Dansk/Historie-opgave 2014

Dansk/Historie-opgave 2014 Første Verdenskrig - årsager og konsekvenser 09-05-2014 Udarbejdet af NN 1.g 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning.side 3 2. Baggrund for 1. verdenskrigs udbrud side 3 2.1 Mordene i Sarajevo...side 4 2.2 Historikeres bud på årsagerne...side 5 3. Krigens konsekvenser og påvirkning.side 7 4. Skildring af 1. verdenskrigs årsager og konsekvenser..side 8 5. Konklussion.side 8 5.1 En krig med mening?...side 9 Litteratur 2

Indledning Første Verdenskrig adskiller sig fra andre krige på mange måder, og alligevel er det en af de vigtigste begivenheder i Europas historie. Første Verdenskrig adskilte sig ved dels at foregår over en meget længere periode end tidligere krige, og over en meget længere periode end forventet, men også ved brug af nye angrebsmetoder og våben. Jeg vil i denne opgave i forbindelse med 100 års jubilæet for krigen, forsøge at belyse årsagerne til 1. verdenskrigs udbrud, herunder med fokus på Balkanproblematikken, mordene i Sarajevo, alliancerne og tidligere begivenheder, der kan have spillet en afgørende rolle som f.eks. de enkelte nationers ønsker for deres lands udvikling under krigen. I opgaven vil jeg have fokus på enkelte begivenheder og redegøre for betydningen af disse. Første Verdenskrig siges at have været en unødvendig og meget tragisk konflikt, der kunne have været undgået. I dag undrer vi os måske over, hvordan krigen kunne bryde ud, og hvorfor de krigsførende nationer ville gå så meget igennem. Men dette er svært at sammenligne, da vi lever i en anden tid, der har båret præg af 1. verdenskrig samt andre efterfølgende krige. Jeg vil derfor i denne opgave også redegøre for hvilke konsekvenser udbruddet af 1. verdenskrig har haft for det 20. århundredets historie. Jeg vil forsøge at besvare disse spørgsmål ved hjælp af følgende opgaveformulering: Opgaveformulering: 1. Hvad var baggrunden for 1. verdenskrig? Undersøg forskellige historikeres bud på årsagerne til krigen. 2. Hvilke konsekvenser havde krigen? Hvordan påvirkede den eftertiden? 3. Hvordan skildres 1. verdenskrigs årsager og konsekvenser i bøger og andet materiale fra 2014? Er der sket en ændring i, hvordan man ser på krigen i forhold til tidligere? Årsagerne til udbruddet af 1. verdenskrig samt forskellige historikers bud på årsagerne til krigen. I august 1914 udbrød en krig mellem Europas Centralmagter (Tyskland og Østrig-Ungarn) og de Allierede (England, Rusland og Frankrig) Alle stormagterne havde individuelle planer, om hvordan denne krig skulle vindes. Disse forskellige planers nøgle til succes skulle findes ved tempo og mandtalmæssig overlegenhed. Generalerne var overbevist om at den kommende krig ville være overstået i løbet af måneder eller uger. Disse planer viste sig dog at slå fejl - krigen varede ca. 4 år og tre måneder. Ved krigens afslutning havde ca. 20 millioner mennesker mistet livet og endnu flere såret eller invalideret. Når årsagerne til udbruddet af 1. verdenskrig skal belyses, er det relevant at kigge på en række årsager, der ledte op til udbruddet. En af disse årsager kunne være de fem stormagters indbyrdes forhold til hinanden, og måden de dannede alliancer på. De fem stormagter var klassiske imperialister, og England var på dette tidspunkt den stærkeste nation i både Europa og verden med en stor flåde og fornuftig hær. Derudover havde de mange kolonier, en stærk industri og en fornuftig regent - Georg V. Især Tyskland var misundelige på England, da tyskerne var meget interesseret i at få flere kolonier i det oversøiske imperium, det spillede dog også en rolle for Tyskland, at Ruslands hær ikke var moderne og derfor svækket. Frankrig havde dog tidligere været den mest magtfulde nation i Europa, men i 1870 provokerede Otto von Bismarck, Preussens første minister, franskmændene til krig. Da Frankrig stod som tabere og fredsaftalen 3

