Dækning af udgifter til advokatbistand Hjemmel og klageadgang 2010 Inden for den private forsikringsret har det længe været praksis, at nødvendige og rimelige advokatudgifter i personskadesager erstattes af forsikringsselskaberne, i hvert fald delvist. Det er imidlertid ikke med sikkerhed afklaret, om hjemlen hertil er bestemmelsen i erstatningsansvarslovens 1, stk. 1, om andet tab, eller almindelige erstatningsregler, som er blevet forsikringsretlig praksis. Som anført af Østre Landsret i U 1997.226 Ø kan denne praksis imidlertid ikke direkte overføres til sager om patientskade, idet der påhviler Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet en oplysningspligt. Det er imidlertid praksis hos både Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet, at der kan foreligge særlige omstændigheder, der gør, at skadelidte patienter undtagelsesvist kan få dækket advokatudgifter i forbindelse med den administrative behandling af sagen. Dette synes også forudsat af landsretten i U 1997.226 Ø. Spørgsmålet er herefter, om hjemlen hertil skal findes i erstatningsansvarslovens 1, stk. 1, eller andet steds. Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet har vurderet, at der næppe er hjemmel i erstatningsansvarslovens 1, stk. 1, til at dække udgifter til skadelidtes advokatbistand under den administrative behandling af en patientskadesag. Patientskadeankenævnet har vurderet, at hjemlen til skadelidtes dækning af advokatudgifter afholdt under Patientforsikringens sagsbehandling må findes i en fortolkning af klage og erstatningslovens 33, stk. 1 (før 1. januar 2007 i lov om patientforsikring 13, stk. 1), sammenholdt med patientskademyndighedernes langvarige praksis. Patientforsikringens afgørelse om advokatudgifter kan påklages til Patientskadeankenævnet i medfør af klage og erstatningslovens 35, stk. 1 (før 1. januar 2007 i lov om patientforsikring 15, stk. 1). 1
Hjemlen til dækning af advokatudgifter afholdt under klagesagsbehandlingen i Patientskadeankenævnet må findes i en fortolkning af nævnets forretningsorden 5, stk. 2, sammenholdt med nævnets langvarige praksis. I de tilfælde, hvor Patientskadeankenævnets afgørelse indbringes for domstolene, er det nævnets praksis, at der ved rettens afgørelse om sagsomkostninger er gjort endeligt op med dækning af advokatudgifter i forbindelse med retssagen. Der er i det følgende redegjort for de sager, hvor der blev taget stilling til ovenstående. J. nr. 2008-0-1376 En 43-årig mand gennemgik en operation for fjernelse af nyresten. I forbindelse med operationen blev urinlederen revet af, hvilket havde den konsekvens, at man var nødt til at fjerne den ene nyre. Patientforsikringen fandt, at manden var påført en erstatningsberettigende skade i form af afrivning af urinlederen med nyrefjernelse til følge, jf. lov om patientforsikring 2, stk. 1, nr. 4, og der blev tilkendt ham godtgørelse og erstatning efter erstatningsansvarsloven. Skadelidte gjorde gældende, at han var berettiget til erstatning for sine udgifter til advokatbistand i forbindelse med sagens behandling i Patientforsikringen. Patientforsikringen anførte i afgørelsen med den afsluttende erstatningsopgørelse, at dækning af advokatudgifter teknisk set ikke er en helbredelsesudgift, der kan kompenseres efter erstatningsansvarslovens 1, men en sagsomkostning. Patientforsikringen ville derfor tage stilling til spørgsmålet i et separat brev, og således ikke i selve afgørelsen. Patientforsikringen meddelte herefter ved brev, at der ikke var fundet grundlag for at erstatte skadelidtes udgifter til advokat. Af brevet fremgik: Det er i patientforsikringslovens motiver forudsat, at den omstændighed at Patientforsikringen selv skal tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for sagens afgørelse, bør sikre, at patienten ikke behøver at engagere f.eks. en advokat til at varetage sine interesser. Det er således forudsat, at udgifter til advokathjælp ikke kan kræves dækket i medfør af patientforsikringsloven. Der har dog været sager, hvor patientens tilstand har været af en sådan karakter, at det simpelthen har været nødvendigt for denne at engagere en advokat til at varetage sine interesser. I sådanne tilfælde har Patientforsikringen dækket 2
