HIT MED HISTORIEN 7 Grundbog

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN 7 Grundbog Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 7, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres. www.syntetisktale.dk

HIT MED HISTORIEN!

Jens Aage Poulsen HIT MED HISTORIEN! Grundbog til 7. klasse Gyldendal

INDHOLD Voksne i Danmark vælger medlemmerne af Folketinget. Folketinget vedtager lovene, der gælder i landet. Og hvis flertallet i Folketinget er imod regeringen, må den gå af. Folketinget har altså stor magt. Og da dets medlemmer vælges af folket, har folket faktisk magten. Denne styreform kaldes demokrati. Det er en ret ny styreform. Tidligere blev Danmark regeret på andre måder, og bestemte grupper havde magten. I denne bog kan du bl.a. læse om, hvem der har bestemt i forskellige samfund. I dag har mænd og kvinder de samme rettigheder i Europa. Man siger, at der er ligestilling. Sådan har det ikke altid været. Og engang mente europæerne, at folk fra andre verdensdele var primitive og tilbagestående. Derfor var de ikke ligestillet med europæerne. Det fortæller bogen også om. Endelig giver bogen eksempler på, hvordan Danmark som lille land har klaret sig mellem Europas stormagter. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND Man siger, at demokratiet opstod i bystaten Athen for 2.500 år siden. Det var dog meget anderledes end et demokrati nu om dage. Kun mænd, der var født i bystaten, var med til at bestemme. Tilflyttere, slaver og kvinder havde ikke noget at skulle have sagt. SIDE 6 KAMPEN OM NORDEN Danskere, nordmænd og svenskere forstår hinandens sprog, og vi lever næsten på den samme måde. Man taler om de nordiske broderfolk. I perioder har forholdet mellem landene været godt. Men i andre har det været præget af blodige krige. SIDE 24 4 HIT MED HISTORIEN!

DANMARK SOM KOLONIMAGT I 1500-1600-tallet skaffede europæiske lande sig kolonier i andre verdensdele. Herfra hentede man råstoffer og andre varer, som man ikke havde i Europa. Også mennesker fra Afrika blev en vare. Millioner af dem blev transporteret over Atlanterhavet for at arbejde som slaver i Amerika. Også Danmark havde kolonier og handlede med slaver. SIDE 50 SAMMEN ER VI STÆRKE Siden midten af 1800-tallet har der været adskillige folkelige bevægelser, som har arbejdet for at ændre samfundet. Emnet fortæller om Indre Mission og andre religiøse bevægelser. Det handler også om, hvordan arbejderne sluttede sig sammen i fagforeninger, og om kvindernes kamp for ligestilling. SIDE 80 BALANCE OG BESÆTTELSE I århundreder har Danmark været et lille land. For ikke at blive opslugt af større og stærkere stater har Danmark måttet tilpasse sig de europæiske stormagter. Det gik meget godt også under Anden Verdenskrig, hvor Tyskland besatte Danmark fra 1940 til 1945. SIDE 104 REGISTER BOGENS ILLUSTRATIONER 148 150 INDHOLD 5

folket styrer oldtidens Grækenland På torvet i Athen stod et monument med ti figurer. De forestillede helte fra de områder, bystaten bestod af. Monumentets sokkel blev brugt som byens opslagstavle. Her blev lovforslag, beskrivelse af sager, der skulle for domstolen, og andre meddelelser til borgerne hængt op. Thrassylos havde fundet og læst de sager, han skulle være med til at dømme. I lodtrækningen var han nemlig valgt som dommer. Det måtte være skæbnen. Han var lige fyldt 30 år, og så blev hans navn udtrukket. De fleste borgere var meget ældre, før deres navn blev trukket. Og nogle nåede det slet ikke. Nu sad Thrassylos på bænkene sammen med de øvrige dommere. Thrassylos kikkede rundt. De måtte være et par hundrede dommere i alt. Så sagerne var ikke så alvorlige. Thrassylos havde hørt om sager, hvor et par tusinde dommere var med. Formanden for dagens retssager læste den første sag op. En vinhandler ved navn Gelon anklagede vinbonden Simon for at levere fordærvet vin. Er du klar, Gelon? spurgte formanden. Gelon rejste sig og nikkede. Han var en god taler. Derfor ville han selv føre sin sag. Formanden gav tegn til slaven, der stod ved vanduret. Slaven fjernede en lille prop, som sad ved bunden af en krukke. En tynd søjle af vand piblede ud og endte i en anden krukke. Gelon fortalte om Simon, der havde givet ham en krukke med god vin som vareprøve. De havde aftalt en pris for 300 krukker. Men vinen var usælgelig. Gelon tog en krukke op fra jorden og holdt op, så dommerne kunne se den. Det smager som eddike ja, endda dårlig eddike. Han rakte krukken mod en af dommerne. Smag selv! Dommeren holdt afværgende 6 HIT MED HISTORIEN!

