Pradjna-paramita, den store mor, personifikationen af fuldkommen visdom. Det lyse sind



Relaterede dokumenter
Om Tilflugt. 1 De 3 Ædelsten,

En vase med sjæl. Ego'et eller selvet kan i buddhistisk tankegang umuligt indeholde Buddhanaturen. Derimod. Er Gud Buddha?

tre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Flemming Jensen. Parforhold

Tekster: 3. mos , Gal , Luk

2.søndag efter II. Sct. Pauls kirke 10. april 2016 kl Salmer: 2/434/219/482//662/439/458/675

Ritual for velsignelse af forlovede

Prædiken til pinsedag 2014 kl

1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Victor, Sofia og alle de andre

4. søndag efter påske 3. maj 2015

8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651

1.2 Gud er. Check-in. Introduktion til denne Lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

Du kan leve i sejer JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Salmer: / Læsninger: 2. Mosebog 12: Korinterbrev 10: Matthæusevangeliet 26:17-30.

5. søndag efter påske. Joh 16, 23b-32

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Salmer: 749 I østen Nat, søvn Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain Kain v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697

ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den

Derfor bør du give dig selv

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

Buddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han. Den afgørende forhindring for Nirvana er uvidenhed. Buddhas Lære kaldes Dharma

Sognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter.

Identitet og autenticitet

for, at vi også i dag hører dagens tekst som et glædeligt budskab om Guds uforanderlige godhed.

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Jeg være vil, O Jesus mild, Hvor du mig helst vil have; Jeg lukker ind I sjæl og sind Dig, Herre min, Med al din nådegave

24.s.e.trin. I 2015 Strellev 9.00, Ølgod Kulturdagsgudstjeneste

Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, ,292 (alterg.), 298

KONFIRMAND-ORD

Hvad med Johannes 3:16

EN ÅNDELIG REVOLUTION

2.påskedag.B Johs 20,1-18 Salmer: Dagen efter dagen er omtankens dag. Den jublende glæde fra i går, -påskedag, -hvor

Hvad ønsker I af Guds kirke? En forberedelse på barnedåb Skt. Laurentii katolske Kirke, Roskilde

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Bøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen

Meditation om Kærlighed og Medfølelse. af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011.

Fredag d. 2. januar 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 712: Vær velkommen, Herrens år

Du, Herre Krist, min frelser est til dig jeg håber ene.

Tekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

3. søndag efter trinitatis. 12. juni 2016

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Er du mand for dit helbred?

Bøn: Vor Gud og Far Lad Åndens nærvær vise os et sted at høre til. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Hurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234

Bruger Side Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 18. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 22,34-46.

Den magiske skat. - Kærlighed i hjertet. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Hvordan skal vi opstå fra de døde? Ordet og Israel, 2013 nr3, s.13-17

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Bilag 10. Interview med Arda

Du får det ved at give det

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

Bilag F - Caroline 00.00

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

6 s e På ske. 1.juni Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

I kirken. Salmetest Hvilke salmer har du sunget?

Rammer til udvikling hjælp til forandring

og standse angrebet, således at de ikke dræber hele vores art. Michelles sygdom havde givet mig ideen. De vil stadig fjerne alle spor og springe

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

#23 Betydningen af de

Stress af i naturen v/svend Trier, meditationslærer og forfatter

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Emotionel relatering og modtagelse

DAVID OG JONATAN BESØG. Bibeltime 3 DUKKETEATER I M499. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Instruktion: Hvad ved du om Søren Kierkegaard? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet.

Go On! 7. til 9. klasse

#17 Hvorfor Gud tillader lidelse

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4, Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Skabelse, syndefald og pagt

Velstand eller velfærd

K: Og der har vi tænkt os at interviewe to 3.g'ere, hvor du så er den ene ik?

Bilag 3 Fokusgruppeinterview A

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

denne fortællingernes

Kreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..

