MANUAL FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF MATCHFIXING I DANSK FODBOLD



Relaterede dokumenter
Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt MATCH FIXING. Henrik Kjær Jensen Sikkerhedschef DBU. Dansk Boldspil-Union / DBU Elite

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om

KENDELSE. Afsagt den 1. august Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Befordringsgodtgørelse til amatørspillere Odder IGF Fodbold

KENDELSE. Afsagt den 1. august Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Befordringsgodtgørelse til amatørspillere B1909

Adfærdskodeks om matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd i bowlingsporten

UDKAST TIL TALE. til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål G fra Folketingets Retsudvalg den 11. januar 2013

KENDELSE. Afsagt den 30. marts Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen

Adfærdskodeks. Matchfixing. - og anden uetisk adfærd

KENDELSE. Afsagt den 8. oktober Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til amatørspillere B1909

Disciplinære bestemmelser vedr. Karantæneregler. 1. Spillere

DISCIPLINÆRE BESTEMMELSER

Københavns Amts Fodbolddommerklub (KAFD)!

KENDELSE. afsagt den 3. oktober Fodboldens Appelinstans. i sagen. F.C. København

KENDELSE. Afsagt den 27. juni Fodboldens disciplinærinstans. i sagen. Kørselsgodtgørelse til amatørspillere Middelfart G&BK

Ung Rejs GymnasiumFutsal Regelsæt

Til spillere, trænere, ledere, officials, bestyrelsesmedlemmer og øvrige personer i dansk tennis ADFÆRDSKODEKS. Matchfixing og anden uetisk adfærd

DIF s Matchfixingnævn

Cirkulære nr. 114 (2018) fra. Dansk Boldspil-Unions. bestyrelse

KENDELSE. afsagt den 25. august DBUs Kontraktfodboldudvalg. i sagen. Mikkel Beck repræsentationsaftale med spiller A og klub C

Stormrådet VEJLEDNING. Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager

Etisk kodeks. Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere. Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod AG København ApS vedrørende håndboldspiller Nicolai Koch-Hansen

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold.

Cirkulære nr. 116 (2018) fra. Dansk Boldspil-Unions. bestyrelse

Whistleblower-politik

Mette Klingsten, partner Morten Hove Henriksen, CSR-rådgiver

WHISTLEBLOWERPOLITIK - NRGI KONCERNEN

KENDELSE. Afsagt den 11. juli Danmarks Idræts-Forbunds Appeludvalg. i sag nr. 19 i 2011

Stormrådet VEJLEDNING. Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager

BadmintonDanmarksAdfærdskodeks

Bilag 2. Figur A. Figur B

RETNINGSLINJER FOR WHISTLEBLOWERORDNING HOS FÆRCH PLAST

Hvornår sker indsamlingen, hvilke oplysninger indsamles og til hvilket formål?

KENDELSE. Afsagt den 09. juli Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Brøndby IF FC Midtjylland, afviklet 17. maj 2019

DBUs repræsentantskabsmøde Lørdag den 28. februar Ad dagsordenens pkt. 4: Indkomne forslag

Repræsentationsaftale

KENDELSE. Afsagt den 13. februar Fodboldens disciplinærinstans. i sagen

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS

Målet med disciplinærbestemmelserne er, at DBTU lægger sig så tæt som muligt på de regler, der er vedtaget af det internationale forbund; ITTF.

Unionens navn er DBU Sjælland Den

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

Undersøgelse af uregelmæssigheder

Lov om ændring af retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Lovregulativ IV - Ordensudvalgets generelle kompetencer og voldgiftsbestemmelser

Praktik og retningslinjer. KFD s breddedommere

Cirkulære nr. 1 af Udstedt af Divisionsforeningens bestyrelse

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Whistleblowerordninger. Fælles retningslinjer for whistleblowerordningerne på Justitsministeriets område

Whistleblowerordningen. i Aalborg Kommune. Vejledning til ansatte og samarbejdspartnere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Protestafgørelse kamp nr Frederikshavn FI mod Odder Håndbold spillet den 25. marts 2017 i Frederikshavn.

