Fair Trade Fight. Vejen til en bedre verden



Relaterede dokumenter
Fair Trade Fight. Vejen til en bedre verden

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

#stand4fairness - sit4brunch

Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012

BÆREDYGTIG KAFFE + + KONTAKT + PRESSE + SPONSORER. Danmarks største festival for global retfærdighed. 21. maj 2011 OM NETVÆRKET BLIV MEDLEM

Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Velkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Februar JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

Fundraising En inspirationsguide til, hvordan du lettets søger midler til dit ungdomsråd

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

Idéer og inspiration til den økologiske fejringsdag

Et liv med rettigheder?

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

STePs programmet. Dansk ICYE. Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange. 4 til 16 ugers frivilligt arbejde


Københavns Fødevarefælleskab

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Undervisning i danske naturparker

Ledelse af frivillige

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab

HÆFTE 1: PRAKTISK OM LANDSMØDET

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

VI VIL GERNE MØDES MED DIG

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev sommer 2015

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult

GUIDE TIL KOORDINATORER

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

At være frivillig i UngEnergi

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

Ung Frivillig Weekend

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

VERDENS BEDSTE NYHEDER

Idekatalog LYSERØD LØRDAG. En del af STØT BRYSTERNE

UNG. En guide til at starte en ny frivilliggruppe

Vores gode danske arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Det har krævet, at arbejdere før os i generationer

Kåre tager ansvaret for multimedieprojekt sammen med Bo. Bo har overtaget ansvaret da Kåre rejser med arbejde.

FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

HPV Nyhedsbrev #5. Nyeste tal fra SSI stadig flere bliver vaccineret mod HPV

ARRANGØRGUIDE. Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.

REJSEKATALOG 2014/2015. Handelsskolen

Idékatalog. Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET

Find gerne selv på flere!

Ændringsforslag til Principprogram

QUICK-GUIDE TIL MEDLEMSVÆKST. Få fat i de voksne sådan gør du!

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

I dette hæfte kan du læse om introperioden og de første måneder på gymnasiet. På bagsiden kan du læse rektors velkomst.

TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen

Fair trade-kriterier i Danmark

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Velkomst af nye aktivitetsdeltagere

Frivillighed og Ildsjæle. Beretning fra Show-off Gødvad s. 8

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

En historie fra det virkelige liv. -Historien -Refleksion -Status - Spørgsmål

Prøv et gymnasium MED

Greve afdeling. Referat af deltagerrådsmøde. Fredag den 8.maj 2015 kl i Stjerneborg Vest. Til stede:

Badminton. Rekruttering af flere ungdomsspillere til din klub

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

Anne Mette blev valgt som ordstyrer og Sanne blev valgt som referent.

Talepapir til informationsmøder

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Invitation til DUSK-netsamling i Mariagerfjord d. 1. til 3. april 2011

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

DEN KNU Januar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr.306. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

Rapport September 2016

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE.

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Godkendt februar 2015

SÅDAN KOMMER DU I MÅL GUIDE. JOSEFINA ESTRADA COOP CROWDFUNDING Roskildevej 45, 2620 Albertslund

[GØR EN FORSKEL: 5. MÅNEDSOPGAVE]

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

Efterårsprogram 2015

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

3x3 Statusrapport 2007

Så skal der arbejdes...

Manual for lokalkoordinatorer

VI STØTTER VELFÆRDSARBEJDERNE

PROGRAM Forår Januar - Februar Marts - April Maj - Juni

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (

MOOLA - sundhed for krop & sjæl. Velkommen til MOOLA. Information og inspiration til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl

Ledelse af frivillige

Velkommen - Forældre til forældre

Transkript:

