DAF kårer de bedste investeringsforeninger



Relaterede dokumenter
Guide til investering

Samlet oversigt (se ordforkaringer)

Guide til investering

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

Produktoversigt Spar op med Sydinvest Det er nemt, sikkert og vejen til et rigere liv

Formidlingsprovision Investeringsforeninger

10 ÅR MED MAJ INVEST

Du kender os for pension. Sagen er, at vi også kan hjælpe dig med din private opsparing. Ulrik Roux Wolke Senior Porteføljemanager PFA

2012 blev et godt investeringsår

Formidlingsprovision Investeringsforeninger

Pr Jyske Invest. Afdelingsoverblik

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

Formidlingsprovision Investeringsforeninger

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Formidlingsprovision Investeringsforeninger

Formidlingsprovision Investeringsforeninger

PFA Bank. Får du fuldt udbytte af din formue?

PFA BANK. får du fuldt udbytte af din samlede formue?

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PFA Bank. Får du fuldt udbytte af din formue?

Leypandi provisjón Íløgufeløg

Leypandi provisjón Íløgufeløg

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Afdelingernes median 122,71 OMX København Totalindeks incl. udbytte 125,23 OMX København Totalindeks cap incl. udbytte 122,44

Danske Invest: Kåret som bedst til aktier i 2008

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt april 2016

Omkostningerne i de danske investeringsforeninger er lave i forhold til det øvrige Europa

Multi Manager Invest i 2013

Leypandi provisjón Íløgufeløg

Register over investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og hedgeforeninger

Leypandi provisjón Íløgufeløg

Markedsrapport 2015 for de danske investeringsfonde

Pengeinstitutternes anbefalinger af investeringsbeviser og anvendelse af ÅOP

side 1 Markedsforventninger præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Nykredit Invest i 2013

Investeringsforeningen Nordea Invest. Februar 2012

Årets investeringsforening 2017

OM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering?

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work

Indhold Foreningsoplysninger Foreningsoplysninger

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt

SAXO GLOBAL EQUITIES

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

Fusion af Globalt Forbrug og Højt Udbytte Aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 Besparelsespotentiale for

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej Kgs. Lyngby. Telefon Fax

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

ANALYSE. Markedsstatistik

2) Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår.

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Guide til Nordea Invest. Oktober 2011

flexinvest forvaltning

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

Formidlingsprovision Investeringsforeninger

Markedet for investeringsforeninger i 2012

Obligationsfondes performance stækket af finanskrisen

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2016

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt

Nordjysk Kvalitet. puljenyt. Nr

Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999

Halvårsrapport Kapitalforeningen Lån & Spar MixInvest

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger. Markedsudvikling 2010

mixinvest Halvårsrapport 2019

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2017

PRODUKT INVESTERINGSPROCES

InvesteringsForeningsRådets omkostningsanalyse 2010

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt april 2013

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Oversigt over Sydbanks samarbejdspartnere på værdipapirområdet

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

ALTERNATIV INVEST. Halvårsrapport, 30. juni 2007 Investeringsforeningen Alternativ Invest Afdeling Globale Garanti Investeringer. CVR nr.

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Notat om langfristede finansielle aktiver

BI Bull20. Halvårsrapport 2007

Årets investeringsforening 2014

LD Referencegruppeanalyse

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

Råd om værdipapirhandel

Emissionstillæggets sammensætning og maksimale størrelse i procent: Kurtage og alle øvrige direkte handelsudgift er ved køb af instrumenter, ca.

Overblik over afkast, omkostninger og risiko

Sydinvest HøjrenteLande Valuta


BankInvest Optima. kunsten at spare op.

