Den 20. december 2010 blev der i sag nr. 22/2010 A v/b mod registreret revisor C afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 13. april 2010 har A v/b i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor C for Revisornævnet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at C har været godkendt som registreret revisor fra den 20. februar 1991. C har fra den 18. juli 2007 været tilknyttet E Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede har handlet i strid med god revisorskik ved manglende rådgivning vedrørende restskat i efteråret 2008 i forbindelse med gennemgang af årsrapport. Sagsfremstilling: Indklagede har blandt andet for året 2008 foretaget bogføring, udarbejdelse af årsrapport mv. for klager. Ved en mail af 1. juli 2008 fra klager til indklagede fremsendes regnskab mv. for første halvår af 2008 og anmodning om, at skatten reguleres efter dette. Ved mail af 21. juli 2008 fra indklagede til klager anføres blandt andet, at resultatet af første halvår nogenlunde svarer til forskudsregistrering, hvorfor der ikke er grund til at foretage ændringer. Ved mail af 4. september 2008 fra klager til indklagede fremgår blandt andet Vil du fixe det?? Så mine skatterater kommer lidt op igen. Ved mail af 10. september 2008 fra indklagede til klager forespørger indklagede til rentefradrag og beder klager om at sende sit regneark. Ved en mail af 8. november 2008 fra klager til indklagede spørger klager til B-skat. Klager kan ikke forstå, at hun ikke skal betale mere i skat. Ved en mail af 10. november 2008 fra indklagede til klager svarer indklagede blandt andet, at indklagede ikke forventer, at klager får en restskat. Indklagede anmoder endvidere om bemærkninger til de tal, der ligger til grund for denne vurdering. 1
Ved en mail af 5. januar 2009 fra klager til indklagede skriver klager igen, at hun er bange for at jeg skal af med en del i restskat. Ved en mail af 4. februar og 16. februar 2009 fra klager til indklagede spørges igen til restskat. Indklagede har den 12. marts 2009 afgivet erklæring - review - vedrørende årsrapporten for A v/b. Det fremgår af konklusionen følgende:... Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at årsrapporten ikke giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 2008 31. december 2008 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Indklagede har ligeledes den 12. marts 2009 afgivet erklæring - review vedrørende den personlige formueopgørelse pr. 31. december 2008 samt de skattemæssige opgørelser for indkomståret 1. januar 2008 til 31. december 2008 for B personligt. Følgende fremgår blandt andet af erklæringen:.. Den udførte gennemgang Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om den personlige formueopgørelse og de skattemæssige opgørelser. Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at den personlige formueopgørelse pr. 31. december 2008 og de skattemæssige opgørelser for indkomståret 1. januar 2008 31. december 2008 for B ikke er udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik og gældende skattelovgivning. Ved faktura af 31. marts 2009 har indklagede faktureret for honorar i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten, bogføring i forbindelse med årsrapporten, selvangivelse samt edb-udlæg. Fakturaen udgør i alt 8.375 kr. inklusive moms. Det fremgår af årsopgørelsen 2008, dateret den 27. april 2009, at klager skal betale 22.572 kr. i restskat. Det fremgår af forskudsopgørelsen 2009, dateret den 22. april 2009, at klager skal betale 107.274 kr. plus 28.610 kr. i rater vedrørende B-skat og AM-bidrag. I en skrivelse af 22. juni 2009 fra klagers advokat til indklagede gøres det gældende, at det har været præciseret, at det var af afgørende betydning for hende, at hun ikke fik en betydelig restskat, og hun har ved flere mails forespurgt, om I nu havde fuldstændig styr på det, så sent som primo december. Advokaten har endvidere anført, at den restskat på godt 21.000 kr. mere hensigtsmæssigt kunne have været udlignet ved indsættelse af beløb på pensionsordning eller lignende. Klagers advokat har videre anført, at kunder, han har henvist til indklagede, har fået en stedmoderlig behandling. 2
I en skrivelse af 7. august 2009 fra klagers advokat til indklagede gøres det gældende, at den fremsendte faktura ikke er betalingsberettiget, da den ydelse, der er debiteret for, aldrig er leveret på tilfredsstillende måde. I en skrivelse af 27. august 2009 fra klagers advokat til indklagede gøres det gældende, at indklagede blev antaget for at sikre, at der ikke blev udløst restskat. I en skrivelse af 18. september 2009 fastholdes kravet mod klager. Ved stævning af 21. januar 2010 har D Statsautoriseret Revisionspartnerselskab anlagt sag mod klager med påstand om betaling af 8.375,00 kr. med tillæg af sagsomkostninger. Det fremgår af stævningen, at beløbet skyldes for udarbejdelse af årsrapport for indkomståret 2008, bogføring samt revisionsarbejde i forbindelse med selvangivelse. Den 18. maj 2010 har indklagede