Cirkulære nr. 108 (2017) fra. Dansk Boldspil-Unions. bestyrelse

Repræsentationsaftale

Udvikler informationer

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Indgivelse af politianmeldelse for bedrageri mod klageren ved rejse på sin ægtefælles rejsekort

RIGSREVISIONEN København, den 13. september 2006 RN C604/06

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

Straffeloven, kapitel 24

Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg

Elektroniske spillercertifikater og holdkort konsekvenser i forh. til reglementer og propositioner

HOVEDKONKLUSIONER MATCHFIXING-SAG FCM & SJE DEN 18. MARTS Matchfixingsekretariat

Forslag. Lov om forretningshemmeligheder 1)

Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Whistleblowerordningen i Københavns Kommune. Vejledning til ansatte og samarbejdspartnere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Sagsbehandling i Finanstilsynet - overtrædelsessager

Cirkulære nr. 106 (2016) fra. Dansk Boldspil-Unions. bestyrelse

Cirkulære nr. 102 (2016) fra. Dansk Boldspil-Unions. bestyrelse

Offentligt ansatte - Sager mod offentligt ansatte

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

KENDELSE. Afsagt den 21. maj Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Brøndby IF FC København, afviklet 14. april 2019

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om matchfixing og korruption inden for sporten (2013/2567(RSP))

DBU s dommergruppe nedlægges i den form den har i dag efter DBU s bestyrelse pr. 20. november har vedtaget en ny dommerstruktur.

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Cirkulære nr. 105 (2016) fra. Dansk Boldspil-Unions. bestyrelse

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.

Etiske regler for trænere, holdledere og

Subsidiært skal FIF idømmes en anden sanktion efter Disciplinærudvalgets skøn.

Forkortes DLL, og betegnes Danish Lacrosse League internationalt.

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober (Seksualforbrydelser)

DAFFs Konkurrenceregulativ

Repræsentationsaftale

Til - klubberne i 1. division i Herre-DM (NordicBet Ligaen) i sæsonen 2014/2015

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

KENDELSE. Afsagt den 21. maj Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Brøndby IF FC København, afviklet 14. april 2019

Enkelte sager af mere generel interesse

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Whistleblowerordning. November 2015

Lov om forretningshemmeligheder 1)

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Repræsentationsaftale

Bekendtgørelse om bistandsværger

Transkript:

MANUAL FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF MATCHFIXING I DANSK FODBOLD Internet version - PDF

INDHOLD 1. Indledning 2. Hvad er matchfixing? 2.1 Definition 2.2 Niveauer 3. Lovgivning og regelsæt 3.1 Straffeloven 3.2 Ny spillerkontrakt 3.3 Etisk kodeks 3.4 Cirkulære vedrørende matchfixing 3.5 DBU s love 4. Forebyggelse 4.1 Hotline/Hotmail 4.2 Kampagne 4.4 Sikkerhedschef 4.5 Kontakt til regering og Folketing 5. Mistanke om eller kendskab til matchfixing 5.1 Indikationer på matchfixing 5.2 Mistanke om matchfixing 5.3 Anmeldelse af matchfixing 6. Sagsforløb 6.1 Anmeldelse 6.2 Vurdering/kategorisering 6.3 Orientering 6.4 Operationelle aktiviteter 6.5 Undersøgelse/efterforskning 6.6 Afslutning 7. Parter/turneringer samt ansvar 7.1 Parternes ansvar 7.2 Turneringer og ansvar 8. Kontaktpersoner BILAG Bilag 1: Cirkulære nr. 70 - Revideret standardspillerkontrakt mv. Bilag 2: Standardspillerkontraktens afsnit 2, 4 samt afsnit 4, 3B stk. 2 Bilag 3: Etisk kodeks om matchfixing Bilag 4: Cirkulære nr. 73 - Matchfixing Bilag 5: DBU s love 44 - Disciplinære bestemmelser vedrørende forseelser mv. Bilag 6: Checkliste for sagsbehandling i DBU

