglyst den 17. februar 1966, ophæves for de at nærværende lokalplan omfattede ejendomme, matr. nr. 21bg, 21ct, 21cu, 21cv, og 21dn. Lokalplan nr. 4, tinglyst den 27. juli 1978, ophæves for de at nærværende lokalplan omfattede ejendomme, matr. nr. 21aq, 21au, 21ax, 21fp, 21fq og 21ft. Frederiksberg Kommune, Teknisk Direktorat, den 5. september 2000 Torben Nøhr Teknisk direktør / Per Hard Poulsen Vicedirektør Retten på Frederiksberg Indført den 20. 09. 2000 Lyst under nr. 17953 Merete Smedegaard 9

10