Det Medicinske Fødselsregister 1996

Det Medicinske Fødselsregister 1996 Kontaktpersoner: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Det Medicinske Sundhedsstyrelsen har siden 1968 foretaget detaljeret registrering Fødselsregister af oplysninger om mødre og børn i Det Medicinske Fødselsregister. Registeret indeholder blandt andet oplysninger om børnenes vægt, længde og tilstand ved fødslen (Apgar score). For mødrenes vedkommende indeholder registeret blandt andet oplysninger om svangerskabsundersøgelser, svangerskabslængde og komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Ved samkørsel med Dødsårsagsregisteret indhentes oplysninger til fødselsregisteret om dødfødte og døde under 1 år. Det bliver derved muligt at opstille forskellige dødelighedsmål, der kan indgå i en samlet vurdering af svangreomsorg, omsorg for den fødende og det nyfødte barn samt af sundhedsordningerne for spædbørn. Dødelighedsmålene anvendes også ofte i internationale sammenligninger. Et lille fald i fødselstallet Antallet af flerfoldsfødsler er steget I 1996 var der 66.677 fødsler. I alt blev der født 67.963 børn. Dette er et fald i forhold til 1995 på ca. 3 pct., hvor der blev født 70.089 børn, svarende til 68.888 fødsler. Af de 67.963 børn der blev født i 1996, var 65.431 børn enkeltfødte, 2.414 børn var tvillinger, 114 børn blev født som trillinger og 4 børn som firlinger. I 1996 var 1,8 pct. af alle fødsler flerfoldsfødsler, dvs. tvillinge-, trillinge- eller firlingefødsler. Den procentvise andel af flerfoldsfødsler er steget jævnt i perioden 1980 til 1996. I 1980 var 1,0 pct. af alle fødsler flerfoldsfødsler. Figur 1.1 viser den procentuelle andel af flerfoldsfødsler over perioden 1980 til 1996. Figur 1.1: Andelen af flerfoldsfødsler i pct. for perioden 1980-1996. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96

2 Dødelighedsmål I 1996 var 325 børn dødfødte. Dødfødselshyppigheden kan i 1996 opgøres til 4,8 pr. 1.000 fødte. Dødfødselshyppigheden har i perioden 1980-1996 ligget mellem 4,4 pr. 1.000 fødte og 5,3 pr. 1.000 fødte. Den perinatale dødelighed, som både omfatter dødfødte og døde indenfor 7 fulde levedøgn efter fødslen, var i 1996 8,0 pr. 1.000 fødte. Spædbarnsdødeligheden ligger stabilt Spædbarnsdødeligheden omfatter antallet af børn døde inden for det første leveår. I 1996 døde 372 børn inden udgangen af det første leveår, hvilket svarer til en spædbarnsdødelighed på 5,5 pr. 1.000 levendefødte. Spædbarnsdødeligheden har ligget nogenlunde på samme niveau siden 1993. I 1980 erne lå spædbarnsdødeligheden omkring 8 pr. 1.000 levendefødte. Spædbarnsdødeligheden opdeles i den neonatale dødelighed, som er dødeligheden inden for 28 fulde levedøgn efter fødslen, og den postneonatale dødelighed, som er dødeligheden i den resterende del af det første leveår, altså fra og med 29 fulde levedøgn indtil udgangen af det første leveår. Den neonatale dødelighed i 1996 var 3,9 pr. 1.000 levendefødte, mens den postneonatale dødelighed var 1,6 pr. 1.000 levendefødte. Det er især den postneonatale dødelighed, som er faldet, idet den var mere end dobbelt så høj i 1980 erne. Det markante fald, der specielt ses fra 1991, skyldes især et fald i antallet af vuggedødsfald, også kaldet pludselig spædbarnsdød. Udviklingen i de forskellige dødelighedsmål for perioden 1980 til 1996 ses i Tabel 1.1.