NÅR DU INVESTERER SELV

Provisionsaftaler med investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Transkript:

DAF kårer de bedste investeringsforeninger Op mod hver femte dansker sparer op gennem en investeringsforening, for investeringsformen sørger for, at man ikke lægger alle æggene i samme kurv, men spreder risikoen. Investor kan målrette sin investering med internationale aktier, eller med udvalgte sektorer. Det er klare fordele. På minussiden tager investeringsforeningerne sig dog også typisk godt betalt, så det gælder om at være kritisk over for omkostningsstrukturerne. Men hvad kendetegner de gode investeringsforeninger, hvordan opnår de succes, det er nogle af de spørgsmål, som DAF har undersøgt ud fra en række prioriterede kriterier. Resultatet af undersøgelsen viser, at den høje søgang, på aktie- og obligationsmarkederne, har givet investorerne en ekstra udfordring omkring deres risikoprofil. Der er meget store spring fra lav, mellem og til høj risiko. Samtidig er der meget langt mellem top og bund. Det kan altså betale sig at se kritisk på, hvordan foreningerne kommer frem til deres risikoprofil og dermed, hvor man bør lægge sine kommende investeringer. Det er hovedresultaterne i den fjerde årlige undersøgelse, hvor DAF udpeger de bedste investeringsforeninger fordelt over seks forskellige risikogrupper. Hele undersøgelsen ligger på www. shareholders.dk - men vinderne kan du læse om på de følgende sider. Ud over selve resultaterne, ser vi også nærmere på fordelene ved indeksfonde, og så slutter vi af med en værktøjskasse til, hvordan investoren selv finder de gode investeringsforeninger. Go læselyst! APRIL 2009 AKTIONÆREN 11

Metode bag kåringen af DAFs investeringsforeningspriser 2009 Af Ulrik Dall Konsulent, cand.polit. Det er de foreninger, der har gjort det bedst set fra den private investors synspunkt, der belønnes. Aktionæren kårer vindere inden for seks kategorier ved især at sætte fokus på investeringsforeningernes langsigtede afkast. Afkast er målt ved afkast i henholdsvis 1 år, 3 år og 5 år. Det tilsikrer at de seneste afkast vægter mest, så gode resultater ikke alene skabes af resultater langt tilbage i tiden. Afkast det seneste år indgår således tre gange, medens afkast for 5 år siden, kun indgår én gang. Afkastene opgøres på grundlag af den indre værdi i investeringsforeningerne. Risikoen måles ved standardafvigelsen i afkastene målt over 5 år, dvs. jo større udsving i kurserne, desto større risiko er der. Omkostninger fragår afkastet, men vi har medtaget denne post særskilt. Fremtidige afkast er usikre, men omkostningerne vil blive afholdt, så man vil, alt andet lige, foretrække en afdeling med lave omkostninger frem for en afdeling med høje omkostninger. Kun afdelinger, der har eksisteret i 5 år eller længere, indgår i dysten. Dette skal netop understrege vigtigheden af gode afkast over en længere periode. I alt indgår knap 300 investeringsforeninger, en lille stigning i forhold til året før. Se yderligere kriterier samt den fulde undersøgelse på www.shareholders.dk Data er venligt leveret af Fundcollect A/S. Metode bag beregningsmodellen DAF point = (afkast 1 år + afkast 3 år + afkast 5 år) - 5 x standard-afvigelse - 5 x ÅOP (d.v.s. årlige omkostning i %) Note: Afkast 3 år, hhv. 5 år er akkumuleret afkast efter 3 og 5 år, altså inkl. rentes rente Bedste investeringsforeninger 2009 1. Nordea Invest Korte Obligationer 5,61 3,82 3,09 1,09 0,72 25 2. Sparinvest Korte Obligationer 5,97 3,36 3,36 1,66 0,69 23 3. Sydinvest Danrente 4,99 3,35 2,85 1,16 0,55 22 Dårligste afdeling -3,59 0,34 1,31 1,95 0,59-9 Ulrik Dalls kommentarer: Kategorien obligationer - lav risiko består af 21 afdelinger med korte danske obligationer. Det er en ensartet gruppe, men alligevel er der stor forskel på vinderens resultater, og de tilsvarende resultater for de dårligste afdelinger. Nordea Invest sikrer sig førstepræmien ved gode afkast og en lav standardafvigelse, altså stabile afkast. Lars Eriksen, senior porteføljemanager, Nordea Invest Korte Obligationer Igen i år, er Nordea Invest Korte Obligationer vinder i kategorien obligationer med lav risiko. Det glæder senior porteføljemanager Lars Eriksen fra Nordea Invest: Vi har fokus på at skabe en merværdi for vore investorer, der kan retfærdiggøre de omkostninger, der er forbundet med at drive en investeringsforening. Derfor er han meget tilfreds med, at afdelingen kan udlodde et udbytte på 5,25 kroner per investeringsbevis á 100 kroner (børskurs p.t. omkring de 107), hvoraf 2,37 kroner er skattefri for private personer. Det er væsentligt højere end afkastet af korte statsobligationer på ca. 2,2 % årligt. Vi investerer primært i danske realkreditobligationer, hvor knap 85 % af midlerne er placeret, men også i gode virksomhedsobligationer i danske kroner udstedt af danske og udenlandske selskaber. Men risikoen skal være lav, understreger Lars Eriksen. 12 AKTIONÆREN APRIL 2009 WWW.SHAREHOLDERS.DK

