Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate Det er vigtigt, at eleverne er bevidste om vurderingen, og at eleverne allerede i 8. og 9. klasse er aktive medspillere i processen. DET ER ENDVIDERE SÆRDELES VIGTIGT, AT FORÆLDRENE ER BEVIDSTE OM VURDERINGEN, OG AT DE ER AKTIVE MEDSPILLERE I PROCESSEN, DER FØRER TIL AT DERES BARN BLIVER UDDANNELSESPARAT. Derfor har vi udarbejdet en idé-/materialebank til forældresamarbejde. Ideerne og materialet kan enten bruges som elementer på forældremøder, der også har andet indhold, eller bruges i et forældremøde kun omhandlende uddannelsesparathed. Vi foreslår, at dette lægges i 8. kl. Det er en god idé, at eleverne, sideløbende med forældrene, arbejder med begrebet uddannelsesparathed, så forældrene kan få en dialog i gang med barnet efter mødet. Som afslutning på et møde kan forældrene enten udfylde net for deres egne børn eller arbejde med materiale vejen videre (bilag 5). Dette materiale kan efterfølgende indgå i trepartssamtaler. Målet med samarbejdet er, at: 1. Forældrene bliver bevidste om begrebet uddannelsesparathed. 2. Forældrene får en nuanceret forståelse af begrebet. 3. Forældrene sammen med den unge får diskuteret væsentlige elementer angående uddannelsesparathed. 4. Forældrene får debatteret uddannelsesparat med andre forældre. 5. Forældrene efterfølgende kan indgå aktivt i arbejdet med udviklingen af deres barns uddannelsesparathed. Idé-/materialebanken Bilag 1: Forslag til plan for forældremøde Bilag 2: CL inspirerede ideer til at arbejde med dialogredskabets uddannelsesparathedsforståelse Bilag 3: Cases til gruppearbejde omhandlende uddannelsesparathed Bilag 4: Vejen videre Der er endvidere en Power point til brug ved forældremøde tilgængelig. I skal selv skrive ind i PP, så den passer til lige præcis jeres møde og jeres skole. Se under cirklen om brugen af redskabet. 1

Bilag 1: Forslag til forældremøde 1. Velkomst og præsentation af dagens program. 2. Kort introduktion til begrebet uddannelsesparathed og uddannelsesmuligheder: Pointér, at der er mange retninger at følge. Erhvervsuddannelser kan også føre til en videregående uddannelse. Slide 1-4. 3. Vælg én af følgende arbejdsformer: quiz og byt, pararbejde eller ekspertpuslespil (se bilag 3). Man arbejder med udgangspunkt i kortene, der kan hentes i boblen om at bruge redskabet. Slide 5-7. 4. Gennemgang af dialogredskabet. Hvordan bruger vi dialogredskabet her hos os? Slide 8. 5. Oplæg fra tidligere elever, der nu går i henholdsvis gymnasiet og på en erhvervsuddannelse. Oplægget kan handle om udfordringer ved at gå fra grundskole til ungdomsuddannelse. Hvad mener de, forældre og skole kan gøre for at lette overgangen? Hvilken opfattelse har de af uddannelsesparathed? Alternativt eller supplerende kan disse videoer fra ug vises: slide 9. www.ug.dk/flereomraader/maalgrupper/guide_til_foraeldre/vigtige_valg_6_10kl_eudgym/hvilken_erhvervsuddannelse. aspx www.ug.dk/flereomraader/maalgrupper/guide_til_foraeldre/vigtige_valg_6_10kl_eudgym/hvordan_er_det_at_gaa_pa a_en_erhvervsuddannelse.aspx www.ug.dk/flereomraader/maalgrupper/guide_til_foraeldre/vigtige_valg_6_10kl_eudgym/hvordan_er_det_at_gaa_pa a_gymnasiet.aspx 6. Gruppevis arbejde med cases, se bilag 3, slide 10 7. Oplæg angående vurderingsprocessen. Slide 11-13 8. Forældrenes vurdering af deres børns parathed. Benyt enten vurderingsoplægget (bilag 4) eller udfyldelse af spindende på computer eller i papirform (se i cirklen om at bruge redskabet ). Slide 14. 