1. Indledning Der har de senere år i har været flere store sager vedrørende organiseret matchfixing. Eksempelvis i Tyskland, Belgien, Finland og senest i Tyrkiet. Dansk fodbold har indtil nu tilsyneladende været forskånet for lignende sager. Dansk Boldspil-Union (DBU) har dog i løbet af 2. halvår af 2010 efterforsket to sager vedrørende fodboldspilleres spil hos bookmakere på udfaldet af fodboldkampe, som de selv deltog i. I begge tilfælde havde spillerne satset forholdsvis store beløb på nederlag til deres eget hold. Begge kampe sluttede efterfølgende med nederlag, med deraf følgende gevinster til de to fodboldspillere. De havde dermed skabt usikkerhed og tvivl hos deres holdkammerater, ledere, trænerne, tilskuerne og klubbens øvrige interessenter om, hvorvidt de var gået ind til kampen med den rette indstilling; For at vinde kampen! Dette medførte, at DBU politianmeldte de to personer for overtrædelse af straffelovens 279 om bedrageri. Men politiet meddelte i sommeren 2011, at efterforskningen i begge sager var blevet indstillet. Politiet lagde i deres begrundelse vægt på, at det ved en eventuel straffesag ville være vanskeligt at bevise, at spillerne bevidst underpræsterede for at deres hold skulle tabe kampen, for på den måde at opnå en økonomisk gevinst via de indgåede væddemål. De to spillere blev sidenhen idømt en advarsel af DBU s Disciplinærudvalg for overtrædelse af DBU s love. For at undgå lignende tilfælde har DBU på et meget tidligt tidspunkt iværksat en række initiativer på området. F.eks. var DBU det første fodboldforbund i verden, da man i marts 2008 oprettede en uafhængig mail- og telefon hotline, hvor personer kunne anmelde mistanke eller konkret viden om matchfixing. DBU foretog i forbindelse med etableringen af ovennævnte hotline en undersøgelse af situationen og moralen i det danske fodboldmiljø. Undersøgelsen, der ligesom hotlinen var omfattet af anonymitet, havde til formål at bibringe DBU og forbundets samarbejdspartnere en bredere indikation af situationen i relation til viden, adfærd eller mistanke om matchfixing eller anden form for ulovlig aktivitet omkring fodboldkampe herhjemme. Undersøgelsen blev foretaget blandt klubberne i Superligaen, 1. Division, 2. Division, Danmarksserien samt kvindernes 3F Liga, hvis kampe typisk udbydes som spilleprodukter hos diverse bookmakere. Resultaterne bekræftede DBU i, at kampe her i landet bliver gennemført i spillets ånd. Vi har ingen dokumentation for, at organiseret matchfixing skulle foregå i Danmark. Denne antagelse er yderligere bekræftet gennem det samarbejde, DBU i flere år har haft med Danske Spil A/S. Dette samarbejde har bestået i udveksling af informationer, hvor DBU i enkelte tilfælde har undersøgt uforholdsmæssige store indsatser på bestemte fodboldkampe i DBU s turneringer. Og efterfølgende har kunnet konstatere, at der ikke har været tale om uregelmæssigheder. Uden konkret viden om forsøg på matchfixing herhjemme, kan DBU dog konstatere, at fænomenet kun er kommet tættere på vores grænser, og udenlandske spilsyndikater vil kunne betragte kampe i Danmark som potentielle for deres ulovlige og usportslige virksomhed. Sidenhen iværksatte DBU i november 2010 oplysningskampagnen spil for dit hold.. ikke på dit hold, hvor klubberne fra Superligaen og ned til og med Danmarksserien blev pålagt at deltage i oplysningsmøder vedrørende emnet.

Endelig har DBU pr. 1. april 2011 ansat en sikkerhedschef som bl.a. har matchfixing som sit ansvarsområde. 2. Hvad er matchfixing? Man taler typisk om to forskellige former for matchfixing. En form hvor udfaldet af en kamp er aftalt på forhånd for at opnå en sportslig vinding. Eksempelvis for at sikre videre avancement i en turnering, sikre oprykning eller måske for at undgå nedrykning. Den anden og mere udbredte form for matchfixing er, hvor udfaldet - eller bestemte hændelser i forbindelse med en kamp - er aftalt på forhånd, for at nogen kan opnå en økonomisk vinding. Eksempelvis hvor enkelte spillere, mod betaling eller under tvang, bevidst prøver at påvirke udfaldet af kampene med deres præstationer. Typisk ved at forsøge at tabe kampene med vilje. Der er også eksempler på, at spillere bevidst har begået forseelser på banen, for at opnå et bestemt antal gule/røde kort eller et aftalt antal hjørne- eller straffespark i en kamp. I udlandet har man tillige set eksempler hvor dommeren med sine kendelser på banen, bevidst har forsøgt at påvirke kampes resultat. 2.1 Definition Matchfixing defineres ved at resultatet af en fodboldkamp eller fodboldkampens begivenheder i øvrigt* enten er aftalt på forhånd, eller er påvirket af andre interesser end rent sportslige. * (Eksempelvis antallet af hjørnespark, straffespark eller frispark eller antallet af gule eller røde kort) 2.2 Niveauer Inden for matchfixing opererer man med 3 forskellige niveauer: Niveau 1 Spil på egne kampe: Personer, der individuelt spiller på bestemte udfald i kampe, som de selv er deltager i, og for egen vindings skyld. Niveau 2 - Organiseret fællesskab: Flere personer, der i forening spiller på bestemte udfald i kampe, som de selv er deltagere i, og for egen eller andres vindings skyld. Niveau 3 - Organiseret kriminalitet: Store syndikater, der f.eks. med trusler om vold, afpresning eller ved bestikkelse forsøger at påvirke spillere, dommere, trænere eller ledere til at sikre et bestemt udfald af en kamp.