hånden op. Men Gelon blev ved. Prøv nu! Det er beviset. Dommeren lugtede til indholdet. Det er eddike, sagde han. Du skal også smage! Dommeren nippede nølende. Han harkede og spyttede og rakte med alle tegn på væmmelse krukken tilbage til Gelon. Der kan I se! råbte Gelon triumferende. Simon er en svindler. Han skævede til vanduret. Strålen var bøjet af. Den øverste krukke var ved at være tom, og tiden gået. Thrassylos var sikker på, at han ville stemme for, at Gelon havde ret i sin anklage. Så var det Simons tur. Han havde hyret en sagfører til at tale sin sag. Slaven byttede vandurets krukker om. Og på tegn fra formanden trak han proppen ud. Enhver ved, at hvis vinkrukker ikke opbevares køligt, bliver vinen dårlig, begyndte sagføreren. Flere af dommerne nikkede. Sagføreren fortsatte : I Gelons vinkælder er der varmt som her på torvet. Han fortalte flere de- taljer om vinkælderen, der egnede sig bedre til bageovn. Man skal bare passe på, at brødet ikke brænder på. Nogle af dommerne lo. Sagføreren holdt en vinkrukke op. Her er vin fra den samme høst. Men den er lagret, som den skal. Han rakte krukken til den samme dommer, der havde smagt tidligere. Dommeren fyldte munden med vinen og sank den. Fremragende! Han nikkede anerkendende. Sagføreren bukkede og satte sig. Nu skulle der stemmes. Som de andre dommere havde Thrassylos to små stemmehjul af ler. Det ene var massivt. Hvis han mente, at Simon var uskyldig, lagde han det i kurven. Syntes han, at Simon var skyldig, afle- verede han hjulet med et hul igennem. Thrassylos var i tvivl. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 7

8 HIT MED HISTORIEN!

folket styrer oldtidens grækenland Demokrati noget nyt Når du fylder 18 år, er du myndig. Det betyder, at du får nogle rettigheder og pligter. En af de vigtigste rettigheder er, at du må stemme, når der er valg. Det gælder bl.a. valg til Folketinget, der vedtager de love, som gælder i Danmark. På den måde kan alle voksne være med til at vælge de personer, som bestemmer i landet. Uanset om man er rig eller fattig, har en lang eller ingen uddannelse, tæller ens stemme lige meget. Når et land vælger sin lovgivende forsamling på den måde, har det folkestyre. Det kaldes også et demokrati. Ordet er sammensat af de j Man har ikke fundet billeder af Athen, som byen så ud 500-400 f.v.t. Men måske kan et udsnit af byen have set sådan ud. Billedet er et vægmaleri fra det første århundrede. græske ord demos (folk) og kratein (herske). Nu om dage har alle lande i Europa et demokratisk styre. De fleste europæere opfatter derfor demokrati som en selvfølge og derfor er det ikke noget, vi tænker over. Men faktisk er det kun omkring 100 år siden, at den moderne demokratiske styreform, hvor alle voksne i et forskel på kvinder og mænd Den protestantiske eller den evangelisk-lutherske tro er den mest udbredte religion i Danmark. Den blev grundlagt af den tyske munk Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet. Ifølge den evangelisk-lutherske lære var kvinden underordnet manden. Det kunne man jo læse i Bibelen : I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som land må stemme, blev almindelig. Indtil midten af 1800-tallet havde kvinder og mænd, rige og fattige ikke de samme rettigheder. Mænd bestemte overalt i samfundet. Sådan havde det været i Europa i flere tusinde år lige siden europæerne år 4.000-5.000 f.v.t. begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. under Herren. Thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved. (fra apostlen Paulus brev til efeserne, kapitel 5) Luther skrev bl.a. om kvinder : Naturen har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 9

