2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet den 6. juni 2005. Ændret af Studienævnet den 19. april og 25. oktober 2006, 4. maj, 9. december 2009 og 7. april 2010, 29. oktober 2012 samt 28. januar 2013 og godkendt af dekanen. Denne studieordning er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 27 i bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 3 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (Kandidatadgangsbekendtgørelsen) 19 i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) Kapitel 1 Adgangskrav, normeret studietid og betegnelse 1. Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en juridisk bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, jf. adgangsbekendtgørelsens 2. Stk. 2. En bestået bacheloruddannelse i jura ved Københavns Universitet giver adgang til optagelse på den juridiske kandidatuddannelse samme sted i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, jf. dog Adgangsbekendtgørelsens 15. Stk. 3. Kan Det Juridiske Fakultet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere, som ikke er omfattet af stk. 2, på kandidatuddannelsen, sker udvælgelsen efter faglige kriterier eventuelt kombineret med tidligere erhvervserfaring. Stk. 4. Ansøgere, der ikke opfylder kravene i stk. 1, men som skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, kan optages. Stk. 5. Studienævnet kan fastsætte krav om at ansøgeren skal bestå supplerende prøver for at blive optaget, jf. Adgangsbekendtgørelsens 4. 2. Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 17. Stk. 2. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et
uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 6, stk. 3. 1 års heltidsstudier er normeret til 1650 arbejdsstimer. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.jur. På engelsk bruges LL.M. (Master of Laws), jf. uddannelsesbekendtgørelsens 18. Kapitel 2 Faglig profil 4. Formålet med den juridiske kandidatuddannelse er at kvalificere den studerende til at arbejde med retlige spørgsmål i både den offentlige og private sektor. Den studerende skal efter endt uddannelse kunne afdække, analysere og løse både teoretiske og praktiske juridiske problemstillinger, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 4. Formålet er endvidere, at den studerende erhverver de kompetencer, der er beskrevet i 6. Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at arbejde inden for retssystemet, herunder domstole, advokatvirksomhed, politi og anklagemyndighed, inden for offentlig og privat administration samt internationale organisationer og til at blive optaget på en forskeruddannelse, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 4. 5. Kandidatuddannelsen består af en række retsvidenskabelige fag, jf. 9. 6. De kompetencer, som den studerende har erhvervet efter endt uddannelse er følgende: 1. Intellektuelle kompetencer En juridisk kandidat kan 1.1. arbejde selvstændigt, såvel individuelt som i samarbejde. 1.2. arbejde målrettet og struktureret, og kan kombinere flere juridiske discipliner. 1.3. arbejde systematisk med komplekse juridiske problemstillinger. 1.4. tilrettelægge egen indlæring, herunder tilegne sig viden på et fremmedsprog. 1.5. hurtigt sætte sig ind i nye problemstillinger samt større sagskomplekser på egen hånd. 2. Faglige kompetencer En juridisk kandidat kan 2.1 anvende juridisk metode på et specialiseret niveau til at a) identificere og forstå komplicerede juridiske problemstillinger og sammenhænge, b) analysere komplicerede juridiske problemstillinger med inddragelse af alle relevante retskilder, c) inddrage internationale perspektiver, d) inddrage samfundsmæssige spørgsmål ved løsning af juridiske problemstillinger og e) tage hensyn til juraens samfundsmæssige kontekst ved valget mellem retlige løsningsmodeller. 2.2. formidle og formulere specialiserede juridiske problemstillinger, skriftligt som mundtligt. 2.3. argumentere på højt niveau for og foretage en sagligt begrundet udvælgelse af juridiske løsninger.
