www.pwc.dk Click icon to add picture Landbrug & Fødevarer undersøgelse af udvalgte EU-støttede projekter 2014 v/ René Søeborg og Henrik Steffensen, Revision. Skat. Rådgivning.
s arbejde med gennemgang af projekter Vi har efter aftale med Landbrug og Fødevarer (L&F) gennemgået de projekter indenfor Landdistriktsordningen, som har modtaget støtte i perioden 2007-2013. Gennemgangen er sket på stikprøvevis basis, og vort arbejde har været udført i perioden ultimo december 2013 til 2014. Resultatet af nærværende gennemgang er baseret på dels egne undersøgelser og dels meddelte oplysninger fra medarbejdere og ledelse i L&F. Undersøgelsens resultater og oplysninger i øvrigt er fortrolige. Efter aftale må disse udleveres til NaturErhvervstyrelsen. København den 2014 Henrik Steffensen Rene Søeborg Partner Partner, statsautoriseret revisor 2
Indholdet i præsentationen Præsentationen indeholder følgende bestanddele: 1.Baggrund for vores arbejde 2.Sådan har vi udført vores gennemgang 3.Resultaterne af vores gennemgang Lønrelaterede forhold Eksterne omkostninger Særligt om den rullende afprøvning Øvrige observationer 4. Overblik over effekt af fundne fejl på det totale antal projekter 5. Konsekvenser af for meget udbetalt støtte 3
1. Baggrund for vores arbejde Formålet med vores gennemgang har været på stikprøvevis basis at vurdere, hvorvidt en række projekter hos L&F, som har modtaget støtte i perioden 2007-2013, indeholder væsentlige fejl og mangler i forhold til de regler, der gælder for udbetaling af EU-støtte. Opgaven løses i forlængelse af, at en privat revisor (Deloitte) på vegne af EU-kommissionen har fundet et antal fejl i to af de regnskaber, som L&F/Videncenter for Svineproduktion (VSP) har modtaget tilskud til. Af Rigsrevisionens konklusion fremgår bl.a.: I Danmark varetager en privat revisor på Kommissionens vegne revisionen af Landdistriktsfonden og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (herefter Landbrugsgarantifonden). Ved revisionen af det ene af de 2 regnskaber for Landdistriktsfonden blev der konstateret fejl i 30 af de 111 udvalgte stikprøver og beløbsmæssige fejl pa 9,6 mio. kr. Den private revisor har estimeret den forventede fejl pa hele det undersøgte område til 26,7 mio. kr. ud af 321,6 mio. kr., svarende til 8,3 %. EU accepterer en fejlprocent pa 2, svarende til ca. 6 mio. kr. Den private revisor tog derfor forbehold for denne del af regnskabet. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at næsten 2/3 af de beløbsmæssigt opgjorte fejl kan forklares med mangelfuld skiltning hos støttemodtagerne om medfinansieringen fra EU. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er uklart, hvor alvorligt den manglende skiltning skal sanktioneres. Den private revisor valgte på grund af manglende EUretningslinjer at vurdere den samlede sanktion til 100 % af støttebeløbet. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at styrelsen mener, at sanktionen bør være mere pro-portional i forhold til forseelsen. Rigsrevisionen støtter op om dette synspunkt og finder, at der primært er tale om formelle fejl, som ikke har betydning for, om tilskuddene anvendes til formålet. 4
2. Sådan har vi udført vores gennemgang (1) Vi har af L&F fået frie hænder til at gennemføre de undersøgelser, som vi har skønnet er nødvendige. Vi har gennemført vores undersøgelser ved at gennemlæse (på stikprøvevis basis) relevant materiale vedrørende de enkelte projekter. I tilknytning til gennemlæsningen har vi gennemført interviews med de relevante afdelingschefer og direktør Nicolaj Nørgaard, VSP. På den baggrund har vi kunnet vurdere, hvorvidt de observationer, vi har gjort, er relevante, og samtidig har interviewene givet os yderligere viden om, hvor vi har kunnet finde fejl. 5
