viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013



Relaterede dokumenter
tilvækst) Gennemslag i produktionen

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

viden vækst balance ÅRsbeRetning

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Smågriseproducenterne

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

Succes med slagtesvin Søren Søndergaard, Næstformand VSP

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

Rentabilitet i svineproduktion

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

Slagtesvineproducenterne

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

Slagtesvineproducenterne

Smågriseproducenterne

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

Smågriseproducenterne

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

Tema. Brug værktøjerne

Smågriseproducenterne

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

for smågriseproducenterne

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

Dyrevelfærd i Svinesektoren

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

Erdedanskesøerblevetforstore?

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Integrerede bedrifter

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Avl for moderegenskaber

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Slagtesvineproducenterne

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

SEGES Videncenter for Svineproduktion ÅRSBERETNING Videncenter for Svineproduktion

Stil skarpt på poltene

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018

Fakta om den danske svinebranche

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Korrekt fodring af polte

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Udnyt dine data og boost soholdet

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

Fremtidens Avl. DanBred

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

- så den kan passe 15 grise

Rentabilitet i svineproduktion

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Transkript:

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258

Forord året der gik SIDE 1 Bedre økonomi De senere år har der været en del usikkerhed med hensyn til udviklingen i foderpriser og svinekødspriser. Heldigvis er der nu udsigt til et år med lavere foderpriser og stabilt høje svinekødspriser, så forhåbentlig vil vi se en bedring i svineproducenternes økonomi for fjerde år i træk. Det er stadigvæk meget vanskeligt at få finansieret nye investeringer i svineproduktionen. Der ligger faktisk en del miljøgodkendelser, som ikke udnyttes på grund af manglende backup fra pengeinstitutterne. Eksporten af smågrise stiger fortsat og nærmer sig efterhånden 10 mio., og det er først og fremmest den meget flotte udvikling i grise pr. årsso, der er årsag til den øgede eksport. Der er ganske enkelt ikke nok slagtesvinepladser i Danmark til alle de smågrise, der bliver lavet. Men situationen forværres naturligvis af nedslidningen af de eksisterende anlæg uden, at de erstattes af nye slagtesvinestalde. Nye stalde er nødvendige, hvis det faldende antal slagtninger skal vendes til et stabilt eller stigende niveau. Tro på fremtiden En stor spørgeundersøgelse blandt de danske svineproducenter viser, at der stadig er stor lyst og vilje til at investere i fremtiden. Det gælder også investeringer i nye slagtesvinestalde, men der er dog en betydelig bekymring for, at de danske rammebetingelser med særlige miljø- og dyrevelfærdskrav i spidsen vil udhule konkurrenceevnen, samtidig med at man fx kan se en betydelig momsfordel i Tyskland og tilskudsordninger i Sverige. Den danske svinesektor kan melde 100 % klar i f.t. reglerne om løsgående drægtige søer i 2013. Tallene fra dyrevelfærdskontrollerne i Danmark viser, at der er fremgang for dyrevelfærden over en bred kam. Alligevel varsler Fødevareministeren ny dansk enegang med lovgivning og krav om løsgående søer i løbeafdelingen fra 2015 ved nybyggeri. Og selvom brugen af antibiotika ligger meget lavt i dansk svineproduktion, er der overvejelser om stramninger. Vigtigt med smittebeskyttelse Antallet af svinebesætninger med MRSA er i stigning og må betragtes som et arbejdsmiljøproblem, der skal håndteres efter de anbefalede hygiejneregler. Alle, der arbejder med svin, kan være bærere af MRSA. Det er vigtigt at oplyse i en behandlingssituation. Hygiejneregler - og i det hele taget smittebeskyttelsesregler - bør være standard i enhver dansk svineproduktion. Svineproducenterne bruger i fællesskab betydelige summer på sikkerhedsvask af transportbiler, der kører ind i Danmark. Men det kan ikke siges for tit. Det er den enkelte landmands ansvar og opgave at holde nye sygdomme væk fra besætningen. Senest har vi set nogle tilfælde af Salmonella Cholerasuis optræde i Danmark. Sygdommen er kendt i det østlige Europa og kan give betydelige produktionstab. Den er slem nok i sig selv, men havde det været svinepest, ville det have været ødelæggende for eksporten og dermed alle svineproducenters økonomi. DanAvl i fortsat fremgang Salget af gener fra DanAvl er en succeshistorie med stærkt stigende eksport, og DanAvl er i dag et af de største brands i verden indenfor svineavl. Det sikrer betydelige genafgifter, der i stigende grad er med til at finansiere Videncenter for Svineproduktions (VSP) forsknings- og udviklingsarbejde. Ikke kun med hensyn til avlsarbejdet, men også indsatsen på de øvrige faglige områder. Konkurrenceevnen er intakt For få år siden var 35 grise pr. årsso et uopnåeligt mål, som alle vores afdelinger fik som opgave at arbejde for. Der skulle forberedes faglige anbefalinger på alle områder. Fodring af søerne, reproduktion, splitmalkning, ammesøer, nye farestier, reduktion af pattegrisedødelighed mv. Nu er anbefalingerne gennemtestede, og der er klare pasningsanvisninger, så det genetiske potentiale fra DanAvl-soen med mange levendefødte pattegrise kan håndteres professionelt. Ifølge den seneste opgørelse lavede de fem bedste besætninger alle over 35 grise pr. årsso, og det gennemsnitlige niveau er nu på 29,6 grise pr. årsso. Denne fremgang holder liv i dansk svineproduktions konkurrenceevne, der på trods af det høje danske omkostningsniveau ligger helt i top i Europa. Og faktisk er forskellen i forhold til konkurrenter som USA, Canada og Brasilien indsnævret betydeligt de senere år. Godt hjulpet på vej af stigende foderpriser også i disse lande. Tak for i år VSP s arbejde er baseret på et tæt samarbejde med svineproducenter, rådgivere, dyrlæger, firmaer, universiteter og ministerier mv. Uden dette samarbejde ville det ganske enkelt ikke være muligt at gennemføre de mange aktiviteter og forsøgsog udviklingsprojekter, som man kan læse mere om her i årsberetningen eller på www.vsp.lf.dk. Det er et unikt system, som mange andre lande kigger misundeligt på, hvorfor der er al mulig grund til at sige tak til alle for samarbejdet i det forgangne år. Tilskud fra bl.a. Svineafgiftsfonden, Promilleafgiftsfonden og Højteknologifonden samt NaturErhvervsstyrelsen herunder Landdistriktsmidler er også med til at finansiere vores projekter. Med venlig hilsen Lindhart B. Nielsen/Nicolaj Nørgaard Videncenter for Svineproduktion

BESTYRELSEN FOR LANDBRUG & FØDEVARER, SVINEPRODUKTION VALgt AF LANDBRUG & FØDEVARER - PRIMÆRBESTYRELSE Formand, gårdejer Lindhardt Nielsen Gårdejer Niels Vestergaard Salling Husmand Ejnar Kirk Thomsen VALgt AF LANDBRUG & FØDEVARER - Danske Svineslagterier Næstformand, gårdejer Erik Larsen Gårdejer Palle Joest Andersen Gårdejer Michael Møller VALgt AF LANDSFORENINGEN AF DANSKE SVINEPRODUCENTER Gårdejer Henrik Mortensen Gårdejer Torben Lundsgaard Gårdejer Peter Kjær Knudsen REGIONSVALgt AF SVINEPRODUKTIONSUDVALGENE DIREKTØR Gårdejer Peter Sommer Jensen Region 3 (Nord- og Midtjylland) Gårdejer Søren Søndergård Region 2 (Fyn, Syd- og Sønderjylland) Gårdejer Niels Aagaard Jørgensen Region 1 (Østlige øer) Direktør Nicolaj Nørgaard Videncenter for Svineproduktion