6. søndag efter trinitatis, 2016

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

#4 Guds ultimative opofrelse for dig

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

HVOR DUMT! Tilogaards net-sted, Hvor dumt - artikel til Dialogcenteret 1

Interview med O, bilag 1

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Skabt, villet og elsket af Gud Holdt: første gang 12. maj HUSK transparent på sidste ark. Carsten Riis Jensen, Stubbekøbing.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Meditation Sjæl og personlighed

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752.

SKRIFTSTEDER SKRIFTSTEDER

Transkript:

Pradjna-paramita, den store mor, personifikationen af fuldkommen visdom. Det lyse sind Jeg ønsker at være hele verden en mor Venlig mod de imødekommende Og god mod de kærlige - Og som en fader vil jeg give nyttige råd. Fra "Mahayana", udgivet af Chr. Lindtner. Spektrum 1998. s. 90. Mahayana Her i Vesten forklares Buddhismen normalt som 3 fartøjer til befrielsen, nemlig Hinayana, Mahayana og Mantrayana, også kaldet Vadjrayana. (Kære læser, du må have mig undskyldt, at lige dette afsnit nok er en smule kedeligt eller akademisk, it's for the record, som amerikanerne siger.) Det betyder på dansk Det Lille Fartøj, Det Store Fartøj og Mantrafartøjet, også kaldet Diamantfartøjet. Tilogaards netsted: Det lyse sind www.tilogaard.dk 1

Den traditionelle buddhistiske udlægning er også 3 fartøjer, men de kaldes: Elevernes Fartøj, De Enlige Buddhaers Fartøj og Bodhisattvaernes Fartøj. Elevernes Fartøj svarer nogenlunde til Den Sydlige Buddhisme, som vi kender i dag på Sri Lanka og i Thailand, også kaldet Theravada, skønt denne skole indeholder mange Mahayana elementer. De Ensomme Buddhaers Fartøj hentyder til folk, som Buddha gav instruktioner nok til deres egen Oplysning, som de derpå opnåede i ensomhed og Verden har ikke hørt noget fra dem siden. Bodhisattvaernes Fartøj kendes ellers som Mahayana, men i denne udlægning inddeles det derefter i 2, nemlig Sutra og Tantra. Tantra er det samme som Vadjrayana, men i den traditionelle opdeling er denne lære altså netop en del af Mahayana, om end den dybe del. Man kommer også hurtigt ud på dybt vand, hvis man ikke forstår, at den grundlæggende belæring, som Buddha gav, om ego'ets illusion, er selve kernen og essensen af alle slags buddhisme. Læren om fænomenernes tomhed er blot den logiske følge af den første lære om jeg'ets illusion, skønt den tilskrives Bodhisattvaernes Fartøj. Der er ikke nogen buddhisme uden forståelsen og værdsættelsen af ego'ets illusion som elendighedens årsag. Der er ikke nogen buddhistisk vej uden målet om indsigt eller erkendelse af ego'ets illusion. Vejen til Paradis, som vi kommer ind på om lidt, kunne synes lidt af en omvej, men set fra et praktisk synspunkt er det en misforståelse. Det er svært at opnå sand erkendelse, så de fleste af os har hverken tid eller ressourcer til det i dette liv. Vi må derfor forlade os på Paradiset som en mellemstation, hvorfra vi senere kan nå erkendelsen. Sådan er den buddhistiske anskuelse. Sutra Sutra er beretningerne om Buddhas ord og gerning, men betyder også en type meditationspraksis, som kan sammenlignes med Gudstjeneste-plus-meditation. Buddha ses her som en frelser, som kommer os i møde for at hjælpe os til erkendelse, eller til hans Paradis. Basis for denne overgang til Paradis, er dels at alle har Buddhanaturen, som jeg har beskrevet i tidligere artikler, dels Buddhas ønsker om at der må være et sted for os, hvor vi kan være, indtil vi selv finder sandheden om vores Buddhanatur. Dette ønske, siden det fremsættes af en Buddha, formår simpelthen at skabe et paradis, som vi i dag vil forklare som en ganske særlig dimension i sindet og udenfor og fri af, tid og sted. Det er i og for sig ikke noget, som jeg har forstand på, men sådan er teorien altså. Ligeså Tilogaards netsted: Det lyse sind www.tilogaard.dk 2

