FAR- VEL!
Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt. At vi alle skal dø! For præcis et år siden stod jeg på en stige i vores gang og var ved at binde isoleringstape om ledningerne og havde glemt den lille detalje at slukke for strømmen. Det opdagede jeg først, da stødet var ved at skubbe mig ned af stigen. For ikke at lade mig unødig forstyrre i mit gør- det- selv projekt, havde jeg sat min telefon på lydløs. Imens jeg stod der på stigen, lå min far i en seng blot små to kilometer fra mig. Og var ved at dø. Selvom jeg var bevist om, at min far en dag skulle dø, så var det slet ikke i min bevidsthed, at det var NU. Da personalet endelig fik fat på mig, og jeg i samtalen ret hurtigt blev klar over, at det ikke kunne vente til eftermiddag med, at jeg kom, så nåede jeg slet ikke at forberede, hvordan jeg på bedste vis ville støtte min far ind i en værdig død. Det eneste jeg havde nærværelse til var at gribe efter et par fyrfadslys. På vej ud af døren.. Den sidste afsked er vigtig. Måske den vigtigste? For at du ikke skal være lige så uforberedt som mig, har jeg lavet dette lille hæfte. Flere steder bruger jeg min egen oplevelse med min fars død som eksempel. Du skal naturligvis gøre det der føles godt og rigtigt for dig i din proces. 2
Min fars død var mere værdig, end hans liv var igennem mange år. Jeg er dybt taknemmelig for, hvad døden bragte til min far og jeg. Med kærlighed dediker jeg dette lille inspirationshæfte. Til min far - Gert Degn Pedersen. Døden forenede os i en samhørighed som livet aldrig rigtig formåede! At være tæt på en døende Som menneske er det eneste vi alle med sikkerhed ved, at vi skal dø. Livet varer ikke evigt. En dag ude i fremtiden. Er vi ikke mere. Vejret bliver trukket for sidste gang, og sjælen drager bort. Tilbage er en krop der minder os om, at der for et øjeblik siden var et levet liv. Et menneske med liv. Sjæl. Og historie. Tilbage er der blot minder. Og sorg. Døden har sine egne veje. Den kan vente længe på sig. Komme alt for hurtigt. Eller komme før den er velkommen. Med andre ord kan døden være forskellig og komme i mange forklædninger. Nogle gange er vi forberedt på dens komme og andre gange ikke. Døden kan bringe mange følelser med sig, og derfor er det næsten umuligt at forberede sig på den følelsesmæssige proces, som døden bringer med sig. Selve sorgarbejdet er en opgave for sig, som jeg ikke kommer ind på i dette hæfte. Dog skal du vide, at sorgen kan have mange ansigter. Sorgen har sit eget udtryk som, hvis vi tillader det, spejler den relation som var eller ikke var til den afdøde i livet. De sidste timer Da jeg kom til min fars seng, var han ikke længere ved bevidsthed. Det var en ret 3
voldsom oplevelse. Faktisk. Det hvide af hans øjne var vendt ud, og han lå meget uroligt. Jeg fornemmede, at han var bange. Og så var han isnende kold. Som sagt var jeg på ingen måde forberedt på, hvad dagen bragte mig, så jeg handlede instinktivt. Talte roligt med tårer i min stemme. Puttede tæpper omkring ham. Fandt sokker og halstørklæder frem og pakkede ham ind. Tog hans hånd og fortalte, at han ikke skulle være bange. Han ville aldrig mere være alene. Det var magisk at opleve, hvordan min fars dødskamp stille og roligt ændrede sig til ro. Og fred. Hvordan hans vejr blev langsommere og langsommere og til sidst helt åndede ud. Det var en gudesmuk oplevelse, og jeg vil til evig tid være taknemmelig for, at jeg var der. Jeg oplevede, at min far og jeg kommunikerede med andre sanser end det talte ord, og jeg er ikke i tvivl om, at min far fornemmede, at jeg var der, og han ikke var