Regnskab og Økonomistyring

STUDIEORDNING 2000 HD 2. del Regnskab og Økonomistyring Revideret december 2007 ODENSE KOLDING ESBJERG SØNDERBORG WWW.SDU.DK

Yderligere information: Studienævn for Åben Uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Campusvej 55, 5230 Odense M Tlf.: 6550 1000, lokal 3373 Fax: 6615 5129 Internet: www.sam.sdu.dk E-mail: hd@sam.sdu.dk Studiesekretariater: Odense Tlf.: 6550 1000, lokal 3343 Kolding Tlf.: 6550 1000, lokal 1317 Esbjerg Tlf.: 6550 1000, lokal 1504 Sønderborg Tlf.: 6550 1000, lokal 1187

Studieordning for De Erhvervsøkonomiske Diplomstudier ved Syddansk Universitet (HD-studierne) HD 2. del Regnskab og Økonomistyring Indholdsfortegnelse Side Generel beskrivelse af uddannelsen...4 Adgangskrav... 6 Undervisningens fordeling på fag - vejledende studieplan...8 Fagområdernes formål... 8 Eksamensbestemmelser...12 Andre regler...20 3

Generel beskrivelse af uddannelsen Uddannelsens formål, struktur mv. 1 Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om Den Erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse og Bekendtgørelse nr. 758 af den 10. august 2000 om ændring af bekendtgørelse om Den Erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse. Studieordningen er godkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelig Fakultet og trådte i kraft den 1. september 2000. Den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (Handelsvidenskabelig Diplomprøve) giver ret til betegnelsen HD. Ved oversættelse til engelsk er betegnelsen Graduate Diploma in Business Administration. Specialiseringen angives i parentes efter betegnelsen. Stk. 2. Denne studieordning trådte i kraft den 1. september 2006 og har virkning for studerende, der påbegynder studiet fra dette tidspunkt. 4

2 Formålet med den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse er på et samfundsvidenskabeligt grundlag at give de studerende indsigt i et erhvervsøkonomisk speciale, således at de studerende kvalificeres til at løse komplekse økonomiske og ledelsesmæssige opgaver i virksomheder, organisationer og offentlige institutioner ved kritisk anvendelse af uddannelsens teorier og metoder. Stk. 2. HD 2. del har til formål at give en faglig specialisering, hvor hovedvægten lægges på specialets teorier og metoder. Specialet relateres endvidere til andre fagområder ud fra et ledelsesmæssigt og internationalt perspektiv. Stk. 4. Ved Syddansk Universitet udbydes følgende specialer: Afsætningsøkonomi, Organisation, Regnskab og Økonomistyring samt Finansiel Rådgivning. 3 Uddannelsen er en sammenhængende videregående deltidsuddannelse, der udbydes under Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen uddannelse) nr. 956 af 28. november 2003 (senere ændret), Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser mv. nr. 145 af 9. marts 2005 og Bekendtgørelse af lov om universiteter nr. 280 af 21. marts 2006. Stk. 2. Uddannelsen består af to dele - HD 1. del og HD 2. del. Hver del er normeret til 1 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i ét år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 3. HD 1. del henholdsvis HD 2. del skal være afsluttet senest 3 år efter studiestart. Institutionen kan dispensere herfra. 5

Adgangskrav 4 Adgang til HD 2. del har ansøgere, der har gennemført 1. del eller tilsvarende. Stk. 2. Adgang til HD 2. del har endvidere ansøgere, der har bestået: o o o o Den almene erhvervsøkonomiske eksamen (HA). Markedsøkonomeksamen. Erhvervsakademiuddannelserne indenfor finansområdet (finansøkonom AK) og inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK) med de bundne valgemner driftsøkonomi, statistiske modeller samt regressionsanalyse og antalstabeller. AkademiMerkonom inden for International handel og markedsføring samt Økonomi- og ressourcestyring med de bundne emner, statistik, global økonomi, erhvervsøkonomi og erhvervsret. Herudover skal ansøgere med de nævnte erhvervsakademiuddannelser have bestået matematik B. Stk. 3. Institutionen kan give adgang til HD 2. del for ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 1 og 2 nævnte krav om adgangsgivende uddannelse. Adgangen kan betinges af, at ansøgeren består en kvalifikationsprøve eller anden form for individuel bedømmelse, der dokumenterer nødvendige kvalifikationer. Stk. 4. Ansøgere til HD 2. del skal tillige have erhvervet relevant erhvervserfaring svarende til mindst to års fuldtidsarbejde. Erhvervserfaringen kan tidligst erhverves sideløbende med den adgangsgivende uddannelse. Stk. 5. Ansøgning om optagelse på uddannelsen skal være Syddansk Universitet i hænde senest den 1. august i optagelsesåret. 6