n Bystaten Athen var delt op i 10 områder eller FYLER, der igen var delt i DEMER, som var en slags kommuner. Ca. fem km fra Athen lå havnebyen Piræus. Herfra sendte bystatens skibsredere handelsskibe ud til havne i Middelhavet og Sortehavet med keramik, metalvarer, uldstoffer, vin og olie. Skibene vendte tilbage med korn, fisk, slaver, tømmer og andre varer, som bystaten havde brug for. rummede ca. 650 selvstændige bystater. En bystat bestod af en hovedby med en borg, hvor indbyggerne kunne søge beskyttelse, og et landområde. De mindste bystater var blot en landsby med en tilflugtsborg. En af de største j Akropolis, bystatens beskyttelsesborg, lå højt. Omkring den opstod byen, der ofte var omgivet af en mur. Udenfor lå bystatens marker. Her ses ruiner og et tempel på Akropolis ved Athen. var Athen. Med landområdet Attika havde bystaten Athen et areal på ca. 2.200 km 2. Dvs. omkring ¾ af Fyn. Forholdene i de enkelte bystater var forskellige, og de blev ikke regeret på den samme måde. Bystaterne handlede indbyrdes og kunne aftale at hjælpe hinanden, hvis fremmede angreb. Men det skete også, at de førte krig mod hinanden. Athen var en af de førende bystater. Her opstod mange nye ideer, som andre bystater overtog. Man har mange kilder og fund fra Athen. Derfor ved man mest om livet i denne bystat. Man ved ikke, hvor mange mennesker der boede i bystaten Athen. Men forskerne skønner, at det var mellem 150.000 og 400.000. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 11

n Et privathus fra Delos. Borgerne Philostratos, søn af Dionysios, fra Kolonos. Sådan ville en mand fra bystaten Athen præsentere sig for 2.500 år siden. Han sagde først sit eget navn. Slægten var vigtig. Derfor farens navn. Endelig nævntes den deme, dvs. den del af bystaten Athens 139 distrikter eller kommuner, hvor han var registreret som borger. At have borgerskab betød, at man havde bestemte rettigheder og pligter. De færreste mennesker i bystaten var borgere. Kun mænd kunne have borgerskab. Og så var befolkningen delt i tre stænder eller grupper : borgere, tilflyttere (me- toiker) og slaver. Loven i bystaten Athen bestemte, at man kun havde borgerskab, hvis begge ens forældre og bedsteforældre var født og opvokset i Athen. Kun en borger kunne være med til at bestemme i bystaten og eje jord. Til gengæld havde en borger pligt til at være soldat. Det var dog ikke alle borgere, som havde hus og marker. Til forskel fra andre bystater var der forholdsvis få bønder på Attika. De dyrkede især vindruer, oliven og korn. Men de producerede ikke mad nok til at brødføde Athens befolkning. Derfor blev korn og andre madvarer importeret fra andre bystater. Mange borgere arbejdede som daglejere. Andre borgere var håndværkere og småhandlende. De havde deres butik og værksted ud mod gaden, mens de selv boede bagved. Håndværkere og handlende fra de samme erhverv boede i de samme gader. Så i Athen var der fx smedegader og pottemagergader. Andre borgere var skibsredere, storkøbmænd eller folk, der ejede værksteder med mange ansatte. Det kunne være et værksted med 20 ansatte, som fremstillede senge. Endelig var der godsejerne, som var det øverste lag af borgere. 12 HIT MED HISTORIEN!