3 Tabel 1.1: Udviklingen i de forskellige dødelighedsmål for perioden 1980-1996. Fødselsår Dødfødte 1 dødelighed 2 dødelighed 3 dødelighed 4 dødelighed 5 Perinatal Neonatal Postneonatal Spædbørns- 1980 4,4 9,0 5,6 2,9 8,5 1981 5,3 9,0 5,0 2,9 7,9 1982 5,1 8,7 4,8 3,4 8,2 1983 5,2 9,0 4,6 3,1 7,7 1984 4,4 8,4 4,7 3,0 7,7 1985 4,4 8,1 4,7 3,2 7,9 1986 4,4 8,4 5,1 3,1 8,2 1987 5,1 8,8 4,8 3,5 8,3 1988 4,9 8,7 4,6 3,0 7,6 1989 5,1 9,1 4,7 3,3 8,0 1990 4,7 8,2 4,6 2,9 7,5 1991 4,6 8,0 4,2 3,0 7,3 1992 5,0 8,2 4,1 2,4 6,5 1993 4,6 7,5 3,6 1,8 5,4 1994 4,4 7,9 4,0 1,4 5,5 1995 4,5 7,5 3,7 1,3 5,0 1996 4,8 8,0 3,9 1,6 5,5 1 Dødfødte: dødfødte pr. 1.000 fødte 2 Perinatal dødlighed: dødfødte og døde inden for 7 fulde levedøgn pr. 1.000 fødte 3 Neonatal dødelighed: døde inden for 28 fulde levedøgn pr. 1.000 levendefødte 4 Postneonatal dødelighed: døde fra 29 fulde levedøgn til 1. leveår pr. 1.000 levendefødte 5 Spædbarnsdødelighed: døde inden udgangen af 1. leveår pr. 1.000 levendefødte. Vægt for nyfødte Normalvægtige børn defineres som børn med en fødselsvægt mellem 2.500 og 3.999 gram. Andelen af normalvægtige børn var i 1996 75,1 pct.. Tabel 1.2 viser antallet af fødte børn fordelt efter fødselsvægt for perioden 1990-1996.

4 Tabel 1.2 Antallet af fødte børn fordelt efter fødselsvægt i perioden 1990-1996. Fødselsvægt Uoplyst Under 999 1.000-2.499 2.500-3.999 Over 4.000 gram gram gram gram I alt 1990 133 509 2.995 50.074 10.020 63.731 pct. 0,2 0,8 4,7 78,6 15,7 100 1991 399 200 3.264 50.684 10.098 64.645 pct. 0,6 0,3 5,1 78,4 15,6 100 1992 331 234 3.476 52.685 11.339 68.065 pct. 0,5 0,3 5,1 77,4 16,7 100 1993 379 159 3.414 51.906 11.819 67.677 pct. 0,6 0,2 5,0 76,7 17,5 100 1994 445 203 3.432 53.355 12.542 69.977 pct. 0,6 0,3 4,9 76,3 17,9 100 1995 463 230 3.301 53.093 13.002 70.089 pct. 0,7 0,3 4,7 75,8 18,6 100 1996 402 263 3.446 51.053 12.799 67.963 pct. 0,6 0,4 5,1 75,1 18,8 100 Af Tabel 1.2 ses det, at 5,1 pct. af de fødte børn i 1996 havde en fødselsvægt mellem 1.000 og 2.499 gram (lavvægtige børn), mens 0,4 pct. af alle fødte var ekstremt lavvægtige, dvs. de havde en fødselsvægt under 1.000 gram. I alt havde 5,5 pct. af de fødte børn i 1996 en fødselsvægt under normalvægten. Andelen af lavvægtige og ekstremt lavvægtige har været nogenlunde konstant de sidste år. 16 pct. af de ekstremt lavvægtige børn er dødfødte Næsten halvdelen af de ekstremt lavvægtige børn dør i første leveår I 1996 var 15,6 pct. af de ekstremt lavvægtige børn dødfødte. Blandt de lavvægtige børn var 3,7 pct. dødfødte, og blandt de normalvægtige børn var 0,3 pct. dødfødte. Der er en nær sammenhæng mellem spædbarnsdødeligheden og fødselsvægten. I 1996 var spædbarnsdødeligheden 46,0 pct. blandt de ekstremt lavvægtige børn; blandt de lavvægtige børn var spædbørnsdødeligheden 2,2 pct. Til sammenligning var spædbørnsdødeligheden 0,3 pct. blandt de normalvægtige børn. Spædbarnsdødeligheden er nogenlunde uændret for de ekstremt lavvægtige børn i gennem de senere år, mens der er sket et fald i dødeligheden for de lavvægtige børn.

