Byg ord ved at bruge flere teksttavler Dette er en aktivitet med bygning af ord. Målet er at vælge et startbogstav, en midtervokal og et slutbogstav fra den tredje tavle. Når ordet er færdigt, vil korrekte ord blive illustreret i dokumentet og blive læst op. Aktiviteten har tre separate teksttavler, men dokumentet har symboler. Det er egnet til anvendelse for kontaktbrugere, der ikke er i stand til at anvende en mus. Denne aktivitet forudsætter, at du har været igennem de funktioner, der er gennemgået i Kom godt i gang med at skrive og Kom godt i gang med tavler 1 og 2. Det bør ikke tage mere end 20 minutter. 1. Opret en teksttavle 2 Start i designeren med en enkelt platform i bunden af skærmen. Klik på Ny tavle-ikonet, og opret en tavle, der har 3 kolonner og 2 rækker. Lige under det sted, hvor du indstiller antallet af rækker og kolonner, er der radioknapper til indstilling af, om du ønsker celleindholdet i symboler eller tekst. Vælg Kun tekst. Klik på Udseende-fanebladet. Skift Stregfarve til grøn, og sæt stregtykkelsen til 8. Klik på Opret, og placer tavlen på platformen. Anvend de blå håndtag på tavlekanten til at gøre bredden på tavlen mindre, så cellerne bliver kvadratiske. Placer denne tavle til venstre på platformen. Denne tavle vil indeholde ordbegyndelserne. 1 af 6
2. Tilføj andre tavler til opsætningen Opret en anden tavle som denne, men med røde streger. Placer denne til højre på platformen. Denne tavle vil indeholde slutbogstaverne. I midten vil vi tilføje en tredje tavle med en enkelt celle, der skal indeholde en enkelt vokal midt i ordet. Denne tavle skal have en orange kant. Arranger tavlerne som illustreret nedenfor og skift derefter til Tekst-tilstand, og tilføj indholdet til cellerne. NB: Skift skrifttype. Tavlerne er automatisk lavet med standard-skrifttypen. Hvis du ønsker at ændre skriften, efter du har oprettet tavlen, kan du vælge tavlen i Objekt-tilstand og derefter ændre skriften fra værktøjslinjen. Du er nødt til at gøre dette i alle tre tavler. Du skal også ændre skriften i dokumentet. 3. Indstil egenskaber For øjeblikket vil hvert bogstav, der bliver sendt til dokumentet, blive efterfulgt af et mellemrum. Det ønsker vi ikke. I Objekt-tilstand klikker du i den første tavle for at se de tre ikoner for celleegenskaber i en celle. I den første celle klikker du i det lille kvadrat for Cellehandlingerindikatoren for at hente Cellehandlinger-dialogen. Handlingen Send celletekst er 2 af 6
oplistet under Aktuelle cellehandlinger, men nederst kan du se to andre elementer, der kan vælges. Marker boksen Tilføj ikke ekstra mellemrum, så mellemrummet efter bogstavet ikke bliver sendt. Klik på OK. Gentag dette for den midterste enkeltstående celle. NB: I stedet for at tilføje denne funktion individuelt for hver celle, kan du vælge hver af de celler, du ønsker at ændre (ved at holde CTRL-tasten nede, mens du vælger cellen) og derefter højreklikke på en af cellerne for at vise Celleegenskaber-menuen. Vælg Rediger egenskaber for denne celle. Det vil åbne dialogboksen som overfor. Når du klikker OK, vil denne ændring blive anvendt i alle markerede celler. 4. Adskil ordene og læs teksten op I Symbolskrivning vil et symbol kun vises for et ord, når mellemrummet (eller en tabulering eller et nyt afsnit) sendes efter teksten. Derfor ønsker vi at beholde mellemrummet efter de sidste bogstaver i den røde tavle. Hvis vi kun tilføjer et mellemrum, vil ordene imidlertid stå meget tæt sammen, og derfor vil det være bedre at tilføje en tabulering mellem hvert ord for at adskille dem. Vælg alle cellerne i den røde tavle. Højreklik for at hente Celleegenskaber- menuen, og vælg Rediger handlinger for denne celle. Fra den venstre liste vælger du Send en tabulering og tilføjer denne til listen. Det ville være fint også at høre ordet, så marker boksen Læs efter sendt. Klik på OK. 5. Tekst- og symbolstørrelse i dokumentet I Tekst-tilstand.klikker du i dokumentet og skriver et af ordene. For at skifte tekst- og symbolstørrelse, markerer du al den tekst, du har skrevet, foretager de ændringer, du ønsker, i værktøjslinjen. Du kan ændre størrelse på både tekst og symboler samtidig ved at anvende de kombinerede størrelsesknapper, eller du kan indstille størrelserne hver for sig. I dette eksempel er teksten 20 og symbolerne 12. Forøg tekst- og symbolstørrelse Formindsk tekstog symbolstørrelse 3 af 6