Stk. 6. Såfremt en studerende fortryder sin ansøgning om optagelse på uddannelsen og skriftlig framelder sig senest den 20. oktober, annulleres optagelsen sammen den tilhørende tre-års-regel. 7

Undervisningens fordeling på fag - vejledende studieplan Fagområdernes formål 5 Fagenes timetal samt de 60 ECTS-point og eksamensvægte er fordelt på 9 fag, 1 seminar, 1 tværfaglig prøve samt en hovedopgave på følgende måde: Fag Timer Semester ECTS -point Eksamensvægte Strategi og organisation 30 5. 3 3 Økonomistyring 60 5. og 6. 6 6 Årsregnskab 60 5. og 6. 6 6 Finansiel planlægning 30 5. 3 3 Økonomistyringssystemer 30 6. 4 3 Skatteret 30 6. 4 3 Virksomhedsanalyse 30 7. 4 3 Valgfrit fag 30 7. 4 3 Cases i regnskabsvæsen 30 7. 3 Bestået/ Ikke bestået Seminar 7. 6 6 Tværfaglig Prøve 7. 2 9 Hovedopgave 8. 15 15 I alt 330 60 60 8

6 Formålet med den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse fremgår af 1 i Bekendtgørelse nr. 674 om HD-studiet. Til udfyldelse heraf er der ved Syddansk Universitet yderligere specificeret følgende formål og sigte med de enkelte fagområder under HD-specialet Regnskab og Økonomistyring. Strategi og organisation Fagets strategidel har til formål at sætte den studerende i stand til at identificere og analysere strategiprocessen i et organisatorisk perspektiv. Den studerende skal kunne redegøre for relevante strategimodeller og -metoder og kunne anvende disse til kritisk at beskrive, forklare og vurdere de forskellige problemstillinger og processer, som forekommer i den strategiske ledelsesproces. Fagets organisationsdel har til formål at give den studerende indsigt i virksomhedens organisatoriske og menneskelige mekanisme. Sigtet er at opnå forståelse for hvilke faktorer, der kan påvirke implementeringen af en valgt strategi i gunstig eller ugunstig retning. Økonomistyring Fagets formål er at give de studerende indsigt i og forståelse for de centrale principper, modeller og metoder, der anvendes i en virksomheds regnskabssystem med henblik på økonomisk styring af virksomhedens aktiviteter. Samtidig skal den studerende opnå forståelse for muligheder og begrænsninger i anvendelsen af virksomhedens regnskabsinformation til økonomisk styring. Årsregnskab Årsregnskabet er et væsentligt informationsredskab i virksomhedens økonomiske samkvem med omverdenen (aktionærer, långivere m.v.). Fagets målsætning er at give de studerende en grundlæggende forståelse af dette informationsperspektiv og det heraf afledte behov for lovregulering, samt en dyberegående indsigt i og anvendelse af de centrale principper og metoder, som benyttes ved udarbejdelsen af årsregnskaber, samt indsigt i eksterne interessenters brug af årsregnskabet til forskellige beslutningsformål. Finansiel planlægning Fagets formål er at bibringe den studerende viden om investorers og virksomheders finansielle problemstillinger under hensyntagen til usikkerhed vedrørende de fremtidige økonomiske konsekvenser af 9

finansielle beslutninger. Disse problemstillinger omfatter bl.a. investorernes valg af investeringsportefølje samt virksomhedernes valg af realinvesteringer og finansieringspolitik. Finansielle beslutninger forudsætter kendskab til det finansielle marked, dets instrumenter og prisfastsættelsen af disse. Økonomistyringssystemer Formålet er at give den studerende en god viden og forståelse for de væsentligste forhold i og omkring en virksomheds fysiske styring og sammenhængen over til økonomistyringen - alt med henblik på at etablere en effektiv økonomisk styring af virksomheden. Skatteret Faget skal give de studerende en indføring i de elementære og grundlæggende skattemæssige regler, der har betydning for en virksomheds økonomiske dispositioner og udarbejdelse af dens skattemæssige regnskab. Virksomhedsanalyse Sigtet med kurset er at introducere de studerende til nogle af de analysemodeller og -teknikker, som med udgangspunkt i årsregnskabet og anden relevant information kan anvendes til at vurdere virksomhedens strategiske position, udarbejde en kvantitativ regnskabsanalyse samt værdiansætte en virksomheds aktier. Cases i regnskabsvæsen Har til formål at give de studerende en forståelse for kompleksiteten og de indre sammenhænge i virksomhedens systemer, at træne de studerende i at uddrage centrale problemer i virksomhedens regnskabssystemer og at fremstille og gennemarbejde relevante løsninger på disse. Herunder også at opøve de studerende i anvendelse af IT ved løsning af problemerne. Valgfrit fag Giver de studerende og de lokale uddannelsessteder mulighed for i en vis udstrækning at sætte et individuelt præg på det faglige indhold i den samlede uddannelse. Seminar Her trænes den studerendes evne til gennem en begrundet, struktureret skriftlig løsningsrapport at foretage kritiske analyser af 10