Indholdsfortegnelse SIDE 3 Side Forord Året der gik.................................................... 1 Bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion.......................... 2 Indholdsfortegnelse.................................................... 3 VSP - strategi og budget................................................4-5 Produktion og strukturudvikling........................................... 6 Investering i slagtesvinestalde............................................. 7 Udvikling i produktivitet................................................. 8 Udvikling i produktionsøkonomi........................................... 9 DB tjek sohold og DB tjek slagtesvin....................................... 10 Avlsfremgang og omsætning.......................................... 11-13 Avlsprojekter......................................................14-16 KS og reproduktion.................................................17-18 Fodring af søer.................................................... 19-20 Hangriseproduktion................................................... 21 Nye aminosyrenormer til diegivende søer og slagtesvin......................... 22 Vådfoder........................................................... 23 Hjemmeblanding...................................................24-25 Foderblandinger og -kvalitet.......................................... 26-27 Natur og landbrugskommissionen, Ny husdyrsregulering........................ 28 Miljøregulering (10 års vejrdata / Normtal ved anmeldeordning m.m.)............... 29 Punktudsugning...................................................30-31 Miljøteknologi.....................................................32-33 Løsgående gylte og søer..............................................34-35 Farestier indretning og teknik........................................ 36-37 Slagtesvinestalde...................................................38-39 DANISH........................................................... 40 Dyrevelfærd regler og kontrol........................................... 41 Mavesår og andre sygdomme......................................... 42-43 Antiobiotikaforbrug og resistens........................................44-45 SPF - sundhed og diagnostik............................................. 46 Kliniske afprøvninger og PRRS............................................ 47 STRATEGI ØKONOMI AVL KS OG REPRODUKTION ERNÆRING MILJØ STALDE VELFÆRD SUNDHED 35 grise pr. årsso................................................... 48-50 MANAGEMENT Friland og økologi..................................................... 51 Management, styring og ledelse.......................................... 52 Informations- og kommunikationsteknologi.................................. 53 Udviklingssamarbejdet Svin............................................. 54 Image og rekruttering.................................................. 55 Publicerede resultater 2012-2013......................................... 56 Stikord............................................................. 57 INFORMATION

3 VSP - strategi og budget strategi Om VSP Videncenter for Svineproduktion (VSP) er en del af Landbrug & Fødevarer (L&F) og har ca. 155 medarbejdere. Opgaverne og aktivitetsniveauet i VSP er besluttet af Bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, der består af 12 svineproducenter, der repræsenterer følgende parter: 3 udvalgt af Primærbestyrelsen, Landbrug & Fødevarer 3 udvalgt af Danske Svineslagterier, Landbrug & Fødevarer 3 udvalgt af de tre regioner for de lokale svineproduktionsudvalg 3 udvalgt af Landsforeningen af Danske Svineproducenter Budget og indtægtsgrundlag Aktiviteterne i VSP bliver dækket af en lang række forskellige indtægtskilder. En meget vigtig indtægtskilde er tilskud til forsknings- og udviklingsarbejdet i VSP. En lang række af de faglige projekter opnår støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Men også GUDP og højteknologifonden giver vigtige bidrag. Strategi Der er lavet ny strategi for VSP for perioden 2014 2018 med følgende hovedområder: Konkurrencekraft Miljø Dyrevelfærd Dyresundhed og fødevaresikkerhed Viden i arbejde Politik og image Strategien er blevet til på baggrund af en omfattende spørgeundersøgelse og en række møder med yngre svineproducenter med større besætninger. Der var en række synspunkter og ønsker, som blev fremhævet af rigtig mange svineproducenter: Der efterlyses øget politisk indsats (Licence to produce) og arbejdet for et bedre image for moderne svineproduktion skal ske i langt større grad end nu. Der er meget stor opbakning og tilfredshed med VSP s faglige arbejde og betalingsvilligheden til VSP er intakt. Men VSP må gerne have mere kant og være tættere på svineproducenterne. VSP skal stadig være til for danske svineproducenter i Danmark. VSP må meget gerne samarbejde internationalt, men der er ikke ønske om et fælles europæisk udviklingscenter for svineproduktion. På dyrevelfærdsområdet er det vigtigt, at VSP holder et højt fagligt niveau og udvikler staldene. Men udviklingen skal være markedsdrevet i stedet for at Danmark altid skal være i front lovgivningsmæssigt. Der er meget stor usikkerhed om investeringer i miljøteknologi. VSP s afprøvning skal give et bedre grundlag for at bedømme holdbarhed, økonomi og effekt. DanAvl har stor succes VSP organiserer og leder avlsarbejdet i DanAvl og opkræver i kraft af dette genafgifter. Jo mere der sælges i udlandet desto mere tjener VSP. De stigende genafgifter har gjort det muligt at nedsætte svineproducenternes betaling til Svineafgiftsfonden. For at styrke salg og markedsføring er der vedtaget en ny offensiv strategi for DanAvl. Målet er at gøre DanAvl blandt de to-tre største aktører på det globale avlsdyrmarked. Nye projekter 2014 Alternative proteinkilder til økologiske grise Avlsudvikling tre nye egenskaber Mave- tarmsygdomme og foderudnyttelse Fodring efter ydelse Økonomisk optimal syretildeling PIFT polte i form til faring Soen i form til korte faringer Ekstra fibre i foder til søer Ny slagtesvinestald og -sti Vandforbrug Data online Rensning af punktudsugningsluft Optimering af gyllebehandling Luftrensning og algeproduktion Dimensionering af klima- og ventilationsanlæg Høj fytasedosis Reduceret brug af zink og kobber Hangriselugt analyser IUGR-grise delfingrise Koncept-farestalden til store kuld Strøm Halebid og unormal adfærd Detaljer i farestien Alternativer til halm Servicetjek af SPF systemet Universel sundhedsovervågning Det rigtige antibiotika Reduktion af MRSA 398 Minus 30 foderenheder pr. gris Hyoakademiet 2016 Tættere på svineproducenterne Spørgeundersøgelse VSP har gennemført en stor spørgeundersøgelse, hvor 600 svineproducenter har svaret på deres forventning til fremtiden og VSP. Det var tydeligt, at der stadig er et ønske og en forventning om at etablere slagtesvineproduktion fremover.

VSP - strategi og budget strategi SIDE 5 Det gælder både for mange slagtesvineproducenter, der ønsker at udvide produktionen, men også for de specialiserede soholdere, hvor mange ønsker at etablere slagtesvineproduktion i de kommende år. Figur 1 - Dyrlægerne betragtes som en vigtig informationskilde, men faktisk er det lidt overraskende, at lidt over en femtedel af producenter ikke har dyrlægen blandt de fem vigtigste kilder. VSP's hjemmeside www.vsp.lf.dk 42 Tak til alle, der har deltaget i spørgeundersøgelsen. Manualer på VSP's hjemmeside VSP's nyhedsmail 18 17 Valg af faglig viden En del af spørgeundersøgelsen handlede om, hvordan svineproducenterne får ny faglig viden. Som det fremgår af figur 1 er dyrlægen en af de vigtigste informationskilder, men man kan se, at de landbrugsfaglige blade også er en vigtig informationskilde. Landbrugsavisen Fagmagasiner SVIN, Hyologisk mv. Øvrig fagpresse (Effektivt Landbrug, Maskinbladet mv.) Landsforeningens infosystemer Ugefax, Svineproducenter mv. Kongres 20 27 38 59 59 For VSP har det altid været vigtigt at få viden ud at arbejde, og i princippet har det ikke været afgørende, om det sker gennem den ene eller anden kanal. Bare den faglige viden når ud og bliver brugt. Og af spørgeundersøgelsens svar kan man se, at det gør den. Stort set alle svineproducenter er klar over, at de jævnligt får nye informationer og viden fra VSP. Andre møder Brug af svinerådgivere Brug af dyrlæger Firmarådgivere (foderstof-, slagterirådgivere osv.) Brug af ERFA-grupper 12 26 40 52 0 25 50 75 100 78 Alligevel er det ærgerligt, hvis ikke alle professionelle svineproducenter og deres medarbejdere bruger VSP s hjemmeside, som man kan betragte som svinesektorens arkivsystem. Der er mange nyttige informationer, manualer og instruktioner. Og på flere sprog. Helt konkret er det besluttet at gøre en ekstra indsats for at gøre de faglige informationer så let tilgængelige som muligt. Det gøres under sloganet VSP skal tættere på svineproducenterne.