Fair Trade Fight Guide Vejen til en bedre verden

Mellemfolkeligt Samvirke bekæmper fattigdom med indflydelse til verdens fattige gennem langsigtet udviklingsarbejde, det direkte møde mellem mennesker, uddannelse, viden og kampagner. Mellemfolkeligt Samvirke er en aktiv del af ActionAid - en international bevægelse af engagerede mennesker, der bekæmper fattigdom og skaber forandring og udvikling. Fattigdom er forbundet med magtesløshed og mangel på indflydelse. Se mere på www.ms.dk Activista er ActionsAid s globale netværk af studerende og ungdomsaktivistgrupper og er derfor også Mellemfolkeligt Samvirkes frivilligbase. Activista har grupper i 27 lande og arbejder for en verden uden sult. Activista laver store events, musikfestivaler, globale kampagner og ruster ungdommen til at tale for en verden uden sult. Se mere på www.myactivista.org Fairtrade-mærket Fairtrade er en international mærkningsordning. Målet er, gennem handel, skridt for skridt at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika. Når du køber produkterne med Fairtrade-mærket, får bønderne en mere fair betaling for deres råvarer. Udover betalingen for råvarerne får bønderne en bonus, som de i fællesskab kan bruge på udvikling af produktionsforholdene, miljø, uddannelse, sundhed eller andet. Fairtrade eller Fair Trade - se side 18 Kære Fair Trade Fighters I dette hæfte finder du ideer til spændende events, invitationer til Fairtrade-arrangementer og hjælp til at omdanne dit gymnasium til et Fairtrade gymnasium. Folderen kan bruges som opslagsværk, der kan give jer svarene på nogle af de spørgsmål, som kan opstå, når I arbejder med fair trade. Vil du deltage i kampen for retfærdig verdenshandel, kan du som Fair Trade Fighter hjælpe med at udbrede budskabet om Fairtrade og være med til at begrænse fattigdom i u-landene. Med venlig hilsen Mellemfolkeligt Samvirke 2 3

Indhold Hvad er Fairtrade og et Fairtrade Gymnasium? 5 Hvorfor Fairtrade? 5 Hvordan bliver vores gymnasium et Fairtrade Gymnasium? 6 Kom godt i gang! 6 Ansøgningen 7 Nu er vi blevet Fairtrade Gymnasium Hvad så? 8 Hvordan genansøger vi om at forblive Fairtrade Gymnasium? 8 Hvad sker der med gruppen, når vi går ud af gymnasiet efter 3.g? 8 Forslag og ideer til events på gymnasiet. 9 Forslag til events i lokalområdet 10 Events og aktiviteter 11 Fair Trade Fighter weekend d. 25. 27. marts i København 2011 11 Ung Aktion d. 8.maj 12 Roskilde Festival bliv Activistafrivillig for en festivalbillet 12 Fair Fælled en bæredygtig festival 12. - 14. august 2011 12 Muligheder efter gymnasiet 13 Rejs ud med Global Contact 13 Next Stop 13 Frivillig i Activista-netværket 13 Spørgsmål og svar om Fairtrade. 15 Kontakt 19 Hvad er Fairtrade og et Fairtrade Gymnasium? Kampagnen Fairtrade Gymnasium er et samarbejde mellem Mellemfolkeligt Samvirke og Fairtrade- Mærket Danmark. Indtil videre er fire danske gymnasier blevet Fairtrade certificerede. I april 2009 blev Københavns Åbne Gymnasium Danmarks første Fairtrade Gymnasium. I løbet af 2010 fulgte yderligere Haderslev Katedralskole, Holstebro Gymnasium og HF samt Nørre G trop. Ude omkring på landets gymnasier arbejder flere elever på at gøre deres gymnasium mere fair. Nu har I også muligheden for at blive en del danske gymnasieelevers kamp for en mere fair verden. Hvorfor Fairtrade? Fødevarekrise, sult og fattigdom fylder meget i medierne. Fairtrade er en af løsningerne på problemerne. Formålet med Fairtrade er at begrænse fattigdom i u-landene, give bønderne en bedre mulighed for at bestemme over deres eget liv, og at miljøet skånes mest muligt under produktionen. 4 5