afgivet redegørelse til Revisornævnet. Følgende fremgår blandt andet af redegørelsen: Vor primære opgave var udarbejdelse af årsrapport for virksomheden og det personlige årsregnskab samt udarbejdelse af selvangivelse, samt en kontrol af at momsregnskabet er korrekt udført og angivet. Herudover har vi været behjælpelig med ændring af forskudsregistrering, når vi har ment der var grundlag herfor, udfra de oplysninger som kunden har tilsendt os. På foranledning af kunden ændres forskudsregistreringen den 21/5 2008 med hensyn til renteudgifter til realkredit fra 36.487 til 61.900 og renteudgifter pengeinstitut fra 21.484 til 28.000 svarende til renteudgifterne i 2007, hvilket naturligvis giver et nedslag i B- skatte raterne. Den l. juli 2008 modtager jeg en mail med posteringer for l. halvår 2008, udvisende et resultat før afskrivninger på 81,360 kr. hvor kunden anmoder mig regulere skatten herefter. Jeg fremsender svar pr. mail den 21. juli 2008 hvor jeg anfører, at resultatet for 1. halvår svarer nogenlunde til 50 % af det forskudsregistrerede resultat, og jeg derfor ikke finder det nødvendigt at ændre i forskudsopgørelsen NU. Samtidig nævner jeg, at jeg vil foretage korrektion af forskudsopgørelsen for 2008 når huset er solgt, og vi endelig kan opgøre renteudgifterne. Den 4. september 2008 modtager jeg en mail hvor kunden anmoder mig ændre forskudsregistreringen på grund af bortfald af nogle renteudgifter samt husleje, el og varme, som var medtaget i regnskabet med den del der vedrørte virksomheden. Den 10. september 2008 k1.11.47 spørger jeg til størrelsen af renteudgifterne vedrørende ejendommen Samme dag k1.12.00 modtager jeg regneark med posteringer for 1. og 2. halvår 2008, frem til september 2008, udvisende et overskud før afskrivninger på 107.403 kr. Samme dag kl. 15.09 modtager jeg svar om renteudgifterne vedrørende ejendommen som oplyses at være ca. 64.000 kr. hvilket ligger over det forskudsregistrerede. Jeg finder af samme årsag ikke grundlag for at foretage ændring af forskudsregistreringen for 2008. Renteudgifterne forventes at blive større end forskudsregistreret og resultatet er forskudsregistreret til 173.600 kr. efter afskrivninger, hvilket levner plads til et overskud på 70.000 kr. i den resterende periode 3
af 2008. Jeg giver en tilbagemelding, at jeg ikke ser nogen fare for væsentlig restskat for 2008. Den 8. november 2008 modtager jeg nyt regneark med posteringer for l. og 2. halvår 2008, udvisende et overskud på 159.465 kr. før afskrivninger. Resultatet forventer jeg stadigvæk ikke vil overstige det forskudsregistrerede væsentligt, hvilket jeg melder tilbage til kunden den 10. november 2008, hvor jeg samtidig spørger om renteudgifterne til banken, forskudsregistreret med 28.000 kr. stemmer overens hermed og det samme hvad angår lønindkomsten, som er forskudsregistreret til 140.000 kr.. Den 3. december 2008 får jeg en mail med oplysning om udgifter til parkering, som kundens fader har oplyst var fradragsberettigede. Jeg spørger lidt ind til parkeringsudgiftens formål, foretager samtidig en forsigtig forespørgsel om der skulle være omkostninger i forbindelse med arbejdet der udføres i udlandet. Besvarelse heraf kommer til mig pr. e-mail den 17/2 2009 Den 5. januar 2009 modtager jeg endelig opgørelse af posteringerne for 2008, udvisende et overskud på 241.578 kr. før afskrivninger. Da jeg endnu ikke har modtaget svar på min forespørgsel angående renteudgifter til pengeinstitut vedrørende ejendommen, størrelsen af lønindkomsten og omkostninger i forbindelse med udlandsophold og arbejdsopgaver i forbindelse hermed, beslutter jeg at se tiden an til endelig udarbejdelse af årsrapport og personlig årsregnskab. B spørger i januar og februar til sin restskat om den er over eller under 40.000 kr. Da vi ikke har modtaget årsopgørelser fra arbejdsgiver, pengeinstitutter m.v. kan jeg jo ikke komme med et kvalificeret bud. Hvilket jeg afgiver meddelelse om til kunden den 16. februar 2009 Den 17. februar 2009 spørger jeg igen forsigtigt til, om der skulle være udgifter relateret til det udførte arbejde i [land]. Det var ikke (som advokat E skriver i sit brev til F den 16/11 2009 ) for at forsøge at redde noget omkring restskat, som jeg endnu ikke havde regnet på, men væsentligt for mig at vide førend vi kunne udarbejde det endelige årsregnskab og udregne slutskatten for året 2008. Jeg var på daværende tidspunkt ikke i tvivl om, at det var der vores primære opgave var. Det var heller ikke nemt at forudse, at de seneste 2 måneder skulle give et gennemsnitlig resultat på 40.000 kr. når de foregående 10 måneder har givet et gennemsnitligt resultat på 16.000 kr. Den 16. marts 2009 klargør jeg på opfordring af B kassekladden for 2009 og afsender denne til hende. I april 2009 foretager jeg ændring af forskudsregistreringen for 2009 på foranledning af B og ud fra kundens oplysninger om indkomster og fradrag. Klagen: Der klages over den rådgivning eller mangel på rådgivning, som indklagede har ydet klager i forbindelse med overtagelse af klager som kunde i efteråret 2008. Det fremgår af det foreliggende skriftlige materiale, at den rådgivning, der klages over, drejer sig om forskudsregistrering, således at der ikke fremkom restskat. Klager har i et senere indlæg konkretiseret klagen således: Det er en misforståelse af problemstillingen, når der gøres indsigelse imod årsrapporten. Den er i sig selv ganske uinteressant. Det er den rådgivning eller mangel på samme, som revisor har udøvet og som dels er givet uden ordentlige undersøgelser af baggrundsmaterialet uden opfølgning og uden reel reaktion på de advarsler, klienten gav, der er hovedproblemet. 4