3 Produktion og strukturudvikling ØKONOMI Strukturudvikling Produktion Tabel 1 - Eksportdestination smågrise 2011- Ifølge Danmarks Statistik var der i 2012 I 2012 var det gennemsnitlige antal årssøer i Danmark ca. 1,03 mio. stk. I forhold 2012 i % andel af samlet eksport. 4.181 svinebedrifter, hvilket var ca. 10 % færre end i 2011. til 2011 var der tale om et fald på ca. 2 %. Ifølge VSP havde de integrerede bedrifter i gennemsnit 436 årssøer. Bedrifter med søer alene havde 661 årssøer. De specialiserede sobedrifter havde i 2012 ca. 43 % af alle søer. Ca. 47 % af alle svinebedrifter havde kun slagtesvineproduktion; de leverede ca. 5.800 slagtesvin i gennemsnit i 2012. De rene slagtesvinebedrifter producerede ca. 60 % af alle slagtesvin i 2012. Figur 1 - Udvikling i Danmarks sobestand 1998-2013 Søer i 1000 stk. 1.200 1.150 1.100 1.050 1.000 950 900 Sobestand Faldet skyldes dels dårlig produktionsøkonomi og dels krav om løsdrift i soholdet. Man skal dog tilbage til tiden før 2001 for at finde en så lille sobestand i Danmark. Udviklingen i produktion af svin i Danmark, samt antal slagtesvin slagtet i Danmark, fremgår af figur 2. I 2012 var produktion af svin på 29 mio. stk. ifølge Danmarks Statistik. Der var tale om et lille fald i forhold til året før på ca. 1,2 %. Glidende års gns. 1998 1998 1999 2000 2001 2001 2002 2003 2004 2004 2005 2006 2007 2007 2008 2009 2010 2010 2011 2012 2013 Land 2012 2011 Tyskland 68,6 72,1 Polen 21,6 17,0 Tjekkiet 3,7 3,9 Italien 3,3 3,9 Holland 1,3 0,9 Andre 1,6 2,0 Antal slagtesvin faldt til 19 mio. stk., hvilket var 6,7 % færre end i 2011. Eksporten af smågrise Med en stort set uændret sobestand, stigende antal fravænnede grise pr. årsso, som stiger mellem 0,5 til 0,8 hvert år, og et faldende niveau for slagtninger af slagtesvin herhjemme, stiger eksporten af levende grise til udlandet. Eksporten af smågrise under 50 kg levende vægt steg fra 8,0 til 9,2 mio. stk fra 2011 til 2012 iflg. Svineafgiftsfonden. Det er fortsat Tyskland, som er hoveddestinationen for eksport af danske smågrise. Tyskland aftog ca. 68 % af den samlede smågriseeksport i 2012. I 2012 boomede eksporten af smågrise til Polen, som steg fra 1,4 mio. til 2,1 mio. smågrise. Figur 2 - Udviklingen i svineproduktion i Danmark 1990-2012 Mio. stk. Slagtesvin slagtninger i DK Svine produktion i alt DK 35 30 25 20 15 10 5 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Polens samlede andel af den danske smågriseeksport steg fra 17 til 22 % iflg en opgørelse fra Landbrug & Fødevarer. Danmark fastholder stor set sobestanden med et lille fald på ca. 2 % efter 2013-kravet. Fortsat stigende produktivitet pr. so målt i producerede smågrise Deraf den stigende eksport af smågrise

Investering i slagtesvinestalde økonomi SIDE 7 Nye slagtesvinestalde Der investeres for lidt i slagtesvinestalde i Danmark. Behovet for nye stipladser er ca. 200.000 årligt. Figuren viser forholdet mellem behovet for investeringer i slagtesvinestalde i forhold til de investeringer, som regnskaberne viser, der er foretaget i det pågældende år. Behovet for investeringer er skønnet ud fra leverede svin ifølge regnskaberne og er for rene slagtesvinebedrifter. I 2012 stod disse for ca. 60 % af de leverede slagtesvin i Danmark. Investeringsniveauet er i 2012 nede på 40 % af det skønnede behov for denne type bedrifter. Det lave investeringsniveau betyder, at antallet af slagtesvinepladser falder med faldende slagtesvineproduktion til følge. Hvordan øges investeringerne En afregningspris, som ligger over nulpunktsomkostningerne, vil automatisk øge investeringslysten. År 2006 var sidste år med positiv rentabilitet for en gennemsnitlig slagtesvineproduktion i Danmark. Som det fremgår af figuren, øgede det investeringerne kraftigt i 2007. Forbedring af rentabiliteten Der er i løbet det seneste år søsat flere aktiviteter, som skal forbedre rentabiliteten. Tilskud fra slagterier Andelsslagterierne indførte i 2012 en støtteordning, som giver 15 øre ekstra pr. kg i afregningspris de første fem år efter en ny slagtesvinestalds opførelse - dog til maks. 8.000 producerede svin årligt. Derudover kunne der opnås 7,5 øre pr. kg i støtte i fem år i ombygningstillæg for sostalde, som blev lavet om til slagtesvinestalde, ligeledes til maks. 8.000 producerede svin årligt. Ny miljøstøtteordning I Fødevareministeriets Miljøteknologiordning blev der i 2013 prioriteret 150 mio. kr. til etablering af mere miljøvenlige produktionsanlæg. Der kan opnås 40 % støtte til investering i et byggeprojekts støtteberettigede miljøelementer eksempelvis forsuringsanlæg, luftrensning, fasefodring, energivenlig ventilation, LED lys, vandbesparelse m.m. Den nye udvidede ordning kan betyde en støtte, som svarer til mellem 10-15 % af en stipladspris. Miljøstøtteordningen reducerer investeringen og dermed omkostningerne Rådgivningstiltag skal forbedre produktionsøkonomien i slagtesvineproduktionen Værdi i hele staldens levetid Ifølge VSP s beregninger betyder tilskud fra andelsslagterierne samt miljøtilskud, at der samlet set kan opnås en potentiel forbedring af rentabiliteten på ca. 10-12 kr. pr. slagtesvin. Dette er set over en 25 årig investeringshorisont, som må forventes at være en ny stalds levetid. Øvrige tiltag Potentialet i danske slagtesvin udnyttes ikke fuldt ud. Der er derfor lavet tre forskellige rådgivningstiltag, som skal øge produktionseffektiviteten i slagtesvineproduktionen med mindst 25 kr. pr. gris. DB tjek og landsgennemsnits E-kontrol viser, at der er et stort potentiale i mange besætninger, der ikke udnyttes Figur 1 - Forholdet mellem skønnet behov for investeringer og reelle investeringer i perioden 2006-2012 for danske slagtesvinebedrifter * 100 Index 200 150 Investerings index = 100*(investerings behov/reelt investeret) Status quo mellem nyinvesteringer og afgang (100) 100 50 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 År

