FORSLAG Tillæg 18 til Kommuneplan 2017-2029 Agroindustrielt engrosområde ved Halsted September 2020
Annoncetekst I
HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Indhold Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt f.eks. i forhold til realiseringen af en lokalplan. Kommunen har ansvaret for at planlægge for byer og det åbne land. Den sker gennem den langsigtede kommuneplan, hvor byrådet fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for kommunens fysiske udvikling. Kommuneplanen bliver revideret løbende, dels ved en ordinær revision hvert fjerde år, dels ved enkelte tillæg til kommuneplanen. Når et kommuneplantillæg er endeligt vedtaget, indskrives de nye bestemmelser i den digitale kommuneplan, så denne til hver tid er gældende. Offentlig høring Et forslag til kommuneplantillæg skal lægges frem i offentlig høring, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslaget. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslagene endeligt og offentlig bekendtgør herefter planen. II
INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE 1 Baggrund 1 Indehold i Kommuneplantillæg 18 1 Miljøvurderingsrapport 1 Kommuneplanrammer 1 Vedtagelsespåtegning 2 0
REDEGØRELSE Baggrund Lars Fugl & Søn er en agroindustriel engrosvirksomhed der etablerede sig på Klavenborggård, ved Halsted på Vestlolland med deres virksomhed i år 2000 i ejendommens overflødiggjorte landbrugsbygninger. Lars Fugl & Søn opkøber og sælger i dag svin. I 2011 fik virksomheden landzonetilladelse til at udvide virksomheden med garage/værkstedsbygning/vaskehal på 1.278 m 2, en kontorbygning på 215 m 2, samt en omlastningsstald til omlastning af svin på 285 m 2, hvilket blev færdiggjort i 2012. I 2017 fik virksomheden en landzonetilladelse til en mindre tilbygning på 50 m 2, der rummer vandtank til opsamling af regnvand, som genanvendes som vaskevand i virksomheden. Desuden er der opført en spildevandstank øst for virksomheden. Lars Fugl & Søn har 13 medarbejdere og omsætter i dag ca. 1 mio. smågrise, 80.000 slagtesvin og 25.000 slagtesøer og orner om året. På virksomheden omlastes og dyrlægekontrolleres den del af grisene som går til eksport. For at forhindre smittespredning bliver alle lastbiler vasket efter aflæsning. Rene tomme udenlandske lastbiler, der skal modtage grise bliver ligeledes vasket udvendigt og desinficeret efter gældende regler fra Danish transportstandart. Der er dagligt 25 lastvognstransporter ind og ud af virksomheden, der kører til og fra virksomheden gennem landsbyerne Halsted og Vesterborg. Lars Fugl & Søn har ønsket at udvide, og i de kommende år forventes en vækst på ca. 50 %. Lolland Kommune ønsker at understøtte udviklingen af Lars Fugl & Søns engrosvirksomhed, herunder lovliggøre den opførte spildevandstank. Det er vurderet, at virksomheden med omlastningen af svin og de deraf følgende støj- og lugtgener, ikke hensigtsmæssigt kan placeres i et erhvervsområde i byen. Gennem planlægning ønsker Lolland Kommune derfor, at sikre virksomheden udviklingsmuligheder på den eksisterende placering. Området er beliggende i landzonen og er ikke omfattet af en kommuneplanramme. Der skal derfor udarbejdes kommuneplantillæg for at udlægge en kommuneplanramme, så der kan udarbejdes lokalplan for området. Efter planlægningen skal området fortsat være beliggende i landzonen. 1
Kommuneplanrammens placering Indhold i Kommuneplantillæg 18 1. Fremtidig Byvækst jf. 1.1.2. 2. Erhvervsområder 3. Undersøgelse af eksisterende erhvervsområder 4. Eksisterende enkeltvirksomheder 5. Eksisterende virksomheder i landzone 6. Agroindustriområder 7. Særligt værdifulde jordbrugsområder 8. Inddragelse af Særligt værdifulde jordbrugsområder 9. Skovrejsningsområder 10. Grundvand 11. OSD m.m 2