mange Buddhaer, som der er, ligeså mange paradiser er der med diverse velklingende navne. Og i Mahayana er der mange Buddhaer. De ligner hinanden til forveksling, men har hver deres egen legende. Det er derfor at vi taler om "Den Historiske Buddha, Buddha Sakyamuni", som er den eneste dokumenterede Buddha i Verdenshistorien, den som nåede Oplysningen for 2500 år siden og startede alt det, vi kender som Buddhisme i dag. Det er derfor ikke underligt, at tibetanerne har opfattet de kristne som endnu en buddhistisk menighed, skønt med en lidt misforstået kosmologi og et mærkeligt anstrengt forhold til livet. Da Jesuitterne kom til Kina for første gang i hælene på de opdagelsesrejsende portugisere, måtte de præsentere Kristus som Bodhisattva for ikke at blive til grin ved Kejserhoffet i Peking og komme i konflikt med de lærde kinesere. Jesuitterne har altid været pragmatikere, men kineserne husker dem ikke for deres Kristendom, men for deres videnskabelige kortlægning af Kejserriget samt deres kendskab til kunsten at bygge kanoner. Kineserne har også altid været pragmatiske. Tantra De fleste vil nok opfatte Tantra som meget eksotisk og Læren om Tomheds-naturen som spidsfindig og irrelevant, set i forhold til et "jævnt og muntert liv på Jord". Tantrisk sex er ikke alene meget eksotisk, men også meget sjældent. Det er nemlig meget krævende, især for manden, og kan lige så godt give anledning til meget stor tilknytning til partneren, som til emotionel frigørelse udi Visdomssindet. Det er ikke for hvem som helst. Det er derfor ikke, hverken den højeste eller almindeligste form for Tantra. Imidlertid kender vi lidt til Tantra her i Vesten, for vi har Nadveren. Et sådant ritual kaldes Ganachakra på sanskrit, hvilket betydet en festkreds. Ved Ganachakra'en forestiller alle deltagerne sig, at det, som de spiser og drikker, er helt rent og af én smag. Det, som de faktisk spiser og drikker, er kød og alkohol, men det ses som en symbolsk optagelse af alle oplevelser, som et menneske kan have. Det er sindet, som spiser og drikker sindet, når vi oplever både noget rent (d.v.s. etisk og religiøst korrekt) og noget urent (d.v.s. oplevelser, som provokerer os til at skade andre, os selv eller miljøet). At det er af én smag betyder, at alt smager af frihed for besættelse og ego-identifikation. Ritualet udføres for at rense deltagerne for "synd" (d.v.s. anlæg til at skade etc.) og træne dem i at give slip på tilknytning til egoet, følelserne og deres dårlige Tilogaards netsted: Det lyse sind www.tilogaard.dk 3