9. Hvad skal der nu ske? Hvordan følges denne aften op, hvad skal eleverne nu, hvad skal de gøre derhjemme, hvordan arbejdes der i forbindelse med trepartssamtalerne? Udfyld slide 15. Bilag 2: Ideer til at arbejde med kortene tilhørende dialogværktøjet til vurdering af uddannelsesparathed til forældremøde Målet med opgaverne: at forældrene bliver bekendte med de kompetencer, der skal til, for at man kan vurderes uddannelsesparat og kan forstå, hvorfor disse kompetencer er vigtige, samt forholde sig til, hvordan man som forælder kan støtte sit barn. Arbejdet foregår med udgangspunkt i de billedkort, der kan trykkes ud fra boblen: om brug af redskabet. Quiz og byt: Kortene fordeles på forældrene. Man går hen til en anden forælder, læser sit kort højt og giver et bud på, hvorfor man mener, denne kompetence er vigtig at have, for at man er uddannelsesparat, og giver et bud på, hvordan man tror, det står til i denne klasse med netop denne kompetence. Den anden kommenterer/supplerer. Processen gentages med den andens kort. Man bytter kort og går hen til en anden forælder osv. Efterfølgende samles der op i plenum. Hvilke kompetencer kunne det give mening at arbejde med fælles i klassen, og hvor er klassens styrker? Pararbejde: Arbejd i par med ét område ad gangen. Begge lægger kortene på bordet i rækkefølge efter i hvor høj grad, man vurderer ens barn har kompetencerne. Dem, man synes barnet har mest af, lægges til højre, og dem, man synes ens barn har mindst af, lægges til venstre. 2

Efter tur forklarer man den anden, hvorfor man har lagt kortene, som man har. Der gives konkrete eksempler på udførelsen af kompetencerne, og den anden stiller uddybende spørgsmål. Ekspertpuslespil: Forældrene deles op i grupper på 3, der hvert får et nr. fra 1 til 3. Alle 1 erne går sammen, alle 2 erne osv. Hver gruppe får et af de 3 områder: mig selv, mig og de andre og det faglige. I grupperne gennemgår man de enkelte kompetencer og kommer med supplerende eksempler/tegn. Man diskuterer, hvorfor disse kompetencer er vigtige i forhold til at være uddannelsesparat, hvad man kan gøre som forælder for at støtte barnets uddannelsesparathed inden for denne kompetence, og hvad man mener, skolen kan gøre. Når grupperne har drøftet dette, går man tilbage til sin grundgruppe, og på skift fremlægger man kompetencerne ved at lægge det relevante kort på bordet og fremlægge det, man har drøftet i grupperne. Under området det faglige kan man nøjes med at arbejde med de kort, der handler om det generelle. Bilag 3: 4 cases om uddannelsesparathed Hvornår er man uddannelsesparat? De fire cases omhandler unge, der alle ikke lige umiddelbart er helt klar til at tage en ungdomsuddannelse der er tale om tvivlstilfælde. En case er altid en forenkling, men de kan alligevel være med til at belyse nogle af de problematikker, unge kan slås med, og som kan have stor indflydelse på, hvorvidt de kan erklæres uddannelsesparate eller ej. Samtidig kan casene også være et godt udgangspunkt for en diskussion om, hvad der kunne være godt for den unge. Der er ikke en facitliste til casene, der kan give det endelige svar, men de kan bruges som det fælles tredje i diskussionen om, hvad der skal til for at blive erklæret uddannelsesparat. De fire cases er konstrueret med inspiration fra Ulla Højmark Jensens unge profiler: De opgivende, de praktiske, de vedholdende og de flakkende. Diskussionsoplæg Efter hver case kan følgende drøftes, gerne med udgangspunkt i dialogredskabet: Hvad skal der til for, at xxx vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvilke elementer fra dialogredskabet har xxx problemer med? Hvilke af xxx s styrker vil kunne hjælpe xxx i den forbindelse? Hvem ville kunne støtte op om xxx, og hvordan kunne dette gøres? Hvad vil du som forælder gøre for at hjælpe xxx videre? Sune den flakkende Sune er 16 år og går i 10. klasse på en ungdomsskole. Det har han valgt, fordi han gerne vil have mere tid til at fordybe sig i sin musik. Han har klaret sig rimelig godt fagligt indtil nu, men er meget skoletræt. Han ved godt, at han efter 10. klasse bør gå direkte videre til en ungdomsuddannelse, men han orker det bare ikke rigtig, han er træt af alle de krav, voksne altid stiller, og han vil hellere forfølge sin drøm om at blive musiker. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kunne det måske også være, han skulle blive forfatter. Sune kan godt lide at skrive, bare ikke rigtig de bundne stile, man skal lave i skolen. Sune har en del fravær her i 10. klasse. Afleveringerne får han heller ikke rigtig lavet, men han skal nok klare den, for han er jo ret god til både engelsk og dansk, hvor han får 10 i begge fag (mundtligt). I matematik står det knap så godt til, her ligger Sune på 02 mest fordi han aldrig afleverer sine opgaver og har et stort fravær. Sunes forældre er skilt, og Sune bor sammen med sin mor. Det er Sune træt af. Hun blander sig i alt, er altid bekymret og ringer ofte til hans lærere for at høre, hvordan det går. Sune gider ikke fortælle hende om, hvordan han har det, hun forstår det tydeligvis ikke. Hans forældre synes, han skal på gymnasium, og de har 3

mange forventninger til ham men nu er det jo altså ikke deres liv. Sune vil helst ikke binde sig, han synes det er lidt svært at sige ja til noget, når man ikke ved, hvad det fører med sig. Han bruger derfor kun tid på sin guitar, vennerne, og så går han selvfølgelig også en del i byen. I sin uddannelsesplan har Sune ønsket optagelse på et forberedelseskursus til musikkonservatoriet. Han har fået at vide, at det ikke er ret realistisk, men er selv overbevidst om, at han har evnerne. For hans forældres skyld har han skrevet gymnasium på som andet ønske. Camilla den vedholdende Camilla er 15 år og går i 9. kl. Hun har i perioder været meget glad for at gå i skole, men har også oplevet at være utrolig skoletræt de sidste par år i folkeskolen. Hun har gået på flere skoler og har mest været den stille pige, der ikke sagde meget i timerne. Hun synes, hun har det ok altså ud over, at hun er blevet mobbet ret meget. Men hun har altid kunnet finde et par stykker at være sammen med, og så har de jo hjulpet hinanden. Camilla er meget pligtopfyldende og laver altid sine lektier, men hun har mange faglige problemer. Hun har ingen fritidsinteresser, men bruger al sin tid på skole, lektier og på at passe sin lillebror. Camilla bor sammen med sin mor og sin lillebror, der er meget yngre end hende. Moren har været meget syg, og hendes humør svinger meget. Faren er fraværende i Camillas liv. Camilla føler et stort ansvar over for sin lillebror som hun har ret ondt af. Hendes mor har ikke noget arbejde, og det er svært at få tingene til at hænge sammen derhjemme. Nicolas den praktiske Nicolas er 15 år og går i 9. kl. på efterskole. Han synes, det bedste ved at gå i folkeskolen var frikvartererne. Han havde det godt socialt i skolen, men har haft problemer med mange af de boglige fag. Det med at sidde stille og læse i en bog er ikke lige ham. Nicolas er glad for at gå på efterskole der er mere praktisk undervisning og flere kreative fag. Men Nicolas er i tvivl om, hvad han skal nu efter efterskolen. Hans forældre er enige om, at han skal have en uddannelse, men de kan ikke hjælpe ham. De kommer begge oprindeligt fra Libanon og har ikke rigtig overblik over det danske uddannelsessystem. Nicolas synes, han har det godt. Når han kommer hjem fra efterskole, skal han bo sammen med mor og far, det er ok de blander sig ikke så meget i hans liv. Han tager tingene, som de kommer, og lægger meget vægt på at have det sjovt med sine venner. Der skal være plads til fest og farver. Camilla har nogle gange oplevet, at presset er blevet for stort så har hun været nødt til at