3. Praksiskompetencer En juridisk kandidat kan ved komplicerede juridiske problemstillinger inden for specialiserede områder 3.1. vurdere, om en sag er tilstrækkeligt belyst. 3.2. træffe afgørelser. 3.3. rådgive inden for flere retsområder på højt niveau. 3.4. på højt niveau udforme juridiske dokumenter og retlige bestemmelser. Kapitel 3 Moduler 7. Kandidatuddannelsen er opbygget af moduler, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 6. Stk. 2. Uddannelsen består af konstituerende moduler svarende til 120 ECTS-point, hvoraf specialet udgør 30 ECTS-point. De konstituerende moduler fordeler sig på 20 ECTS-point obligatoriske moduler og 70 ECTS-point valgfrie moduler samt et speciale på 30 ECTS-point. Stk.3. Moduler af 30 ECTS (strukturerede forløb), jf. 9, stk. 4, falder under reglerne for sådanne som skitseret i studieordningen for den juridiske kandidatuddannelse af 2011, kapitel 3, 8, stk. 3. 8. Studienævnet godkender de enkelte modulers mål samt indhold (herunder pensum) med henblik på at sikre den faglige sammenhæng og progression, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk. 2, og med henblik på at opnå de i 6 nævnte kompetencer. Stk. 2. De enkelte moduler er ikke knyttet til en bestemt tidsmæssig placering i uddannelsen. Stk. 3. Studienævnet kan beslutte, at det kræver særlige forudsætninger at deltage i et modul. 9. Kandidatuddannelsen består af modulerne Civilprocesret, Grundlæggende skatteret, valgfri moduler samt et kandidatspeciale. International Taxation kan erstatte Grundlæggende skatteret som obligatorisk modul. Stk. 2. Civilprocesret udgør 10 ECTS-point. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 34 timer, jf. 10. Prøven er mundtlig og uden forberedelse og har en karaktervægt på 1. Den ordinære prøve afholdes ved sommer- og vinterterminen. Stk. 3. Grundlæggende skatteret udgør 10 ECTS-point. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 34 timer, jf. 10. Prøven er mundtlig med forberedelse og har en karaktervægt på 1. Den ordinære prøve afholdes ved sommer- og vinterterminen. International Taxation udgør 10 ECTS. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 34 timer, jf. 10. Prøven er mundtlig uden forberedelse og har en karaktervægt på 1. Den ordinære prøve afholdes ved sommer- og vinterterminen. Stk. 4. Valgfri moduler udgør 10, 15, 20 eller 30 (sammenhængende forløb) ECTS-point. Karaktervægten følger ECTSnormeringen. Sammenhængende forløb på 30 ECTS har to prøver, idet Studienævnet kan give dispensation til én prøve. Prøverne er skriftlige og/eller mundtlige. Den ordinære prøve afholdes ved sommer- og/eller vinterterminen. Stk. 5. Kandidatspecialet udgør 30 ECTS-point og har en karaktervægt på 3. De studerende skal tilbydes vejledning, jf. 19. Prøven er skriftlig og kan skrives som individuel prøve eller gruppe-prøve. Ved gruppeprøve skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres.
Stk. 6. Af de 120 ECTS-point skal mindst 60 ECTS-point angå juridiske emner. Uddannelseselementer svarende til mindst 30 ECTS-point skal være bestået på det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Studienævnet kan tillade, at højest 60 ECTS-point kan afløses ved uddannelse uden for Det Juridiske Fakultet. Stk. 7. Studienævnet fastsætter nærmere regler om indmeritering af uddannelseselementer bestået ved andre kandidatuddannelser. Kapitel 4 Undervisnings- og arbejdsformer 10. Kandidatuddannelsen skal indeholde en bred variation i undervisnings- og arbejdsformer med henblik på at opnå de mål, der er fastsat for modulerne, jf. 8. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler om undervisnings- og arbejdsformer. Stk. 3. Udover de fastsatte timer for modulerne kan der efter studienævnets beslutning tilbydes anden undervisning. 11. Studienævnet kan beslutte, at dele af pensum på kandidatuddannelsen skal være på et fremmedsprog. Kapitel 5 Målbeskrivelser 12. Generel målbeskrivelse for prøven i kursusfag For at opnå karakteren 12 skal den studerende - i det omfang det er relevant for besvarelse af prøven - kunne: Redegøre for og forklare kursusfagets teoretiske og praktiske problemstillinger. Identificere komplicerede juridiske problemer. Analysere komplekse problemstillinger indenfor kursusfaget ud fra forskellige, relevante fagligt begrundede indfaldsvinkler. Argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger, foretage en kritisk af vejning af de relevante argumenter og træffe et sagligt begrundet valg for teoretiske og praktiske løsninger. Perspektivere kursusfagets konkrete problemstillinger på en måde, der viser overblik og indsigt i kursusfaget. Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde. Stk. 2. De fagspecifikke målbeskrivelser for de enkelte kursusfag fremgår af lektionsplanen i www.sis.ku.dk/jur. 13. Målbeskrivelse for prøven specialer og afløsningsopgave For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:
Identificere og afgrænse et egnet juridisk emne eller ikke-juridisk emne af nærliggende betydning for juridisk arbejde. Identificere og formulere en relevant og fagligt velbegrundet problemstilling som giver grundlag for selvstændige analyser og konklusioner. Udtømmende identificere og selvstændigt indsamle relevant materiale. Analysere de valgte retlige problemstillinger systematisk og selvstændigt under inddragelse af juridisk eller anden relevant faglig metode. Diskutere relevante tværfaglige perspektiver i analyserne. Strukturere kandidatspecialet eller afløsningsopgaven på en sådan måde, at de enkelte delproblemer er behandlet logisk og sammenhængende og med en fagligt velbegrundet indbyrdes vægtning. Argumentere logisk og præcist for konklusioner på grundlag af de gennemførte analyser. Perspektivere problemstillingen og konklusionerne, herunder sætte emnet i en samfundsmæssig kontekst, hvor dette er relevant. Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde. Kapitel 6 Prøver 14. Reglerne i eksamensbekendtgørelsen finder anvendelse ved prøverne på kandidatuddannelsen. 15. De studerende skal i løbet af kandidatuddannelsen møde en variation i prøveformer, som afspejler de mål, der er fastsat for modulerne, jf. 8. Stk. 2. Prøverne kan være skriftlige og/eller mundtlige, jf. eksamensbekendtgørelsens 3. Stk. 3. Skriftlige og mundtlige prøver kan foregå som individuelle prøver eller gruppeprøver. Ved gruppeprøve skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres. Antallet af deltagere i gruppeprøver kan være højest 5 studerende, jf. eksamensbekendtgørelsens 4. Stk. 4. Den studerende kan ikke vælge mellem flere prøveformer, medmindre andet er fastsat af studienævnet. 16. Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af studienævnet, jf. eksamensbekendtgørelsens 6. 17. Mundtlige prøver samt kandidatspecialet bedømmes med ekstern censur. Skriftlige prøver dokumenteres ved intern bedømmelse, dog under hensyntagen til eksamensbekendtgørelsens 20, stk. 4, om at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point bedømmes ved ekstern censur. 18. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens 18. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver.