3 Udvikling i produktivitet økonomi 10 års udvikling Værdien af produktivitetsudviklingen har de sidste 10 år været større i soholdet end blandt smågrise og slagtesvin. Figur 1 Værdien af produktivitetsfremgangen over de sidste 10 år er beregnet ud fra 0-punkts DB i juli 2013 for søer, smågrise og slagtesvin. Der er anvendt et marginalt DB på 263 kr. pr. fravænnet gris. For smågrise og slagtesvin er der anvendt værdier på hhv. 59 kr. og 150 kr. for fremgange på 1 FEsv pr kg tilvækst og værdi pr. 100 g daglig tilvækst på hhv. 11 og 13 kr. samt en værdi på hhv. 3,5 og 7,5 kr. pr. procentpoint døde grise for smågrise og slagtesvin. Figur 1 Index Indekseret udvikling i produktivitet 2003=100 190 170 150 130 110 90 70 50 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Sohold Fravænnet smågris Smågris Slagtesvin På basis af disse værdier er der beregnet et produktivitets DB for det enkelte år ud fra produktivitetsændringer i landsgennemsnitstallene. DB pr. årsso i juli 2013 er sat til 3.225 kr. pr. smågris 50 kr. og pr. slagtesvin 126 kr., som svarer til 0-punktsomkostningerne. Fra 2003 til 2012 steg antal fravænnede grise pr. årsso fra 24,6 til 29,6 stk. Produktivitets DB i 2003 korrigeret for forskellen på de fem grise bliver derved 1.910 kr. Forskellen svarer til, at produktivitets DB pr. årsso er øget med 70 %. Målt pr. fravænnet gris er produktivitets DB dog kun øget fra 78 kr. til 109 kr. pr. gris, svarende til 40 %. For smågris 7-30 kg er produktivitets DB øget fra 35 kr. til 50 kr., svarende til en stigning på godt 40 procent. For slagtesvin er produktivitets DB øget fra 110 kr. til 126 kr. en stigning på 13 %, Figur 2 Produktivitetsudviklingen for de bedste 25 % af besætningerne ligner gennemsnitsbesætningerne. De bedste 25 % sobesætninger har haft et produktivitets DB pr. årsso, der var på 623 kr. højere end gennemsnitsbesætninger, svarende til 25 %. Pr. fravænnet gris var produktivitets DB 14 kr. højere svarende til 15 %. I slagtesvineproduktionen er der markant større forskel i produktivitetsværdien mellem gennemsnitsbesætningerne og de 25 % bedste. Produktivitetsværdien har været 46 kr. højere i gruppen 25 % bedste besætninger, svarende til 39 %. I produktivitetsværdien er der indregnet værdien af den højere daglige tilvækst. Det indikerer, at der er et stort potentiale for at forbedre den gennemsnitlige produktivitet i slagtesvineproduktionen. Figur 3 og 4 Udviklingen i produktivitets DB er ens for gennemsnitsbesætningerne og de 25 % bedste. Det ses tydeligt, at afstanden mellem gennemsnit og bedste gruppe er mindre i sobesætningerne end i slagtesvinebesætningerne. Det viser, at spredningen i produktivitets DB er større i slagtesvinebesætninger end i sobesætninger, og at der er et stort potentiale for at forbedre produktivitets DB. Figur 2 Index 170 150 130 110 90 70 50 Figur 3 Kr. 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 Figur 4 Kr. 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 70 Indekseret udvikling i produktivitet for 25% bedste besætninger 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Sohold Fravænnet smågrs Slagtesvin Udvikling i DB pr årsso 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 DB pr årsso DB pr årsso +25 Udvikling i DB pr slagtesvin 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 DB pr slagtesvin DB pr slagtesvin +25

UDVIKLING I PRODUKTIONSØKONOMI økonomi SIDE 9 Regnskabsresultater De sidste 10 års udvikling i de produktionsøkonomiske resultater for heltidsbedrifter med svineproduktion er vist i tabellen. Den øverste del viser produktionsøkonomien på heltidsbrug med svineproduktion, mens den nederste del viser de økonomiske nøgletal opdelt pr. produktionsgren. Antallet af heltidssvinebedrifter har igennem de sidste 10 år været faldende med ca. 3.150 eller ca. 56 %, mens antallet af årssøer pr. bedrift er steget fra 200 til 370 (85 %). I takt med at bedrifterne er blevet større, har det samlede dækningsbidrag været stigende i perioden. Dækningsbidraget er i gennemsnit steget med 12 % om året, mens kapacitetsomkostningerne er steget relativt mindre med 10 % om året. Finansieringsomkostningerne er i samme periode steget med knap 9 % om året. Økonomi pr. produktionsenhed Dækningsbidraget pr. årsso har i de seneste 10 år været på 3.668 kr. i gennemsnit, mens slagtesvineproducenterne i snit opnåede 114 kr. i dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. Efter et lavpunkt i 2007 er dækningsbidraget for søer steget de seneste 5 år til 4.784 kr. pr. årsso. Slagtesvineproducenterne opnåede et dækningsbidrag på 130 kr. pr. slagtesvin, hvilket var næsten på niveau med 2011. Udvikling i bytteforholdet Bytteforholdet blev med 6,42 i 2012 forbedret i forhold til 2011, hvor bytteforholdet var på 6,15. Det gennemsnitlige bytteforhold over de sidste 10 år har været på 7,05. Prisstigninger på svinekød er ved at være slået igennem på bytteforholdet, som har været negativt påvirket af høje priser på korn og foder. Producerede slagtesvin er steget fra 2.969 til 5.314 (80 %), det samme gælder jordarealet, der er steget fra 104 til 164 ha (58 %). Det bemærkes, at disse størrelser er gennemsnitstal for alle svineproducenter. Således vil eksempelvis den specialiserede slagtesvineproducent producere betydeligt flere slagtesvin end vist i tabellen. Figur 1 - Udvikling i bytteforhold 2003-2013 juni Bytteforhold 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 Afregningspris pr. kg / Slagtesvinefoderpris kr. pr. FEsv jan/ 03 jul/ 03 jan/ 04 jul/ 04 jan/ 05 jul/ 05 jan/ 06 jul/ 06 jan/ 07 jul/ 07 jan/ 08 jul/ 08 jan/ 09 jul/ 09 jan/ 10 jul/ 10 jan/ 11 jul/11 jan/ 12 jul/ 12 jan/ 13 Antal kuld Tabel 1-10 års udvikling i svineproduktionen 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* 2012* Antal regnskaber 2.053 1.935 1.852 1.776 1.694 1.508 1.660 1.667 1.744 1.317 Antal bedrifter 5.655 4.870 4.401 4.176 4.210 3.447 3.154 3.529 3.404 2.492 Antal årssøer 200 199 223 255 241 267 300 311 309 370 Antal producerede slagtesvin 2.969 3.415 3.397 3.677 4.003 4.713 4.607 5.180 6.316 5.314 Antal Ha 104 112 115 125 136 148 148 150 172 164 Total økonomi Beløb pr. bedrift i 1.000 kr. Bruttoudbytte 3.207 3.534 3.550 4.342 4.156 5.416 5.634 6.760 8.286 9.473 Dækningsbidrag 1.471 1.804 1.766 2.321 1.711 2.053 2.211 3.122 3.490 4.212 Økonomiske nøgletal Beløb i kr. pr. produktionsenhed Dækningsbidrag pr. årsso 2.853 3.850 4.033 4.811 1.893 2.828 3.398 4.077 4.153 4.784 Producerede grise pr. årsso 23,6 22,6 23,7 24,9 26,1 26,3 26,2 26,6 28,3 28,5 Pris pr. produceret gris 309 338 351 368 327 333 354 363 358 412 Dækningsbidrag pr. prod. smågris 121 170 170 193 73 108 127 154 147 168 Pris pr. FE, so- og smågrisefoder 1,38 1,38 1,35 1,31 1,63 1,95 1,72** 1,75** 2,04** 2,26** Dækningsbidrag pr. prod. slagtesvin 79 111 138 149 97 86 83 135 132 130 FE pr. kg tilvækst 2,90 2,91 2,82 2,96 2,96 2,88 2,86 2,87** 2,87** 2,86** Pris pr. kg, inkl. efterbetaling 8,34 9,25 9,38 9,83 9,15 9,83 9,41 9,93 10,79 11,99 Pris pr. FE, slagtesvinefoder 1,10 1,13 1,19 1,08 1,30 1,67 1,34 1,36** 1,71** 1,86** *) Regnskabstal 2011 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 2012 er foreløbige tal. **) FE tal er beregnet på baggrund af P-rapport-tal og regnskabstal.