1. Nordea Invest Lav Kuponrente 4,73 2,62 5,06 2,81 0,88 22 2. Nordea Invest Special Formueforvaltning Obl. 6,26 3,21 3,18 1,83 0,65 21 3. Sparinvest Danske Obligationer 7,35 3,08 3,83 2,83 0,79 19 Dårligste afdeling -27,55-10,10-3,85 9,59 1,27-127 Ulrik Dalls kommentarer: I denne kategori er der tilsammen 60 afdelinger. 3/4 af dem er i kategorien Øvrige danske obligationer, der typisk indeholder mellemlange og lange danske obligationer. Herudover er der indeksobligationer, europæiske obligationer og obligationer fra hele verden. Nordea Invest sætter sig på de to øverste pladser med to lidt specialiserede afdelinger. Førstepladsen erobres ved især gode afkast på femårs sigt, mens kursstabilitet (lav standardafvigelse) giver sølvmedaljen. De bageste pladser, præges af afdelinger med udenlandske obligationer, hvor store kursbevægelser, dårlige afkast i hele perioden og høje omkostninger, udgør en meget giftig kombination. De dårlige afkast på obligationerne i afdelingerne, er især forårsaget af kraftige kurstab på erhvervsobligationer og statsobligationer fra eksotiske lande. Men et afkast på minus 28 % er ikke, hvad man venter i en investeringsforening, der investerer i obligationer. Lars Eriksen, senior porteføljemanager, Nordea Invest Lav Kuponrente Nordea Invest Lav Kuponrente var sidste års sølvmedaljevinder, men har i år snuppet guldmedaljen. Lars Eriksen nævner, at den gennemsnitlige varighed for denne afdeling skal ligge mellem 3 og 6. Vi er meget tilfredse med at kunne give vore investorer et udbytte på 4,50 kroner per investeringsbevis (dagskurs ca. 100), hvoraf 2,44 kroner er skattefri for private personer. Han fremhæver, at afdelingen tilstræber et godt og stabilt langsigtet afkast. Der investeres i realkreditobligationer med lav kuponrente og tilsvarende erhvervsobligationer. Godt 75 % af midlerne er placeret i realkreditobligationer, og den gennemsnitlige effektive rente er nu ca. 4,2 % årligt. Her ligger en gevinstmulighed, hvis rentespændet til statsobligationer, som ventet af os i den kommende tid, indsnævres, nævner Lars Eriksen. Dette kunne finde sted i takt med, at finanskrisen indkapsles. 1. Lån & Spar Mix Invest Otium 2016 Pension -2,51 1,19 3,17 2,88 0,43 1 2. Nordea Invest Special Corporate Bonds -5,23-1,82 1,54 3,21 0,34-20 3. SEBinvest Investeringspleje Kort -6,51-0,95 3,56 4,94 1,19-21 Dårligste afdeling -46,47-16,54-6,97 18,91 1,38-220 Ulrik Dalls kommentarer: Denne gruppe indeholder 38 afdelinger. Det er internationale erhvervsobligationer og obligationer fra de såkaldte højrentelande, dvs. økonomisk ustabile lande som Brasilien, Rusland, Tyrkiet etc. Risikogruppen indeholder også de såkaldte blandede afdelinger, dvs. investeringsforeninger, der både kan investere i aktier og obligationer. Det er en broget gruppe, hvilket ses i den store forskel mellem resultaterne på førstepladserne og sidstepladserne. Generelt er det de blandede afdelinger, der ligger bedst. Det er lidt overraskende, idet de jo har mulighed for aktieinvesteringer, der, det sidste år, ikke har været så lukrative. Vinderen, Lån & Spar Mix Invest Otium 2016, er en af de mindste afdelinger og formuen på 16 millioner kroner ultimo 2008, nærmer sig faktisk lovens mindstegrænse på 10 millioner kroner. Afdelingen er en såkaldt Funds of Funds afdeling, der investerer i andre investeringsforeningsafdelinger.... fortsættes næste side APRIL 2009 AKTIONÆREN 13