alene. Selvom den døende ikke er ved bevidsthed er der stor enighed om, at hørelsen er noget af det sidste, vi mister. Tal nænsomt og blidt til den dødende. Måske er der noget særligt, du har brug for at få sagt? Måske har du sagt alt, hvad du har brug for at sige, og blot har brug for at være? Se de sidste åndedrag. Holde i hånden, mens den fortsat er varm. Trykke dine læber mod den døendes kind. Mærke tårerne trille ned af din kind. Eller blot i stilhed kikke på, hvordan livet langsomt nærmer sig døden. Din nærværelse kan være med til at gøre døden til en meget smuk og stærk oplevelse. 4
Skab et rum Skab et rum af nærvær og tryghed. Midt i det svære giver det en stærk fælleskabsfølelse og samhørighed den sidste vej i livet. Der skal ikke meget til at skabe en særlig fredfyldt stemning i rummet. Dæmp evt. elektrisk lys og tænd stearinlys (eller batteri lys), sæt noget afdæmpet roligt musik på, fyld evt. rummet med blomster og gode dufte. Hvis du er i tvivl, så prøv at forestille dig, hvilket rum og stemning der vil føles godt for dig at ligge i. Den sidste tid. Døden er indtrådt Tro er personligt. Det er ofte en hjerte sag eller hjerne sag. Intet menneske kan tvinge et andet menneske til at tro eller ikke tro. I svære stunder er det ikke ualmindeligt, at troen kommer lidt tættere på. Eller længere væk. Nogle bliver vred på Gud. Andre tror ikke på noget. Og andre igen har mere end nogensinde behov for at tro, at der er noget, på den anden side. Personligt havde jeg og har fortsat en meget stærk oplevelse af, at døden var nådig, god og kærlig mod min far. Uanset hvordan du har det med tro eller ej, så giv dig selv den tid du har brug for til at tage afsked. Måske har du brug for at åbne et vindue på klem for at lade sjælen flyve væk? Er døden indtruffet på et hospital eller plejehjem skal du være opmærksom på, at afdøde bliver lagt i kiste, hentet og kørt til kapellet seneste 24 timer efter, at døden er indtruffet. De næste 24 timer er altså dine, så tag den stund og sid ved den afdøde, så længe du har brug for. Tag din egen personlige afsked. Sig noget højt. Tænk det. Bed en bøn. Syng en sang. Der er intet rigtigt eller forkert. Mærk efter i dit hjerte, hvordan du har brug for, afskeden skal være. Og giv dig selv lov til at have det, som du har det! 5
Måske vil du være med til at vaske afdøde? Måske ønsker du at finde noget bestemt tøj frem, som afdøde skal have på i kisten? Måske ønsker du, der skal noget bestemt med i kisten? Et billede, brev, tegning, blomst eller andet. Måske giver det dig håb og fred at bede fadervor? Fadevor Vor fader, du som er i himlene; Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er riget magten og æren i evighed! AMEN Dine personlige følelser & tanker 6
FAR - VEL I dag ligger jeg blomster på min fars sten. Smukke livgivende tulipaner, som farverigt strutter af liv. Og forår. De har stået hjemme i min stue i et par dage, på den måde bringer jeg bedst noget af mig, til min far. Kære far. Dybt i mit hjerte mærker jeg, at alt er som det skal være! Med fred, lys og kærlighed Mie Sidenius Brøner PS: Modtager du dette lille hæfte i Sct. Jørgensbjerg plejehjem, Roskilde, så er det fordi det er der min far havde sine sidste dage. Det var der han alt for kort havde hjem. Det var der han var omgivet af unikt Fagpersonale der på smukkeste og kærligste vis formåede at møde min far, der hvor han var i livet. Jeg vil aldrig glemme dem på Sct. Jørgensbjerg. Det de gjorde for min far, gjorde de for mig! Med dette lille inspirationshæfte håber jeg at give noget tilbage. Med kærlige tanker. Til dig. 7