12. Oversvømmelse og klimasikring Kommuneplan 2017-2029 Kommuneplantillæg 18 og tilknyttede Lokalplan 360-124 Agroindustrielt engrosområde ved Halsted, er i overensstemmelse med følgende retningslinjer i Kommuneplan 2017-2029: 1.3.5 Ved byudvikling, by- og områdefornyelse, lokalplanlægning mv. skal sammenhængen til eksisterende og kommende stier og rekreative områder indtænkes og understøttes, jf. den overordnede grønne rekreative plan som fremgår af kort 1.3.1. 3.1.3 Ved lokalisering af nye erhvervsvirksomheder og i lokalplanlægningen af erhvervsområder skal der tages udgangspunkt i Lolland Kommunes 6 lokaliseringskategorier for virksomheder (ABCDEF - modellen), jf. tabel 3.1.1 og 3.1.2 samt kort 3.1.1. 3.1.5 Større, eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er placeret på hertil egnede erhvervsarealer, kan udvides eller omlægges, hvis natur og biodiversitet indgå i løsningerne for afledning af overfladevand. 3.1.7 Der kan i landzone i særlige tilfælde gives tilladelse til etablering og udvidelse af virksomheder, der er tilknyttet landbrug, fiskeri eller råstofudnyttelse og som på grund af deres karakter ikke kan indpasses i erhvervsarealerne i byerne. Se faktaboks om etablering og udvidelse af virksomheder i eksisterende bebyggelse i landzonen. 3.1.8 I agroindustriområderne kan der etableres jordbrugsrelaterede virksomheder, se kort 3.1.1. 8.1.3 I jordbrugslandskaber bør landskabets karaktertræk samt eventuelle rumlige og visuelle kvaliteter sikres gennem planlægning og forvaltning. Jordbrugslandskaber bør som udgangspunkt forvaltes i overensstemmelse med tabel 8.1 og 8.1.1. 9.1.3 Ved lokalplanlægning skal der laves en vurdering af om gennemførslen af planen vil indebærer en beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-dyrearters yngle eller rasteområder, eller om der vil ske en ødelæggelse af bilag IV-plantearter i alle livsstadier. 9.5.1 Skovrejsningsområder (områder, hvor skovrejsning er ønsket) og områder, hvor ny skovrejsning er uønsket, er udpeget og vist på kort 9.5.1. 10.1.4 Såfremt der planlægges for nye udlæg og aktiviteter i OSD, IO, indvindingsoplande uden for OSD eller BNBO, skal det sikres, at det sker i overensstemmelse med grundvandsredegørelsen og at grundvandet kan beskyttes. 10.2.3 Regnvandsbassiner bør etableres som naturlige vandhuller, våde bassiner med dykket afløb og evt. med forbassin. 10.2.4 Et regnvandsbassin med vådbassin skal indrettes med et vådt volumen på mellem 200 og 250 m 3 pr. reduceret hektar. 10.2.5 Ved afledning af regnvand fra befæstede arealer til vandløb, bør den maksimale afløbsvandføring, som udgangspunkt, ikke overstige hvad der svarer til 1 ltr./sek./ha. Ved afløb fra regnvandsbassiner gælder dog minimum 5 ltr./sek. for at undgå tilstopning. 3
10.2.7 Ved etablering af nye parkeringspladser og veje skal der evt. etableres rensning af vandet for olie og sand/slam, inden vandet ledes til en regnvandsledning eller recipient. 10.3.6 I lokalplanlægningen skal behovet for at etablere forsinkelsesbassiner for at hindre overbelastning af overfladevand/oversvømmelser i de systemer, der afledes til, vurderes. 10.3.7 Nye forsinkelsesbassiner og lignende tiltag skal søges indpasset som rekreative elementer med mulighed for forøgelse af naturindholdet, f.eks. med permanent vandspejl og flade skråninger. 11.2.2 Generelt skal der ved udlæg af arealer i kommuneplanen, lokalplaner og landzonetilladelser sikres et tilfredsstillende lavt støjniveau i støjfølsomme arealer, jf. de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. 