Normalt er dette ikke attraktivt for investorerne, idet de påføres dobbelte omkostninger gennem de to lag investeringsforeningsafdelinger. I dette tilfælde har en kombination af gode afkast, den laveste standardafvigelse (mest stabile kurser) og lave direkte omkostninger givet guldmedaljen. Sølvmedaljen går til Nordea Invest for en afdeling med erhvervsobligationer, medens bronzemedaljen igen går til en blandet afdeling. Samlet kan det siges, at de tre vindere hører til de stille afdelinger, der ikke markedsføres så kraftigt. Nordea Invest Special Corporate Bonds er således en af de få afdelinger, der ikke er børsnoteret. De dårligt placerede afdelinger findes især blandt erhvervsobligationsafdelinger. Her har udfordringen været, at kurserne for erhvervsobligationer, udstedt af virksomheder med en ikke alt for god kreditvurdering (rating), faldt meget voldsomt, især i oktober 2008. Dette skete på baggrund af en frygt for, at sådanne virksomheder enten ikke kunne forlænge deres banklån eller ligefrem ville have vanskeligt ved at forrente og afdrage deres gæld. Preben Iversen, adm. direktør, Lån & Spar MixInvest Den vindende Lån & Spar MixInvest Otium 2016 er en lille investeringsforening, der hører til i gruppen Blandede investeringsforeninger, dvs. investeringsforeninger, der kan investere i såvel aktier som obligationer. Direktør Preben Iversen fremhæver, at tidshorisonten er meget vigtig for Lån & Spar MixInvest. I den vindende afdeling, er det år 2016, der er målet, medens en anden afdeling har målår 2012. Dette mål bestemmer risikovilligheden, siger Preben Iversen. Formuen er nu delt med ca. 50% aktier og 50% obligationer. Tidligere i 2008 var obligationsandelen højere, idet målåret på det tidspunkt var 2008, forklarer direktør Preben Iversen. Han tilskriver det relativt gode afkast i et vanskeligt år en høj obligationsandel og en aktieandel, der overvejende har bestået af stabile, defensive aktier. Han fremhæver endvidere, at Lån & Spar MixInvest er meget bevidst om at holde sine egne omkostninger meget lavt, da man jo betaler omkostninger til andre investeringsforeninger. Til gengæld sparer man en selvstændig, dyr analyseafdeling. Preben Iversen venter, at foreningens formue vil vokse støt i og med, at kunderne bliver bekendt med det nye tidsmæssige mål for investeringerne, altså tidshorisonten til år 2016. De gode resultater i 2008 ventes også at bidrage hertil. 1. ValueInvest Danmark, Japan 3,46-4,98 4,91 10,92 2,47-51 2. ValueInvest Danmark, Global -21,90-5,23 3,62 10,30 2,44-81 3. ValueInvest Danmark, Blue Chio -21,94-5,38 2,50 10,17 2,46-87 Dårligste afdeling -47,33-15,52-5,61 21,27 2,97-233 Ulrik Dalls kommentarer: Aktier med lav risiko er en stor gruppe på i alt 68 afdelinger. Det er afdelinger, der investerer i aktier fra USA, Japan og generelt internationalt (de såkaldte globale aktier). Også aktier inden for sundhedssektoren er med her. Den mest populære gruppe, målt både ved antal afdelinger og investeret beløb, findes her: Globale aktier. ValueInvest Danmark indtager alle tre medaljepladser. Guldmedaljevinderen (Japan-afdelingen) er endda den eneste aktieafdeling, der har opnået et positivt afkast i 2008. De flotte resultater er især opnået gennem en stabil kursudvikling, der viser sig som de mindste standardafvigelser i kategorien. Hertil kommer gode afkast, dog hører omkostningsprocenten til i den høje ende af kategorien. For afdelingerne med de dårlige placeringer, er det især dårlige afkast, der trækker ned i scoringen. 14 AKTIONÆREN APRIL 2009 WWW.SHAREHOLDERS.DK

