22 dec 11 Notat Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte Dansk Journalistforbund (DJ) har været repræsenteret direkte med forbundets formand Mogens Blicher Bjerregård i mediestøtteudvalget. DJ repræsenterer 15.500 medlemmer, der arbejder inden for medier og kommunikation, og som blandt andet bidrager til, at medierne spiller en afgørende rolle for dialog og åbenhed i samfundet. DJ lægger vægt på, at mediestøtterapporten Demokratistøtte - fremtidens offentlige mediestøtte allerede i titlen signalerer en klar og tydelig samlet overordnet målsætning for såvel medielicensen som for den øvrige direkte som indirekte mediestøtte. Nemlig, at mediestøtten underbygger den demokratiske udvikling, fordi medierne er garanten for, at ytringsfrihed ikke kun eksisterer på papir, men også i handling. Det gøres bedst gennem et alsidigt og mangfoldigt medielandskab såvel geografisk og politisk som kulturelt. Mangfoldighed såvel inden for de enkelte medietyper som på tværs af platforme er sammen med mulighederne for at producere selvstændigt indhold hele forudsætningen for, at medierne kan spille en afgørende rolle i demokratiet. Det er også den, der skal være tilstedeværende, for at medierne samtidig kan leve op til det ansvar, borgerne kræver af et mangfoldigt medielandskab. En af de markante ændringer, der lægges op til i rapporten, er målsætningen om at erstatte distributionsstøtten med en produktionsstøtte, så de offentlige midler går til mediernes egenproducerede indhold frem for at gå til deres udbredelsesmetode. Det er DJs opfattelse, at der således kan skabes et positivt overordnet incitament til, at medierne prioriterer den for samfundet væsentlige journalistik. Denne nye produktionsstøtte kan sammen med en stærk innovationsstøtte blive en afgørende katalysator for, at medierne samlet set har resurser til at forandre mediebilledet i samme takt, som brugerne ændrer medievaner. DJ støtter derfor også udvalgets anbefaling om, at der vælges den delvis platformneutrale model, der fremtidssikrer mediestøtten. Nye onlinemedier og mobile medier kan dermed blive omfattet af støtten, ligesom den vil kunne rumme nye ikke kendte medieplatforme. På denne måde kan mediestøtten komme alle dele af befolkningen til gode. DJ finder det samtidig
også vigtigt, at der træffes hurtige beslutninger, da det haster med at omlægge mediestøtten, så den flugter med den faktiske udvikling af medielandskabet. Det vil også være med til at skabe en større ligestilling mellem de enkelte medietyper. Det er desuden DJs opfattelse, at fremtidige støtteordninger skal lægge indholdet i medieansvarsloven til grund for et afgørende objektivt kriterium for, at det enkelte medie kan opnå adgang til støtte. DJ lægger i dette høringssvar særlig vægt på følgende punkter: 1. At omlægningen både tilgodeser de nuværende støtteberettigede medier og åbner for støtte til onlinemedier Der er i mediestøtterapporten taget hensyn til, at dagbladene med tilhørende medier udfylder en helt afgørende rolle som debatskabende og oplysende i samfundet og som kilde til journalistiske historier i elektroniske medier. Det vil derfor være meget uhensigtsmæssigt, hvis regionale eller landsdækkende dagblade svækkes ved en omlægning af mediestøtten. DJ bakker dog op om det tredelte loft, der er beskrevet i rapporten, for så vidt angår hovedordningen: Nemlig, at en medievirksomhed som koncern betragtet maksimalt kan opnå 20 % af den samlede produktionsstøtte, at der er et loft for den enkelte titel på et medie, og at der er et støtteloft på 35 % af de redaktionelle omkostninger. Det er alt sammen med til at skabe balancen mellem nødvendigheden af offentlig støtte og incitamentet til, at det enkelte medie selv investerer og udvikler sit produkt. 2. At der i Danmark er en stærk og fremtidssikret public service DJ finder det helt afgørende, at DR, TV2 DANMARK og TV2-regionerne bevares som stærke public service stationer, som ikke må svækkes, heller ikke når og hvis der lægges yderligere public service-opgaver uden for disse institutioner. Derfor er det rigtigt set, at medielicensen i det store og hele er forblevet uberørt i udvalgets rapport. Hertil kommer i øvrigt, at DJ gerne ser eksempelvis DR og TV2-regionernes nyhedsdækning udviklet yderligere. Derimod finder DJ det naturligt, at såvel den såkaldte public service-pulje på 37,5 millioner kroner årligt som de i alt 41 millioner kroner, der som licensmidler lige nu ligger i en reservepulje, kan komme i spil. Det samme gælder en forøgelse samt inddrivelse af erhvervslicensen, som ifølge den tidligere rapport fra Anker Brink Lund vil kunne indbringe et ikke ubetydeligt beløb i størrelsesordenen 100 millioner kroner. 