blev underskrevet, måtte de afstå de to franske provinser Alsace og Lorraine til tyskerne. Frankrig havde derfor et horn i siden på Tyskland, da de havde mistet meget af deres nationale stolthed, og de vil have hævn. En anden vigtig årsag til udbruddet er situationen på Balkan, da de europæiske stormagter havde stor interesse i Balkan. Balkan var et af områderne med flest konflikter, da der bl.a. boede mange forskellige folkeslag og kulturer - kristne og muslimer især. Dette skyldtes at tyrkerne herskede over store dele af Det Osmanniske Rige. Derudover havde Balkans geografiske placering også afgørende betydning for stormagternes interesse. Rusland var bl.a. interesseret i havne til middelhavet, da disse ikke frøs til om vinteren, derudover ville Italien gerne have adgang til hele Adriaterhavet, og gjorde derudover krav på at få de italiensktalende dele af Østrig-Ungarn. Østrig-Ungarn ønskede også fortsat ekspansion på Balkan. Der udbryder revolution i Tyrkiet i 1908, og flere at stormagterne betragter Balkan som et helt tagselvbord. Dog erklærer flere lande i Balkan sig selv for uafhængige. Den største frygt er Serbien, de skaber problemer i Bosnien- Herzegovina og ønsker Storserbien tilbage. Østrig-Ungarn indlemmede Serbien i 1908, for at få kontrollen over provinserne. Dette var den Serbiske regering langt fra tilfreds med, og der oprettes derfor en frihedsbevægelse for bosniske serbere. Denne frihedsbevægelse havde dog også en skjult terrororganisation kaldet Den Sorte Hånd. Mordene i Sarajevo Den 28. juni 1914 var den Østrig-ungarske tronarving ærkehertug Franz Ferdinand og hans kone Sophie rejst til byen Sarajevo i Serbien. Franz Ferdinand var eftersigende en barsk og kold mand, der ikke havde sympati for de serbere, der ikke ville være en del af Østrig-Ungarn 1. Netop d. 28. juni var en særlig dag i Serbien, det var nemlig årsdagen for slaget ved Kosovo. Slaget ved Kosovo er et symbol på serbisk nationalfølelse og stolthed, hvilket medførte anti-østrigungarske følelser denne dag. Den Sorte Hånd havde planlagt et terrorangreb, hvor tre bosniske studenter fik til opgave at myrde Franz Ferdinand og Sophie, men dette mislykkedes. De blev dog begge myrdet senere, da chaufføren kørte forkert, og dette udnyttede Gavrilo Princip (medlem af Den Sorte Hånd.) Han skød og dræbte dem begge. Mordene i Sarajevo er en vigtig begivenhed, der leder op til udbruddet af 1. verdenskrig, da mordene gav kejser Franz Josef I grund til at angribe Serbien. Østrig-Ungarn sendte et ultimatum til Serbien. Østrig-Ungarn havde dog allerede sikret sig en alliance med Tyskland, så da ultimatummet blev afslået erklærede Østrig-Ungarn krig d. 28. juli 1914. Da der også boede en stor del af det slaviske folk i Serbien, valgte Rusland at hjælpe Serbien i starten af krigen, da det at forråde Serbien ville være at forråde hele det slaviske folk. Da landene i Europa er allieret i forskellige alliancer, tvinger det hurtigt stormagterne til at gå i krig mod hinanden. Krigen startede i Europa, men blev hurtigt til en verdenskrig, da stormagterne havde kolonier i hele verden. 1 Stewart Ross (2002) s.44 4

Historikeres bud på årsagerne Historikere, journalister og forfattere har givet en række forskellige forklaringer på krigens udbrud. Jeg vil i det næste afsnit kigge på to forskellige historikers bud på årsagerne til 1. verdenskrigs udbrud, og sammenligne ligheder og forskelle mellem disse to, samt hvilke faktorer der peges på, at have spillet en afgørende rolle (de følgende to uddrag bruges som kilder i opgaven.) Den første historiker er Eric Hobsbawm (1917-2012), og kilden er fra hans bog The Age of Empire, 1875-1914 fra 1999, jeg vil bruge et uddrag fra siderne 303-327 som kilde. Eric Hobsbawm er britisk historiker og professor. Han har skrevet fire store bind om europæisk historie. Den anden historiker jeg