5 Udviklingen over perioden 1990-1996, i dødfødte, perinatal- og spædbørnsdødeligheden fordelt efter fødselsvægt ses i Tabel 1.3 Tabel 1.3: Dødfødte, perinatal- og spædbarnsdødelighed fordelt efter fødselsvægt 1990-1996 Fødselsvægt Under 999 1.000 2.499 2.500 3.999 Over 4.000 gram gram gram gram I alt Dødfødte 1 1990 179,5 41,5 2,4 1,2 4,7 1991 150,0 39,8 2,3 1,5 4,6 1992 179,5 44,3 2,4 1,1 5,0 1993 138,4 41,9 2,3 1,6 4,6 1994 98,5 35,3 2,6 1,4 4,4 1995 156,5 40,0 2,3 1,8 4,5 1996 155,9 36,6 2,6 1,7 4,8 Perinatal dødelighed 2 1990 523,1 64,4 3,6 2,2 8,2 1991 465,0 60,0 3,3 2,3 8,0 1992 418,8 66,7 3,5 1,6 8,2 1993 421,4 59,2 3,5 2,5 7,5 1994 458,1 53,6 4,0 2,6 7,9 1995 487,0 57,0 3,2 2,9 7,5 1996 498,1 49,9 3,5 2,7 8,0 Spædbarnsdødelighed 3 1990 537,5 41,6 4,2 3,0 7,5 1991 523,5 39,6 4,0 2,4 7,3 1992 354,2 37,0 3,9 2,1 6,5 1993 430,7 30,9 3,0 1,8 5,4 1994 464,5 29,0 2,9 1,8 5,5 1995 479,4 27,5 2,4 1,8 5,0 1996 459,5 22,6 2,8 2,7 5,6 1 Dødfødte: dødfødte pr. 1.000 fødte 2 Perinatal dødlighed: dødfødte og døde indenfor 7 fulde levedøgn pr. 1.000 fødte 3 Spædbarnsdødelighed: døde inden udgangen af 1. leveår pr. 1.000 levendefødte Svangerskabslængde Den normale svangerskabslængde ligger mellem 37 og 41 fulde svangerskabsuger. Tabel 1.4 viser antallet af fødte børn fordelt efter svangerskabslængde.

6 Tabel 1.4: Antallet af fødte børn fordelt efter svangerskabslængde i fulde uger i perioden 1990-1996. Svangerskabslængde i fulde uger Uoplyst Under 28 27 36 37 41 Over 41 uger uger uger uger I alt 1990 174 150 3.280 53.701 6.426 63.731 pct. 0,3 0,2 5,1 84,3 10,1 100 1991 952 144 3.544 54.399 5.606 64.645 pct. 1,5 0,2 5,5 84,2 8,7 100 1992 895 173 3.944 57.862 5.191 68.065 pct. 1,3 0,3 5,8 85,0 7,6 100 1993 834 143 3.722 57.311 5.667 67.677 pct. 1,2 0,2 5,5 84,7 8,4 100 1994 1.075 179 3.858 58.750 6.115 69.977 pct. 1,5 0,3 5,5 84,0 8,7 100 1995 736 194 3.969 59.122 6.068 70.089 pct. 1,1 0,3 5,7 84,4 8,7 100 1996 702 216 4.277 57.158 5.610 67.963 pct. 1,0 0,3 6,3 84,1 8,3 100 Halvdelen af de ekstremt for tidligt fødte dør i første leveår I 1996 blev, som det ses af Tabel 1.4, 84,1 pct. af børnene født inden for den normale svangerskabslængde. Børn født før termin (dvs. svangerskabslængden var højst 36 fulde uger) udgjorde 6,6 pct. af alle fødte børn, og 0,3 pct. af børnene var ekstremt for tidligt fødte (dvs. svangerskabslængden var 27 fulde svangerskabsuger eller derunder). Blandt de ekstremt tidligt fødte børn var den perinatale dødelighed 417 pr. 1.000 fødte. Dette tal beror dog på en vurdering, idet tallet skal ses i lyset af, at den perinatale dødelighed egentlig ikke kan udregnes. De registrerede dødfødte født før 28 fulde svangerskabsuger må formodes at være født svarende til nøjagtig 28 fulde svangerskabsuger og er derfor blevet registreret som dødfødte. Et barn født før 28 fulde svangerskabsuger uden at vise tegn på liv betragtes pr. definition som en spontan abort og ikke en dødfødsel og skal derfor ikke registreres i Det Medicinske Fødselsregister. I 1996 var spædbarnsdødeligheden blandt de ekstremt for tidligt fødte 47,4 pct.. Blandt de for tidligt fødte (28-36 fulde svangerskabsuger) var spædbørnsdødeligheden 2,1 pct., mens spædbarnsdødeligheden blandt børn, der fødtes til terminen, var 0,3 pct.. Spædbarnsdødeligheden er nogenlunde uændret for de ekstremt for tidligt fødte gennem de sidste år, mens spædbarnsdødeligheden er