advokatomkostningerne skønsmæssigt. Det kan også forekomme, at Patientforsikringen ikke får fremskaffet de nødvendige og korrekte oplysninger til belysning af sagen. Hvis patienten kontakter en advokat, som fremskaffer nye faktiske eller retlige oplysninger, som medfører at andet resultat, end den afgørelse, som Patientforsikringen har truffet, betaler Patientforsikringen advokatudgifterne efter et konkret skøn. Advokaten har i sådanne tilfælde bidraget til en korrekt oplysning af sagen, hvorfor det findes rimeligt at honorere denne bistand. I den konkrete sag, har der ikke været sådanne særlige forhold. Spørgsmålet blev påklaget til Patientskadeankenævnet. Patientforsikringen udtalte i forbindelse med klagen, at dækning af advokatudgifter er et administrativt spørgsmål, som ikke kan påklages til Patientskadeankenævnet. Patientskadeankenævnet fandt, at Patientforsikringens afgørelse vedrørende dækning af advokatudgifter kunne påklages til Patientskadeankenævnet. Nævnet lagde vægt på, at det af lov om patientforsikring 13, stk. 1, fremgår, at Patientforsikringen modtager, oplyser og afgør alle erstatningssager efter denne lov. Efter nævnets opfattelse måtte hjemlen til at yde dækning for advokatudgifter afholdt under Patientforsikringens sagsbehandling kunne findes i en fortolkning af denne bestemmelse sammenholdt med patientskademyndighedernes langvarige praksis på området. Endvidere lagde nævnet vægt på, at det af lov om patientforsikring 15, stk. 1, fremgår, at de afgørelser, der træffes efter 13, kan indbringes for Patientskadeankenævnet, der har den endelige administrative afgørelse. Da klagebestemmelsen i lov om patientforsikring 15, stk. 1, således direkte henviser til 13, var det nævnets vurdering, at Patientforsikringens afgørelse kunne påklages til nævnet, hvilket efter nævnets opfattelse harmonerer med det almindelige princip om klageadgang til en rekursinstans. Nævnet kunne herefter med Patientforsikringens begrundelse tiltræde, at der ikke i den pågældende sag forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne danne grundlag for at yde erstatning for skadelidtes advokatudgifter. 3
For så vidt angik advokatudgifter i forbindelse med klagesagens behandling i Patientskadeankenævnet fandt nævnet heller ikke grundlag for at yde dækning. Der blev herved lagt vægt på, at det følger af 5, stk. 2, i forretningsorden for Patientskadeankenævnet, at Patientskadeankenævnets sekretariat i samarbejde med patienten fremskaffer de nødvendige oplysninger og indhenter sagkyndig vurdering. Det var nævnets vurdering, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at skadelidte tilkendtes dækning for advokatudgifter i forbindelse med sagens behandling i nævnet. J. nr. 2010-00-179 En kvinde gennemgik en ikke ukompliceret fødsel. Efterfølgende blev der konstateret mulige følger hos barnet i form af forsinket udvikling, hvilket blev anmeldt som en patientskade. Patientforsikringen vurderede, at kravet var forældet, jf. lov om patientforsikring 19, stk. 1, hvilket blev tiltrådt af Patientskadeankenævnet. Nævnets afgørelse blev indbragt for domstolene. På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med retssagens forberedelse genoptog nævnet sagen og vurderede, at kravet ikke var forældet, hvorefter sagen blev sendt tilbage til Patientforsikringen til realitetsbehandling. Som følge heraf blev retssagen hævet, og skadelidte (barnet ved dets værger) blev skønsmæssigt af retten tilkendt sagsomkostninger på 15.000 kr., herunder 14.500 kr. til dækning af advokatomkostninger. Ved realitetsbehandlingen fandt Patientforsikringen, at skadelidte var påført en erstatningsberettigende skade i form af følger af iltmangel i forbindelse med fødselsforløbet, jf. lov om patientforsikring 2, stk. 1, nr. 1, og der blev tilkendt godtgørelse og erstatning efter erstatningsansvarsloven. Der blev rejst krav om dækning af yderligere sagsomkostninger, idet de af retten tilkendte sagsomkostninger kun delvist dækkede de påløbne udgifter. Patientforsikringen fandt ikke grundlag for at tilkende erstatning for afholdte advokatudgifter i forbindelse med sagens behandling i Patientforsikringen, jf. lov om patientforsikring 13, stk. 1. Patientskadeankenævnet tiltrådte, at skadelidte ikke var berettiget til dækning af advokatudgifter i forbindelse med sagens behandling i Patientforsikringen, jf. lov om patientforsikring 13, stk. 1, og der fandtes heller ikke grundlag for at yde dækning for advokatudgifter i forbindelse med sagens behandling i Patientskadeankenævnet, jf. nævnets forretningsorden 5, stk. 2. 4
Endvidere fandt nævnet, at skadelidte ikke var berettiget til yderligere dækning af advokatudgifter i forbindelse med retssagen. Der blev lagt vægt på, at retten havde tilkendt sagsomkostninger på skønsmæssigt 15.000 kr., hvilket omfattede dækning af advokatomkostninger med 14.500 kr. Det var herefter nævnets vurdering, at der ved rettens afgørelse om sagsomkostninger var gjort endeligt op med dækning af advokatudgifter i forbindelse med retssagen. 5