teoretiske modeller og metoder, som anvendes inden for et eller flere af studiets fag. Tværfaglig Prøve Efter 7. semester afholdes i januar en tværfaglig skriftlig prøve, der skal sikre at den studerende har en ajourført og anvendelsesorienteret indsigt i specialets teorier og metoder. Den studerende skal dokumentere evnen til at løse en kompleks praktisk problemstilling gennem anvendelse af de teorier, begreber, modeller og metoder, der er indlært gennem de forudgående fagmoduler. Der lægges vægt på, at den studerende dokumenterer såvel teoretisk som metodemæssigt overblik. Der henvises til 10, stk. 6. Hovedopgave Hovedopgaven har til formål at afprøve de i studiet indlærte teorier og modeller på en større samlet problemstilling og at sammenfatte det i en større skriftlig rapport. Hovedopgaven kan udarbejdes alene eller i én gruppe af højest to studerende. De studerende i gruppen vælger selv et fagområde og emne for hovedopgaven. Det valgte emne kan godt ligge inden for samme fagområde, som den studerende arbejdede med i sit seminar, men må ikke være sammenfaldende med seminarets emne. For hovedopgavens omfang henvises til 10, stk. 7. Stk. 2. For de enkelte fag udgives årligt en fagbeskrivelse indeholdende en uddybning af fagets formål, indhold, indlæringsmål, litteratur m.v. Fagbeskrivelserne er en del af studieordningen. Stk. 3. Fagbeskrivelserne godkendes af Studienævn for Åben Uddannelse før undervisningens start. Eksamenspensum indsendes til godkendelse i Studienævnet henholdsvis 1. marts og 1. oktober. Stk. 4. Pensum er gyldigt for de studerende, der deltager i den ordinære eksamen samt den tilhørende reeksamen. Når et fag udbydes på ny, gælder det nye pensum automatisk for alle. 11

Eksamensbestemmelser 7 Eksamensbestemmelserne er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelser fra Undervisningsministeriet: Nr. 766 af den 26. juni 2006 om Prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og Nr. 262 af den 20. marts 2007 om Karakterskala og anden bedømmelse. 8 De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved eksaminer, herunder bedømmelse af skriftlige opgaver. Eksaminer i alle fag afholdes umiddelbart efter fagets gennemførelse. 12

9 Oversigt over fag og eksamensformer på HD Regnskab og Økonomistyring: Eksamensform Fag Strategi og organisation Se 10, stk. 2 Økonomistyring Se 10, stk. 1 Årsregnskab Se 10, stk. 1 Finansiel planlægning Se 10, stk. 1 Økonomistyringssystemer Se 10, stk. 3 Skatteret Se 10, stk. 2 Virksomhedsanalyse Se 10, stk. 4 Valgfrit fag Cases i regnskabsvæsen Se 10, stk. 5 Seminar Se 10, stk. 4 Tværfaglig prøve 10, stk. 6 Hovedopgave 10, stk. 7 Censur Ekstern Ekstern Ekstern Intern Intern Ekstern Intern Ekstern Intern Intern Ekstern Ekstern Karakterskala Bestået/ Ikke bestået Stk. 2. Terminologi vedr. censur: Ved internt bedømt forstås: Det er ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet besluttet, at ved internt bedømt forstås, at det er eksaminator alene, der foretager bedømmelsen. 13