11.2.3 Placeringen og indretningen af støjende anlæg skal ske på en sådan måde, at gener fra støj forebygges bedst muligt, specielt i de omkringliggende støjfølsomme områder. Lokalplanen er i delvis overensstemmelse med følgende retningslinjer i Kommuneplan 2017-2029: 1.1.3 Ved udbygning af byerne skal det sikres, at byudviklingen sker under hensyn til trafik, natur, landskabelige- og kulturhistoriske værdier, og som udgangspunkt ved etablering af mindst 3-rækkede plantebælter med hjemmehørende plantearter ud mod det åbne land eller det overordnede vejnet. 3.1.6 Særligt vandforbrugende virksomheder skal så vidt muligt anvende sekundavand og/eller etablere recirkulering af vand. 7.3.2 Kirkerne skal bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet og/eller bymiljøet. Kirkerne skal så vidt muligt sikres mod ændringer, der slører eller forringer deres visuelle samspil med landskabet og de nære omgivelser. 8.1.4 Lysforurening som eksempelvis dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lign. må som udgangspunkt ikke finde sted i det åbne land. 10.2.6 Ved afløb i det åbne land fra store bygninger og store arealer med tæt belægning, skal der etableres nedsivning eller afløb til eksisterende egne dræn uden at ændre drænrørets størrelse. Herunder er en redegørelse for, og en vurdering af de retningslinjer som lokalplanen kun delvist er i overensstemmelse med, samt de retningslinjer der er tilknyttet en udpegning i Kommuneplan 2017-2029. Afgrænsning mod det åbne land, jf. retningslinje 1.1.3 Det er et planlægningsmæssigt princip jf. planlovens 11a, stk. 1, at der skal være en klar grænse mellem byerne og det åbne land, der skal sikre at de bebyggede arealer og det åbne land ikke flyder sammen. Princippet gælder både hvad der kan placeres af bebyggelse og anlæg, anvendelse af arealer og den fysiske afgrænsning, under hensyn til trafik, natur, landskabelige- og kulturhistoriske værdier. Jf. retningslinje 1.1.3 i Kommuneplan 2017-2029, skal man: Ved udbygning af byerne skal det sikres, at byudviklingen sker under hensyn til trafik, natur, landskabelige- og kulturhistoriske værdier, og som udgangspunkt ved etablering af 4
mindst 3-rækkede plantebælter med hjemmehørende plantearter ud mod det åbne land eller det overordnede vejnet. Retningslinjen gælder også ved planlægning for veletablerede virksomheder i det åbne land, der kan planlægges for jf. planlovens 11b, stk. 4. Det er vurderet, at der ikke er behov for et 3-rækkede plantebælter hele vejen rundt om lokalplanområdet. Mod nord er der et eksisterende plantebælte omkring det oprindelige gårdkompleks, som lokalplanen sikre fastholdes. Mod øst er det vurderet, at ny bebyggelse ikke bliver særligt dominerende set fra offentlig vej. Mod syd og vest vil den nye bebyggelse blive mest dominerende og oplyste arealer vil fremstå tydeligst set fra offentlig vej og det vurderes på den baggrund, at det er her der i udgangspunktet skal etableres plantebælter. Men da de bebyggede arealer inden for lokalplanen ligger et stykke fra offentlig vej og lokalplanen samtidig stiller krav til at bebyggelsen om at skulle holdes i sorte, mørkegrå antracit eller mørkegrønne farver, er det vurderet at der kan laves en mere diffus afgrænsning. Lokalplanen giver derfor mulighed for at afgrænsningen mod syd og vest kan ske med solitære trærækker. Recirkulering af vand, jf. retningslinje 3.1.6 Vand er en knap og sårbar ressource i Lolland Kommune, og det skal derfor sikres der ikke anvendes mere grundvand end nødvendigt. I retningslinje 3.1.6 stilles der derfor vilkår om, at: Særligt vandforbrugende virksomheder skal så vidt muligt anvende sekundavand og/eller etablere recirkulering af vand. Lokalplanen giver mulighed for udvidelse af den eksisterende agroindustrielle engrosvirksomhed der forventes at bruge ca. 15.000 m 3 /år vand til vask af lastbiler og eksportstalde. Virksomheden har dog ikke mulighed for, at recirkulere