Tilflytterne Perikles (ca. 495-429 f.v.t.) var en fremtrædende godsejer og indflydelsesrig politi- ker i bystaten Athen. Han var gift med en kvinde af en fornem godsejerslægt, og sammen havde de flere børn. Men så forelskede Perikles sig i Aspasia, der var tilflytter (metoik) fra Lilleasien. Han lod sig skille og giftede sig med hende. Aspasia og Perikles fik børn. Selv om Pe- rikles var en af de rigeste i bystaten, blev børnene regnet som tilflyttere, og de havde altså ikke borgerskab. Da Perikles børn fra det første ægteskab døde af pest, og Perikles selv blev smittet og lå for døden, søgte han om undtagelse for loven, så hans og Aspasias børn fik borgerskab. Kun som borgere kunne de nemlig arve hans godser. Perikles og Aspasias børn fik borgerskab. Hvis Perikles var flyttet fra Athen til en anden bystat, ville han selv blive metoik, indvandrer/tilflytter. Metoi- kerne måtte ikke eje jord og måtte ikke være med til at bestemme. Alle metoiker n Perikles og Aspasia. skulle have en borger som værge. Han skulle tale metoikkens sag. Hvis en metoik fx ville anklage nogen for en forbrydelse, skulle hans værge gøre det for ham. Metoikkerne betalte en særlig skat til bystaten, og de skulle gøre krigstjeneste, hvis der var brug for dem. En stor del af selve byens indbyggere var metoiker. De måtte nemlig gerne være bl.a. handlende, håndværkere og sekretærer. Nogle af dem blev meget rige. Det gjaldt fx Lysias, der levede omkring 400 f.v.t. Sammen med sin bror ejede han et stort værksted, hvor 120 slaver fremstillede skjolde. Lysias blev dog især berømt, fordi han var dygtig til at skrive taler. f Mange metoiker var håndværkere. På denne vase er afbilledet et skomagerværksted. En kvinde står på bordet og er ved at få taget mål til nye sko. Til højre står hendes mand. Det er sikkert ham, der bestemmer, hvordan skoene skal være. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 13

j En pædagog var slaven, der fulgte borgerens sønner i skole. Slaverne Omkring halvdelen af bystatens befolkning var slaver. De fleste var krigsfanger fra fremmede lande eller andre bystater. En ung, sund og stærk slave kunne koste et beløb, der svarer til 200.000 kr. En slave havde ingen rettigheder. Han eller hun var ejet af bystaten, en borger eller en metoik. Ejeren kunne behandle sin slave, præcis som han ville. De fleste slaver havde det dog langt bedre end de sorte slaver i 1600-1700-tallet i fx de danske kolonier (se side 68). Slaverne havde fx ret til at tage ekstra arbejde og tjene penge. Det lykkedes for en del slaver at spare så meget op, at de kunne købe sig selv fri. Bystaten selv havde slaver. Nogle var opsynsmænd og sørgede for ro og orden. Andre var sekretærer og lærere. Enkelte fik betroede stillin- ger, som fx Pasion, som levede omkring år 400. Han var regnskabsfører for sin ejer, som han skaffede store fortjenester. Som belønning gav ejeren Pasion hans frihed. Pasion blev selv bankejer, og han købte et værksted, hvor mange slaver ar- aristoteles om slaver Aristoteles (384-322 f.v.t.) var en berømt græsk filosof. Han skrev bl.a. følgende om slaver, som han selv havde 15 af : De, som er så meget forskellig fra andre mennesker, som sjælen er fra legemet og et menneske fra et vildt dyr, er fra naturens hånd slaver. n Billedet på lerpladen viser slaver, der arbejder i en lergrav. Til venstre løfter en slave en kurv fyldt med ler op til en anden slave. Krukken, der hænger i midten, indeholder vin til slaverne. 14 HIT MED HISTORIEN!