Hvordan bliver vores gymnasium et Fairtrade Gymnasium? For at I kan blive et Fairtrade gymnasium, er der en række kriterier, I skal opfylde: Kriterier 1. Mindst tre Fairtrade-mærkede* produkter skal kunne købes på gymnasiet. 2. Kaffe, te og sukker der serveres til møder på gymnasiet, skal være Fairtrade*. 3. Man forpligter sig til at afholde mindst to events årligt med fokus på Fairtrade. 4. Skolens ledelse og elevråd har besluttet at arbejde for et stigende forbrug af Fairtrade-varer* på skolen. 5. Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter for eleverne, lærerne og ledelsen. *eller produkter certificerede via en tilsvarende mærkningsordning. Kom godt i gang! Start med at finde interesserede elever til en gruppe og sørg for at etablere et godt team med en mødestruktur, I kan være enige om. Det er en god ide at have en kontaktperson. Denne post kan eventuelt være delt mellem to personer fra to årgange. Kontaktpersonen står for kontakten til rektor, Mellemfolkeligt Samvirke og styregruppen. Kontaktpersonen står også for at give informationer videre til resten af elevgruppen, indkalde til møder og lave dagsorden. Når en gruppe er etableret, er det en god ide at kontakte Mellemfolkeligt Samvirke og få en med arbejder til at komme ud og fortælle om retfærdig handel, Fairtrade-arbejdet og hjælpe jer i gang (se kontaktinfo på side 19). Undersøg, hvem der står for indkøb af varer til kantinen. Hvad og hvor mange af de varer, der for bruges på gymnasiet (kantine, læreværelse, kaffeautomater mm.) kan erstattes med Fairtrademærkede varer? Undersøg prisen hos mindst tre forskellige producenter før i beslutter jer for et produkt og producent priserne kan variere meget. Tænk også på hvilken pris I vil sælge varen til i kantinen. Hvis I behøver hjælp til denne opgave, kan I kontakte Fairtrade Mærket, og de vil hjælpe jer med at finde forhandlere (se kontaktinfo på side 19). Tag en snak med kantinen om mulighederne for at indføre Fairtrade-produkter i stedet for deres sædvanlige varer. Kontakt Mellemfolkeligt Samvirke, hvis I har brug for hjælp eller et godt tip til samarbejdet. 6 Saml opbakning og find på sjove events for at informere resten af gymnasiet om Fairtrade-tiltagene. I kan f.eks. oprette en Facebook-gruppe, hvor I samler opbakning fra så mange som muligt (se forslag til events på side 9). Tænk budskabet om fair trade ind i de events, der i forvejen er på gymnasiet f.eks. i forbindelse med introperioder, temadage, fester og fredagsbarer. Ansøgningen Når I kan se at alle fem kriterier er opfyldt, sender styregruppen en ansøgning til info@fairtrade-maerket. dk, hvor et panel bestående af Fairtrade Mærket og Mellemfolkeligt Samvirke godkender den. En ansøgning skal indeholde: En beskrivelse af hvordan de fem kriterier er blevet opfyldt. En beskrivelse af de planlagte Fairtrade events. En kort redegørelse for hvordan, I ønsker, at udnævnelsen skal foregå. Udnævnelsen af gymnasiet som Fairtrade Gymnasium kan eventuelt lægges samtidig med et andet arrangement på gymnasiet for at skabe opmærksomhed. Ved udnævnelsen kan gruppen f.eks. fortælle om, hvordan det lykkedes at blive Fairtrade gymnasium gennem de aktiviteter, der er blevet arrangeret på skolen. Ledelsen kan sige et par ord, hvis de ønsker det, og Mellemfolkeligt Samvirke overrækker Fairtrade-diplomet. Fairtrade-teamet på Københavns Åbne Gymnasium fik i 2009 overrakt det første Fairtrade Gymnasium-diplom. Siden er flere Fairtrade gymnasier skudt op. Bliver dit det næste? 7