Vinderteamet fra ValueInvest Danmark Claus Juul - Dennis Kostyvkovich - Klaus Petersen - Jens Hansen ValueInvest Danmark ValueInvest Danmark er en mindre investeringsforening. Porteføljemanager Klaus Petersen lægger megen vægt på, at investeringsprocessen foregår gennem solidt holdarbejde. De er nu fire porteføljeforvaltere, og Klaus Petersen forklarer, at investeringsprocessen foretages efter samme metode i alle afdelinger. Ved hjælp af nogle screeningsværktøjer, får man identificeret interessante selskaber, hvorefter man så selv analyserer regnskaberne. Der anvendes således ikke eksterne analyser fra investeringsbanker. Denne metode har været anvendt siden etableringen for godt 10 år siden. Der investeres mest i store selskaber, idet ValueInvest skal kunne sælge sine aktier igen, uden at påvirke markedet. Dette kan være vanskeligt i small cap-selskaber, siger Klaus Petersen. Han nævner ikke uden stolthed, at det altså fortsat er muligt at finde gode, undervurderede aktier, også blandt de store, likvide aktier. Selv i den gruppe er der altid gode selskaber, som bliver lidt glemt. Dem samler vi op. 60-70% af investeringerne er i stabile og solide selskaber, hvis varer forbrugerne løbende efterspørger. Det er selskaber som Nestlé, Heinz, Henkel og Pfizer. I de globale afdelinger er der højst investeret i 40-70 aktier (færre i Japan-afdelingen), fordi det er vigtigt at kunne følge hver aktie tæt. Vi vil helst ikke tabe penge for investorerne, siger Klaus Petersen. 1. BankInvest Fritid & Underholdning -27,46-6,09 5,95 12,50 2,47-86 2. Danske Invest Select Aktier Højt udbytte.-38,09-7,67 4,17 13,87 1,83-115 3. Danske Invest Select Danske Small Cap -47,27-9,24 10,12 19,62 2,03-119 Dårligste afdeling -69,33-29,55-8,71 23,52 1,90-298 Ulrik Dalls kommentarer: Denne gruppe omfatter i alt 88 afdelinger, altså den største af vore kategorier. Det er danske, nordiske, europæiske, fjernøstlige samt brancheaktier inklusiv den efterhånden lille gruppe af IT-aktieafdelinger. Vinderen er en sådan brancheaktieafdeling. BankInvest Fritid og Underholdning vinder guldmedaljen ved en stabil kursudvikling, dvs. lavere standardafvigelse end de fleste konkurrenter. Omkostningsprocenten er i den høje ende i kategorien, mens afkastene er næstbedst. Investeringsområdet anses for forholdsvist ufølsomt over for konjunkturudviklingen. Det er aktier inden for bryggerier, fødevarer, tobak og detailhandel. Det er igen en smal afdeling, idet formuen er relativt lille, sammenlignet med andre aktieafdelinger. Danske Invest erobrer anden- og tredjepladserne med afdelinger inden for europæiske aktier og mindre danske selskaber. For alle tre medaljevindere gælder det, at der er negative afkast på såvel ét års sigt som tre års sigt. Det ser værre ud for de afdelinger, der har klaret sig dårligere. Her er der negative afkast også efter fem år. Det er gruppen af hårdt ramte brancher, der ligger i bunden: IT aktier og finansaktier. APRIL 2009 AKTIONÆREN 15