bejdede. Pasion blev meget rig. Han gav bystaten en stor sum penge. Til gengæld gjorde bystaten ham til borger. Da Pasion blev gammel, forærede han værkstedet og banken til en af sine slaver. De fleste af borgernes og metoikernes slaver var dog tjenestefolk, der lavede mad, passede hus og børn. Ordet pædagog kommer fra det græske ord paidagõgós, som var den slave, der fulgte borgerens søn i skole. Ca. 1/3 af slaverne arbejdede i sølvminerne. Og de havde det hårdt. At blive dømt til arbejde i en sølvmine kunne også være en straf. Kvinderne skrev, at kvinder ikke spiste så meget, fordi de ikke arbejdede så fl ittigt som mændene. j En slave arbejder på en virksomhed, der fremstiller hjelme. En kvindes plads var i hjemmet, som hun holdt for sin mand. Husene var bygget, så mænd og kvinder levede adskilt. Mændenes afdeling lå Mændene, borgerne, bestemte i bystaten. Kvinderne havde ikke noget at skulle have sagt. Tekster fra det gamle Grækenland viser, at mændene mente, at kvinderne havde dårlige egenskaber. Kvinder blev beskrevet som misundelige, at de ville skændes, de var ondskabsfulde og løgnagtige. Den græske filosof Aristoteles, der levede i 300-tallet f.v.t., hunden og spejlbilledet Æsop var slave omkring år 500 f.v.t. Han skrev et stort antal fabler. Det er små historier med en morale, hvor dyr er hovedpersoner, fx : En hund passerede en plankebro over et vandløb med et stykke kød i munden, da den kom til at se sit eget spejlbillede i vandet. I den tro at det var en anden hund med et stykke kød, der var dobbelt så stort, slap den sit eget og for løs på den anden hund for at få det større stykke. Men naturligvis fik den ikke fat i no- gen af delene, fordi det ene stykke kød kun var et spejlbillede, og det andet blev ført bort af strømmen. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 15

n r Kvinderne stod for det huslige arbejde. Her ses kvinder, der tørrer tøj og forarbejder uld. tættest ved porten til gaden, mens kvinderne var henvist til rum længere inde i huset, hvor børnene også holdt til. Nu om dage er ægtefællerne som regel nogenlunde jævnaldrende. Sådan var det ikke i det gamle Grækenland. Her var det almindeligt, at kvinden blev gift, når hun var 15 år og manden skulle helst være fyldt 60 år. Den gifte kvinde stod for husholdningen og ledede husslavernes arbejde. Hendes vigtigste opgave var at føde manden sønner. Det var væsentligt for manden at vide, at han var faren til de børn, hans kone fødte. Derfor blev kvinderne holdt hjemme. Var det nødvendigt for dem at forlade huset, blev deres færden nøje overvåget. Manden måtte godt dyrke sex uden for ægteskabet. Han kunne have et forhold til en slave eller gå til en prostitueret. Homoseksuelle forhold var også almindelige. Som regel var det forhold mellem midaldrende og unge mænd. 16 HIT MED HISTORIEN!

Elskerinder har vi for vores fornøjelses skyld, slavinder til det daglige behov, men hustruer har vi til at føde vores lovlige arvinger og den trofaste ledelse af vore hjem. Euripides (485-406 f.v.t.) var en af Athens mest berømte skuespilforfattere. Han skrev bl.a. Medea, som handler om kvindernes forhold i bystaten. Mon ikke de mandlige tilskuere blev provokeret, når hovedpersonen sagde følgende : Det er en kendsgerning, at af alle levende væsener, vi kvinder lider mest af alle. Vi må betale uhyrlige summer for en mand. Bagefter bliver han vores herre, og hvis han er ond, kan vi ikke gøre noget ved det ud over at lide i stilhed og fortvivlelse. n Det var kvindens vigtigste opgave at opvarte manden. græske mænd om kvinder Efter en blodig krig, hvor mange mænd var dræbt og mange kvinder var derfor blevet enker, holdt den athenske politiker Perikles (ca. 495-429 f.v.t.) en tale. Han kom bl.a. ind på enkernes situation : Måske jeg også skulle sige nogle ord om de pligter, som påligger de kvinder, som nu er blevet enker. Alt, som bør siges, kan sammenfattes i et råd. Det vil tjene dem til ære, om de kan leve op til, hvad guderne har skabt dem til. Og den største ære for en kvinde består i, at mænd taler mindst muligt om hende hvad enten det er ros eller ris. Politikeren Demostehenes (384-322 f.v.t.) sagde bl.a. følgende om kvinder : Hvis vores mand er god, er livet misundelsesværdigt. Men hvis ikke, er døden bedre. Og de fortæller os, at vi kvinder lever sikkert derhjemme, mens mænd møder farer i krigene. Fjolser! Jeg vil hellere være tre gange i frontlinien end føde et barn. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 17