7 næsten halveret fra 1990 til 1996 for børn født mellem 28 og 36 fulde svangerskabsuger. Dødeligheden blandt børn under 1 år er således meget afhængig af svangerskabslængden. Langt de fleste børn, der døde i første leveuge i 1996, var for tidligt fødte (67 pct.). I 1996 var den perinatale dødelighed blandt for tidligt fødte 569 pr. 1.000 fødte, med andre ord døde 56,9 pct. af de for tidligt fødte børn perinatalt. Tabel 1.5 viser udviklingen over perioden 1990-1996 i dødfødte, perinatal- og spædbarnsdødelighed fordelt efter svangerskabslængde. Tabel 1.5: Dødfødte, perinatal- og spædbarnsdødelighed fordelt efter svangerskabslængde i fulde uger 1990-1996 Svangerskabslængde i fulde uger Under 28 uger 27 36 uger 37 41 uger Over 41 uger I alt Dødfødte 1 1990 20,0 44,2 2,5 2,2 4,7 1991 13,9 44,3 2,1 2,3 4,6 1992 28,9 47,2 2,2 2,1 5,0 1993 0,0 42,5 2,3 1,2 4,6 1994 16,8 38,1 2,2 2,1 4,4 1995 30,9 33,8 2,7 2,1 4,5 1996 4,6 38,1 2,5 1,2 4,8 Perinatal dødelighed 2 1990 426,7 66,2 3,9 3,7 8,2 1991 423,6 66,3 3,2 4,3 8,0 1992 387,3 65,9 3,4 2,9 8,2 1993 363,6 59,4 3,5 3,2 7,5 1994 435,8 55,5 3,4 4,4 7,9 1995 453,6 46,9 3,7 3,3 7,5 1996 416,7 51,2 3,6 2,7 8,0 Spædbarnsdødelighed 3 1990 530,6 39,2 4,4 4,8 7,5 1991 577,5 39,9 3,9 5,2 7,3 1992 416,7 30,9 3,9 3,1 6,5 1993 468,5 25,8 3,1 3,0 5,4 1994 494,3 24,5 2,8 3,6 5,5 1995 521,3 22,7 2,4 2,0 5,0 1996 474,4 20,9 2,9 3,2 5,6 1 Dødfødte: dødfødte pr. 1.000 fødte 2 Perinatal dødlighed: dødfødte og døde indenfor 7 fulde levedøgn pr. 1.000 fødte 3 Spædbarnsdødelighed: døde inden udgangen af 1. leveår pr. 1.000 levendefødte

8 Moders alder I 1996 blev 1,9 pct. af børnene født af kvinder på 19 år eller derunder, 16,2 pct. af de 20-24 årige kvinder, 37,7 pct. af de 25-29 årige, 32,2 pct. af de 30-34 årige, 10,5 pct. af de 35-39 årige og 1,6 pct. af kvinder på 40 år eller mere. Stigning i gennemsnitsalderen for de fødende kvinder Der fødes altså fortsat flest børn af de 25-29 årige. Andelen af fødende kvinder over 30 år steget fra 32,9 pct. i 1989 til 43,9 pct. i 1996, heraf er andelen af kvinder over 35 år steget fra 8,8 pct. i 1989 til 11,9 pct. i 1996. Gennemsnitsalderen for de fødende kvinder er steget fra 26,4 år i 1980 til 28,9 år i 1996. For de førstegangsfødende er gennemsnitsalderen steget fra 24,1 år i 1980 til 27,1 år i 1996. Andelen af førstegangsfødende over 30 år er steget fra 16,8 pct. i 1989 til 28,2 pct. i 1996. Heraf mere end fordobledes andelen af førstegangsfødende kvinder på 40 år og derover fra 0,3 pct. i 1989 til 0,7 pct. i 1996. Sundhedsstyrelsen offentliggør senere på året detaljerede tal fra Det Medicinske Fødselsregister for 1996 i Serien Sundhedsstatistikken. Heri findes yderligere oplysninger med de nyeste tal vedrørende graviditet, fødsel, sygelighed, amtsfordelinger og lignende.