3. Lovgivning og regelsæt Ud over at det rent etisk er forkert at forsøge at påvirke resultatet af fodboldkampe, er det også reguleret i lovgivningen samt i DBU s regelsæt. 3.1 Straffeloven Begrebet matchfixing er omfattet af straffelovens kapitel 28 som omhandler formueforbrydelser. 279 om bedrageri har følgende ordlyd: 279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. DBU anser gerningsindholdet som opfyldt, når en fodboldspiller, dommer, træner eller leder ved en aktiv handling eller i form af en undladelse har gjort foranstaltninger og dermed direkte eller indirekte medvirket til at påvirke resultatet af en fodboldkamp og samtidig spillet penge på en kamp, hvori den pågældende selv deltager fordi: Der er tale om en handling, og spilleren udnytter, at spiludbyderen er i vildfarelse om det forventede udfald af kampen, idet spiludbyderens forventninger til udfaldet af kampen udspringer af en berettiget forventning om, at alle spillere, som medvirker i kampen, spiller for at vinde, og spiludbyderen påføres et tab ved udbetalingen af gevinsten til spilleren, og spilleren har til hensigt at opnå økonomisk vinding 3.2 Ny standardspillerkontrakt DBU har den 14. maj 2011 vedtaget et nyt cirkulære som omhandler en revideret standardspillerkontrakt. Med denne vedtagelse er det blevet tilføjet i kontrakten, at fodboldspillere hverken direkte eller indirekte må spille på eller medvirke til spil (bookmaking) på kampe, hvori spilleren selv deltager. En overtrædelse af dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Den nye paragraf skal ses i sammenhæng med den eksisterende paragraf i afsnit 4 hvori der står, at hvis en af parterne gør sig skyldig i væsentlig eller gentagen misligholdelse, er den anden part berettiget til straks at ophæve kontrakten. (se bilag 1 Cirkulære nr. 70: Revideret standardspillerkontrakt mv.) (se bilag 2 Standardspillerkontraktens afsnit 2, 4 samt afsnit 4, 3B stk. 2) 3.3 Etisk kodeks Jævnfør etisk kodeks er det forbudt at spille på egne kampe. Dette gælder uanset om man er aktiv på banen eller bare formel part i kampen som eksempelvis træner eller klubleder. Dette

gælder uanset om der spilles for eller mod eget holds fordel. Årsagen til dette forbud er, at spil på egne kampe gør alle fodboldens parter sårbare overfor mistænkeliggørelse. (se bilag 3 Etisk kodeks om matchfixing) 3.4 Cirkulære vedrørende matchfixing Tidligere var begrebet matchfixing alene reguleret i DBU s etiske kodeks. Men eftersom etisk kodeks var udarbejdet som rene guidelines har DBU s bestyrelse den 25. november 2011, efter oplæg fra DBU s lovudvalg, udstedt et egentligt cirkulære om matchfixing for at opnå en dybere regulering af området. Cirkulæret indeholder et forbud mod enhver deltagelse eller medvirken til matchfixing. Desuden er der indført informationspligt således at enhver fodboldspiller, dommer, træner, leder m.v. skal informere DBU om ethvert kendskab til eller forsøg på matchfixing. Endelig indeholder cirkulæret en sanktionsmulighed jf. DBU s love. (se bilag 4 Cirkulære nr. 73: Matchfixing) 3.5 DBU s love DBU s love giver mulighed for at iværksætte disciplinære foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af love og reglementer. Disciplinære bestemmelser vedrørende forseelser mv. er beskrevet i 44. Her står, at såfremt en under DBU hørende organisation, klub eller tredjemand, eller en hertil knyttet enkeltperson, herunder ansatte, ledere, trænere, spillere og dommere, har overtrådt love, reglementer og bestemmelser eller etisk kodeks, eller udvist usportslig optræden eller i øvrigt bragt fodboldspillet i miskredit, kan disciplinærudvalget og appeludvalget træffe en eller flere disciplinære foranstaltninger over for den eller de pågældende. Det være sig blandt andet tildeling af misbilligelser, advarsler, karantæner, idømmelse af bøder eller fradømmelse af point. I særlige tilfælde kan den disciplinære myndighed beslutte, at der sker nedrykning af hold, udelukkelse fra deltagelse i f.eks. kampe, turneringer, administration, ledervirksomhed, trænervirksomhed og/eller dommer-virksomhed. Udelukkelse fra en klub, en lokalunion og/eller DBU samt frakendelse af æresbevisninger og hæderstegn. (Bilag 5 DBU s love: 44 Disciplinære bestemmelser vedrørende forseelser mv.) 4. Forebyggelse DBU betragter matchfixing som den største trussel mod fodboldspillets integritet. Derfor har DBU, på et meget tidligt tidspunkt, iværksat en række initiativer med henblik på at forebygge matchfixing i dansk fodbold. 4.1 Hotline/Hotmail DBU har etableret en uafhængig hotline mod snyd i fodbold, hvor dansk fodbolds aktører (spillerne, trænerne, lederne, dommerne og tilskuere) kan indtelefonere oplysninger om