Per Christoffersen, porteføljemanager, BankInvest Afdelingen er en mindre afdeling i BankInvest og porteføljemanager Per Christoffersen nævner, at afdelingens navn foreslås ændret på den kommende generalforsamling til BankInvest Globalt Forbrug, hvilket er et mere dækkende navn for investeringerne i globale forbrugsaktier. Beholdningen består af kun 20-25 aktier inden for forbrugsvarer. Det er brancher som fødevarer, drikkevarer, tobak og personlig pleje. Det er navne som WalMart Stores, Carlsberg, Philip Morris (Marlboro), Nestlé og McDonald s, altså selskaber med meget stærke varemærker. Det er produkter, som forbrugerne ikke lige sparer på. Han nævner kosmetik, hvor kvindelige forbrugere er meget loyale mod bestemte varemærker. Tidligere indgik bilaktier også, men de er for længst solgt. 60% af aktierne er i øjeblikket i gruppen af stabile aktier, 33 % i gruppen af mere konjunkturfølsomme aktier, og så har man en post på 4% i Telekom Austria, som man vurderer ligner en aktie inden for stabilt forbrug. Geografisk er man undervægtet i USA, og har 35% af midlerne placeret der. Der er netop mange amerikanske selskaber inden for forbrugsgoder med meget stærke varemærker, og de sælger på globale markeder med vækst, herunder i emerging markets, hvor der, trods finanskrisen, fortsat er økonomisk vækst. Ca. 50% er investeret i europæiske aktier. Per Christoffersen ser gode langsigtede muligheder for denne afdeling, idet selskaberne i afdelingen har stærke positioner på markederne, og mange er innovative inden for både produktudvikling og markedsudvikling. 1. Sydinvest Latinamerika -45,76-1,04 15,86 26,59 2,33-85 2. Jyske Invest Latinamerikanske aktier -44,84-2,52 14,57 26,33 2,07-97 3. Danske Invest Select Global Emerging Markets -39,20-4,02 10,04 20,41 1,54-99 Dårligste afdeling -74,01-25,72-1,45 32,20 2,62-314 Ulrik Dalls kommentarer: Gruppen af højrisikoaktier er forholdsvis lille med kun 19 afdelinger. Der investeres i vækstområder som Latin-amerika, Østeuropa og andre vækstlande (emerging markets), f.eks. Indien og Kina. Gruppen er præget af store kursudsving, og standardafvigelsen er typisk det dobbelte af den forrige gruppe, aktier med mellemrisiko. De eksotiske markeder medfører også højere omkostninger. Hertil kommer så, at det sidste år har været endog meget dårligt for denne gruppe. Vinderen, Sydinvest Latinamerika, har kun tabt knap 46 % af sin værdi. Vinderen får sin plads på Niels Skovvart, Fondschef, Sydinvest vindertaburetten gennem fornemme resultater i de forrige år, og et i denne gruppe tåleligt resultat for 2008. Sydinvest Latinamerika var også vinder i denne kategori sidste år. I år tilfalder både førstepladsen og andenpladsen afdelinger, der investerer i latinamerikanske aktier. Det er især aktieafdelinger med østeuropæiske aktier, herunder russiske aktier, der kan findes i bunden af gruppen. Her er der negativt afkast selv efter fem år, store kursudsving og høje omkostninger. En giftig blanding for investorerne. Sydinvest Latinamerika har placeret ca. 60% af midlerne i Brasilien og 30% i Mexico. Fondschef Niels Skovvart forklarer vinderplaceringen med, at Sydinvest nok i højere grad, end andre investeringsforeninger med latinamerikanske aktier, har turdet afvige fra sammensætningen i de aktieindeks, man måler sig imod. Der har været fokus på aktier inden for råvarer, herunder guldminer, nævner han. 2008 har været et vanskeligt år, men han er fortrøstningsfuld for afdelingens resultater i de kommende år: Når der kan spores tegn på, at konjunkturerne vender opad igen, kan man forvente kraftige stigninger i priserne på mange af de råvarer, Latinamerika er så rig på. Et økonomisk opsving kan derfor forventes at nå Latinamerika og de latinamerikanske aktier meget tidligt. Han understreger, at Brasilien og andre latinamerikanske lande, på mange måder, er godt rustet til at bekæmpe krisen: Der er fortsat en høj rente i disse lande, så her kan myndighederne aktivt bruge rentevåbnet til at mindske krisens omfang. Det er jo noget sværere i lande som USA og Schweiz. Note: Det skal understreges, at historiske præstationer ikke er nogen garanti for det fremtidige afkast. Endvidere påtager hverken forfatteren eller Dansk Aktionærforening sig noget ansvar for tab opstået som følge af investeringsbeslutninger med baggrund i denne analyse. 16 AKTIONÆREN APRIL 2009 WWW.SHAREHOLDERS.DK