har valgt er Niall Ferguson(1964-), som også er britisk historiker og underviser. Niall Ferguson er kendt for at være meget konservativ, og jeg vil bruge et uddrag fra hans bog The Pity of War, Explaining World War I fra 1998 som kilde (side 458-462) Eric Hobsbawm om krigsudbruddet i 1987 I uddraget af Eric Hobsbawm s bog Age of Empire fra 1987, bliver der skrevet om forskellige årsager til hvorfor 1. verdenskrig brød ud. Han indleder med at forklare, at muligheden for en europæisk krig var forudset af generaler såvel som almindelige mennesker. Men at ingen af disse havde forventet havde forventet et krigsudbrud. En af hans teorier for udbruddet omhandler våbenkapløbet, der begyndte i de sene 1880 ere. Især på dette punkt ville stormagterne ikke være bagud i forhold til de andre - dette resulterede også i en stigende våbenproduktion i perioden op til krigens udbrud. Skylden kan dog ikke skyldes på våbenmagerne, selvom de prøvede ihærdigt at sælge de nyeste våben. Våbenmagerne kan ikke stilles ansvarlig for første verdenskrig, selvom de mange våben gjorde situationen mere eksplosiv end den var i forvejen. Dette ser vi også i følgende citat fra uddraget: Men det, der drev Europa til krig, var ikke kapløbet om oprustning som sådan, men den internationale situation, der satte kræfterne i gang. [ ] 2 S.1 L.64-67. Her skriver Hobsbawm selv, at de altså ikke kan stilles ansvarlige for krigens udbrud. Hobsbawm forklarer også at Tyskland har stor andel i, at krigen brød ud. Det forklares, at de har ventet på det rette øjeblik, og at mordet på ærkehertug Franz Ferdinand fremskyndede processen, og Østrig-Ungarn har tyskernes opbakning. Dette skriver Hobsbawm i følgende citat: [ ] Tyskland, der beslutter at give fuld opbakning til sin allierede, var dette så godt som sikkert. [ ] 3 Her stilles Tyskland altså delvis ansvarlig for udbruddet af krigen. Hobsbawm er altså enig i dette med en lang række andre historikere, journalister og politikkere. Hobsbawm skriver dog også at det var tre ting, der fik indflydelse på udbruddet - dels en situation indenfor politik, de individuelle stormagters ambitioner for deres land og den militære planlægning. 2 Eric Hobsbawm (1987) S.2 L.64-67 3 Eric Hobsbawm (1987) S.8 L.89-91 5

Niall Ferguson om krigsudbruddet Niall Ferguson belyser årsagerne til krigsudbruddet en smule anderledes, og han tager sit udgangspunkt i Hvad hvis? På denne måde reflekterer han over, hvordan verdens historien kunne havde udspillet sig, hvis 1. verdenskrig havde været undgået. Han første bud i denne sag er påstanden for om udspillet af historien efter, hvis engelske tropper aldrig var blevet sendt afsted, så ville Tyskland have vundet krigen. Dette er en vigtig påstand, da dette ville betyde, at mellemkrigstiden havde udspillet sig anderledes. Sådan skriver Ferguson også selv i følgende citat: Hvad så bagefter? Uden tvivl ville argumenterne for britisk intervention, for at kontrollere de tyske mål, have fortsat. Men kun en intervention af en ganske anden karakter ville have været mulig. [ ] 4 Han underbygger altså sin påstand, med dette citat, da ovenstående ville have spillet en vigtig rolle senere i verdenshistorien, for med en vindende kejser af Tyskland, var både Hitler og Lenin højst sandsynligt ikke kommet til magten, da de ikke ville havde været utilfredse, dog kunne man forestille sig en situation, hvor andre ledere var kommet til magten, da de så ville have været utilfredse i stedet. Ferguson underbygger sin påstand i nedenstående citat: Ultimativt var det på grund af krigen, at begge disse mænd var i stand til at indtage positioner, så de kunne grundlægge barbariske despotier, der begik endnu flere massemord[ ] 5 Ferguson vender herefter tilbage til det med Storbritannien, der kunne have holdt sig tilbage, dette kunne også have spillet en afgørende rolle for Rusland, og sammenbruddet kunne