2. Sådan har vi udført vores gennemgang (2) Der er i alt oprettet 49 projekter i perioden 2007-2013 i L&F s interne systemer. Heraf er 15 projekter enten slutafregnet (11 projekter) eller har modtaget acontobetalinger (4 projekter). Vores gennemgang er afgrænset til de 15 projekter. De gennemgåede 15 projekter har bogført samlede lønudgifter for ca. MDKK 60 og eksterne omkostninger for ca. MDKK 40. Der er i alt tilsagn om støtte på ca. MDKK 59 fra Landdistriktsfonden på disse projekter. I flere af projekterne foreligger der en kontrolrapport fra myndigheden uden væsentlige bemærkninger. Vi har udarbejdet en tjekliste pr. projekt, som samler op på gennemgangen. Vi har oplevet en stor arbejdsindsats og imødekommenhed fra L&F og VSP, herunder fra den interne økonomi- og regnskabsfunktion. 6
2. Sådan har vi udført vores gennemgang (3) Løn: Vi har for de 15 projekter fået L&F til at udarbejde en oversigt over VSP ansattes faktiske timepris til brug for genberegning fra anvendte standardsatser til faktiske afholdte omkostninger. Derved har vi kunnet konstatere en eventuel overkompensering vedrørende løn. Eksterne omkostninger: Vi har for de 15 projekter fået lavet et udtræk på eksterne omkostninger over TDKK 10, som hver enkelt afdelingsansvarlig i VSP sammen med projektlederen er blevet bedt om at gennemgå og kommentere. Formålet er her at få en fornyet faglig vurdering af, hvorvidt omkostningerne er korrekt placeret på det pågældende projekt. Det skal understreges, at en del af de omkostninger, som har vist sig at være fejlplaceret, formentlig vil være støtteberettiget via andre projekter. Vi har ikke lavet vurderingen af, om disse omkostninger ville have været støtteberettigede i andre projekter. (fortsættes) 7
2. Sådan har vi udført vores gennemgang (4) (eksterne omkostninger fortsat): Med henblik på at kvalitetssikre de vurderinger, som projektlederne og afdelingscheferne efterfølgende har foretaget, har vi afholdt møder med de pågældende og drøftet resultatet af gennemgangen. På møderne er der givet tilbagemelding på udtrækket, ligesom vores supplerende spørgsmål og andre forhold er gennemgået. De eksterne omkostninger er for hvert projekt fordelt i fire kategorier: Kategori 1 omkostninger er korrekt placeret ingen fejl. Kategori 2 formelle fejl. Kategori 3 indenfor generelt formål men aktivitet ikke med i bevilling. Kategori 4 omkostningen hører ikke hjemme på projektet. Kategorierne er nærmere forklaret på de følgende sider. 8
2. Sådan har vi udført vores gennemgang (5) Samtlige eksterne omkostninger over TDKK 10 er som nævnt fordelt i følgende fire kategorier: Kategori 1 omkostningen er i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i ansøgningen og/eller slutrapporten. Eksempelvis gennemførelse af et beskrevet forsøg hos en besætning, der er nævnt i ansøgning/slutrapporten. Kategori 2 omkostningen er i overensstemmelse med ansøgningen, men der er formelle mangler. Eksempelvis gennemførelse af et beskrevet forsøg hos en besætning, men hvor besætningen ikke er nævnt. Kategori 3 omkostningen er i overensstemmelse med ansøgningens mål men en ekstra aktivitet i forhold til, hvad der oprindeligt har været forudsat/beskrevet. Eksempelvis en aktivitet gennemført hos en besætning, der ikke er med i projektet. Kategori 4 omkostningen er ikke indenfor ansøgningens mål og Landbrug budget. & Fødevarer Eksempelvis - gennemgang fejlkontering af eller EU ikke-støtteberettiget 9
