Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Uddannelser: 45 ECTS Tilvalgsuddannelse i Psykologi på bachelorniveau 2011-studieordningen Revision juli 2014. Gældende fra 1. september 2014 Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
2
1.Præambel... 4 1.2 Hjemmel... 4 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.... 4 2.1 Formål... 4 2.2 Kompetenceprofil... 4 2.3 Normering... 5 2.4 Optagelseskrav... 5 3. Uddannelsens indhold og faglige profil... 5 3.1 Tilvalgsuddannelsens overordnede indhold... 5 3.2 Moduler... 5 3.3 Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag... 6 4. Eksamen:... 10 4.1 Generelt om eksamen... 10 4.2 Skriftlig eksamen... 13 4.3 Mundtlig eksamen... 14 4.4 Skriftlige opgaver... 14 4.5 Eksamensform for de enkelte fagelementer... 15 4.5.1 Eksamensgrundlag... 15 4.5.2 Eksamensformer... 15 4.6 Eksamenssnyd... 16 4.7 Eksamensklage... 16 5. Øvrige bestemmelser... 17 5.1 Indskrivning... 17 5.2 Ophør af indskrivning... 17 5.3 Orlov... 17 5.4 Studieskift, overflytning og genindskrivning... 18 5.5 Merit... 18 5.6 Dispensation... 19 5.7 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende... 19 5.8 Klageadgang... 19 5.9 Eksamensbevis... 19 6. Katalog over Fagelementer... 20 Fagelement nr. 1... 21 Socialpsykologi teori og metode - Social Psychology theory and methods... 21 Fagelement nr. 4... 23 Personlighedspsykologi teori og metode - Personality Psychology theory and methods... 23 Ingen særlige.... 24 Valgfag:... 25 Fagelement nr. 2... 25 Videnskabsteori og psykologiens historie... 25 Philosophy of science and history of psychology... 25 Fagelement nr. 5... 27 Biologisk psykologi og neuropsykologi - Biological Psychology and Neuropsychology... 27 7. Ikrafttrædelse... 29 3
1.Præambel 1.1 Denne studieordning er godkendt af Dekan Troels Østergaard Sørensen d. 30. juni 2011 og ændringer er godkendt i juni 2014 med virkning fra 1. september 2014. 1.2 Hjemmel Studieordningen har hjemmel i Bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 1487 af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 1519 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Tilvalgsuddannelsen i Psykologi (45 ECTS) har til formål at 1. indføre den studerende i væsentlige dele af den videnskabeligt funderede psykologis teorier og metoder 2. give den studerende forudsætninger for at identificere, analysere og reflektere over psykologiske problemstillinger af fagligt videnskabelig såvel som generel karakter 3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på tilvalgsuddannelse i Psykologi på kandidatniveau (45 eller 75 ECTS). 2.2 Kompetenceprofil En bachelor med tilvalgsuddannelse i psykologi har en grundlæggende viden om og forståelse af begreber og teorier inden for social- og personlighedspsykologien samt kendskab til de centrale af områdernes empiriske metoder. Endvidere har bacheloren stiftet bekendtskab med tilgrænsende områder inden for enten Biologisk psykologi og neuropsykologi eller Psykologiens videnskabsteori og historie. Bacheloren har kvalifikationer til inden for de nævnte fagområder at forholde sig til de psykologiske teorier, deres tilblivelse og forklaringsværdi samt anvende disse kvalifikationer over for teoretiske og praktiske problemstillinger. En bachelor med tilvalgsuddannelse i psykologi er eksempelvis i stand til: at planlægge og varetage kursusforløb, der involverer psykologiske perspektiver fra en eller flere af de nævnte psykologiske fagelementer at formidle generelle psykologiske problemstillinger og være opmærksom på, hvorledes den videnskabelige psykologis forståelse adskiller sig fra hverdagslivets forståelse at identificere psykologiske aspekter ved forskellige problemstillinger og reflektere disse videnskabeligt. 4
2.3 Normering Tilvalgsuddannelsen i Psykologi er normeret til 45 ECTS, jf. 16 og 17 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2.4 Optagelseskrav Studerende, der er optaget ved en bacheloruddannelse ved et andet fag under Københavns Universitets fakulteter eller en anden uddannelsesinstitution, hvor tilvalgsfaget kan indgå og være meritgivende, kan indskrives til Tilvalgsuddannelsen i Psykologi. Specifikt adgangskrav til Tilvalgsuddannelsen i Psykologi er matematik på B-niveau. 3. Uddannelsens indhold og faglige profil 3.1 Tilvalgsuddannelsens overordnede indhold Uddannelsen består af konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til 40 ECTS. Der indgår endvidere Valgfag på 5 ECTS. Centralt i uddannelsen står en grundlæggende videnskabelig indføring i socialpsykologi og personlighedspsykologi som både teoretiske og metodiske grunddiscipliner. Den studerende kan, f.eks. på baggrund af egen fagprofil, supplere dette med valg af enten fagelementet Videnskabsteori og psykologiens historie eller fagelementet Biologisk psykologi og neuropsykologi. 3.2 Moduler Nedenfor er anført den anbefalede rækkefølge. Fagelementerne kan tages i anden rækkefølge, dog skal forudsætninger for deltagelse under det enkelte fagelement opfyldes. 1. semester 2. semester Socialpsykologi 20 ECTS Personlighedspsykologi 20 ECTS Valgfag i alt 5 ECTS Biologisk psykologi og neuropsykologi 5 ECTS Videnskabsteori og psykologiens historie 5 ECTS Ulige semestre: Efterårssemestret. Lige semestre: Forårssemestret. Kurserne udbydes kun i semestrene som det fremgår af oversigten. Konstituerende fagelementer (i alt 40ECTS) Socialpsykologi 20 Personlighedspsykologi 20 Valgfag (i alt 5 ECTS) Videnskabsteori og psykologiens historie 5 Biologisk psykologi og neuropsykologi 5 5