på den måde have været undgået. Ferguson adskiller sig dog fra Hobsbawm og andre historikere, da han mener at det ikke er Tysklands skyld i forhold til krigsudbruddet. Han mener derimod, at England (den britiske regering) er ansvarlig, da det i sidste ende var dem, besluttede at gøre det til en verdenskrig. [ ] Det var ikke kun Tysklands skyld, at dette ikke skete. Det var Tyskland, som påtvang et uvilligt Frankrig den kontinentale krig i 1914 (og på et ikke så uvilligt Rusland). Men det var den britiske regering, som i sidste ende besluttede at ændre den kontinentale krig til en verdenskrig [ ] 6 Ferguson adskiller sig fra andre historikere, og han runder af med at sige, at 1.verdenskrig var en kæmpe tragedie, men den største fejltagelse der er begået i moderne historie. Hobsbawm og Ferguson fremsætter deres påstande forskelligt. Hobsbawm er rundt om flere mulige årsager til krigens udbrud, og han nævner bl.a. at Tyskland kan holdes delvis ansvarlig, men at andre faktorer som politik, ambitioner og militær planlægning også kan have spillet en afgørende rolle. Dette står i modsætning til Fergusons påstand, som besvares med at Tyskland ikke kan holdes ansvarlig for udbruddet, men derimod England. Dette kan skyldes Ferguson 4 Niall Ferguson (1999) S.1 L.51-56 5 Niall Ferguson (1999) S.2 L.94-99 6 Niall Ferguson (1999) S.2 L.119-126 6

er fra en anden tid, og at man måske allerede i denne tid havde ændret holdning til, hvis skyld krigens udbrud var. En anden ting man kan bide mærke i er at Hobsbawm er født i 1917, og har derfor også oplevet krigens ende og konsekvenserne af denne, som lille - mens Ferguson kun har læst og hørt om det. Krigens konsekvenser og påvirkningen af disse Afslutningen på 1. verdenskrig kan kaldes En sejr uden fred, og konsekvenserne samt følgerne var enorme og katastrofale. Den 11. november 1918 underskrev republikken Tyskland våbenhvile. Tyskland overgiver sig betingelsesløst, hvilket betyder, at sejrherrerne kan diktere en hårdere fred som bl.a. indeholdte: Tilbagetrækning og udlevere 5.000 tunge skydevåben som f.eks. kanoner, samt 25.000 maskingeværer, 3.000 skyttegravsmotorer og 1.700 fly. Rhinens venstrebred skulle afmilitariseres, imens den højre bred skulle være neutral. Tyskland skulle også aflevere seks slagkrydsere til slagskib, otte lette krydsere og 50 destroyere samt alle ubåde. Fredsaftalen skulle sikre to ting - aldrig mere krig samt en ny verdensorden. Efter krigen mødes sejrherrerne i Versailles for at udarbejde forslag til fredsaftalen, og ansvaret for krigen fik Tyskland, da Tyskland var skyld i flest ødelæggelse i Vesteuropa, og fordi de havde gjort en centraleuropæiskkrig til en verdenskrig. D. 7. maj 1919 underskrev Tyskland den hårde Versaillestraktat. USA s præsident Wilson deltog, men nægtede at godkende aftalen. Versaillestraktaten dikterede bl.a. at Tyskland ved tilbagetrækning mistede 13 % af sit landareal og derfor også 10 % af befolkningen. Derudover skulle Tyskland også betale 226 milliarder guldmark i krigsskadeerstatning. Med Versailles-traktaten blev der også dannet en ny verdensorden kaldet Folkeforbundet, som blev betragtet som verdens folketing. Folkeforbundets opgave var at sikre fred, og hvis et medlemsland blev truet af andre lande, blev det set som en trussel mod alle. Versailles traktaten dikterede en demilitariseret zone i Vesttyskland ved den franske grænse. De tabende nationer Rusland og Tyskland må ikke være med i forbundet, og da USA ikke stemmer for Versaillestraktaten, er de heller ikke med. Folkeforbundet er derfor lavet på et dårligt grundlag, da disse tre store nationer ikke er med. Versaillestraktaten og Folkeforbundet bragte dog kun våbenhvile i 20 år, og grundet de hårde krav var kimen til 2. verdenskrig lagt. Vinderlandende så krigen som nødvendig, hvis man ikke havde kæmpet, havde man opgivet gode idealer som frihed