3. At innovationspuljen styrkes Det er helt afgørende, at både nye og eksisterende medier kan søge støtte til etablering, udvikling og omlægning. Det giver dynamik og innovation i mediebranchen. DJ har længe været fortaler for, at det nuværende Dagbladsnævn nedlægges og erstattes af et medienævn med større mulighed for at støtte forskellige typer af medier. Det er DJs holdning, at medienævnet skal kunne uddele midler på et helt platformneutralt grundlag til både lokale, regionale og landsdækkende medier på alle platforme. Et konkret forslag er at sammenlægge - 14 millioner kroner, som oprindeligt er ydet i årligt statsbidrag til Dagbladsnævnet - 6 millioner kroner, som mediestøtteudvalget har foreslået fra omlægningen af distributionsstøtte til produktionsstøtte - 37,5 millioner kroner fra Public Service-puljen 2/5
- 41 millioner kroner fra den del af medielicensen, der fortsat ligger som en ubenyttet reserve, hvilket er engangsmidler fra de ubrugte licensmidler til Radio24syv - delvis anvendelse af en øget inddrivelse af erhvervslicensmidler - delvis anvendelse af cirka 60 millioner kroner, som bør kapitaliseres som følge af, at 0-momsen mister værdi i takt med et mindre avissalg Dette kan føre til, at såvel nye samt etablerede trykte og digitale medier som tv-stationer og radiostationer på lige vilkår kan søge om støtte til udvikling, etablering eller særskilte projekter. 4. At en suppleringsordning og eventuelle overgangsløsninger er nødvendige Især de to landsdækkende dagblade, Kristeligt Dagblad og Information, har været afhængige af en suppleringsordning i distributionsstøtten, fordi hensigten også med denne støtte var at sikre en mangfoldighed af dagblade. Ved omlægningen af denne støtte er det derfor afgørende, at den foretages på en sådan måde, at den ikke virker mod hensigten. Derfor er det nødvendigt at bevare en suppleringsordning. DJ støtter derfor, at der bliver en ny suppleringsordning, som netop har til formål at sikre den brede mangfoldighed. Til gengæld er det vigtigt, at suppleringsordningen bliver delvis platformneutral på samme måde, som produktionsstøtten i øvrigt er. Det skal således være muligt helt objektivt at kunne etablere en suppleringsordning, der både sikrer landsdækkende nicheaviser, regionale eller lokale aviser, hvor dette vil være afgørende, samt fritstående onlinemedier, som spiller en særlig rolle i det danske demokrati. Endelig finder DJ, at det bør overvejes at have en egentlig, men forholdsvis kort overgangsordning i de tilfælde, hvor enkeltaviser bliver særligt hårdt ramt af de ændrede støtteregler. Det gælder eksempelvis for enkelte af trafikaviserne og andre dagblade. 5. At medier kan opnå produktionsstøtte ved mindst tre ansatte journalister Der har i mediestøtteudvalget været en diskussion om, hvorvidt man skal lægge en nedre grænse for, hvor stor den redaktionelle masse på et medie skal være for at opnå støtte. Det er DJs holdning, at det er væsentligt, at der er en sådan grænse for at sikre et bæredygtigt og værdiskabende redaktionelt miljø. Denne grænse kan dog efter DJs mening godt være på tre journalistiske medarbejdere inklusive chefredaktøren. Et redaktionelt miljø med i alt tre medarbejdere skal også kunne forstås som et samarbejde mellem to eller tre 1- eller 2-mands redaktioner, så længe disse er kombineret i et overordnet medie. For DJ er det under alle omstændigheder afgørende, at begrebet demokratistøtte i denne sammenhæng fastholdes, idet en lavere grænse meget vel vil kunne forveksles med en erhvervsstøtte eller iværksætterydelse. Det er vigtigt at kunne skelne mellem de to begreber demokratistøtte og erhvervsstøtte, da det er det første begreb, der er støtteværdigt. I DJ har vi imidlertid forståelse for, at der specielt i en etableringsfase eller en omstillings- og udviklingsfase ikke stilles samme krav om redaktionel masse, da der netop skal være plads til nytænkning. Men det er så til gengæld vigtigt, at der er en klar forventning om journalistisk og redaktionel bæredygtighed. 3/5
6. At organisationsblade tilgodeses ved en omlægning af støtten En af diskussionerne i forlængelse af mediestøtterapporten går på, hvorvidt organisationsblade skal kunne få mediestøtte. Som det er i dag, kan en vis type organisationsblade, der dækker brede samfundsdagsordener, få støtte. Det gælder eksempelvis fagbladet Ingeniøren. Det er DJs holdning, at uanset ejerskab, skal medier, der producerer indhold af stor værdi for samfundet og den offentlige debat, kunne få støtte, også selv om de har tilknytning til eksempelvis en faglig organisation eller en brancheorganisation. En manglende støtte på dette område vil ikke blot svække foreningslivets stemme i den offentlige debat, men også begrænse det forholdsvis omfattende bidrag af meriterende indhold, som netop organisationsbladene står for. Tidligere undersøgelser har vist, at dette indhold ofte har været anvendt i videreforarbejdelse af nyheds- og aktualitetsstof i omnibusmedierne. Det er også værd at bemærke, at flere af disse organisationsblade anvender redaktionel frihed, som en hjørnesten i formidlingen. Det er et muligt objektivt kriterium, der er med til at sikre en pluralistisk og uafhængig produktion af samfundsrelevant stof. DJ skal derfor fraråde, at der indføres et snævert ejerskabskriterium i lovgivningen. 