3 DB-tjek sohold og DB-tjek slagtesvin økonomi Hjemmeblanding Sohold Den økonomiske fordel ved at hjemmeblande foderet bekræftes i DB-tjek. Hjemmeblanding af foder til søer og smågrise giver et højere dækningsbidrag på 417 kr. pr. årsso end indkøbere af færdigfoder. Det højere dækningsbidrag hos hjemmeblandere skyldes primært lavere foderomkostninger på 212 kr. pr. årsso og sekundært lavere sodødelighed hos hjemmeblanderne. Derudover har hjemmeblandere andre små fordele. Sundhedsstatus Sohold Producenter med høj sundhedsstatus har også et højere dækningsbidrag. SPFproducenter har et højere dækningsbidrag (572 kr. pr. årsso) end konventionelle producenter. Derudover har hjemmeblandere med mineraler en lavere dødelighed, samme kødprocent og en lavere daglig tilvækst end indkøbere af færdigfoder. Stordrift - Slagtesvin Store slagtesvineproducenter har et dækningsbidrag, som er 17 kr. højere pr. slagtesvin end små producenter. Her er foderomkostningerne igen en del af forklaringen, da store slagtesvineproducenter har foderomkostninger, der er 21 øre lavere pr. kg tilvækst end de mindste. Samlet set har en stor slagtesvineproducent, som hjemmeblander foderet, et dækningsbidrag, som er 46 kr. højere pr. slagtesvin end små producenter med indkøbt færdigfoder. Hjemmeblanding giver et højere DB på hhv. 417 kr. pr. årsso og 36 kr. pr. slagtesvin. SPF sundhedsstatus giver et højere dækningsbidrag på 572 kr. pr. årsso. Store slagtesvineproducenter har et højere dækningsbidrag på 17 kr. pr. slagtesvin. Projektet har fået tilskud fra Ministeriet og den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikter under j.nr. 321010-D-12-00547 Årsagen til det højere dækningsbidrag skyldes primært flere levendefødte grise pr. kuld og derigennem flere fravænnede grise pr. årsso. SPF-producenter har 0,27 flere levende fødte grise pr. kuld. Derudover har SPF-producenter en lavere omkostning på 117 kr. til dyrlæge og medicin pr. årsso. Sammenlignes hjemmeblandere med SPF sundhedsstatus med konventionelle indkøbere af færdigfoder fremkommer en forskel på 1.060 kr. pr. årsso. Hjemmeblanding - Slagtesvin Slagtesvineproducenterne har også en hjemmeblanderfordel. Hjemmeblandere med mineraler har et højere dækningsbidrag på 36 kr. pr. slagtesvin end indkøbere af færdigfoder. Lavere foderomkostninger er igen den største del af forklaringen. Foderomkostningerne er 44 øre lavere pr. kg tilvækst for hjemmeblandere. Tabel 1 - Gennemsnitlige forskelle ved forskellige typer af sohold. Foderstrategi Producerede grise pr. år. Mineraler Tilskudsfoder SPF Myc Ift. indkøber I ft. konventionel Fravænnede grise pr. årsso stk -0,16-0,18 0,94 0,61 Foderomk. Avlsdyr kr. årsso -212-210 64-22 Veterinære omk. i alt kr. årsso 17 8-117 -87 Dækningsbidrag pr. årsso 417 325 572 445 Tabel 2 - Gennemsnitlige forskelle hos forskellige former for slagtesvineproduktion. Foderstrategi Producerede grise pr. år. Mineraler Tilskudsfoder 0-4.999 5.000-7.999 Ift. indkøber Ift. 8.000+ FEsv pr. kg tilvækst 0,00 0,04 0,08 0,04 Ref. daglig tilvækst 30-100 kg, gram -14-17 -16-1 Foderomk. pr. kg tilvækst, kr. -0,44-0,30 0,21 0,09 Dækningsbidrag pr. slagtesvin 36 24-17 -9

Avlsfremgang og omsætning avl SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race År Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag Produktionsniveau Der er afprøvet 4.846 orner på Bøgildgård det seneste år, hvoraf de 2.358 var Durocorner. Foderudnyttelse (FEs/kg tilvækst) Kød, % LG5, stk. Styrke, point Slagtesvind, kg Holdbarhed, % Duroc gns. 4 år 3,6 17,9-0,045 0,16-0,02 0,01 - Landrace gns. 4 år -0,4 7,9-0,033 0,07 0,19 0,05-0,07-0,03 Yorkshire gns. 4 år -0,4 7,7-0,028 0,02 0,29 0,05-0,03 0,03 Gns. Tre racer 4 år 1,6 12,9-0,038 0,10 0,24 0,04-0,02-0,001 Tabel 2 - Avlsfremgangens betydning for dækningsbidraget, gennemsnit de sidste fire år. Avlsfremgang Økonomisk vægt, kr. Værdi af avlsfremgang, kr. (ved 100 % gennemslag) Gennemslag i produktionen % Forbedring af DB i produktionen, kr./slagtesvin Tilvækst ( 30-100 kg) 12,9 0,14 1,8 80 1,44 Foderudnyttelse -0,04-133 5 80 4 Kødprocent 0,1 8,6 0,88 150 1,31 LG5** 0,24 22 2,59 85 2,2 Tilvækst 1,6 0,09 0,14 100 0,14 Styrke 0,04 12,5 0,45 100 0,45 Holdbarhed** -0,001 85-0,05 100-0,05 Slagtesvind -0,02-4,9 0,1 100 0,1 Gennemsnit af de sidste 4 år og alle racer 10,9 9,59 ** Yorkshire og Landrace bidrager med 50 % Tabel 3 - Antal renracede og krydsningskuld i 2012. Renracede kuld Krydsningskuld Kode 100* Kode 200** Kode 100* Kode 200** Duroc 3.581 1.087 67 228 Landrace 4.764 11.825 5.385 51.207 Yorkshire 4.881 10.516 9.484 81.111 * Kode 100 er kuld født i avlsbesætninger og kan benyttes af alle besætningstyper ** Kode 200 er kuld født i enten avls- eller opformeringsbesætninger, men kan ikke benyttes i avlsbesætninger Tabel 4 - Renracede søer i avls- og opformeringsbesætninger, august 2013. Renracede søer Avlsbesætninger* Opformeringsbesætninger Duroc 1.786 - Landrace 2.206 34.201 Yorkshire 2.217 25.721 I alt 6.209 59.922 *Kontraktsøer Avlsfremgang Tabel 1 viser avlsfremgangen pr. egenskab for hver af avlssystemets tre racer de sidste fire år samt gennemsnittet for et D(LY)-slagtesvin. Fremgangen for foderudnyttelsen er i år 0,038 FEs/kg tilvækst (sidste år 0,036), hvilket især skyldes fremgang hos Landrace og Yorkshire. Daglig tilvækst, især 0-30 kg, er forbedret siden sidste år. I år er fremgangen 1,6 g/dag i gennemsnit for alle tre racer. Tabel 2 viser den økonomiske betydning af avlsfremgangen. Denne beregnes ud fra de økonomiske værdier, der anvendes i indeksberegningen samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. Besætningsstruktur VSP har i øjeblikket aftale med 26 avlere, der tilsammen har 40 besætninger med renracede dyr; 13 Duroc, 14 Landrace og 13 Yorkshire. På nuværende tidspunkt (august 2013) er der godkendt 144 opformeringsbesætninger, heraf 27 i tilknytning til en avlsbesætning. Tabel 3 og 4 viser antal søer og antal avls- og opformeringskuld (kode 100 og 200). Udover de danske avls- og opformeringsbesætninger, har VSP ligeledes indgået aftale med 72 udenlandske opformeringsbesætninger, og dette tal er markant stigende.