Børnene I u-lande dør mange børn kort tid efter, at de er født. Sådan var det også i det gamle Grækenland. Men selv om barnet overlevede fødslen, kunne faren bestemme, at det skulle sættes ud. Dvs. at det blev lagt uden for byen, hvor det døde af sult eller blev ædt af vilde dyr. Det var ofte af økonomiske grunde, at børnene blev sat ud. Jo flere drenge, der var i fami- lien, des flere var de om at dele arven. Og der skulle betales medgift til pigerne, når de blev giftet bort. Med mange piger var det en udgift, der kunne gøre familien fattig. En anden grund til, at faren bestemte, at barnet skulle sættes ud, kunne være, at det havde synlige handicap, eller at faren mente, at det så underligt ud. Børnene, der fik lov til at leve, n Figurerne viser undervisning i harpespil, læsning og skrivning. var sammen med husets kvinder, indtil de var 6-7 år gamle. Herefter begyndte pigerne at lære at blive hustruer. Dvs. de lærte at lede husholdningen, lave mad og sy ikke mindst, hvordan de skulle gøre manden tilpas. Drengene kom i skole. Forældrene betalte for undervisningen. I skolen blev drengene undervist i ét fag ad gangen. Først læsning, skrivning samt regning. Dernæst havde de musik. Når drengene var 12-14 år, blev idræt det vigtigste fag. Undervisningen fandt sted i idrætsanlæg, der blev kaldt gymnasion. Det kommer af det græske ord gymnos, der betyder nøgen. Det skyldes, at eleverne faktisk var nøgne, når de udøvede atletikdiscipliner som løb, brydning, boksning, spring og kast med diskos og spyd. j Vaser med billeder af unge mænd, der øver brydning og længdespring. 18 HIT MED HISTORIEN!

videregående uddannelse Havde forældrene råd og havde den unge mand evner til det, kunne han læse videre. Meget af den kunst og videnskab, vi kender i dag, blev udviklet i det gamle Grækenland. Det gælder fx skuespil, historie, matematik, astronomi, lægekunst og filosofi. Her er nogle eksempler : I en retvinklet trekant er hypotenusens kvadrat lige med summen af kateternes kvadrater. a 2 +b 2 = c 2 Pythagoras (omkring 570-500 f.v.t.) Hippokrates (omkring 469-399 f.v.t) var læge. Han skrev flere bøger om behandling, bl.a. : Om knoglebrud og ledemod og Om epidemier. Et stof kan ikke blive ved med at deles. Til sidst har man en lille partikel. Den kalder jeg et atom, som betyder noget, der ikke kan deles i mindre enheder. Demokrit (omkring 460-370 f.v.t.) n Scene fra et sygehus omkring år 400 f.v.t., hvor lægen er på besøg. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 19