Nu er vi blevet Fairtrade Gymnasium Hvad så? Når gymnasiet har opnået status som Fairtrade Gymnasium, er arbejdet ikke slut. Det er fortsat nødvendigt at fokusere på at skolen øger sit forbrug af Fairtrade-mærkede produkter og sætter fokus på retfærdig handel. Arbejdet kan fokusere på at arrangere fair trade events for at oplyse om verdenshandel og Fairtrade mærkningsordningen på gymnasiet. Hvordan genansøger vi om at forblive Fairtrade Gymnasium? Hvert år skal I genansøge for at blive ved med at være et Fairtrade gymnasium. Senest 14 dage inden årsdagen for udnævnelsen skal I sende en ansøgning til Mellemfolkeligt Samvirkes kampagnekoordinator Mikkel Iversen på miv@ms.dk. I ansøgningen skal I beskrive, hvilke events I har gennemført, hvilke produkter I har indført og hvordan salget af disse produkter er gået i det forgangne år. I skal desuden beskrive hvilke fair trade events, I har planer om at arrangere det næste år. I vil umiddelbart inden årsdagen få tilsendt et nyt diplom, I kan hænge op på gymnasiet. Hvad sker der med gruppen, når vi går ud af gymnasiet efter 3.g? Det er en god ide at sørge for, at de frivillige i gruppen er en blanding af studerende fra alle tre årgange. Det betyder nemlig, at jeres nye viden ikke går tabt, men arves af de yngre årgange, og at gymnasiet fortsat kan kæmpe for en mere fair verdenshandel. Når du stopper i gruppen, er der selvfølgelig mulighed for at lave andre spændende ting hos Mellemfolkeligt Samvirke, hvis du har lyst. 8 Forslag og ideer til events på gymnasiet For at holde Fairtrade gruppen aktiv er det vigtigt at afholde forskellige events i årets løb. Desuden er et af kriterierne, der skal opfyldes for at blive Fairtrade Gymnasium, at der skal afholdes mindst to events årligt med fokus på fair trade. Her har vi samlet en række forslag til events, som måske kan give jer inspiration til arrangementer, I selv kunne forestille jer at afholde. Kaffesmagning Byd dine medstuderende på en varm kop kaffe ved at arrangere en kaffesmagning med 3-4 forskellige Fairtrade kaffer. Undersøg muligheder for lokale sponsorer. I kan finde en liste over relevante virksomheder på Faitrade Mærkets hjemmeside: www.fairtrade-maerket.dk. Prøv fx Peter Larsen Kaffe (www.peterlarsenkaffe.dk). Modeopvisning Saml gymnasiets kreative elever og lærere og iværksæt en modeopvisning for hele skolen. Tøjet kan være en blanding af sponseret Fairtrade tøj fra de lokale forretninger og tøj lavet af genbrugsmaterialer f.eks. aviser. Få et gymnasieband til at spille under opvisningen og afhold evt. en konkurrence eller auktion om tøjet. ToughRoad - et spil om handel Virksomheden CoffeeRoad giver stof til eftertanke og undervisning. CoffeeRoad laver samtidig debat og aktivisme og har lanceret spillet ToughRoad- Spil for dit liv, om hvordan fattigdommen i udviklingslandene hænger sammen med vores egen handel og handlinger. Du kan læse mere om spillet og bestille det til din skole på http://www.coffeeroad.dk. Kontakt: Janni Raundahl på tlf.; 51339131. Skriv din mening Saml Fair Trade Fighterne og afhold en skrivekonkurrence, hvor I battler om, hvem der skriver det bedste læserbrev til de lokale politikere eller den lokale avis. Fairtrade Fest - Tjen penge til studieturen (for hele gymnasiet) Tjen penge til jeres studietur ved at omdanne jeres klasseværelser til hyggelige cafeer, der serverer Fairtrade produkter. Skal I f.eks. til Oslo og stå på ski på jeres studietur, kan I forvandle klasseværelset til en afterskipub, der serverer varm chokolade, vafler og Irish Coffee for gæsterne. Arrangementet kan laves for hele gymnasiet, 2.g eller 3.g. hvor fx venner, forældre og lærere deltager. 9