3. Resultaterne af vores gennemgang (1) Lønrelaterede forhold Der er i ca. halvdelen af de 15 projekter anvendt en standardsats vedrørende timelønnen i stedet for den faktisk løn ved opgørelsen af de støtteberettigede lønomkostninger. Der er i ansøgninger og tilsagn anvendt en normtid på 1.330 årligt, hvor kommissionens revisor mener det måske bør være 1.648 derved bliver den beregnede gennemsnitlige timesats for høj. Det er vores indtryk, at de 1.330 timer årligt har været accepteret af de danske myndigheder. En stikprøvevis beregning af de faktiske lønomkostninger ved en norm på 1.330 timer giver en højere støtteberettiget omkostning, end hvis en normtid på 1648 timer er benyttet. Imidlertid overstiger de faktiske timesatser de maksimale timesatser i tilsagnet. 10
3. Resultaterne af vores gennemgang (2) Lønrelaterede forhold Særligt om vurderingen af normtiden på 1.330 timer: De 1.330 timer benyttes som normtid pr. år pr. medarbejder. Det svarer til ca. 110 timer pr. måned. Vi har undersøgt, hvorvidt medarbejderne på de enkelte projekter har mere end 110 timer konteret på projektet. Er det tilfældet, kan det hævdes, at der sker en overkompensering opgjort på månedsbasis. I vejledningerne findes imidlertid ingen regler om, hvorvidt opgørelsen skal ske på månedsbasis eller på årsbasis. Foretages opgørelsen på månedsbasis dvs. om medarbejderne har mere end 110 timer på de enkelte projekter på månedsbasis fører dette formentlig til en højere fejlandel, end hvis opgørelsen foretages på årsbasis. Vi har i det følgende foretaget vurderingen på månedsbasis. 11
3. Resultaterne af vores gennemgang (3) Lønrelaterede forhold En opgørelse med faktisk korrekt lønsats indenfor tilsagnet og maks. 110 timer/måned viser, at der i stikprøven (3 projekter) er medtaget ca. 5% for meget løn som støtteberettiget lønomkostning i stikprøven. Det skal bemærkes, at vi ikke har lavet en kørsel med henblik på afdække, om medarbejdere har haft mere end 110 timer pr. måned på flere projekter, f.eks. 60 timer på projekt 1 og 60 timer på projekt 2. Vi har alene lavet opgørelsen indenfor det enkelte projekt. Vi har ikke taget stilling til, hvorvidt de medarbejdere, der indgår i projekterne, er placeret i de korrekte lønkategorier. 12
3. Resultaterne af vores gennemgang (4) Lønrelaterede forhold I et enkelt projekt ( Bedre Ben ) har vi konstateret, at der er foretaget omkontering tilbage i tid af 409 timer for 4 medarbejdere fra ledelsessekretariatet i VSP til projektløn på dagen for aflæggelse af projektregnskabet. Der mangler tidsregistrering herpå, og omkostningen på TDKK 136 vurderes derfor som ikke støtteberettiget. Denne observation vedrørende Bedre Ben har medført, at vi har søgt efter et tilsvarende mønster for omkonteringer tilbage i tid i de øvrige projekter. Sådanne omkonteringer har vi imidlertid ikke fundet i de øvrige 14 projekter. 13
3. Resultaterne af vores gennemgang (5) Eksterne omkostninger De eksterne omkostninger over TDKK 10 er af repræsentanter fra VSP fordelt på de fire kategorier. Denne revurdering af omkostningerne har udgjort MDKK 29.5 ud af ca. MDKK 40 i eksternt afholdte omkostninger. Kategori 1 opsamler de eksterne omkostninger, som er fuldt berettigede. Vedrørende de øvrige kategorier er vores observationer følgende: Kategori 2 (formelle fejl) ca. MDKK 1.5 (5%) selvom der er tale om formelle fejl, kan myndighederne risikere at anse omkostningerne som ikke-støtteberettigede. Kategori 3 (indenfor generelt formål men aktivitet ikke med i bevilling) ca. MDKK 2.3 (8%) vurderes ikke at være støtteberettigede omkostninger. Kategori 4 (omkostningen hører ikke hjemme på projektet) ca. MDKK 2.2 (8%) i kategori 4, som ikke er støtteberettigede omkostninger. 14
3. Resultaterne af vores gennemgang (6) Eksterne omkostninger Det er vores vurdering, at eftersom fordelingen af de eksterne omkostninger over TDKK 10 ned på de fire kategorier er foretaget af de relevante projektmedarbejdere og afdelingschefer, må det antages, at de fundne resultater næppe vil være for høje. Der er en risiko for, at nogle omkostninger måske er anset som korrekte (kategori 1), selvom en mere nær gennemgang kunne begrunde en anden klassifikation. Det kan omvendt ikke forventes, at omkostninger er blevet klassificeret som fejlagtige (kategori 2-4), hvis dette ikke reelt også er tilfældet. På den baggrund er det vores vurdering, at de fundne resultater må anses som minimumsresultater. Fejlandelen i de gennemgåede eksterne omkostninger må derfor anses for minimum at udgøre de procentsatser, der er angivet på den foregående side. 15