Fra eleverne var omkring 15 år, blev de også undervist i andre fag som filosofi på gymnasionerne. Når drengen fyldte 18 år, blev han registreret som borger i bystaten. I de næste par år trænede han som soldat. perikles og demokratiet Perikles (ca. 495-429 f.v.t.) spillede en vigtig rolle i udviklingen af demokratiet i den athenske bystat. Han skrev bl.a. følgende om demokratiet : Den statsform, vi har, er ikke en efterligning af vores naboers love ; nej, vor statsform er snarere selv et eksempel for andre end andres for os. Og ser man på dens navn, så kaldes den demokrati, fordi statsstyrelsen ikke er lagt i et mindretals, men i et flertals hæn- der. Folkeforsamlingen den tids Folketing I forhold til mange andre stater er Danmark med sine ca. 5,2 mio. indbyggere et lille land. Men der er alligevel for mange til, at alle voksne danskere kan være med til at lave lovene på samme måde som i Athen for 2.500 år siden. I stedet må alle voksne nøjes med at vælge de mennesker, der skal sidde i Folketinget og kommunalbestyrelserne. I Grækenlands små bystater var der ikke flere borgere, end at de kunne være med til at styre direkte. Den demokratiske måde at styre og leve på opstod i Athen. Herfra overtog andre græske bystater ideen. Folket, der herskede, bestod dog kun af borgerne. Deres vigtigste forsamling var Folkeforsamlingen. I Athen mødtes den omkring 40 gange om året på højdedraget Pnyx ved Akropolis (borgen). Alle 35.000 borgere i n Monumentet for de ti fyle-helte stod på torvet i Athen. Soklen blev brugt som en opslagstavle for byen. bystaten Athen havde ret til at deltage. Men på grund af arbejde og afstand kunne man ikke møde hver gang. Til hvert møde var der typisk omkring 5.000 deltagere. Der blev lukket for adgang til mødet, når 6.000 havde indtaget deres pladser på træbænke. Hvert møde havde en dagsorden med 10-15 punkter. Ét punkt kunne være en borger, der ønskede at bygge et nyt hus. Et andet byens teater, som skulle repareres. Mødet startede ved daggry og sluttede som regel ved middagstid. Hvert fjerde møde var ofte længere og blev ved, til det blev mørkt. Når mødet sluttede, fik hver deltager udbetalt et beløb, diæt. Ordet betyder dagløn. Dagsordenen blev slået op på torvet fem dage før mødet. Den var udarbejdet af prytanerne, som var 50 borgere fra rådet på 500 med- lemmer. De 50 prytaner havde opgaven 1/10 af året. 20 HIT MED HISTORIEN!

demokratiet i athen i 400-tallet f.v.t. Herefter overtog 10 andre medlemmer af rådet hvervet som prytaner. Medlemmerne af rådet var valgt ved lodtrækning blandt borgere, der var fyldt 30 år. Mødelederen og en række udvalg var også valgt ved lodtrækning. Lige før Folkeforsamlingen mødtes, fandt man ved hjælp af lodtrækning ni borgere, der skulle lede selve mødet. Folkeforsamlingen var en slags stormøde. Alle havde ret til at sige deres mening. Det var dog kun de mest veltalende, der tog ordet. Når de, der ønskede det, havde udtalt sig, traf man beslutning ved afstemning. Det foregik ved håndsoprækning, og mødelederen skønnede, hvad der var flertal for. Fol- keforsamlingen kunne træffe beslutninger i alle sager, og den valgte bystatens øverste embedsmænd. Domstolene I Folkeforsamlingen bestemte flertallet. Men det er jo ikke sikkert, at flertallet traf den rigtige beslutning. Hvis en borger havde stillet et dårligt forslag i Folkeforsamlingen, kunne andre borgere stævne ham ved Folkedomstolen. Domstolen kunne idømme forslagsstilleren en straf også selv om hans forslag var vedtaget af Folkeforsamlingen. Domstolene afgjorde også almindelige retssager. Retssagerne blev afviklet på torvet. Langs kanten af torvet var opstillet tavler med lovene, så alle kunne læse dem. Til hver retssag blev udtrukket et ulige antal dommere. På den måde var man sikker på, at sagen blev afgjort. Afhængigt af sagens alvor var der fra 201 og op til 1501 medlemmer af hver domstol. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 21

En sagsøger var en borger, der ønskede, at domstolen skulle afgøre en sag. Den sagsøgte var den borger, som sagsøgeren rejste sagen mod. Sagsøgeren var selv anklager, og den sagsøgte forsvarede sig selv. Parterne kunne også betale for en sagfører, r som talte for dem. Sagsøgeren og den sagsøgte kunne hver især føre vidner, og de havde lige lang taletid. Sagens størrelse bestemte længden af taletid, som blev målt ved hjælp af et vandur. Når dommerne skulle afgive deres stemme, foregik det hemmeligt. Man brugte små bronze- eller lerstykker, der viste, om dommerne stemte for, at den anklagede skulle frigives eller straffes. Sagen blev afgjort, ved at stemmerne blev talt op. Dommerne havde ingen juridisk uddannelse. Ved retssager nu om dage medvirker altid en dommer, der er uddannet jurist. Nutidens domstole minder dog om oldtidens. Også i dag har alle ret til at overvære de fle- ste retssager. Der er en forsvarer og en anklager. Og ofte er helt almindelige mennesker med til at dømme i retssager som domsmænd eller nævninge. Alle mellem 18 og 70 år, der har dansk statsborgerskab, og som ikke er straffet og har helbred til det, kan blive valgt som domsmand eller nævning. Domsmænd dømmer sammen med dommeren. I alvorlige sager afgøres sagen, ved at 12 nævninge stemmer om det. j Vandur. Den øverste krukke var fyldt med vand. Når taletiden begyndte, trak en slave en lille prop ud, og vandet løb ud i den anden krukke. Krydserne angiver mængden af vand i karret. 22 HIT MED HISTORIEN!