vaner. Derefter, i ritualets fuldendende fase, fordyber man sig i forening med sin egen Buddhanatur. Det hører med til billedet, at deltagerne prøver at se sig selv som allerede værende Buddhaer, mens ritualet foregår. Jeg har jo skrevet om at forene sig med Buddhanaturen, men dermed mener jeg den egentlige Buddhanatur, som ikke har nogen form som sådan. Når de forestiller sig, at de er Buddhaer, er der tale om meningsfuld fantasiskabelse, som er nærmere foreskrevet i ritualets tekstbøger. De "leger", at nu er ego'et væk og de er blevet oplyste og de får Buddha'ens krop, tale og sind. Det er som Buddha'er at de gennemfører ritualet. Så længe ritualet varer, vil de opfatte sig selv på denne måde. Denne krop er helt og aldeles lavet af en lysmembran, hvor vi normalt har hud og overflade, og indeni er der ingenting, bortset fra de indre energikanaler, chakra'er (d.v.s. energibane-trafikryds) o. s. v. - også skabt af et levende og nærmest "plastisk" lys, hvilket dels er en påmindelse om fænomenernes tomhed, dels en praktisk måde at nå til følelsernes tilstedeværelse i kroppen og dér forvandle dem til Visdoms-sind. Denne fantasiskabelse kan sammenlignes med en computer-simulations plastiske lys, men pointen i Tantra er netop, at man bruger sin egen fantasi til denne forestillings-virksomhed. Hele det tantriske ritual har mange elementer, hvor Ganachakra blot er et enkelt. Ritualet starter med ego'ets død, og tantrikeren genopstår som sådan en Buddha, lavet af lys. Nadveren Indenfor Sutra, som ovenfor omtalt, forbliver deltagerne i et ritual i deres almindelige skikkelse. Til gengæld laves der ikke Ganachakra indenfor Sutra. Den kristne Nadver kommer således ind midt imellem, for ved Sakramentet forenes den kristne med Gud, uden dog selv at blive til Gud, men det sker ved nærmest et tantrisk ritual. Indenfor Sutra kan mennesket opnå befrielsen ved de traditionelle meditationsformer, som også kendes fra Elevernes Fartøj. Indenfor Bodhisattvaernes Fartøj søger man befrielsen for alle levende væsners skyld (, ikke blot sin egen som indenfor Elevernes Fartøj). Bodhisattva betyder direkte oversat: Én Som Har Lys-sindet eller Det Lysende Sind. Selve dette Lys-sind kaldes for Bodhi-citta på sanskrit. (Bodhi = lys, Citta = sind.). Jeg kan godt lide, at oversætte det med: Det Lyse Sind. Hannah & Ole Nydahl har valgt oversættelsen: Erkendelsessindet, mens Dalai Lama gerne kalder det for: Det Gode Hjerte. En Bodhisattva er altså en Helgen, som søger Buddhas oplysning - ikke blot for sig selv - for Bodhisattva'en vil frelse hele verden, og hjælpe alle til erkendelsen. Tilogaards netsted: Det lyse sind www.tilogaard.dk 4

Det er derfor snublende nær for en buddhist, at betragte Jesus som en ægte Bodhisattva. Jesus er Guds søn. Bodhisattva'erne kaldes for Buddhas sønner og døtre. Visdoms-sindet Vores følelser kan forkomme meget sammensatte og komplicerede, når vi befinder os i komplicerede situationer. Imidlertid er der aldrig flere end 3 lidenskaber impliceret, set helt ovenfra. De er 1. dumhed, 2. begær og 3. vrede. I de fleste Mahayana filosofier forøger man dem til 5, nemlig dumhed, begær, misundelse, stolthed og vrede. "Hvad så med kærligheden?", er der nogen, som vil sige. Er den blot begær? Handler alt blot om besiddelser og sex? - og magt? Elsker en mor ikke sit barn mere end sig selv? Svaret er: ikke nødvendigvis, men hvis der virkelig er en sådan uselvisk kærlighed i dit eget liv, så er den ikke noget, som formørker sindet, og den vil derfor heller ikke forhindre befrielsen. Tilsvarende, hvis du virkelig hjælper andre uden at tænke på, at det nu netop er dig, som udøver barmhjertighed, og at der virkelig er nogen i nød og at din indsats virkelig hjælper, så vil det heller ikke formørke dit sind, og det vil heller ikke forhindre befrielsen. Da disse positive følelser af uselvisk kærlighed og barmhjertighed ikke formørker, henregnes de til sindets selvoplysende kvalitet indenfor buddhismen. Eller sagt på en anden måde: der er ikke forskel på begær og uselvisk kærlighed, lige bortset fra kvaliteten af enten: selvisk eller: uselvisk. Det er dette forhold, som min lærer Sjamar Rinpotje kalder for: sindets 2 ansigter. Det selv samme sind, uden at ændre sin essens, kan have én af to kvaliteter. Det kan være oplyst eller formørket. Potentialet for lys kan vise sig i glimt, men uden ægte indsigt, falder vi tilbage i det normale mørke og er atter besatte af ego'ets illusion. Uselvisk kærlighed anskues derfor som udtryk for Bodhicitta, dette Lys-sind, som Dalai Lama kalder for Det Gode Hjerte. Det kan imidlertid bidrage til komplicerede følelsesmæssige situationer, hvis f. eks. en mor elsker sit barn langt højere end sig selv, men ikke sin mand tilsvarende. Manden kunne derfor blive misundelig. Så selvom Moderen her har en god ressource, så har hun ikke Visdoms-sindet. For at udvikle det, må hun først udvide sin uselviske kærlighed til sine nærmeste omgivelser, derefter til de fjernere, og endelig til alle levende væsner overalt. For at gribe det Tilogaards netsted: Det lyse sind www.tilogaard.dk 5