3. Resultaterne af vores gennemgang (7) Særligt om den rullende afprøvning I forbindelse med vores gennemgang af eksterne omkostninger er vi stødt på ca. MDKK 7-8, som er blevet udbetalt i kompensation til landmænd, der deltager i den rullende afprøvning. Det kan f.eks. være omkostninger til særindretninger i en stald, hvori der pågår forsøg. Vores gennemgang har ikke givet anledning til at tro, at disse omkostninger ikke skulle være støtteberettigede. I forbindelse med vores gennemgang har vi følgende fire observationer: Afregningen af tilskuddene til landmændene sker ved udstedelse af kreditnota fra L&F og ikke ved en faktura fra landmanden. EUkommissionens revisor har generelt rejst spørgsmålstegn ved denne afregningsform, selvom modellen er i overensstemmelse med bogføringslovens regler. Lønafregning til landmændene er sket til standardsatser og standardtid uden bagvedliggende tidsregistrering. (fortsættes) 16
3. Resultaterne af vores gennemgang (8) Særligt om den rullende afprøvning (Den rullende afprøvning fortsat): Der er risiko for, at der ikke foreligger tilstrækkeligt med bagvedliggende dokumentation for kompensation til landmændene for dennes afholdelse af eksterne omkostninger. Vi har enkelte gange bedt om at se denne dokumentation og konstateret enkelte fejl. Der er risiko for, at der ikke foreligger tilstrækkeligt med bagvedliggende dokumentation for kompensation til landmænd for driftstab mv. Det skyldes, at der i sagens natur er tale om skønsrelaterede poster, f.eks. omkring mer-dødelighed, hvor kravene til dokumentationen kan være vanskelige at fastlægge præcist. 17
3. Resultaterne af vores gennemgang (9) Øvrige observationer I vores gennemgang er vi stødt på omkostninger i projekterne, som kan henføres til fakturaer, der er udstedt fra laboratorier m.v., som er en del af VSP-organisationen. Der er derfor tale om interne fakturaer. Omkostninger til laboratorieprøver og lign. må anses for alene at være støtteberettigede, i den udstrækning der er omkostninger til (tidsregistrerede) timer og eksternt afholdte omkostninger. En intern faktura, som dækker mere end disse omkostninger, må anses for ikke at være støtteberettiget. Vi har konstateret interne fakturaer fra Kjellerup, Grønhøj og Skejby: - Kjellerup ca. MDKK 0.7 - Grønhøj ca. MDKK 0.5 - Landbrug Skejby & Fødevarer < MDKK - 0.1 gennemgang af EU 18
3. Resultaterne af vores gennemgang (10) Øvrige observationer Vi har konstateret enkelte yderligere forhold: Manglende anvendelse af scrapværdi på større anskaffelser ved afslutning af projektet. Det betyder, at der kan være opnået støtte til en restværdi på de anvendte aktiver. I flere tilfælde foreligger der imidlertid dokumentation for, at myndighederne har godkendt DKK 0 i restværdi. I enkelte tilfælde er det svært at dokumentere ansøgning og tilladelse til budgetændringer. Det betyder, at der er risiko for, at merforbruget underkendes af myndighederne. Manglende oplysninger om støtte fra EU eller angivelse af EU logo på udgivet materiale. 19