3 Avlsfremgang og omsætning avl I avlsbesætningerne er der afprøvet 35.201 orner og 47.136 sogrise det seneste år. I tabel 5 og 6 (se side 12) er de gennemsnitlige produktionsniveauer for det seneste år angivet for henholdsvis orner og sogrise i avlsbesætningerne. Tabel 7 viser resultaterne for afprøvningerne på Bøgildgård. Tabel 5 - Gennemsnitlige produktionsresultater opnået af orner i avlsbesætningerne det seneste år. Daglig tilvækst, g/dag Scanningsmålnings- Scan- Styrke, Race Antal 0-30 kg 30-100 kg Kød, % point mm vægt, kg Duroc 7.215 393 1.135 61,1 2,91 7,5 95,8 Landrace 13.264 375 1.011 62,3 2,99 8,3 93,9 Yorkshire 14.722 358 977 61,8 3,13 8,3 93,3 I alt 35.201 Kuldstørrelse og LG5 Tabel 8 viser kuldstørrelse for renracede avlskuld i det seneste år, udregnet fra kuld der bruges til avl. Som det fremgår af tabellen, præsterer Yorkshire 13,4 levende grise på dag 5, og Landrace 12,1 levende grise på dag 5. KS-orner Den gennemsnitlige brugstid for alle tre racer er steget meget i forhold til den seneste opgørelse. Brugstiden er steget med 10,3 %, 4,7 % og 12,1 % for henholdsvis Duroc, Landrace og Yorkshire. Det gennemsnitlige indeksniveau for aktive Duroc-orner er steget med 0,8 indekspoint, og indeksniveauet for Landrace- og Yorkshire-orner er steget gevaldigt med hhv. 7,0 og 7,2 indekspoint i f.t. (tabel 9). Hvilket formentlig kan henføres til anvendelsen af genomisk information ved indeksberegning. Stigningen skyldes formentlig, at der anvendes genomisk information i indeksberegningen. Samlet har ni omsættere i alt 1.811 orner på 35 KS-stationer i udlandet. Fordeling af racer og indeks for både KS-orner i udlandet og i Danmark fremgår af tabel 10. Tabel 6 - Gennemsnitlige produktionsresultater opnået af sogrise i avlsbesætningerne det seneste år. Daglig tilvækst, g/dag Scanningsmålnings- Scan- Styrke, Race Antal 0-30 kg 30-100 kg Kød, % point mm vægt, kg Duroc 9.642 396 1.086 61,4 2,98 7,2 95,1 Landrace 19.104 380 952 62,7 3,08 7,8 93,3 Yorkshire 18.390 360 944 61,6 3,20 8,6 92,8 I alt 47.136 Tabel 7 - Gennemsnitsresultater for individprøvestationen, Bøgildgård i 2012. Race Antal Daglig tilvækst (30-100 kg), g/dag Foderudnyttelse (FEs/kg tilvækst) Kød, % Slagtesvind, kg. Scanningsmål, mm Duroc 2.358 1.111 2,30 60,0 24,9 7,6 Landrace 1.271 1.021 2,41 60,4 25,3 8,4 Yorkshire 1.217 951 2,41 60,8 25,4 8,5 I alt 4.846 Tabel 8 - Kuldstørrelse for renracede avlskuld det seneste år (med kode 100). Race Kuldstørrelse, stk. Grise på dag 5 pr. kuld, stk. Procent gyltekuld Duroc 9,8-68,4 Landrace 15,6 12,1 69,6 Yorkshire 16,0 13,4 65,0 Antallet af KS-orner i udlandet er steget siden sidste år, det samme er indeksniveauet. Til trods for stigende indeks, er indekset for danske KS-orner stadig væsentligt højere end i udlandet. I Danmark er indeksniveauet 9,7 indekspoint højere for Duroc, 15,7 for Landrace og 16,1 for Yorkshire end i udlandet (tabel 10).

Avlsfremgang og omsætning avl SIDE 13 Salg af sæd Der er solgt 4.678.582 doser Duroc-sæd i Danmark i 2012, hvilket er en stigning i forhold til året før. Salget af Duroc-sæd i udlandet er fortsat stigende, således er der i 2012 solgt 777.711 doser, svarende til en stigning på 18,4 % i forhold til året før. Salget af sæd fra de hvide racer opgives ikke i udlandet, men i stedet som antal hjemmeavlssøer. Dette tal har været stærkt stigende gennem de seneste år og er fortsat markant stigende. I 2012 var der i gennemsnit 290.896 hjemmeavlssøer i udlandet (tabel 11). Avlsdyrsalg Salget af renracede dyr er steget i Danmark fra 2011 til 2012, hvilket også er gældende for salget af renracede dyr til eksport. Salget af krydsningshundyr er fortsat stigende i både Danmark og udlandet. Salget af polte i Danmark steg fra 236.121 i 2011 til 241.223 dyr i 2012, mens eksporten af krydsningspolte i samme periode steg fra 271.144 til 347.575 dyr, svarende til en stigning på 28 % (tabel 11). Genafgifterne kan ses fordelt på lande (top 10) på figur 1. Her ses det, at lige over halvdelen af genafgifterne stammer fra udlandet. Tabel 9 - KS-orner med indeksniveau og anvendelsestid. Race Antal orner indsat i 2012 Aktive orner, august 2013 Indeksniveau for aktive orner, august 2013 Brugstid for orner afgået i 2012, måneder Duroc 2.357 2.340 111,8 11,8 Landrace 647 390 130,9 6,7 Yorkshire 771 479 132,3 6,5 Tabel 10 - DanAvl KS-orner i udlandet og i Danmark, august 2013. Udland Danmark Antal Indeks Antal Indeks Duroc 1.203 102,1 2.304 111,8 Landrace 319 115,2 390 130,9 Yorkshire 289 116,2 479 132,3 I alt 1.811 3.173 Tabel 11 - Salg af avlsmateriale fra DanAvl i 2012 i Danmark og i udlandet. 2011 2012 DK Udland DK Udland Renracede husdyr, stk. 4.640 22.007 6.551 23.465 Krydsningshundyr, stk. 236.121 271.144 241.223 347.575 DD- og XX-orner, stk. 1.093 1.780 685 2.090 LL- og YY-orner, stk. 5 997 26 995 DD- og XX-sæd, doser 4.568.000 657.000 4.678.582 777.711 LL- og YY-sæd, doser 242.817-234.662 - Hjemmeavlssøer i udlandet, stk.* - 220.000-290.896 * Salget af LL- og YY-sæd opgives ikke i udlandet, i stedet opgives antal af hjemmeavlssøer Figur 1 - Genafgifter fordelt på land for 2012 (top 10) DE 16% DK 49% CZ 1% BE 3% andre 8% RU 7% PL 2% ES 6% IT 1% NL 4% UA 2%

11% 42% 3 Avlsprojekter avl Avlsmålet Seneste revision af avlsmålet for Duroc, Landrace og Yorkshire blev gennemført i marts 2011. Her blev de egenskaber, som indgår i avlsmålet, og deres vægtning vurderet. De nuværende egenskaber i avlsmålet ses på figur 2 og 3. Erfaringer med soegenskaber I projektet blev data opsamlet i almindelige produktionsbesætninger for at studere soegenskaber (14G, LG5). Formålet var at finde en ny egenskab til det fremtidlige avlsarbejde med henblik på at forbedre soens evne til at passe grise i farestalden. kuld registreret for 14G og LG5, og 8.150 af dem blev brugt i den foreløbige analyse. Figur 2 - Avlsmål for DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire - økonomisk bidrag 7% 27% 2% 5% 4% 2% 11% Daglig tilvækst (0-30 kg) Daglig tilvækst (30-100 kg) Kødprocent Foderudnyttelse Styrke Slagtesvind LG5 Holdbarhed 42% Figur 3 - Avlsmål for DanAvl Duroc - økonomisk bidrag 5% 3% 3% 7% I avlsarbejdet fokuseres der på at opsamle data i avlsbesætninger, men i dette projekt opsamledes data i almindelige produktionsbesætninger med LY/YLkrydsningssøer. En Daglig af besætningerne tilvækst (0-30 kg) lå i Tyskland med 9.000 Daglig danske tilvækst (30 søer, -100 og kg) her blev den store mængde Kødprocent data registreret. Den målte egenskab Foderudnyttelse var antal grise i kuldet ved dag Styrke 21 efter faring. Dette blev målt efter, at Slagtesvind soen fik 14 grise at passe første dag efter LG5 faring (14G). Der blev ikke tilføjet eller Holdbarhed flyttet nogle grise mellem dag 1 til 21. Der blev også registreret LG5 for alle 1. lægssøer. Alle søer havde kendt afstamning. I starten af 2013 afsluttedes opsamling af data i projektet. I alt blev data for 10.500 Figur 4 - Foreløbige resultater for 14G (Antal grise dag 21) 4500 4000 I analysen blev data fra forsøget og data fra renracede og beslægtede dyr analyseret med henblik på at estimere arvelighed og genetiske korrelationer. For 14G målt i produktionsbesætninger er der foreløbig fundet en arvelighed på 0,059 og for LG5 0,055. Arveligheden er på næsten samme niveau som ved beregning på de renracede populationer i denne analyse. Den fænotypiske korrelation mellem de to egenskaber (14G og LG5) er lav, < 0,1, men den genetiske korrelation er lidt højere, 0,15. Figur 4 viser foreløbigt resultat for 14G. 14G varierer mellem 5 til 14 grise, og i gennemsnit er der 11,9 grise på dag 21. De foreløbige resultater viser, at det er muligt at opsamle data i produktionsbesætninger med henblik på brug i avlsarbejdet, men det kræver stor arbejdsindsats. Dertil kræves en løbende opsamling 14G 51% 22% Slagtesvind 3000 Daglig tilvækst (0-30 kg) Daglig tilvækst (30-100 kg) Kødprocent 2500 Foderudnyttelse Styrke 2000 Antal kuld 3500 22% Slagtesvind Daglig tilvækst (0-30 kg) Daglig tilvækst (30-100 kg) Kødprocent Foderudnyttelse Styrke 16% 1500 1000 500 0 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 16%