praktisk an, må hun måske først skaffe sig en anden mand, eller foretage en åbning overfor ham og han for hende. En anden oversættelse af Bodhicitta er: Det Åbne Sind. Amitabha Buddha, det grænseløse lys Buddha Sarte følelser Følelserne anbringes altså i 5 båse, men det er udelukkende for at kunne danne sig et begreb om dem. I en given situation vil de optræde blandet med hinanden, shaken - not stirred. Følelser er en form for berøring. Følelser er en måde hvorpå, der dannes sammenhæng og adskillelse, mellem os selv og omgivelserne. Med et moderne udtryk fra de kognitive videnskaber er følelserne den dybeste måde for tilkobling. Det går så vidt, at vi oven i købet har følelser om os selv, om hvordan vi er tilkoblet, hvad vi oplever som vores eget liv, også indre liv, og vores krop. Vi har følelser om følelser. På en eller anden måde slipper vi aldrig for dem. Gandhi beklagede sig over, at når han fastede og kun spiste en lille smule ris og drak lidt vand, så smagte det så godt, at han aldrig havde oplevet noget lignende. Tilogaards netsted: Det lyse sind www.tilogaard.dk 6

Følelserne kan synes så primitive. Der skal intet til for at få os til at føle os stolte, dumme, irriterede og så videre. Det er såmænd ikke fordi følelserne er primitive, eller civilisation ophøjet. Det er fordi vi som levende væsner er fintfølende, sensitive, ja nærmest magnetiske. Vi reagerer i virkeligheden på alt, som sker indeni os og omkring os. Selv den hårdeste banan blandt os er følsom. De hårde bananer er også nemme at provokere. Denne følsomhed er ikke i sig selv et problem, tvært imod. Den gør os blot uhyggeligt påvirkelige, men hvad andet kan man forvente i en sand levende verden. Vores sarthed er i virkeligheden et plus. Vi behøver ikke beskyttelse for vores følsomhed; vi trænger kun til at vogte på vores åbenhed. Det vil sige, vi skal blot lade være med at lukke af for andre eller vores egne indre signaler, fra sjæl eller krop. Vi lever i en verden, som ikke blot er badet i følelser, men nærmest oversvømmet af dem. Den der bare én enkelt gang Ser rigtigt på dig Han når så afgjort sit mål, Kære Frue med det trofaste blik! Fra Chr. Lindtners bog: Mahayana, s. 62 Følelsernes forvandling På Bodhisattvaens vej til Oplysningen er der ti trin eller niveauer, hvor gradvist erkendelsen bliver dybere og mere omfattende. Det første trin hedder Fuldkommengørelsen af Gavmildhed. Her får vi et indtryk af betydningen af Visdomssindet, for dette første trin karakteriseres ved, at Bodhisattvaen ikke opfatter, hvorvidt der er en giver, en gavegivning og en modtager af gaven. Bodhisattvaen gør blot det, som situationen kræver. Hvordan er det muligt, hvis ikke på grund af føromtalte følsomhed? Bodhicitta er således ikke blot noget helt vidunderligt, det føles vidunderligt og det udvirker undere. Det underlige er følelsernes forvandling til Visdoms-sind. Når man føler vrede, men ikke lader sig besætte af vreden og heller ikke forhindrer vreden i at opstå. Når man blot lader den være uden at gøre noget ved den. Man trækker ikke fra, lægger ikke til og fortolker den heller ikke, så bliver den til Den Spejllignende Visdom. Den Spejllignende Visdom viser de sider af verden og os selv, som vi aldrig har kunnet se, fordi vi blev formørkede af vrede, før vi så, hvad der egentlig foregik både foran og bagved vores egne øjne. Dét, vi da ser, er næppe rart, men når vi virkelig har set det, Tilogaards netsted: Det lyse sind www.tilogaard.dk 7