4. Overblik over effekt af fundne fejl på det totale antal projekter (1) I det følgende har vi foretaget en ekstrapolering af de observationer, vi har gjort vedrørende lønrelaterede poster og eksterne omkostninger. Derved har vi søgt at opskalere vores observationer til alle 15 projekter. En sådan ekstrapolering forudsætter, at de fejl vi har fundet i vores gennemgang, uden videre kan overføres til den del af projekterne, som vi ikke har gennemgået: Det forudsættes derfor, at stikprøven på lønningerne (3 projekter) kan ekstrapoleres til alle projekternes lønomkostninger. Det forudsættes endvidere, at de konstaterede fejlrater på de gennemgåede eksterne omkostninger over TDKK 10 kan ekstrapoleres til alle projektets eksterne omkostninger. Der er i sagens natur væsentlig usikkerhed på denne beregning. Vi har ikke medtaget den rullende afprøvning og øvrige observationer i vores opgørelse, bortset fra omkostninger til laboratorium, forsøgsgård m.v. 20
4. Overblik over effekt af fundne fejl på det totale antal projekter (2) Grundlag for ekstrapoleringen (alle tal er ca.tal): Lønomkostninger i alt i de 15 projekter MDKK 60 Eksterne omkostninger i alt i de 15 projekter MDKK 40 Opsummering af vores observationer (alle tal er ca.tal): Fejlprocent løn ca. 5% Fejlprocent kategori 2ca. 5% Fejlprocent kategori 3ca. 8% Fejlprocent kategori 4ca. 8% Omkostninger til interne enheder MDKK 1.3 21
4. Overblik over effekt af fundne fejl på det totale antal projekter (3) Opgørelse af samlet påvirkning under forudsætning af, at vores observationer kan anses som repræsentative for alle 15 projekter alle tal er ca.tal): Løn 5% af MDKK 60 = MDKK 3.0 Kategori 3 8% af MDKK 40 = MDKK 3.2 Kategori 4 8% af MDKK 40 = MDKK 3.2 Omkostninger til interne enheder = MDKK 1.3 I alt = MDKK 10.7 heraf vedrører ca. 50% for meget støtte fra NaturErhvervstyrelsen og ca. 50% fra Svineafgiftsfonden. Såfremt også kategori 2 fejlene (formelle fejl) skulle indgå, udgør det samlede tal i stedet MDKK 12.7. Formelle fejl udgør 5% af MDKK 40. 22
5. Konsekvenser af for meget modtaget støtte (1) Ved for meget udbetalt støtte skal der som udgangspunkt ske tilbagebetaling af det for meget modtagne støttebeløb. Det følgende afsnit er alene udarbejdet med henblik på at illustrere, hvorledes vi skønner, at tilbagebetalingsreglerne fungerer under forudsætning af, at vores fundne fejl dels kan ekstrapoleres til alle projekter, og under forudsætning af, at disse fejl også udløser tilbagebetaling. Afgørelsen af tilbagebetalingspligten ligger hos NaturErhvervstyrelsen. Det er vores vurdering, at det for meget udbetalte beløb kan kræves tilbagebetalt. Hvis det for meget udbetalte beløb udgør mere end 3% af den samlede udbetalte støtte (opgjort pr. projekt), er der risiko for, at der udløses en sanktion på op til 100%. Der må endvidere forventes krav om rente af tilbagebetalingskravet, som i henhold til landdistriktslovens 7, stk. 3, regnes fra tidspunktet for fremsættelse af krav om tilbagebetaling. 23
5. Konsekvenser af for meget modtaget støtte (2) Tilbagebetalingskravet kan opgøres således: Tilbage til NAER 50% af MDKK 10.7 = MDKK 5.35 Svineafgiftsfonden 50% af MDKK 10.7 = MDKK 5.35 I alt = MDKK 10.7 Såfremt også kategori 2 fejl (formelle fejl) skulle indgå i tilbagebetalingskravet, udgør det samlede tilbagebetalingskrav MDKK 12.7. Hertil kommer risikoen for en sanktion som følge af, at der er tale om en fejlrate på over 3%. Denne sanktion kan udgøre op til 100% af de for meget udbetalte støttebeløb, som er opnået fra NAER. 24
5. Konsekvenser af for meget modtaget støtte (3) Vi har af L&F modtaget en opgørelse over, hvor stor en andel af det samlede tilskud, som skal tilbagebetales til Svineafgiftsfonden, som Svineafgiftsfonden i perioden har modtaget fra Promilleafgiftsfonden. Svineafgiftsfonden har i perioden 2007-2013 modtaget støtte fra Promilleafgiftsfonden på 38.4% af det samlede støttebeløb. Under forudsætning af, at denne procentandel kan overføres direkte til de 15 undersøgte projekter, skal Svineafgiftsfonden der som nævnt er skønnet til at modtage ca. MDKK 5.35 fra VSP aflevere ca. MDKK 2.1 til Promilleafgiftsfonden. 25