6. Gem og test dit arbejde indtil nu Gem dit miljø, og klik derefter på den grønne Kør-knap for at teste dit arbejde. Klik på den røde Red-knap for at vende tilbage til designeren. Foretag eventuelle ændringer eller rettelser. Klik på OK-knappen for at afslutte de Aktuelle cellehandlinger. 7. Symbol- og grafikpaneler Du har ikke brug for at få vist grafikpanelet, når aktiviteten kører, og du vil formentlig heller ikke have vist symbolvælgeren. Før du gemmer miljøet for sidste gang, fjerner du markeringen fra de små bokse, Vis når dette miljø kører, øverst i symbol- og grafikpanelerne. 8. Skift farverne i platformen Der er en sidste ændring, du kan foretage, hvis du ønsker det. Baggrundsfarven for platformen er som standard blå. For at ændre denne farve i Objekttilstand, klikker du på platformsområdet uden for tavlen. Det vil åbne platformsmenuen. Vælg Platformegenskaber. Det vil hente dialogboksen for platformegenskaber. Du kan vælge at have en enkelt farve eller en gradueret baggrund. Ændr retning for gradueringen til højre. Ændr farve(r) ved at klikke i de farvede bokse. I dette eksempel har vi ændret farvegradueringen fra venstre mod højre for at understøtte opgaveløsningen på platformen. Gem dit arbejde igen. Miljøet er nu færdigt. Den næste side vil forklare, hvordan du gør dette tilgængeligt for kontaktbrug, hvis du har behov for det. 9. Gør miljøet tilgængeligt for kontaktbrug Hvis du har kontaktbrugere, vil du have brug for at lave aktiviteter, der kan styres med 4 af 6
kontakter. I dette eksempel skal aktiviteten starte med skanning på tavlen med det indledende bogstav. Så snart det første bogstav er valgt, skal skanningen gå videre til den midterste vokal og derefter til det sidste bogstav. Fra den sidste tavle skal skanningen vende tilbage til begyndelsen. 10. Sammenkæd tavler Når du klikker i en tavle i Objekt-tilstand, kan du se ikonerne for cellehandlinger. Sammenkædningsikonet er aktuelt gråt for at vise, at cellen ikke er sammenkædet. Klik på sammenkædningsikonet, og en grøn prik vil vises i cellen med en pil hæftet til din musemarkør. Flyt denne ind på den midterste a -celle, som du vil sammenkæde til, og klik på den. Det betyder, at markøren vil gå til den celle, når den er blevet valgt. Gentag dette for alle cellerne i tavlen. 11. Ændr sammenkædningsfarven Du vil bemærke, at cellerne har skiftet farve, når du opretter sammenkædningen. I dialogboksen for celleudseende var der et element til at indstille sammenkædningsfarven. Normalt vil du gerne have, at sammenkædede celler kan identificeres. Imidlertid vil vi i dette tilfælde ikke have dem i denne farve. Marker alle cellerne i tavlen, og højreklik for at hente Celleegenskaber-menuen. Vælg Rediger tavleudseende, og nederst i dialogboksen skifter du farven i farveboksen for Sammenkædede celler. I dette tilfælde ønsker vi, at den skal være hvid. Når du klikker OK, vil alle celler vende tilbage til deres oprindelige udseende. 12. Sammenkæd de resterende tavler Gentag denne proces for at sammenkæde den midterste vokaltavle til den tredje tavle. Det betyder ikke noget, hvor på tavlen du sætter sammenkædningspilen, da den fungerer på hele 5 af 6
tavlen. Tilsvarende sammenkæder du alle cellerne i den sidste tavle til den første. Gendan også sammenkædningsfarverne i disse to andre tavler. NB: Hvis du ønsker at have forskellige baggrundsfarver i hver tavle for at støtte eleverne til at vælge fra den rigtige tavle, kan du anvende forskellige sammenkædningsfarver i hver tavle i stedet for at sætte dem alle til hvid. 13. Hjem-tavlen Hvert miljø har en Hjem-tavle, der er den første tavle, der bliver vist, når miljøet åbner. Det er også den tavle en kontaktskanning vil starte med. Som standard er det den første tavle, du opretter i et miljø. Hjem-tavlen er identificeret med et lille Hjem -ikon i den nederste højre celle. Hvis nødvendigt, kan du ændre, hvilken tavle der skal være Hjem-tavlen. For at ændre Hjem-tavlen klikker du med højre museknap på den tavle, du ønsker at gøre til den nye Hjem-tavle, og vælger Sæt denne tavle til at være Starttavle fra Tilgængelighed. Gem og test dit arbejde igen. Miljøet kan nu anvendes af kontaktbrugere. Du kan sætte kontaktindstillingerne, når du er i Kør-tilstand. Gå til Værktøjermenuen, vælg Tilgængelighed og Kontaktindstillinger. 6 af 6