vil vi intuitivt vide, hvad det rigtige at gøre er, eller, at det er her i denne situation, vi intet skal gøre. Som da Jesus satte øret på plads på den romerske soldat, efter Peter havde hugget det af med sit sværd. Følelserne vil informere os på en meget direkte måde, uden at vi behøver store analyser eller en doktorgrad i Buddhologi, når de forvandles til Visdoms-sind. Jeg har omtalt vredens forvandling. Tilsvarende forvandles begær til Den Skarpt Skelnende Visdom. Misundelse til Den Altudførende Visdom. Stolthed til Lighedens Visdom, og dumhed til Den Altgennemtrængende. Hver af de 5 følelser og visdomme hører hjemme i sin egen Buddha-familie. Dem er der således også 5 af. For nogle år siden var der en artikelserie i dette blad om de 5 Buddhafamilier. (Se siden: De 5 Buddha-familier) Sidst i firserne var jeg med nogle tibetanske Lamaer i Odense. I en pause under programmet med buddhistiske belæringer gik jeg en tur med Lama Kalsang, hvilket bragte os forbi en Kirke. Det var søndag, og salmesang strømmede ud ad kirkedøren. Lama Kalsang ville se, hvad det var for noget, så vi gik indenfor. Vi kom begge i de traditionelle munkeklæder. Kirketjeneren modtog os venligt, og gav os salmebøger. Jeg ledte Lama Kalsang til en af de bagerste bænke, hvor vi satte os. Lama Kalsang syntes det hele var vidunderligt, Kirkerummet, alteret og sangen. Så var der altergang og menigheden rejste sig for at modtage Sakramentet. Lama Kalsang rejste sig også. Han ville være med. Jeg tog ham blidt på armen, og forklarede ham, at menigheden nu skulle deltage i en Ganachakra, og kun kristne kunne modtage sakramentet. Det forstod han straks. Tantriske løfter er en alvorlig ting, så vi blev siddende. Efter Gudstjenesten kom hele menigheden og hilste på os. De var glade for vores deltagelse. Kun Præsten forsvandt hurtigt uden at nærme sig. Lama Kalsang taler stadig om det. Han er fra en af de højere beliggende bjergdale i Nepal, hvor kristne er nogen, som andre har berettet om. Lama Tendar Olaf Høyer, 1998. Artiklen er nr. 3 - i en serie på 4, som først blev offentliggjort i Dialogcentrets blad, Den Ny Dialog 1998. Artikel nr. 1: Hvor Dumt Artikel nr. 2: En vase med sjæl... Artikel nr. 4: Meditation. Tilogaards netsted: Det lyse sind www.tilogaard.dk 8