Avlsprojekter avl SIDE 15 af afstamningsdata for de indkøbte polte. Med henblik på genomisk selektion kræves også DNA-analyse af krydsningssøerne. 5.000 krydsningssøer fra den tyske besætning blev analyseret for DNA ved hårprøver. Endelige resultater fra 14G vil blive publiceret i efteråret 2013, og derefter skal det undersøges, om egenskaben kan inkorporeres i avlsmålet. Genomisk selektion kræver yderligere teoretiske beregninger med de nye genetiske og statistiske modeller, som er blevet udviklet i projektet Genomisk selektion III. Genomisk selektion Genomisk selektion går ud på at øge avlsfremgangen gennem brug af et mere præcist slægtskab end tidligere. Der findes mange teoretiske beviser for, at genomisk selektion forbedrer avlsfremgangen, men der er kun få beviser fra det praktiske avlsarbejde. DanAvl kan nu så småt begynde at evaluere den praktiske effekt af teknikken. Avlsfremgangen har været stabil for alle tre racer de seneste 7 år, og især for Landrace og Yorkshire tyder det på, at avlsfremgangen er blevet lidt større efter indførelsen af genomisk selektion (Figur 5, 6 og 7). Vi holder fortsat øje med udviklingen og arbejder på at optimere udbyttet af genomisk selektion yderligere gennem flere DNA-tests og bedre udnyttelse af data. Genomisk selektion: Anvendt i DanAvl siden 2011 Baseret på DNA-analyser Forbedrer avlsfremgangen med 10-25 % Figur 5 - Avlsfremgang, Landrace Indeks 150 100 50 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 År Figur 6 - Avlsfremgang, Yorkshire Indeks 100 50 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 År Figur 7 - Avlsfremgang, Duroc Indeks 120 100 80 60 40 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 År GS GS GS EVA Krydsningsdyr og DNA-analyser VSP er sammen med Institut for Genetik ved Aarhus Universitet (AU) i gang med et 2-årigt fælles projekt for at avle for bedre krydsningsdyr ved hjælp af DNA-information. Øget fokus på krydsningsdyr giver mening, fordi krydsningsdyrene er det endelige produkt. For at kunne gøre dette vil VSP og AU s genetikere udvikle nye genetiske og statistiske metoder til krydsningspopulationer. Foreløbige resultater fra et tidligere projekt har rettet vores fokus på følgende forskningsområder: Fokusområder i projektet: Udvikle metoder til at vurdere dyr i renracede og krydsningspopulationer og metoder til at udvælge dyr til genotypning. Udvikle strategier til at udvælge svin til avl for at udnytte krysningsfrodighed (dominans) og epistasi i krydsningsdyr. Den genomiske information, som bruges i genomisk selektion, kan muligvis også bruges til at øge effekten af krydsningsfrodighed i krydsningspopulationer. Det vil kræve strategier, som øger sandsynligheden for, at krydsningsfrodighed realiseres i krydsningsdyr. Det kan opnås ved at fokusere på forskellige genotyper i de forskellige racer. I den praktiske del af projektet skal der produceres ca. 4.000 treracekrydsningsgrise, og de egenskaber, der er fokus på, er blandt andet slagtesvinenes tilvækst, foderforbrug og kødindhold, men også slagteegenskaber som ph og ornelugt. Alle dyr genotypes, og de data, som registreres, skal bruges til beregninger og metodeudvikling i projektet. Projektet er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under j.nr. 34009-12-0540 EVA I 2012 er der for Duroc implementeret indavlsstyring ved hjælp af EVA, som gør det muligt at opnå mindst den samme avlsfremgang her og nu, samtidig med at indavlsstigningen reduceres kraftigt. EVA fungerer hermed som en fremtidsforsikring, der sikrer, at vi kan fortsætte den store avlsfremgang i mange år endnu. I 2013 er metoden blevet opdateret for at

3 Avlsprojekter sikre flere kuld på orner med højt indeks, og det tyder på, at vi opnår den ønskede virkning af EVA. Vi kan se, at der bliver selekteret færre orner med gennemsnitligt højere indeks, og at der bliver tildelt flere kuld til de bedste orner. Samtidig tyder det på, at opdateringen også har resulteret i en lavere indavlsstigning. Der arbejdes nu på at udvide EVA til også at begrænse indavl på DNA-niveau. Styring af indavl på DNA-niveau kræver dog forskning i og udvikling af nye metoder, og VSP samarbejder blandt andet med AU om dette. EVA forventes desuden indført for de hvide racer, når der er evalueret på, hvordan indavlen har udviklet sig for Duroc efter opdateringen af EVA, og når der foreligger mere viden omkring indavl på DNA-niveau. Avl for at reducere ornelugt Fra 2018 er der i EU indgået en frivillig aftale om at stoppe brugen af kastration for at forbedre grisenes velfærd. Derfor undersøges mulighederne for at reducere forekomsten af ornelugt i danske svineracer, blandt andet via avlsarbejde. Ornelugt er hovedsageligt karakteriseret ved de kemiske forbindelser androstenon og skatol, mens stoffet indol er af sekundær betydning. De første resultater af et tre-årigt udviklingsprojekt, der er støttet af Højteknologifonden og et to-årigt projekt med støtte af Landdistriktsmidler via Fødevareerhvervet, er blevet gennemarbejdet. Resultaterne er baseret på analyse af eksisterende data fra Landrace- populationen, som er opsamlet i forbindelse med Avl & Genetiks deltagelse i EU-projektet SABRE. Arveligheden for skatol og androstenon er bestemt til henholdsvis 0,33 og 0,59, og den genetiske korrelation mellem komponenterne er 0,37, hvilket betyder, at der skal selekteres på begge komponenter, hvis den størst mulige reduktion i ornelugt skal opnås. Resultaterne viser, at de genetiske korrelationer mellem ornelugt og produktionsegenskaberne er svagt favorable, hvilket også er vist i udenlandske undersøgelser. Det er essentielt at have fokus på både soens og ornens frugtbarhed, hvorfor korrelationerne mellem kuldstørrelse, sædkvalitet og sædkvantitet er blevet bestemt. De genetiske korrelationer mellem kuldstørrelse, sædkvalitet og kvantitet var lave og i flere tilfælde tæt på nul. En af hjørnestenene i projektet er etablering af individafprøvning for forekomsten af ornelugt. Egenskaben ornelugt baseres på en kombination af kemiske analyser samt en lugttest, hvor slagtekroppens afgivelse af lugt under opvarmning vurderes på en skala fra 0 til 2. Bestemmelse af ornelugt på levende dyr er baseret på biopsi, hvor skatol og androstenon kan bestemmes, mens slagtede orner også kan lugttestes. Fordelen ved at bruge en lugttest som et potentielt avlsmål mod ornelugt er, at bestemmelsen vil afspejle variationen i den menneskelige opfattelse af hangriselugt. Derudover er de enkelte stoffers bidrag til lugtintensiteten ukendt, hvorfor den indbyrdes vægtning af stofferne ikke kan fastlægges. De foreløbige resultater, som er baseret på den løbende dataopsamling, er, at man vil frasortere henholdsvis 5 %, 25 % og 7 % af slagtekroppene for racerne Duroc, Landrace og Yorkshire. Disse resultater er en god nyhed, da Duroc bidrager med 50 % af genetikken i slagtesvinene. Arveligheden af lugttesten er 0,10 til 0,15, hvilket betyder, at den menneskelige næse kan finde variation mellem grise på det genetiske niveau. Det kommende års arbejde vil fokusere på at bestemme de genetiske sammenhænge mellem ornelugt, produktions- og reproduktionsegenskaberne i racerne Yorkshire og Duroc samt kortlægge den genetiske arkitektur af ornelugt i alle racer. Projektet er støttet 3-årigt af Højteknologifonden og 2-årigt af Fødevareministeriets Landdistriktsprogram under j.nr. 32101-U-13-00238 i samarbejde med gruppen for kvantitativ og systemgenetik under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Sociale interaktioner Selektion, der inkluderer interaktioner mellem grise, er en metode, som tager højde for fx en gris tilvækst ikke bare afhænger af den selv, men også af dens stifæller. avl Metoden kræver ideelt, at alle grise i et hold i besætningsafprøvningen har kendt afstamning. Reglerne for bl.a. registreringer af grise i forsøgshold er derfor blevet tilpasset. Fra 1. januar 2014 skal alle grise i forsøgshold således være kendt. Indledende analyser på de eksisterende data for tilvækst i Landrace tyder på, at der er en signifikant social genetisk effekt. Resultaterne er endnu meget usikre, men de tyder på, at der er et hidtil uudnyttet potentiale for genetisk fremgang for tilvækst.