7. At udformningen af mediestøtten også sikrer et stærkt dansk nyhedsbureau Det er helt afgørende for det danske nyhedsbillede, at der findes et stærkt dansk nyhedsbureau. Med stigende international indflydelse på nyhedsstrømmen og med øget konkurrence svækkes gennemslagskraften, hvis vi ikke har et nationalt nyhedsbureau, der både forstår den kulturelle baggrund for det danske demokrati samt den måde, demokratiet virker på i Danmark, og forstår det danske medielandskab og dets behov. Det er derfor DJs holdning, at der bør findes en særordning inden for demokratistøtten, således, at der i det danske medielandskab også indgår et stærkt nationalt nyhedsbureau. Det kunne eksempelvis ske ved at afsætte særlige udviklingsmidler hertil. Alternativt skal der i udmålingen af produktionsstøtten tages hensyn til, at der netop i et nationalt nyhedsbureau skabes egenproduceret indhold af væsentligt omfang som bidrag til indholdet i de medier, der opnår støtte. 8. At der skabes klarhed over, hvordan momsstøttereglerne kan fremtidssikres Den nuværende ordning med 0-moms for dagbladene er en indirekte støtte, som mediestøtteudvalget fik med som et beregnet bidrag i den samlede mediestøtte. 0-momsen udgør cirka 15 % af den samlede støtte inklusive medielicensen, mens den i forhold til dagbladene udgør 70 %. Derfor er værdien af 0-momsen helt afgørende i det lange løb. I DJ har vi noteret os, at det for mediestøtteudvalget ikke har været muligt at nå frem til en nødvendig nyordning for 0-momsen, selv om værditabet for 0-momsen de seneste år har været på 60 millioner kroner årligt i takt med oplagsfald. Et sådant værditab af en indirekte støtte er et alvorligt problem for mediebranchen. DJ opfordrer til, at der snarest regnes på, hvordan værdien af o-momsen fortsat kan komme medierne til gode, så der kan opstilles nogle scenarier 4/5
for, hvordan de penge, der på denne måde årligt forsvinder ud af mediebranchen, fortsat kan blive i kredsløbet. 9. At det danske mediemarked i stigende grad mister annoncekroner Mediestøtteudvalget har i sin rapport godtgjort, at der i stigende grad flyttes annoncekroner fra de mere traditionelle medier over til internationale og udenlandsk ejede onlineplatforme som Google eller sociale netværk som Facebook. Det seneste skøn er, at der er flyttet 1,4 milliarder annoncekroner årligt over til disse medier, og at det er en stigende tendens. Vi har noteret os i DJ, at mediestøtteudvalget heller ikke her har fundet en tilfredsstillende løsning på den udfordring. DJ anbefaler derfor, at ministeriet i forlængelse af beslutningerne om nye støtteregler, genoptager arbejdet med at finde løsninger, der sikrer, at annoncekroner til udenlandsk ejede IP-baserede medier også er underlagt de regler, der gælder for danske medier. 10. At det haster at få nye ordninger implementeret Forandringen i medielandskabet sker i øjeblikket med en hastighed, der gør det tvingende nødvendigt, at regeringen og Folketinget handler hurtigt, når det drejer sig om at justere kursen for mediestøtten. Hvis støtten ikke snarest muligt indrettes på den faktiske udvikling, vil der være en overvejende risiko for, at vi i Danmark dels ikke kan opretholde det brede udbud af medier, som er vigtig for udviklingen af det danske demokrati, dels at der ikke vil være tilstrækkelige resurser til at understøtte journalistik af høj kvalitet, herunder undersøgende dagsordenssættende journalistik. Derfor anbefaler DJ, at de nødvendige beslutninger træffes hurtigst muligt, således at nye ordninger kan implementeres senest pr. 1. januar 2013. En udvidelse af innovationsordningen vil, for så vidt angår de indholdsmæssige muligheder for innovation, kunne iværksættes allerede pr. 1. juli 2012, såfremt den ikke forudsætter EU-notifikation. En etapevis indførelse af de støtteordninger muliggør, at der forholdsvis hurtigt bliver et incitament for mediebranchen til at fremrykke nødvendige forandringsprocesser. DJ ser frem til det videre arbejde med mediestøtten og står gerne til rådighed for uddybning af synspunkter samt med bidrag af viden. Med venlig hilsen Mogens Blicher Bjerregård Formand for Dansk Journalistforbund 5/5