Stk. 3. Ved syge- og omprøve samt ekstra eksamen kan Studielederen beslutte, at eksamensformen ændres fra en skriftlig eksamen til en mundtlig eksamen. Ordningen evalueres årligt af Studienævnet. 19. Det Juridiske Fakultet godkender opgaveformuleringen for specialet og fastsætter samtidig hermed en tidsfrist for aflevering og en plan for specialevejledning af den studerende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk. 6. Stk. 2. Specialet skal som udgangspunkt skrives på dansk, norsk eller svensk, men kan efter studienævnets godkendelse skrives på engelsk. Hvis den studerende har fået undervisning og herunder vejledning på fremmedsprog, skal specialet skrives på dette fremmedsprog. Stk. 3. Specialet skal forsynes med et resumé på engelsk, medmindre andet er fastsat af Studienævnet. Resumeet indgår i bedømmelsen, jf. eksamensbekendtgørelsens 24, stk. 2. Stk. 4. Specialet kan skrives individuelt eller kollektivt af to eller flere studerende i fællesskab, jfr. 9, stk. 5. Der skal dog ske individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres. 20. Ved bedømmelsen af kandidatspecialet og større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stavning og formulering. Det faglige indhold skal vægtes tungest, jf. eksamensbekendtgørelsens 24, stk. 1. 21. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trinsskalaen, jf. eksamensbekendtgørelsens 23. Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, jf. karakterbekendtgørelsen 14, stk. 1. Alle prøver skal bestås, for at kandidatgraden kan opnås. Stk. 3. Gennemsnit af det samlede eksamensresultat beregnes efter karakterbekendtgørelsen, jf. eksamensbekendtgørelsens 29, stk. 2. 22. Studienævnet fastsætter nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, herunder til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med andet modersmål end dansk, jf. eksamensbekendtgørelsens 27. 23. Studienævnet fastsætter nærmere regler om prøveformerne, herunder om hjælpemidler og brug af computer til eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsens 27. Kapitel 7 Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 24. Studerende, som ikke har været studieaktive i 1 år, tilbydes vejledning. Stk. 2. Ved studieaktivitet forstås deltagelse i en prøve indenfor de seneste 12 måneder.
Stk. 3. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på 2 år, jf. adgangsbekendtgørelsens 19. Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 25. Den studerende skal senest have afsluttet uddannelsen 4 år efter studiestart, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 5, stk. 2. Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, bringes den studerendes indskrivning til ophør. Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afslutning af uddannelsen. Stk. 4. For at bestå kandidatuddannelsen skal den studerende bestå prøver svarende til 120 ECTS point. Kapitel 8 Andre bestemmelser 26. Studienævnet fastsætter nærmere regler om meritoverførsel, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 24, stk. 3. 27. Studienævnet fastsætter nærmere regler, mål og rammer for uddannelsen. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler, mål og rammer for studiestart, studiemiljø, internationalisering, herunder regler for studieophold i udlandet, studie- og erhvervsvejledning af studerende samt for kvalitetssikring af uddannelsen, herunder af pensum, undervisning og prøver. Stk. 3. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af fakultetet, når der foreligger usædvanlige forhold, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 24, stk. 7. 28. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på fakultetets hjemmeside http://www.jura.ku.dk/, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 25, stk. 5. Kapitel 9 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 29. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2009 og har virkning for studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen den 1. september 2009 eller senere. Stk. 2. 7, stk. 3 og 9, stk. 4, træder i kraft den 1. september 2013. 30. Prøver på 2001-studieordningen afholdes sidste gang ved sommerterminen 2014. Stk. 2. Studerende på 2001-studieordningen, der ikke har bestået kandidatuddannelsen ved sommerterminen
2014, overflyttes til den gældende studieordning. Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærmere regler om overgangsordninger. Det Juridiske Fakultet d. 29. januar 2013 Henrik Dam Dekan