På grund af disse forsømmeligheder gøres det gældende, at revisor har fortabt retten til at få vederlag for det, sagen i øvrigt uvedkommende, årsregnskab. Parternes bemærkninger: Klager har gjort gældende, at klager skriftede revisor, fordi den tidligere revisor havde problemer med beregning af B-skatter og forskudsansættelse, hvorved der oparbejdedes betydelige restskatter. Dette forhold var indklagede bekendt med. Indklagede har siddet en lang række forespørgsler overhørig og undladt at foretage aktivt indgreb. Først efter, skaden var sket i foråret 2009, foretog indklagede tilretninger for at imødegå betydelige restskatter. Disse restskatter kunne have været undgået ved indsættelser af kapital på pensionsopsparingskonti. Ved sin passivitet i efteråret 2008 afskar indklagede klager fra at imødegå restskatterne, herunder ved på direkte forespørgsel at oplyse, at der ikke var risiko for restskat. Fejlene i forbindelse med restskat beror ikke på klager, men på indklagedes manglende undersøgelse af forholdene og manglende reaktion på de forespørgsler, som klager fremsatte. Da klager advarede om, at der blev betalt et for lille beløb i B- skat, undlod indklagede at korrigere restskatteberegning og udlod at rådgive om mulige henlæggelser til pensionsordninger eller lignende til imødegåelse af restskatter, ligesom der ej heller blev taget højde for merindtægter ved forskudsfastsættelse. Den skete rådgivning har derfor været mangelfuld. Det er uden betydning, at indklagede har oplyst, at der ikke er debiteret for rådgivning. Det væsentlige er, at der er blevet bedt om rådgivning, men at rådene har været forkerte. Indklagede har gjort gældende, at indklagedes rådgivning og sagsbehandling ikke har været mangelfuld. Indklagede har videre anført, at der ikke klages over udarbejdelsen af årsrapport samt selvangivelsen som sådan. Indklagede har videre oplyst, at hun modtog henvendelse fra indklagedes advokat i foråret 2007 vedrørende udarbejdelse af årsregnskab for klager for året 2006. Indklagede mener ikke, at hun fik opgaven for klager på grund af restskat, men på grund af virksomhedens beskedne størrelse. Klagers advokat og far har hvert år påpeget, at revisionsopgaven mv. skulle udføres så billigt som muligt henset til, at det drejede sig om en lille virksomhed med en mindre omsætning. Indklagedes primære rolle var at udarbejde årsrapport samt det personlige regnskab samt udarbejdelse af selvangivelse og kontrol af momsregnskabet. Indklagede har endvidere været behjælpelig med ændring af forskudsregistrering, når indklagede har ment, at der var grundlag herfor ud fra de oplysninger, som klager fremsendte. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Nævnets saglige kompetence for så vidt angår erklæringer med sikkerhed - er begrænset til erklæringsafgivelse, jf. revisorlovens 43, stk. 3, jf. 1, stk. 2 og 3. Det fremgår af lovens 1, at loven finder anvendelse på revisors afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber, herunder revisors udtalelse om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven, og ved revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed. Efter revisorlovens forarbejder og efter fast praksis for nævnets afgørelse må nævnets kompetence anses at omfatte hele processen fra opdragets givelse over de enkelte undersøgelser til den endelige erklæring, jf. betænkning 1411/2002 om Revisorlovgivningen. Der klages over, at indklagede i efteråret 2008 som led i arbejdet frem mod den erklæringsafgivelse, der skete den 12. marts 2009, ikke havde foretaget beregninger og meddelt disse til klager, således at denne inden den 31. december 2008 ville have haft mulighed for at regulere sin restskat ved indbetaling på en kapitalpension. 5
Nævnet lægger til grund, at indklagede ved mail af den 10. november 2008 bad om klagers bemærkninger vedrørende de tal, der skulle bruges til beregningen af restskat for 2008. Denne mail besvares af klager den 5. januar 2009. Nævnet finder herefter, at klager ikke har givet indklagede tilstrækkelige oplysninger på det relevante tidspunkt, hvilket vil sige inden udgangen af 2008. Indklagede havde derfor ikke grundlag for at vejlede klager. Herefter frifindes indklagede. Klagen over registreret revisor C frifindes. Thi bestemmes: Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Karen Duus Mathiesen 6