enhver form for ulovligheder i dansk fodbold, herunder matchfixing. Etableringen af hotlinen mod snyd i fodbold, der blev initieret af DBU s Etiske Udvalg, har således til formål at fastholde dansk fodbolds omdømme som en sportsgren med et højt moralkodeks. Herunder at fodboldkampe gennemføres på sportslig korrekt vis og i overensstemmelse med fairplay. Med etableringen sender DBU samtidig et signal til de udenlandske spillesyndikater om, at de vil møde modstand såfremt de prøver at etablere sig i Danmark og i dansk fodbold. Fodboldens aktører kan døgnet rundt rette henvendelse til telefonlinjen eller sende en e-mail, hvis de får viden eller mistanke om forsøg på matchfixing af kampe spillet i Danmark. Henvendelser vil blive ekspederet af en af DBU uafhængig samarbejdspartner. Informationer der fører til afsløring kan føre til disciplinær behandling og sanktion i henhold til DBU s love. Hvis de pågældende tilfælde også vurderes at omfatte en overtrædelse af dansk lovgivning, vil sagerne blive overgivet til politiet. DBU s hotline mod snyd har til formål at sikre, at fodboldkampe i Danmark bliver spillet og afgjort sportsligt korrekt - og på fodboldbanen. Ring til DBU s Hotline mod snyd på: 88 19 09 19 E-mail til DBU s Hotline mod snyd på: hotline@dbu.dk Man kan ringe eller e-maile helt anonymt. Men detaljerne i anmeldelsen er afgørende for, hvordan DBU kan følge op på en anmeldelse eller et tip. Derfor vil vi allerhelst gerne vide, hvem vi taler med. Men DBU og vores eksterne samarbejdspartnere, behandler din identitet - dit navn, nummer eller e-mail fortroligt, hvis du ønsker at forblive anonym udadtil. 4.2 Kampagne DBU lancerede i november 2010 en kampagne mod topfodboldspilleres spil på egne kampe (fra Superligaen til og med danmarksserien), hvor 102 klubber modtog kampagne-plakater under temaet spil for dit hold ikke på dit hold til ophængning relevante steder hos klubberne. Siden har alle landets klubber kunnet læse om problemstillingen og downloade plakater fra kampagnesiten på DBU s hjemmeside. Efterfølgende intensiverede DBU sin aktive indsats mod matchfixing ved at indkalde til informationsmøder i alle klubber fra Superligaen til danmarksserien, som typisk er de rækker herhjemme, hvor kampe bliver tilbudt som spilobjekter hos forskellige bookmakere. Hensigten var at gennemføre informations- og debatmøder for spillerne i førsteholdstrupperne sammen med spillerne i trupperne på de U19- og U17-hold, der deltager i DBU s turneringer (ligaerne og divisionerne). Grunden til at også de relevante ungdomsspillere blev inviteret med til informationsmøderne skyldes dels, at de på kortere sigt kunne være potentielle førsteholdsspillere i deres respektive klubber, og for på længere sigt at skabe den rette kultur på klubbernes elitehold med forståelse og accept af, hvorfor spil på egne kampe ikke er tilladt. Målsætningen var at skabe forståelse for konsekvenserne for den enkelte spiller, hans hold og klub samt hele fodboldmiljøet, hvis spil på kampe, de pågældende selv spiller med i, udvikler sig. Det simple budskab til spillerne var, at enhver form for spil (bookmaking) på egne kampe er forbudt. Det udvidede budskab var, at spil på egne kampe kan skabe mistanke om, hvorvidt