vandet pga. smitterisikoen. Virksomheden opsamler dog regnvand fra tage, svarende til ca. 1.000 m 3 /år. Natur, biodiversitet og afledning af overfladevand, jf. retningslinje 3.1.5 Lolland Kommune har med sin underskrift på Countdown 2020-Deklarationen forpligtet sig til at arbejde for FN`s mål om at standse tabet af biodiversitet inden 2020. Der stilles derfor krav i planlægningen, der kan være med at understøtte plante og dyrelivet. I retningslinje 3.1.5 stilles der vilkår om, at: Større, eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er placeret på hertil egnede erhvervsarealer, kan udvides eller omlægges, hvis natur og biodiversitet indgå i løsningerne for afledning af overfladevand. Lokalplanen stiller vilkår om etablering af regnvandsbassin og udformningen af dette der giver mulighed for, at der kan etablere sig plante og dyreliv der kan understøtte biodiversiteten. Lokalisering af virksomhed jf. retningslinje 3.1.7 Generelt gælder det, at etableringen af større virksomheder eller større udvidelser og ændringer af eksisterende virksomheder i landzonen der kræver lokalplan, henvises til erhvervsområderne i byerne, med mindre der er særlige forhold der taler for andet. 5
Baggrunden er, at virksomheds- og byudvikling generelt skal ske på en måde, der sikre en hensigtsmæssig udvikling ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering, herunder hensynet til eksisterende og planlagt infrastruktur (veje, el, kloakering mv.), adgang til arbejdskraft, offentlig servicetrafik, arealanvendelse, natur og miljø mv. Lolland Kommune er en stor landdistriktskommune og jf. retningslinje 3.1.7, kan der: i landzone i særlige tilfælde gives tilladelse til etablering og udvidelse af virksomheder, der er tilknyttet landbrug, fiskeri eller råstofudnyttelse og som på grund af deres karakter ikke kan indpasses i erhvervsarealerne i byerne. Retningslinjen har rod i planlovens 11b, stk. 4 der i særlige tilfælde giver mulighed for at planlægge for veletableret virksomheder i landzonen, hvis virksomheden over en længere årrække har foretaget væsentlige investeringer i bebyggelse eller i produktion samt hvis virksomheden er beliggende i tilknytning til eksisterende nødvendig infrastruktur. Lars Fugl & Søn har ligget i området siden år 2000 og er en jordbrugsrelateret virksomhed der opkøber og videresælger svin. På virksomheden omlastes og dyrlægekontrolleres den del af grisene, som går til eksport. Omlastningen medfører støjgener både fra svin og lastbiler, mens dyrelægekontrollen betyder, at svinene opholder sig i kortere tid på ejendommen hvilket på grund af de mange svin betyder der forekommer lugtgener. Virksomheden har lavet væsentlige investeringer i ejendommen. I 2012 blev virksomheden udvidet med garage/værkstedsbygning/vaskehal på 1.278 m 2, en kontorbygning på 215 m 2, samt en omlastningsstald til omlastning af svin på 285 m 2. I 2017 blev der lavet en mindre investering i en tilbygning på 50 m 2, der rummer vandtank til opsamling af regnvand, som genanvendes som vaskevand i virksomheden. For en transporttung virksomhed der opkøber og videresælger svin, er adgang til det overordnede vejnet og en placering nær større husdyrbrug af central betydning. Området er placeret tæt på Maribovej (Rute 9) og ligger centralt placeret ift. de større svinebedrifter i Lolland Kommune. Disse er primært er placeret centralt og i den nordvestlige del af kommunen, og sekundært mod sydvest, mens der er relativt få større svinebedrifter i den sydlige og østlige del af kommunen, jf. Jordbrugsanalyse 2016 for Lolland Kommune. Da transporterne går fra svinebrug til virksomheden og videre til et andet svinebrug, ville en placering af virksomheden i et erhvervsområde i byzonen, betyde