Ved ekstern censur forstås: Eksaminator og ekstern censor udpeget fra censorkorpset foretager bedømmelsen. Stk. 3. Iht. Bekendtgørelse nr. 766 af den 26. juni 2007 om Prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, skal der ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver og andre prøver, ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk. Institutionen kan dispensere herfra for eksaminander, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Stk. 4. Det er ved Syddansk Universitet besluttet, at dette kan betyde en ændring af karakteren i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Stk. 5. Hvis alle hjælpemidler er tilladt ved skriftlig eksamen betyder dette: bøger, noter, papirer, lommeregnere o.l. Tilladt er derimod ikke hjælpemidler, der kan kommunikere i og udenfor lokalet, og hjælpemidler som kan virke forstyrrende for øvrige studerende, computere, printere, telefoner o.l. Stk. 6. Prøverne aflægges på dansk. Prøverne kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Har undervisningen i et fag været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel. Institutionen kan i øvrigt, hvor forholdende gør det muligt, tillade en eksaminand, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Stk. 7. Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål en dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i 14

prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbudet ikke sker en ændring i prøvens niveau. 10 Ved eksaminerne anvendes følgende eksamensformer: Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på baggrund af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Ved mundtlige prøver meddeles bedømmelsen den studerende umiddelbart efter afholdelse af den individuelle eksamen. Stk. 1. Skriftlig eksamen, under tilsyn, af 4 timers varighed og med eller uden hjælpemidler. Denne eksamensform er altid individuel. Stk. 2. Mundtlig eksamen, af ca. 20 min. varighed (incl. karaktergivning). Kan være med eller uden forberedelsestid. Denne eksamensform er altid individuel. Stk. 3. Mundtlig eksamen, af ca. 20 min. varighed (incl. karaktergivning) på grundlag af en individuel udarbejdet synopsis (max 10 sider). Denne eksamensform er altid individuel. Stk. 4. Mundtlig eksamen af ca. 20 min. varighed (incl. karaktergivning) på grundlag af en opgave (omfang og de nærmere regler fremgår af fagbeskrivelsen) udarbejdet i semesterets løb. Opgaven kan udarbejdes i grupper. Eksamen er individuel og uden forberedelse, og der gives én samlet karakter for opgaven og den mundtlige eksamen. 15

For omfanget af seminaret gælder følgende: 1 studerende: Max. 25 sider 2 studerende: Max. 35 sider Incl. noter og litteraturfortegnelse, men excl. evt. bilag. Hvis et seminar ikke bestås, skal der udarbejdes et helt nyt seminar i et nyt emne. Til udfærdigelse af det nye seminar gives 6 uger efter indlevering af seminaremne. Stk. 5. Aktiviteten bestås ved at de studerende enkeltvis eller i grupper á højest 2 studerende afleverer, fremlægger og får godkendt besvarelsen af 2-3 delopgaver/cases. Der foretages dog en individuel bedømmelse og det skal derfor fremgå af opgaven, hvem der har udarbejdet hvad. Cases i regnskab er en studieaktivitet, som kræves godkendt for at der kan udleveres et eksamensbevis. Stk. 6. Tværfaglig Prøve. 6 timers skriftlig eksamen, under opsyn og med alle hjælpemidler. For at kunne tilmelde sig den tværfaglige prøve skal den studerende have bestået 5. semesters prøver, deltaget i 6. semesters prøver, være tilmeldt 7. semesters prøver og inden afholdelsen af tværfaglig prøve have bestået specialets seminar. For studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen i januar, vil der endvidere være mulighed for at indstille sig til prøven efter 8. semester i juni måned i samme pensum som den foregående eksamen i januar måned. Reeksamen i tværfaglig prøve kan af institutionen, hvis færre end 10 studerende er tilmeldt, konverteres til en mundtlig casebaseret tværfaglig prøve af 45-60 minutters varighed med forberedelse. Reeksamen vil i så fald blive samlet i én by. 16

Stk. 7. Hovedopgave. Individuel, mundtligt forsvar af 1 times varighed med ekstern censur. Hvis hovedopgaven er skrevet i en gruppe eksamineres de studerende enkeltvis i umiddelbar forlængelse af hinanden. For at skrive hovedopgave skal den studerende have bestået 5. og 6. semesters prøver og specialets seminar(er) senest efter 7. semester. Endvidere skal den studerende være tilmeldt og efterfølgende deltage i 7. semesters prøver, incl. den tværfaglige prøve. De studerende afleverer emne til hovedopgave medio december. Vejleder tildeles primo januar. Hovedopgaven afleveres medio maj med mundtlig eksamen i juni. Ved gruppeopgave skal det af besvarelsen klart fremgå, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte afsnit, således at en individuel bedømmelse kan foretages. For omfanget af hovedopgaven gælder følgende: Hvis én studerende skriver hovedopgave, så er omfanget 60-70 normalsider. Hvis to studerende skriver hovedopgave er omfanget 80-90 - (incl. noter og litteraturfortegnelse, men excl. evt. bilag). Hvis hovedopgaven ikke bestås, skal der udarbejdes en helt ny opgave i et nyt emne. Til udfærdigelse af den nye opgave gives 3 måneder efter godkendelse af hovedopgaveemne. Stk. 8. Studienævnet fastsætter hvert år de præcise datoer for afvikling af seminar, hovedopgaver og øvrige eksaminer. 17