kampene bliver gennemført sportsligt korrekt, hvilket ikke kun er problematisk i forhold til de pågældende kampe, men på sigt også vil være skadeligt for dansk fodbolds samlede omdømme. Møderne blev gennemført ude i klubberne i løbet af de første tre måneder af 2011. DBU vil fortsat løbende overveje og gennemføre kampagner rettet mod matchfixing. 4.4 Sikkerhedschef DBU har ansat en sikkerhedschef med ansvar for fodboldforbundets forebyggende arbejde samt til undersøgelse og efterforskning af sager med mistanke om eller eksempler på matchfixing indenfor dansk fodbold. 4.5 Kontakt til regering og Folketing DBU har rettet henvendelse til kulturministeren for at få hjælp til at få indført en bestemmelse om "sporting fraud" i straffelovens kapitel om formueforbrydelser. En bestemmelse der sikrer, at sager om korruption, matchfixing og anden snyd i sportens verden vil være specifikt omfattet af lovgivningen. Endvidere, at der etableres et fast værneting for behandlingen af sådanne sager på linje med sager om særlig økonomisk kriminalitet, idet erfaringerne fra udlandet tilsiger dette. 5. Mistanke om eller kendskab til matchfixing Hvis en fodboldspiller brænder en oplagt chance, så er det fordi, pågældende bare ikke var skarp nok i situationen! Og hvis dommeren overser et straffespark, så er det enten fordi, han/hun har en dårlig synsvinkel, eller fordi pågældende bare ved mere om fodboldloven end dig! Det behøver i alle tilfælde ikke være fordi, de gjorde det med vilje. Men har du mistanke om eller kendskab til, at en af fodboldens parter skulle være involveret i matchfixing, så kontakt DBU. 5.1 Indikationer på matchfixing Det vil ofte være svært, hvis ikke umuligt, at gennemskue om en fodboldkamp er udsat for matchfixing. Mange tror fejlagtig, at tilstedeværelsen af personer, der ivrigt rapporterer fra kampen enten via computer eller telefon, er ensbetydende med at kampen er udsat for matchfixing. I de fleste tilfælde er det blot fordi, kampen udbydes via såkaldt live-betting, hvor oddsene på kampen ændres i forhold til de ting der sker på banen. I kampe der har været udsat for matchfixing, har der været tale om, at der sker en række mærkelige hændelser på banen. F.eks. et udsædvanligt højt antal frispark, eller gule og røde kort, mange mål på kort tid, underlige comebacks eller mærkelige resultater. Dette kombineret med, at spilleudbyderne har registreret usædvanlige spillemønstre på bestemte udfald af kampen eller dens hændelser. 5.2 Mistanke om matchfixing Såfremt man har mistanke til eller har direkte kendskab til aftalt spil i en fodboldkamp, skal man anmelde det til DBU. Af hensyn til den videre sagsbehandling og efterforskning

foretrækker DBU, at anmelderens identitet er bekendt, men såfremt man ønsker at være anonym, accepteres dette naturligvis. 5.3 Anmeldelse af matchfixing Ring til DBU s uafhængige hotline mod snyd på: 88 19 09 19 Mail til DBU s uafhængige hotline mod snyd på: hotline@dbu.dk Ring direkte til DBU s sikkerhedschef på: 43 26 22 81 6. Sagsforløb Et sagsforløb i forhold et en mistanke om matchfixing vil typisk gennemgå 6 trin som vist i det følgende: Trin 1 Anmeldelse Trin 2 Vurdering/kategorisering Trin 3 Orientering Trin 4 Operationelle aktiviteter (iværksættes kun ved mistanke før en kamp) Trin 5 Undersøgelse/Efterforskning Trin 6 Afslutning 6.1 Anmeldelse (trin1) DBU modtager anonyme henvendelser vedrørende matchfixing via vores hotline eller hotmail. I nogle tilfælde rettes direkte henvendelse til DBU ved personligt fremmøde eller via telefonopkald eller brev. 6.2 Vurdering/kategorisering (trin 2) Efter en gennemgang af de tilgængelige oplysninger kategoriseres henvendelsen. Såfremt henvendelsen vurderes at være useriøs, f.eks. hvis der slet ikke kan fremskaffes sagsoplysninger, så kategoriseres anmeldelsen som værende grundløs. DBU henlægger sagen, og foretager sig ikke yderligere. Hvis det viser sig, at det er en anmeldelse med hold i, kategoriseres anmeldelsen som værende mistænksom, og DBU s sikkerhedschef indleder en undersøgelse. Såfremt anmeldelsen indeholder eller undersøgelsen frembringer åbenbare beviser, kategoriseres den som værende alvorlig, og der påbegyndes en egentlig efterforskning. 6.3 Orientering (trin 3) På baggrund af vurderingen og den efterfølgende kategorisering af sagen træffes der beslutning om orienteringsniveauet. Der sker ingen orientering når der er tale om grundløse anmeldelser. I mistænksomme sager underrettes nærmeste samarbejdspartnere. I alvorlige sager foretages orientering af relevante samarbejdspartnere samt DBU s øverste ledelse.