blive hjemme fra skole. Hun ved, det er forkert, men hun kan ikke overskue skolen, når der er så meget andet i hendes liv, som hun skal forsøge at holde styr på. Det er meget vigtigt for Camilla at få en god uddannelse. Allerhelst vil hun være dyrlæge, fordi hun altid har været så glad for dyr. Men hun er bange for, at hun ikke kan klare at tage en studentereksamen, nok mest fordi hun har hørt, at de får så mange lektier for på gymnasiet. Camilla overvejer, om hun skal skrive gymnasiet i sin uddannelsesplan. Det er det, hun allerhelst vil, men hun kunne også starte på social- og sundhedsuddannelsen (SOSU), da hun har hørt, det skulle være ok, og at lærerne er meget søde og hjælpsomme. Camilla får karakteren 4 i de fleste fag og det er 4- taller hun har arbejdet hårdt for! Nicolas overvejer teknisk skole, men han er i tvivl om, hvilken indgang han skal vælge, og han ved heller ikke, om han kan gennemføre en uddannelse. Han har haft flere forskellige fritidsjob og ved, at han er god til at lave noget med sine hænder, når det ellers interesserer ham så allerhelst vil han bare gerne arbejde. Men han ved selvfølgelig godt, det er det klogeste at tage en uddannelse, da man både får bedre job og kan tjene flere penge. Men det er træls at tænke på, at han skal bruge flere år af sit liv på at tage en uddannelse uden at være sikker på at kunne få et job bagefter. Nicolas drømmer om at kunne tjene mange penge på kort tid ved bare at arbejde hårdt for det. I sin uddannelsesplan har Nicolas endnu ikke skrevet noget. Nicolas har et karaktergennemsnit på 02. 4

Emma den opgivende. Emma er 16 år og går i 10. klasse. Hun har gået på seks forskellige skoler og har aldrig oplevet, at hun var god til noget. I de små klasser blev Emma mobbet meget, og hun oplevede ikke, at der var lærere, som tog sig af hverken mobberiet eller det pjækkeri, som mobningen også afstedkom. Emma synes kun, lærerne interesserede sig for de dygtige elever, og dem hører hun ikke til. Særligt i dansk har hun problemer, fordi hun er noget ordblind. Hun synes ikke rigtig, hun kan finde noget positivt ved at gå i skole. Emmas forældre blev skilt, da hun var 3 år. Hendes mor er alkoholiker, og hendes stedfar har Emma haft flere voldsomme konflikter med. Emma oplever, at hun i lange perioder i høj grad har været overladt til sig selv. For et par måneder siden flyttede hun hjemmefra. Kommunen hjalp hende med at skaffe et værelse. Emma har et par veninder, som hun hænger lidt ud sammen med, men det er ikke rigtig nogen, hun er fortrolig med. Hun siger selv, at hun er noget af en enspænder. Uddannelsesmæssigt er Emma helt i vildrede. Hun har svært ved at lægge sig fast på noget. Måske en lærerplads eller bare et helt almindeligt ufaglært arbejde, hvor hun ikke bliver stresset. Hun har forresten også nogle problemer med ryggen og så kan det jo være svært! Hvis hun skulle drømme lidt, kunne det måske være noget med mad, hun elsker at lave mad, men hun tror ikke rigtig på det. Hendes mor synes bare, Emma skal få sig et arbejde, så hun kan tjene nogle penge. Det vil da være meget godt med en uddannelse, men så skal man jo leve af en lærlingeløn i flere år. For Emma handler det mere om, at hun er bange for ikke at kunne klare det. I sin uddannelsesplan har Emmas vejleder fået Emma til, under lidt pres, at ønske indgangen Mad til menneske. Emma har et karaktergennemsnit på 02. Bilag 4: Vurderingskort Prøv at finde frem til dit barns styrker og svagheder det kan være både faglige og personlige! Det er vigtigt, at man lærer sit barn at bruge sine styrker samt håndtere og arbejde med svaghederne. Barnets navn: Hvor ser jeg mit barns tre vigtigste styrker: 1. 2. 3. Hvad ser jeg som mit barns tre største udfordringer: 1. 2. 3. 5