en overflødig belastning af vejnettet ind og ud af byerne. Desuden udbringes spildevandet fra vask af lastbiler og stalde på landbrugsarealer så næringsstofferne fra gyllen kan udnyttes. Udbringningen af spildevandet vil med en placering i byzonen betyde en yderligere uhensigtsmæssig trafik af lastbiler ind og ud af byerne. På den baggrund vurderes det, at en placering af virksomheden i et erhvervsområde i byzonen, ikke er foreneligt med de støj-, lugt- og trafikgener virksomheden vil medføre. En flytning af virksomheden vil give gener på det nye sted, samt efterlade de eksisterende bygninger tomme og uudnyttet, hvilket dels er ressourcespild da bygningerne er sunde og nye (2013) og dels vil være meget uhensigtsmæssigt i en kommune hvor der i forvejen er store tomme bygningsmasser i landzonen. Hertil kommer, at planlægningen vil være med til at sikre og bevare arbejdspladser i lokalområdet med jordbrugsmæssig tilknytning, hvilket ud fra en planmæssig og samfundsmæssig helhedsvurdering skønnes hensigtsmæssig og understøtter Lolland Kommunes målsætning om, at agroindustriområderne skal understøtte jordbrugserhvervet i overensstemmelse med retningslinje 3.1.7 i Kommuneplan 2017-2029. 6
På den baggrund vurderes det samlet set, at der er tale om et særligt tilfælde og at det vil være mest hensigtsmæssigt, at give virksomheden mulighed for, at udvide på den eksisterende placering. Kirkeomgivelser, jf. retningslinje 7.3.2 Den sydlige del af lokalplanområdet ligger inden for de i Kommuneplan 2017-2029 udpegede kirkeomgivelsers fjernvirkning fra Halsted Klosterkirke, som vist på luftfoto med rødt. Jf. retningslinje 7.3.2, skal: Kirkerne skal bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet og/eller bymiljøet. Kirkerne skal så vidt muligt sikres mod ændringer, der slører eller forringer deres visuelle samspil med landskabet og de nære omgivelser. Kirkeomgivelsernes fjernvirkning Lokalplanen giver mulighed for etablering af eksportstalde, vaskehaller og lagerfaciliteter på op til 9 m højde inden for kirkeomgivelsernes fjernvirkning samt etablering af spildevandstanke på op til 4 m højde. Indsigten til Halsted Klosterkirke ville kunne blive påvirket fra Kragemosevej af bebyggelse inden for byggefelt 2, 7 og 8 da de øvrige byggefelter næsten er fuldt udbygget eller afskærmet af eksisterende bebyggelse og beplantning. Derfor er dette undersøgt ved vedhæftede visualiseringsafsnit i miljørapporten. Af nedenstående visualiseringsbillede fremgår det, at Halsted Klosterkirke næsten kun kan anes over trætoppene, hvis indsigten foretages fra Kragemosevej. Indsigten til Halsted Kirke påvirkes ikke væsentligt ved det nye byggeri, hvilket fremgår af visualiseringsrapportens billedeserie 02 taget som før og efter visualisering. Yderligere visualiseringen fremgår af miljørapportens visualiseringsafsnit, der er vedhæftet kommuneplantillægget. 7
Visualiseringsbilledserie 02 (Visualiseringsrapportens billede - Eksisterende forhold). Visualiseringsbilledserie 02 (Visualiseringsrapportens billede - Efter, med beplantning). 8
Den samlede vurdering på baggrund visualiseringsrapporten er at Halsted kirke svagt kan anes fra Kragemosevej nord for virksomheden. Det fremgår af visualiseringsrapportens billede 01 og 02, før og efter at byggeriet ikke i væsentlig grad vil påvirke indsigten til Halsted Klosterkirke Landskabelige bevaringsværdier jf. retningslinje 8.1.3 og 8.1.4 I Kommuneplan 2017-2029 indgår området i sin helhed i jordbrugslandskaber inden for karakterområde 9. Nordlollands slettelandskab. Kommuneplanen skelner mellem Jordbrugslandskaber og Værdifulde jordbrugslandskaber og hele kommunen er omfattet af enten den ene eller anden udpegning. Jordbrugslandskaber består af almindelige jordbrugslandskaber og udgør hovedparten af Lollands landskab. Her er landskabskarakteren tydelig. Men den er typisk påvirket af de senere årtiers landbrugs- eller bymæssige udvikling, der i større eller mindre grad har udvisket natur- og kulturgeografiske træk samt rumlige og visuelle værdier. Jf. retningslinje 8.1.3, bør: I jordbrugslandskaber bør landskabets karaktertræk samt eventuelle rumlige og visuelle kvaliteter sikres gennem planlægning og forvaltning. Jordbrugslandskaber bør som udgangspunkt forvaltes i overensstemmelse med tabel 8.1 og 8.1.1. 