6.4 Operationelle aktiviteter (trin 4) Såfremt mistanken om matchfixing eller konkrete beviser på matchfixing foreligger inden pågældende kamp spilles, iværksættes der en række operationelle aktiviteter. Der udsendes observatør til kampen, som indsamler alle tilgængelige oplysninger. På baggrund af oplysningerne og egne observationer udfærdiges en detaljeret kamprapport. Såfremt det skønnes formålstjenligt, og hvis det er tidsmæssigt muligt overvejes det at holde mødeaktivitet med kampens parter inden kampen. 6.5 Undersøgelse/efterforskning (trin 5) Mistænksomme sager undersøges af DBU s sikkerhedschef, som indhenter alle tilgængelige oplysninger. Relevante samarbejdspartnere inddrages i fornødent omfang. På baggrund af undersøgelsen forsøges det at op- eller nedkategorisere hændelsen som henholdsvis grundløs eller alvorlig. Hvis dette ikke er muligt, f.eks. på grund af manglende beviser, fastholdes hændelsen som mistænksom. Der udfærdiges slutteligt et sagsresumé. Ved alvorlige henvendelser indledes en efterforskning, hvor alle relevante samarbejdspartnere inddrages. Der forsøges tilvejebragt et detaljeret billede af hændelsesforløbet - før, under og efter kampen. 6.6 Afslutning (trin 6) Der foretages en nøje vurdering af sagsmaterialet, med henblik på at træffe en afgørelse i sagen. I mistænkelige sager fremsendes sagsresumét til DBU s disciplinærudvalg, som træffer en endelig afgørelse, om de vil behandle sagen, eller om den henlægges. Alle alvorlige hændelser sagsfremstilles og indbringes for DBU s Disciplinær-udvalg, der træffer afgørelse i sagen i henhold til DBU s love. Såfremt DBU skønner, at der er foregået noget kriminelt, indgives ligeledes politianmeldelse og det interne disciplinære forløb koordineres i dialog med politiet og anklagemyndigheden. 7. Parter/turneringer samt ansvar DBU har indledt et formaliseret samarbejde med alle relevante aktører på området. 7.1 Parternes ansvar Dansk Boldspil-Union: Indsamling af information (vidensbank) Modtage tip og anmeldelser Visitation af sager og efterfølgende sagsbehandling Vejledning af parterne via hovedorganisationerne Elitedommergruppen: Indsamling af information fra dommerne fordeles til DBU Være bindeled mellem dommerne og DBU

Divisionsforeningen: Indsamling af information fra klubberne fordeles til DBU Vejlede klubber om matchfixing Videreformidling af information til klubberne Spillerforeningen: Indsamling af information fra spillerne fordeles til DBU Vejlede spillerne om matchfixing Videreformidling af information til spillerne Spil-udbyderne: Udvælgelse af kampe Overvågning af spillemarkedet Underretning af og samarbejde med DBU 7.2 Turneringer og ansvar Nedenstående turneringer skønnes at være relevante i forhold til matchfixing i Danmark. DBU er overordnet ansvarlig for: Superligaen 1. division 2. division Danmarksserien Reserveligaen DBU-pokalen Kvinde DM og 3F Cup UEFA er overordnet ansvarlig for: EM-kvalifikationsturneringen Champions League Europa League FIFA er overordnet ansvarlig for: VM-kvalifikationsturneringen

8. Kontaktpersoner Dansk Boldspil-Union: Henrik Kjær Jensen Peter Ebbesen 43 26 22 22 dbu@dbu.dk Elitedommergruppen: Kaj Østergaard (formand) Kenneth Friis Nielsen (sekretær) 43 26 22 22 dbu@dbu.dk Divisionsforeningen: Martin Tilsted-Petersen 35 25 15 45 df@df.dbu.dk Spillerforeningen: Thomas Lindrup 33 12 11 28 mail@spillerforeningen.dk Danske Spil: Jens Nielsen (chef for oddset) Kim Ragle (ansvarlig for dansk fodbold) Mikkel Grønfeldt (risk manager) Chris Kronow Rasmussen (ELMS) 36 72 00 11 kontakt@danskespil.dk

Bilag 1: Cirkulære nr. 70 - Revideret standardspillerkontrakt mv. Cirkulære nr. 70 (2011) fra Dansk Boldspil-Unions Bestyrelse Revideret standardspillerkontrakt mv. På given foranledning meddeles følgende: 1. Ny kontraktformular for spillerkontrakter 1.1 På baggrund af de enkelte sager vedrørende spil på egne kampe (betting) har DBU foretaget en revision af standardspillerkontrakten. 1.2 Den reviderede kontraktformular skal anvendes ved indgåelsen af alle fremtidige spillerkontrakter. (Et eksemplar af den nye kontraktformular vedlægges til orientering. Den nye kontraktformular kan i øvrigt hentes på DBUs hjemmeside). 2. Ikrafttrædelse 2.1 Dette cirkulære er vedtaget af DBUs bestyrelse den 14. maj 2011. 2.2 Cirkulæret træder i kraft straks. Samtidig ophæves cirkulære nr. 63 (2010). Brøndby, den 14. maj 2011 Jim Stjerne Hansen

Bilag 2: Standardspillerkontraktens afsnit 2, 4 samt afsnit 4, 3B stk. 2 4 Betting 4.1 Spilleren må hverken direkte eller indirekte spille på eller medvirke til spil på kampe, hvori spilleren selv deltager. 4.2 En overtrædelse af 4.1 udgør en væsentlig misligholdelse Af kontrakten. 3B Disciplinærforhold og misligholdelse m.m. (Gælder, hvis kontraktforholdet ikke følger overenskomsten) 3B.2 Hvis en af parterne gør sig skyldig i væsentlig eller gentagen misligholdelse af denne kontrakt, er den anden part berettiget til straks at ophæve kontrakten og fremsætte krav om eventuel erstatning.