Hold loppemarked Eller lav en stand på et allerede etableret loppemarked og sælg forskellige kager og kaffe baseret på Fairtrade-mærkede ingredienser. Events og aktiviteter Gør fredagsbaren fair Indfør f.eks. Mongozo Fairtrade øl, Fairtrade vin og Fairtrade snacks i stedet for de almindelige produkter. Find en liste over de mange produktmuligheder på Fairtrade Mærkets hjemmeside. Videoaftener og debatter. Find spændende film, der fokuserer på verdenshandel eller Nord/Syd problematikken. Inviter efterfølgende til debat blandt tilskuerne. Forslag til film kan være: Black Gold (som bestilles fra CoffeeRoad. dk), Blood in the Mobile, Chokoladens mørke side eller Blood Diamond. Skriv spændende og relevante artikler til skolebladet/hjemmesiden Styrk din journalistiske side og skriv om uretfærdig verdenshandel, fattigdom i den tredje verden eller hvordan I arbejder hårdt mod at gøre gymnasiet Fairtrade. Eller udskriv en konkurrence om, hvem der kan skrive det smukkeste fair trade-digt. Information og undervisningsmateriale Kontakt Mette Halborg fra Fairtrade Mærket på metteh@fairtrade-maerket.dk og få tilsendt magasinet FairNok til uddeling på skolen eller kontakt Mikkel Iversen fra MS for undervisningsmateriale på miv@ms.dk. Forslag til events i lokalområdet Madfestival med Fairtrade produkter Find din indre koordinator frem og arranger en madfestival med Fairtrade produkter fra byens lokale forretninger. Gymnasiet kan have sin egen stand med Fairtrade hjemmebag. Få medieomtale af festivalen i den lokale avis og tiltræk de lokale handlende. Fair Trade Fighter weekend d. 25. 27. marts i København 2011 Deltag i Mellemfolkeligt Samvirkes spændende og relevante Fair Trade Fighter kursus og få indsigt i og forståelse for problemstillingerne i EU s landbrugspolitik, fødevareproduktion og fattigdom. På kurset vil vi sammen udvikle en plan for, hvordan vi bedst kæmper for Fairtrade. Mellemfolkeligt Samvirke giver fire elever fra hvert gymnasium mulighed for at deltage i et spændende weekendkursus, hvor transport, kost og logi er betalt. For tilmelding kontakt Maria Strand på mst@ms.dk eller på tlf. 77310082/20887738. 10 11