8.1.4 Lysforurening som eksempelvis dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lign. må som udgangspunkt ikke finde sted i det åbne land. Lokalplanen stiller krav til arkitektur, materialevalg, farver mv. samt til afgrænsning af lokalplanområdet, for at sikre indpasning i landskabet. Der er redegjort næremere for forholdet til landskabet i Miljørapporten, der er vedhæftet bagerst. Kommuneplanramme Lokalplanområdet er beliggende i landzonen i et område, der ikke er udlagt kommuneplanrammer i. Da lokalplanen ikke er beliggende i et rammelagt område kræver lokalplanens gennemførelse, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen. Høring af Kommuneplantillæg 18 Lolland Kommune skal indkalde ideer og forslag i forbindelse med planlægningsarbejdet, når der som i dette tilfælde er tale om en væsentlig ændring af kommuneplanen. Derfor blev et idéoplæg sendt i høring fra d. 26. januar til d. 12. februar 2020 med opfordring til, at interesserede kunne komme med forslag til den fremtidige planlægning. Da projektet blev ændret og der kom flere bygninger mere trafik mv, blev der sendt et nyt idéoplæg i høring fra d. 11. maj til d. 25. maj 2020 med opfordring til, at interesserede kunne komme med forslag til den fremtidige planlægning. 9
Til første idéoplæg indkom der 11 bemærkninger, hvoraf de tre var fra myndigheder Erhvervsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Lolland-Falster Stift. Desuden kom Danmarks Naturfredningsforening Lolland med en bemærkninger mens de øvrige 7 bemærkninger var fra borgere. Fra myndighederne gik bemærkningerne primært på byvækst, drikkevandsinteresser, skovrejsning og indsigten til Halsted Kirke. Borgernes bemærkninger omhandlede primært trafikale forhold. Til andet idéoplæg indkom der 8 bemærkninger hvoraf en fra en myndighed - Lolland- Falster Stift. De øvrige 7 bemærkninger var fra borgere og Halstedhus Efterskole. Stiftets bemærkning omhandlede indsigten til Halsted Kirke, mens borgernes fortsat primært omhandler trafikale forhold. Miljøvurdering Miljøvurdering og resumé indsættes her. Kommuneplanrammer Kommuneplantillæg 18 omhandlende ny ramme for erhverv til agroindustrielt formål til realisering af Lokalplan 360-124. Fremtidige rammebestemmelser: Rammenummer: 360-E43 Rammenavn: Agroindustrielt engrosområde ved Halsted Generelle anvendelsesbestemmelser: Agro industriområde - kategori F - miljøklasse 3-7. Se derudover bestemmelserne i de generelle rammer. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent: Maks. 50 for området under et. Maks. bebyggelseshøjde: 20 meter Zone: Landzone Ny kommuneplanramme 360-E43. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-124 Særlige bestemmelser: 10
Vedtagelsespåtegning Forslag til Kommuneplantillæg 18 er vedtaget af Lolland Kommune den 23. september 2020 i henhold til lov om planlægning 24. Leif Utermøhl / Bjarne Hansen Fmd. Teknisk Udvalg Direktør Forslaget til Kommuneplantillæg 18 er fremlagt i offentlig høring fra den xxxxx til den xxx. Kommuneplantillæg 18 er endeligt vedtaget af Lolland Kommune den XXXXXXX i henhold til lov om planlægning 27. Holger Schou Rasmussen / Thomas Knudsen Borgmester Kommunaldirektør 11