KS og reproduktion KS og reproduktion SIDE 17 Forskning og udvikling Aktiviteterne inden for KS forskning og udvikling er forankret i VSP og danske DanAvl KS-stationer gennem en fælles styregruppe, som prioriterer aktiviteterne. Sædsalget Sædsalget fra DanAvls KS- stationer er steget med 2,5 % i f.t. året 2011/12. Samlet blev der solgt 5,6 mio. sæddoser fra KS-stationerne, og det antages, at ca. 90-95 % af samtlige løbninger er foretaget med indkøbt sæd. Sædsalget gennem de seneste 9 år fremgår af grafen. Figur 1 - Sædsalget (i mio. sæddoser) fra DanAvl KS-stationer fra året 04/05 til 12/13. 6,00 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 11/12 10/11 09/10 08/09 07/08 06/07 05/06 04/05 Effekt af blandingssæd Sæddoser med produktionssæd har fra 2013 indeholdt sæd fra minimum tre orner og maksimum 10 orner. Sæddoserne har tidligere indeholdt sæd fra 1-10 orner. Dette er besluttet ud fra resultaterne fra en afprøvning med i alt fem besætninger. Her blev søerne insemineret med sæddoser indeholdende sæd fra enten én, tre eller seks orner. Kuldstørrelsen steg med 0,3 gris, når der var sæd fra flere orner i dosen i f.t. sæddoserne, som kun indeholdt sæd fra en orne. Læs mere under Publikationer på www.vsp.lf.dk (nr. 969). Den danske strategi om at benytte blandingssæd er således med til at sikre et produktionssikkert produkt. Kvalitetskontrol - KS Kvalitetskontrollen af sæd fra DanAvls KS-stationer omfatter analyse af sædmængde pr. sæddose, overvågning af sædkvaliteten samt en løbende kontrol af materialers sædvenlighed. Kvalitetskontrollen er finansieret af danske DanAvl KS-stationer. Sædmængde i doser Hver KS-station indsender ugentligt ca. 10 sæddoser til kontrol for mængde af sædceller pr. dose. Disse tal bruges af KS-stationerne til at sikre, at antallet af sædceller pr. sæddose er tilstrækkeligt og lever op til reglerne for KS-stationerne (læs mere om reglerne under "Viden" på www.vsp. lf.dk under Viden). Desuden gennemføres uanmeldt kontrol af sædmængden i sæddoser. Resultaterne for denne kontrol offentliggøres. Siden sidste årsberetning er der udført uanmeldt kontrol af 6 KS-stationer. Resultaterne i kontrollerne viste, at Ornestation Mors 2 havde for mange prøver med underindhold. Sædcellers bevægelighed Sædkvaliteten for Landrace og Yorkshire ornerne overvåges løbende ved måling af sædcellernes bevægelighed. Denne metode er anvendelig til at vurdere sædens frugtbarhed. På baggrund af denne metode udsættes ca. 5 % af Landrace og Yorkshire-orner pga. høj risiko for reduceret frugtbarhed. Duroc-orner overvåges ikke efter denne metode, da færdigdoserne består af blandinger fra flere orner, som ophæver effekten af en eventuel dårlig orne. 12/13 Materialers sædvenlighed VSP har implementeret rutinemæssig overvågning af sædvenlighed for materialer, der anvendes i sædproduktionen. Kontrollen bruges både til at godkende nye typer af materialer, men også til at finde bedre alternativer til allerede anvendte materialer. Kontrollen har bl.a. affødt ændring af typen af tappehandsker ved tapning af sæd samt ændring af leverandør af gaze til filtrering af sæden. Måling af sædmorfologi VSP har udviklet og valideret et instrument, der kan måle, om sædcellerne er normale (læs mere under Publikationer på www. vsp.lf.dk - nr. 965). Instrumentet består af et mikroskop med kamera, som er tilkoblet en computer. Der optages en række billeder af sædceller, som automatisk analyseres for defekte sædceller. Resultaterne viste, at instrumentet kan være et godt alternativ til den manuelle analyse af sædcellers morfologi. Instrumentet bliver videre afprøvet med henblik på at implementere det på KS-stationerne permanent.

3 KS 5 punktsplan 1. Stød i flanken med hånd eller knæ 2. Skub eller løft i lyskefolden 3. Stød under kønsåbning 4. Krydsgreb 5. Rideprøve KS og reproduktion og reproduktion Reduceret 5 punktsplan 1-4 kan udelades for de fleste søer. 5. Rideprøve I afprøvningen blev søerne enten brunstkontrollerede efter 5-punktsplanen eller med en reduceret udgave, hvor de første fire punkter kunne udelades, hvis soen viste tydelig brunst. Alle søerne skulle dog bestå den afsluttende rideprøve, inden de blev insemineret Der var ingen forskel mellem faringsprocent og den efterfølgende kuldstørrelse i de to grupper af søer. Derfor lyder den fremtidige anbefaling, at besætninger med høje produktionsresultater og erfarne medarbejdere i løbeafdelingen kan spare tid ved at benytte den reducerede 5-punktsplan til søer (undtagen ammesøer, omløbere og polte). Læs mere under "Publikationer" på www.vsp. lf.dk (nr. 967). Sædkvalitetsindeks VSP har udviklet et indeks for ornernes sædkvalitet. Dette Indeks kan delvis forudsige ornernes frugtbarhed. I dag består indekset af en sammenregning af andelen af bevægelige sædceller, og hvor ensartet svømmehastigheden er. Metoden har været implementeret på DanAvl KS-stationer i mere end 2 år. Data skal anvendes til mere detaljerede analyser til at forbedre sædkvalitetsindek- Analyse af sædcellers bevægelighed. Analysen bruges i overvågning af ornernes sædkvalitet og test af materialers sædvenlighed tillige med projekter, hvor kvaliteten af den brugte sæd skal kontrolleres. set for både Landrace og Yorkshire orner. Arbejdet med forbedring af indekset blev påbegyndt i 2013 og forventes færdig inden udgangen af 2013. I fremtiden vil data for måling af sædens morfologi også indgå i dette indeks i takt med, at metoden implementeres på KS-stationerne. Omløbere I foråret 2013 havde enkelte besætninger problemer med omløbere i enkelte ugehold. Besætningerne oplevede oftest mellem 40 og 70 % omløbere. Der har været gennemført et udredningsarbejde for at afdække, hvad årsagen var til omløberne. Årsagen til problemerne er ikke med sikkerhed påvist, men VSP mener, at det kunne være et skifte til en anden type antibiotika i sæddoserne i januar 2013. Skiftet til en anden antibiotika blev foretaget, fordi den tidligere anvendte type ikke længere kunne leveres. Da VSP bliver klar over, at det kan være antibiotikaen, skifter ornestationerne til en type antibiotika, som anses for mere sikker. Dette ser ud til at have løst problemerne med omløbere. Reduceret 5-punktsplan Der er gennemført en afprøvning i fire besætninger, hvor det blev undersøgt, om alle søer skal udsættes for alle punkter i 5-punktsplanen, når der gennemføres brunstkontrol.