Ung Aktion d. 8.maj Brug din søndag på at gøre forholdene for Afrikas unge mere fair og deltag i indsamlingen til fordel for Afrikas unge søndag d. 8. maj. Har du lyst til at koordinere indsamlingen på dit gymnasium kan du kontakte Jeppe Bo Pedersen på jeppe@ms.dk allerede nu. Roskilde Festival bliv Activistafrivillig for en festivalbillet Hvorfor give 1725 kr. for en festivalbillet til årets Roskilde Festival, når man kan få den gratis? Arbejd 24 timer som Activista-frivillig i forbindelse med Roskilde Festival, få en billet som belønning og få en fed oplevelse, hvor du lærer andre fra Activista at kende. Kontakt Stine Danielsen på std@ms.dk for yderligere information. Fair Fælled en bæredygtig festival 12. - 14. august 2011 Fair Fælled er en musikalsk og politisk fair trade-festival, der henvender sig til livsglade mennesker med et globalt udsyn. Her stiller en lang række bands og performere frivilligt op på festivalen for at støtte kampen mod fattigdom i verdens u-lande og for at sætte fokus på global retfærdighed. Fair Fælled Festival foregår i Fælledparken, København og er åbent og gratis for alle. Muligheder efter gymnasiet Rejs ud med Global Contact Vil du opleve hverdagen i en anden kultur? Har du lyst til at udfordre dig selv og dit syn på verden? Global Contact formidler volontørophold til nogle af verdens fattigste lande. Som volontør bliver du tilknyttet en lokal organisation. Du kan bl.a. undervise i engelsk i Indien, oplyse om HIV og AIDS i Kenya eller hjælpe kaffebønder i El Salvador. Du bor privat hos en familie og kommer tæt på deres hverdag. Enkelte steder bor du i en camp eller et gæstehus sammen med andre volontører. Volontørarbejdet kombineres med en måneds ophold på vores Global Platform i enten El Salvador, Nepal eller Kenya. Her får du undervisning i udviklingsproblematikker, kulturforståelse og sprog. Som global volontør ung skal du være mellem 18-25 år. Du skal have gå-på-mod samt være tolerant og åben over for andre kulturer. Du skal kunne tale og forstå engelsk og nogle steder vil kendskab til spansk eller fransk være en fordel. Opholdet varer tre måneder med mulighed for forlængelse. Din hjemrejse er fleksibel, så du kan rejse videre på egen hånd bagefter. Læs mere på: www.globalcontact.dk Next Stop Global Contact tilbyder Next Stop ophold for unge mellem 18-35 år. Next Stop tager dig med på tre ugers rejse til politiske konfliktområder, hvor du kommer tæt på, og får øjenkontakt med mennesker, der gør en forskel i det Next Stop land du rejser til. Gennem dialog og interaktion på tværs af kulturer nedbrydes stereotyper, og du flytter egne grænser og oplever flere sider af verden gennem mødet med Next Stoplandet og dens befolkning. Se mere information på: www.globalcontact.dk/nextstop. NextStop tager dig med på et 3 ugers ophold til et af verdens brændpunkter, hvor du gennem Vil du være med til at planlægge events og andet på Fair Fælled 2011 som frivillig på festivalsekretariatet (aprilaugust 2011) så send en mail til fair@ms.dk. Du er også velkommen til at sende en mail, hvis du har ideer til, hvordan gruppen eller dit gymnasium kan være med på andre måder. Frivillig i Activista-netværket Der er mange muligheder for at engagere sig i Mellemfolkeligt Samvirke efter gymnasiet! Du kan fx være frivillig på årets Fair Fælled, blive bartender i Mellemrummet eller arrangere debatmøder med udviklingsrelaterede emner. Se mere info om de forskellige tilbud på www.ms.dk/frivillig. nextstop.dk Mellemfolkeligt Samvirke (MS) arbejder for demokrati og indflydelse til verdens fattigste. MS er en del af ActionAid International. Sammen kæmper vi i mere end 40 lande for at afskaffe fattigdom. Bliv medlem send en sms med teksten ms til 1919 mødet med lokale unge kommer bag facaden. NextStop 2011: Iran Burma Venezuela Zimbabwe Israel/Palæstina Syrien/Jordan/Libanon Foreløbige programmer for NextStop 2011 kan læses på: www.globalcontact.dk, hvor du også kan tilmelde dig. For yderligere informationer kontakt NextStop koordinator Maria Boll på mbo@ms.dk eller telefon: 77 31 00 22. Vil du høre mere om NextStop? Så kom til infomøde den 14. marts eller 4. april kl. 17-18.30 hos Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej12 2200 København 12 13

? Spørgsmål og svar om Fairtrade 1. Hvad er fair trade? Fair trade er en fællesbetegnelse for flere måder at arbejde med en mere fair verdenshandel. I daglig tale dækker fair trade altså en bred social bevægelse af folk, organisationer samt store og små projekter, der forsøger at fremme social bæredygtig samhandel. Dels findes der organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, der arbejder for mere retfærdig handel og organisering af fattige småbønder, så de får bedre mulighed for at kende og kæmpe for deres rettigheder herunder en fair pris for deres varer. Dels findes der fair trade butikker Og dels findes der en række mærkningsordninger, som mærker produkter, der lever op til nogle vedtagede standarder omkring retfærdig handel og som kan købes i supermarkeder og lignende. Den mest kendte og den største mærkningsordning er Fairtrade Mærket, en anden kendt mærkningsordning er Rainforrest Alliance. Fairtrade Mærket er en international mærkningsordning, der hverken producerer eller sælger varer. Når en vare er Fairtrade Mærket betyder det, at nogle af verdens fattigste bønder har fået en fastlagt mindstepris for deres produkter. Fattige småproducenter uden for en mærkningsordning bliver ofte presset til at sælge deres varer til en unfair lav pris. Med Fairtrade Mærket får arbejdere på f.eks. plantager skridt for skridt bedre arbejdsforhold. Både bønder og arbejdere får desuden penge til projekter i lokalområdet, blandt andet bedre ud dannelse og sundhed. Desuden skånes miljøet i produktionen. 14 15