f Hver dommer havde to stemmehjul. Det ene var massivt, og det andet havde hul igennem. Afleverede dommeren det massive hjul, stemte han for, at den anklagede var uskyldig. Det andet var en stemme for, at den anklagede var skyldig. Når dommeren lagde sin stemme i stemmeboksen, holdt han på akserne. Så kunne ingen se, hvad han havde stemt. lodtrækning Lodtrækning var almindelig i Athen. Det er der flere grunde til. Athenerne mente, at når man var flere borgere om en opgave, kunne den løses. Og når de, der bestemte, var valgt ved lodtrækning for en kort periode, undgik man, at magten blev samlet hos én eller nogle få. Det spillede også en rolle, at grækerne troede på skæbnen. Dvs. de mente, at guddommelige kræfter havde fastlagt, hvordan ens liv ville forme sig, og hvordan samfundene ville udvikle sig. Derfor ville de guddommelige kræfter også sørge for, at en lodtrækning var retfærdig. Når grækerne skulle tage store beslutninger, opsøgte de orakler for at få svar på, hvad der var klogt at gøre. Ofte brugte oraklerne forskellige former for lodtrækning for at give svar. n Oraklet i Delfi var et af de kendteste. Folk troede, at guden Apollon talte gennem en præstinde. Nogle mener, at gasarter, der sivede op fra jorden, bragte hende i en rustilstand. Så sagde hun uforståelige lyde, som præsterne tydede som svar på spørgsmål. Her ses præstinden i en trance, inden hun videregiver sit orakel. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 23

kampen om norden Ilden knitrede i kahyttens ildsted. Havnen i Flensborg gav læ for efterårsvinden. Skibet duvede kun let og fik tømmeret og tovværket til at knirke svagt. Ellers var der tavst i kahytten, hvor tællelysenes fl akkende skær dannede sære fi- gurer på væggene. Et par hofdamer sad stille på deres stole. Kammerpigerne listede, når de med en hvisken var sendt af sted efter et eller andet. Dronning Margrete havde forlangt absolut ro. Hun lå syg i en seng, der var redt op i kahytten. Lægen havde været der og ville give hende noget lindrende. Men Margrete havde afslået. Hun vidste, at hendes tid var kommet. I forgårs havde hun opdaget de mørke pletter i armhulerne. Så fik hun feber, og den blev hurtigt værre. Præsten havde givet hende den sidste olie. Nu kunne hun end ikke læse i Bibelen. I en drøm havde Margrete set Jomfru Maria. Derfor vidste hun, at Gud havde kaldt hende til sig. Margrete var parat til at dø. For nogle år siden var hun blevet optaget som søster i klosteret i Vadstena. Så var hun sikker på at blive frelst. Også selv om hun ikke havde levet som nonne, men var fortsat med at hjælpe sin plejesøn Erik af Pommern med at regere. Margretes bedste veninde Ingegerd var abbedisse i klosteret. De havde kendt hinanden, siden Ingegerds mor Märta var ansat ved hoffet til at tage sig af Margretes uddannelse og opdragelse. Og dengang var Margrete endda dronning af Norge. Hun huskede den store fest i København, hvor hun som 10-årig blev gift med den norske kong Håkon. Hun havde ikke tænkt så meget over det. Og det varede da også fem seks år, før hun og Håkon levede som mand og kone. 24 HIT MED HISTORIEN!