og retfærdighed. I Tyskland ser militarister, monarkister og nazister dog lidt anerledes på sagen. De mener at Tyskland aldrig har tabt et slag, og var langt inde i fjendes territorium på alle fronter, da våbenhvile blev underskrevet. Derfor opstår dolkestødslegenden med målet om at Tyskland igen skulle være en verdensmagt, dette førte dog senere til anden verdenskrig. Krigens konsekvenser påvirkede eftertiden på forskellige måder. I Tyskland blev freden dikteret for hårdt og blev derfor forløber for 2. verdenskrig. Hele det Østrig-ungarske imperium forsvandt, og det samme gjorde det Osmanniske, for at blive erstattet af mindre Østeuropæiske stater. Krigens konsekvenser udløste også en russisk revolution, som 7

betød at det kommunistiske Sovjetunionen opstår, og Lenin kommer til magten. Som nævnt tidligere i opgaven i forhold til historikeren Niall Ferguson, var hverken Hitler eller Lenin kommet til magten, hvis ikke det havde været for krigen. Konsekvenserne for krigen tvang også en modstræbende amerikansk nation ind på verdensscenen. Selve Balkanproblematikken blev ikke løst endeligt, denne kan derfor siges at drage paralleller til nutiden problemer i Mellemøsten, og vestens medvirken i disse. Man kan altså sige at 1. verdenskrig ikke bare formede Europa i det 20. århundrede, men hele verden. Skildring af 1. verdenskrigs årsager og konsekvenser. Selvom det i år er 100 år siden 1. verdenskrig brød ud, har opfattelsen af krigen ikke ændret sig radikalt, i forhold til hvordan man tidligere så på krigen. Ud fra materiale fra 2000-2014, kan jeg konkludere, at det er svært at give nogen eller noget hele skylden for at krigen brød ud. Et simpelt svar som f.eks. Tyskland, ville ignorere millioner af afgørende detaljer. Det er derfor svært at nævne en ting, men det er bemærkelsesværdigt, hvordan verdenshistorien havde udspillet sig, hvis ikke tronarvingens chauffør var kørt forkert i Sarajevo. Men denne chauffør kan ikke stå til ansvar for hele krigen, og da sejrherrerne mødtes i Versailles efter krigen, gav de jo heller ikke chaufføren skylden, men hele den tyske nation. Sejrherrerne påstod derudover at Tyskland havde søgt, planlagt og erklæret krigen. Men dette forklarer stadig ikke spørgsmålet, hvorfor Tyskland handlede som de gjorde, og hvorfor de stod i en situation, hvor krig var den eneste udvej? 7 I nedenstående citat fra materialet redegøres der også for, at Tyskland ikke kan stilles som ene ansvarlig for krigen, men at det derimod skyldtes alliancesystemet: I den sidste ende lå ansvaret for krigen ikke hos tyskerne, men skyldtes snarere det europæiske netværk af alliancer, trusler og utilslørede kapløb [ ] 8 Den eneste ændring man kan tale om i forhold til krigens opfattelse i form af litteratur og andet materiale, er Tysklands rolle i udbruddet. I tidsperioden efter krigen blev Tyskland som sagt set som den store skurk, dette har dog ændret sig lidt med tiden. I dag fokuseres der på hændelserne i juli 1914, og den stormagt der her valgte at bruge krig som et politiks instrument var i realiteten ikke Tyskland, men Østrig-Ungarn. Konklusion: Ud fra at have undersøgt litteratur og andet materiale der omhandler 1. verdenskrigs udbrud og dets konsekvenser, kan jeg i denne opgave konkludere, at resultatet af 1. verdenskrigs udbrud kan stilles op til diskussion, og at der nok aldrig kommer et endegyldigt svar. Men efter at have undersøgt og analyseret kan jeg konkludere, at der var flere afgørende faktorer der spillede en rolle. Snigmordet på ærkehertug Franz Ferdinand vendte op og ned på situationen i 1914, men udbruddet skyldtes ikke alene dette. Den store konkurrence mellem stormagterne i forhold til koloniseringen og deres oversøiske imperium, handel og det militære kapløb har også været en vigtig faktor. Men den vigtigste af alle årsager, og det der ifølge mig startede krigen, var stormagternes alliancenetværk. Dette gav dem sikkerhed, men 7 Stewart Ross (2000) s. 58 8 Stewart Ross (2000) s. 59 8