2. Hvad er unfair trade? Unfair handel er, når mennesker i udviklingslandene betaler prisen for uretfærdige handelsregler og vores ønske om billige varer. Det sker, når virksomheder for at holde omkostninger nede ser gennem fingre med, at de varer, vi køber, er produceret under dårlige forhold til en løn, man ikke kan leve af. Og det sker, når de rige lande i frihandelens navn lægger pres på de fattige lande for at åbne deres markeder, så de ikke har mulighed for at beskytte deres skrøbelige økonomier og samtidig selv opretholder importtold og skjulte handelshindringer, der gør det svært for u-landene at eksportere deres mest konkurrencedygtige produkter. Læs mere om retfærdig og uretfærdig handel på www.ms.dk/fairtrade. 3. Hvad er en Fairtrade By, Universitet eller Gymnasium? Konceptet med Fairtrade Byer og skoler stammer fra den engelske udviklingsorganisation Oxfam og den engelske Fairtrade Foundation, som etablerede verdens første Fairtrade By i Garstang i 2000. For at blive godkendt som Fairtrade By, Universitet eller Gymnasium skal kommunen eller uddannelsesinstitutionen leve op til en række krav. Det drejer sig om at tage en beslutning om at arbejde for et stigende forbrug af Fairtrade-mærkede produkter og nedsætte en styregruppe med en repræsentant fra institutionen, så arbejdet med indkøb af Fairtrade-varer forankres og udvikles. Derudover skal en vis mængde Fairtrade-mærkede produkter kunne købes i byen, på universitetet eller gymnasiet. De ansatte skal selv drikke Fairtrade Mærket kaffe og te, og der skal holdes informationsevents, der sætter fokus på (un)fair handel. 4. Er Fairtrade-mærkede produkter også økologiske? Fairtrade mærket er ikke en garanti for økologi, men mange Fairtrade-mærkede produkter bærer også et økologimærke, (cirka 75% på det danske marked). Det er ikke gratis at omlægge sit forbrug til økologi, og den ekstra indkomst bønderne får ved at være Fairtrade-mærkede er ofte det, der gør det muligt for dem at omlægge produktionen til økologi. Globalt er ca. en tredjedel af produkterne økologiske, en tredjedel er ikke og en tredjedel er i gang med at lægge om. 5. Jeg har set en dokumentar om te-produktion, hvor vilkårene ikke var i orden hos Fairtrade-producenterne. Hvordan kan jeg være sikker på, at defairtrade varer, jeg køber, er produceret under ordentlige forhold? Te-produktion foregår som regel på store plantager og bliver ikke som f.eks. kaffe produceret af småbønder, der ejer deres egen jord. Fairtrade Mærket har traditionelt arbejdet med kaffe-bønder, og her er det veldokumenteret, at Fairtrade gør en positiv forskel. Fairtrade Mærket arbejder hele tiden for også at ændre forholdene på te-plantagerne, men det er vanskeligere her, blandt andet fordi der er flere aktører, der skal tages i ed. Det bliver ikke perfekt fra den ene dag til den anden, det er derfor det langsigtede arbejde er så vigtigt. Selvfølgelig kan man ikke købe Fairtrade-mærket te eller andre produkter, der ikke lever op til kravene. Derfor har Fairtrade-Mærket skruet op for antallet af uanmeldte kontrolbesøg. For fattige mennesker er det en fordel at vi køber Fairtrade-varer. Man kan være politisk bevidst forbruger ved netop at købe fair producerede varer og dermed sende et signal til kyniske pengemænd, om at de ikke skal fortsætte med at spekulere i at udnytte fattige menneskers uvidenhed for egen vindings skyld. Det er disse kyniske pengemænds metoder og de uretfærdige handels-mekanismer Fairtrade Mærket og Mellemfolkeligt Samvirke kæmper for at ændre. 16 17