Bilag 3: Etisk kodeks om matchfixing Spil (bookmaking): Det er forbudt at spille på kampe hvori du selv er aktiv eller på anden måde formel part i. For aktive spillere, trænere, ledere og dommere er spil på fodboldkampe under enhver form, som direkte kan forbindes med mulige, privatøkonomiske eller sportslige interesser, ligeledes forbudt. Dette gælder også, uanset om der spilles på eget holds fordel. Årsagen til dette forbud er at spil på egne kampe gør dig sårbar overfor mistænkeliggørelse, som også kan ramme dine holdkammerater, din klub og selve fodboldsporten.

Bilag 4: Cirkulære nr. 73 - Matchfixing Cirkulære nr. 73 (2011) fra Dansk Boldspil-Unions Bestyrelse Matchfixing På given foranledning meddeles følgende: 1. Begrebsdefinition 1.1 Begrebet matchfixing anvendes i nærværende cirkulære, når resultatet af en fodboldkamp eller fodboldkampens begivenheder i øvrigt 1 enten er aftalt på forhånd, eller er påvirket af andre interesser end rent sportslige. 2. Forbud 2.1 Enhver aktiv handling eller undladelse, hvorved en fodboldspiller, leder, træner, dommer eller spilleragent deltager i eller medvirker til matchfixing, er forbudt. 3. Informationspligt 3.1 Enhver fodboldspiller, leder, træner, dommer, og spilleragent skal straks informere DBU om enhver henvendelse, der har eller havde til formål, at aftale eller påvirke resultatet af en fodboldkamp eller fodboldkampens begivenheder i øvrigt. 4. Sanktion 4.1 En overtrædelse af forbuddet i 2 og informationspligten i 3 straffes efter lovenes 44. 5. Ikrafttrædelse 5.1 Dette cirkulære er vedtaget den 25. november 2011 af DBUs bestyrelse. 5.2 Cirkulæret træder i kraft med det samme. Brøndby, den 25. november 2011 Jim Stjerne Hansen 1 Eksempelvis antallet af hjørnespark, straffespark eller frispark eller antallet af gule eller røde kort.

Bilag 5 DBU s love: 44 Disciplinære bestemmelser vedrørende forseelser mv. 44 Disciplinære bestemmelser vedrørende forseelser mv. 44.1 Såfremt en under DBU hørende organisation, klub eller tredjemand, eller en hertil knyttet enkeltperson, herunder ansatte, ledere, trænere, spillere og dommere, har: a) overtrådt love, reglementer og bestemmelser samt etisk kodeks, b) undladt at efterkomme en endelig afgørelse truffet af en kompetent myndighed uden ugrundet ophold, c) udvist usportslig, illoyal eller usømmelig adfærd, eller i øvrigt d) bragt fodboldspillet i miskredit, kan disciplinærudvalget og appeludvalget træffe en eller flere af følgende disciplinære foranstaltninger over for den eller de pågældende: 1) Tildeling af misbilligelser og advarsler. 2) Pålæg om at bringe lov- eller regelstridige forhold til ophør, jf. 5.6. 3) Idømmelse af bøder og fratagelse af fortjeneste på kampe. 4) Fradømmelse af retten til at spille på hjemmebane med tilskuere i en eller flere kampe. 5) Påbud om at spille en eller flere kampe på et andet stadion end det stadion, der er holdets normale hjemmebane. 6) Fratagelse af retten til at blive tildelt et sektioneret tilskuereafsnit i en eller flere udekampe. 7) Fradømmelse og tilkendelse af point samt ansættelse af målscore. Dømmes en kamp tabt for et hold, fastsættes målscoren, og eventuelle turneringspoint tildeles det andet hold. I særlige tilfælde kan den disciplinære myndighed dog undlade at tildele turneringspoint til det andet hold. 8) lnddragelse af en tilladelse til at drive kontraktfodbold og evt. stille denne til rådighed for tredjemand, jf. 17.4, nr. 2 f.eks. også hvis tilladelsens vilkår eller forudsætninger i øvrigt overtrædes eller brister. 9) Fastsættelse af en ny kamp (omkamp), genoptagelse og færdiggørelse af en afbrudt kamp, eller fastsættelse af kampresultatet, hvis en kamp er blevet afbrudt og det besluttes ikke at genoptage og færdiggøre kampen. 10) Disciplinær nedrykning af hold. 11) Udelukkelse fra deltagelse i kampe, turneringer, administration, ledervirksomhed, trænervirksomhed og/eller dommervirksomhed. 12) Udelukkelse fra en klub, en lokalunion og/eller DBU. 13) Frakendelse af amatørstatus. 14) Frakendelse af æresbevisninger og hæderstegn.