på grund af dette netværk var en begrænset krig næsten umulig. Resultatet af 1. verdenskrig endte på den ene side med at blive en opslidende skyttegravskrig, hvor millioner af unge raske mænd døde som fluer. Og da 1. verdenskrig sluttede medførte det et større sammenbrud af menneskelige værdier. Derudover var de politiske, militære og økonomiske følger så store, at det næsten kun var en ny krig, der kunne løse disse problemer. En krig med mening? 1. verdenskrig bragte ikke varig fred, fortsat velstand og demokrati, og den ses derfor ofte negativt på. Men på den anden side er der en række parametre, der bør inddrages i opfattelsen af dette. Første verdenskrig bragte ikke kun negative ting med sig. Den var bl.a. medvirkende til et mere lige og bedre samfund i bl.a. Storbritannien. Krigen fremmede derudover også ideen om at nationaliteter og folkeslag havde krav på selvstyre og -bestemmelse. Men den vigtigste af disse parametre er, at alternativet til krigen ikke kunne være en fortsættelse af den eksisterende orden, der fandtes. Vesteuropas fremskridt fra tidligere historie spillet en afgørende rolle, og man havde en gang gjort op med enevælden, og man havde fået indført folkevalgte regeringer og en række rettigheder, samt den delvise anderkendelse af at alle var skabt lige. Det er derfor vigtigt at forstå at det militante kejserrige repræsenterede en trussel mod disse værdier. Derfor var 1. verdenskrig et forsvar overfor demokrati og liberale idealer, den var derfor en enorm bedrift. Man har forskellige opfattelser af dette, og derfor vil en lignende diskussion aldrig finde en forklaring/løsning. 9 Selve synet på Tysklands skyld i forhold til 1. verdenskrig har dog ændret sig lidt, efterhånden som krigen kom mere på afstand. Den dag i dag ved man, at det ikke ene og alene var Tysklands skyld, men også alliancenetværket. Derudover kan jeg efter at have læst kilder fra forskellige historikere konkludere, at både Østrig-Ungarn og England kan også stilles delvis ansvarlige for udbruddet. Ud fra mit arbejde i denne opgave, kan jeg konkludere, at stormagterne kunne have fundet en mere diplomatisk løsning af problemerne, men at 1. verdenskrig samtidig var en kamp for idealer som fred, demokrati og liberale idealer. 9 Robin Prior og Trevor Wilson (2005) S. 211-213 9

Litteraturliste Bøger: Adriansen, Inge og Hans Schultz Hansen: Sønderjyderne og den store krig 1914-1918, Museum Sønderjylland og Historisk samfund for Sønderjylland 2006 Borgman Hansen, Oskar: Danmarks udenrigspolitik efter 1864, Aalborg universitetsforlag 2012 Ferguson, Niall: The Pity of War. Explaining World War I. Basic Books, 1998. S.458-468 I uddrag. Gade, Hans-Kurt m.fl.: Europas Verdenshistorie, P.J. Schmidt 1985 Hobsbawm, Eric: The Age of Empire, 1875-1914. Abacus, 1999. S.303-327 I uddrag. Hochschild, Adam: Aldrig mere krig, på dansk ved Lasse Rask Hoff. Informations forlag 2014 Howard Michael: Den Første Verdenskrig, på dansk ved Søren Skriver Svendsen. Borgens forlag 2004 Klos, Michael: Den 1. verdenskrig - Europas historie 1870-1930, Narayana Press 2004 Prior, Robin og Trevor Wilson: Første verdenskrig 1914-1918, på dansk ved Hans Christian Bjerg. Gyldendal 2005 Ross, Stewart: Årsagerne til Første Verdenskrig, på dansk ved Steen Brastrup. Flachs ApS 2002 Strachan, Hew: Første verdenskrig, på dansk ved Ulla Lauridsen. Informationsforlag 2014 Hjemmesider: Første Verdenskrig, Den store danske, http://www.denstoredanske.dk/geografi_og_historie/milit%c3%a6re_forhold_og_krigshistorie/f%c3%b8rste_verde nskrig/verdenskrigene_%281._verdenskrig%29 Kilder: Hobsbawm, Eric: The Age of Empire, 1875-1914. Abacus, 1999. S.303-327 I uddrag Ferguson, Niall: The Pity of War. Explaining World War I. Basic Books, 1998. S.458-468 I uddrag. 10