6. Hvordan hjælper Fairtrade frem for almindelig bistand? Fairtrade handler ikke om bistand. Det handler om at betale en ordentlig pris for varerne fuldstændig som når vi køber varer, der er produceret i Danmark. På den måde hjælper man den fattige bonde eller arbejder til selv at forbedre sine og sin families levevilkår. Samtidig er Fairtrade den almindelige forbrugers mulighed for at vise, at man ønsker en mere retfærdig handel. Ved at købe Fairtrade sender man et signal til både virksomheder og politikere om, at man ønsker et mere retfærdigt handelssystem. 7. Fairtrade varer er ofte dyrere end tilsvarende ikke-fairtrade. Hvad får jeg for pengene? Er det ikke bare virksomhederne, der spinder guld? Fairtrade-mærkede varer er ikke altid dyrere end almindelige varer. Grunden til, at de kan være dyrere er, at der skal betales en minimumspris til bønderne for deres råvarer, og at både bønder og plantagearbejdere får midler, som de kan investere i sociale projekter. Fairtrade Mærket sørger for netop disse to ting, men blander sig ikke i, hvad varen koster på hylderne i de danske butikker. Er en Fairtrade-mærket vare for dyr, er det op til forbrugerne at vælge en anden eller få butikken/virksomheden til at sætte prisen ned ved at lægge pres på dem. 8. Hvorfor Fairtrade By, Gymnasium og Universitet? Er det ikke en individuel beslutning, om man vil støtte fair trade-arbejdet? Du kan kæmpe for socialt bæredygtig handel på flere forskellige måder både i vores private og fælles forbrug. Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer borgere til at blive aktive og gøre noget for retfærdig handel ved at organisere sig og stille krav til deres politikere og ledelser om også at tage et politisk ansvar for retfærdig handel. En undersøgelse fra 2008, foretaget af Capacent for Fairtrade Mærket, viser, at otte ud af 10 danskere mener, at offentlige myndigheder og kommuner skal købe varer, der er produceret under ordentlige forhold. 9. Hvad er forskellen på Fairtrade og fair trade Umiddelbart ser det ikke ud til at være den store forskel på de to ord, ud over mellemrummet og det store F. Men der er forskel! Fairtrade henviser til Fairtrade-mærket og skrives altid sammen som et ord. Ordet bruges når der tales om produkter, der lever op til Fairtrade Mærkets standard, samt om byer, gymnasier og universiteter, der er Fairtrade certificerede. Fair trade derimod er et begreb og henviser til at en handel er fair eller retfærdig over for de implicerede parter, og bruges som den gennerelle betegnelse for arbejdet for at fremme retfærdig handel. 18 Kontakt Kontakt Mellemfolkeligt Samvirke Kontakt Mikkel Iversen for mere information vedr. ansøgning og genansøgning på e-mail: miv@ms.dk, tlf. 31378302. Spørgsmål vedrørende event, opstart eller andet: Fyn og Sjælland: Lærke Anbert: lan@ms.dk, tlf. 26141146 Jylland: Michael Hunnicke Jensen: mhj@ms.dk, tlf. 22447371 Tjek: www.ms.dk/fairtrade. Kontakt Fairtrade Mærket for hjælp til at finde de billigste og bedste produkter til jeres kantine eller cafe Mette Halborg: metteh@fairtrade-maerket.dk tlf. 35245615. Tjek: www.fairtrade-maerket.dk 19

Fælledevej 12 2200 København N 77310000 ms@ms.dk ms.dk