11 De ordinære eksaminer afholdes i eksamensterminerne juni og januar. Stk. 2. Tilmelding til ordinær eksamen foretages i perioden 20.-30. marts og 20.-30. oktober. 12 Hver eksamen skal bestås for sig. Beståede eksaminer kan ikke tages om. Stk. 2. Ved videregående uddannelser kan eksaminanden indstille sig 3 gange til samme prøve. Institutionen kan tillade indstilling op til 2 gange mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold. 13 Reeksamen afholdes ved næste ordinære eksamenstermin. Stk. 2. Retten til reeksamen kan opnås, uanset om man har deltaget i/mødt op til ordinær eksamen. Det tæller dog som et forsøg. Stk. 3. Tilmelding til reeksamen finder sted i perioden 20.-30. marts og 20.-30. oktober. Stk. 4. Studerende, der har måttet udeblive fra en eksamen på grund af dokumenteret sygdom, eller ekstraordinære omstændigheder, der efter Studienævnets afgørelse må sidestilles hermed, har efter anmodning adgang til at gå til sygeeksamen, uden at dette tæller som et forsøg. Sygeeksamen afholdes ved næste ordinære eksamenstermin. 18

14 Eksamenskarakterer tilstræbes offentliggjort ultimo januar og ultimo juni. 15 Såfremt en studerende, der har tilmeldt sig en eksamen jf. 10, stk. 1-3 og 6 ønsker at framelde sig, skal dette ske senest ugedagen før eksamens afholdelse. For de skriftlige opgavers vedkommende iht. 10, stk. 5 og 7 meddeles afmeldingsfristen ved opslag. 16 For at bestå specialet kræves, at alle fag, seminarerne, den tværfaglige prøve samt hovedopgaven er bestået. Der udregnes et karaktergennemsnit, hvor de enkelte karakterer hver for sig vægtes med eksamensvægtene i 5. Der udregnes et samlet eksamensresultat for 1. del og 2. del, med 1 decimal, hvor vægtningen svarer til fagenes andele af uddannelsen. 19

Andre regler 17 Klage over en eksamination eller over vurderingen af en eksamenspræstation kan af eksaminanden indbringes for dekanen senest 2 uger efter at bedømmelsen er offentliggjort, jvf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 766 af den 26. juni 2007 om Prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 18 Betalingen dækker deltagelse i undervisningen i fagene samt højst to indstillinger til eksamen i de enkelte fag (eksamen, der følger efter fagets gennemførelse samt den tilhørende reeksamen), én indstilling til seminar, én indstilling til tværfaglig prøve og én indstilling til hovedopgave. Stk. 2. For evt. yderligere eksamensforsøg opkræves betaling i forbindelse med eksamenstilmeldingen. Stk. 3. Refundering af deltagerbetaling kan finde sted i forbindelse med afmelding af faget eller fritagelse/merit. Afmeldingen eller ansøgningen om fritagelse/merit skal skriftlig være sekretariatet/ studienævnet i hænde senest den 15. september/15. februar. 19 Med henblik på HD 2. del som efteruddannelse kan der gives adgang til alle undervisningsmoduler på 2. del under forudsætning af fornøden plads. Adgangskravene er: En bacherloruddannelse eller en anden uddannelse på tilsvarende niveau kombineret med relevant erhvervserfaring. Adgangen gælder ikke seminarer, tværfaglig prøve eller hovedopgave. 20 HD-specialet (hovedopgave) kan udbydes på heltid efter Studienævnets bestemmelse. 20

21 Studienævnet kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af Studienævnet. 22 Studienævn for Åben Uddannelse kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller fra en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af bekendtgørelsen om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse. Afgørelserne træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Stk. 2. Studienævnet kan give merit efter stk. 1 betinget af, at ansøgeren består en kvalifikationsprøve eller anden form for individuel bedømmelse, der dokumenterer nødvendige kvalifikationer i den pågældende disciplin. Stk. 3. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter regler ved den pågældende anden uddannelsesinstitution. 21