3.3 Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag Det kendetegnende ved uddannelsen i psykologi ved KU er, at uddannelsen er forskningsbaseret, professionsorienteret samt pædagogisk og didaktisk bygger på princippet om constructive alignment. At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige: At undervisningen i høj grad tilrettelægges af aktive forskere inden for de forskellige fagområder og at undervisningen helt eller delvist gennemføres af disse forskere. At indholdet i høj grad er evidensbaseret og afspejler den nyeste forskningsmæssige viden. At de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metodisk, viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- og professionsmæssige sammenhænge. At uddannelsen er professionsorienteret vil sige: At indholdet i undervisningen i væsentligt omfang relaterer sig til det psykologiske praksisfelt, og at de studerende tilegner sig professionsrelevant viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes direkte i deres efterfølgende arbejde. At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på princippet om constructive alignment vil sige: At moduler/fagelementer tilrettelægges og gennemføres således, at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer og prøveformer, samt at disse afspejler formålet med modulet (alignment). At den studerende gennem de tilrettelagte (og andre) læringsaktiviteter konstruerer deres læreproces og deres læringsudbytte (constructive). Beskrivelserne af fagelementer indeholder således en formåls- og overordnet indholdsbeskrivelse, en målbeskrivelse udformet som specifikke mål for læringsudbytte, en beskrivelse af undervisningsog arbejdsformer samt eksamen. Målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte giver på den ene side undervisere, vejledere og eksaminatorer mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og eksamen med henblik på at give den studerende optimale muligheder for at opnå det definerede læringsudbytte samt mulighed for, at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte det tydeligt for den studerende, hvilket læringsudbytte de forventes at opnå gennem læringsaktiviteterne samt, at det er graden af opfyldelse af disse mål, som de bliver vurderet på til eksamen. Begge disse forhold knytter an til yderligere to pædagogiske principper: Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og uddannelsens undervisere og forskere. Fra universitetets side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (faglig såvel som pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De studerende påtager sig rollen som selvstændige studerende med medansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse. Pædagogisk mangfoldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed, både 6
hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer, under hensyntagen til princippet om constructive alignment. Studerende tilbydes via denne mangfoldighed mulighed for at lære på mange forskellige måder gennem uddannelsen, og således også at udvikle sig som lærende. 3.4 Kognitive og færdighedsmæssige verber til målbeskrivelse Mål for læringsudbytte er på uddannelsen i psykologi en beskrivelse af, hvad den studerende bør kunne med sin viden og færdigheder, således at graden af målopfyldelse kan evalueres i eksamen. Som redskab til at opstille mål, som afspejler de studerendes forventede læringsudbytte, er anvendt en taksonomi af kognitive og færdighedsmæssige verber, som er opbygget, så den kombinerer SOLO-taksonomiens kognitivt orienterede verber (SOLO = Structure of the Observed Learning Outcome 1 ) med en række færdighedsorienterede verber samt forholder sig til den del af den danske kvalifikationsramme for livslang læring 2, som angiver videns-, færdigheds- og kompetencemæssige niveauer for universitetsbachelor- og kandidatuddannelse i Danmark. Taksonomien (Tabel 1) består af tre niveauer, hvor niveau 1 er det laveste/mest simple og niveau 3 er det højeste/mest komplekse. De enkelte fagelementer placeres ikke som helhed på ét niveau, men kan indeholde elementer fra alle tre niveauer afhængigt af om der er tale om bachelor- eller kandidatfag samt, hvor i uddannelsesforløbet fagelementet er placeret. Niveau 1 og 2 (det mest simple og mellemliggende) er de, som primært benyttes på bacheloruddannelse, mens niveau 2 og 3 (det mellemliggende og mest komplekse) primært anvendes på kandidatuddannelse. Dette betyder ikke, at niveau 3 ikke kan anvendes til målbeskrivelse på bachelorniveau, men blot at det bærende på bacheloruddannelsesniveauet vil være mål på niveau 1 og 2 (jf. kvalifikationsrammen), og at mål på niveau 3 kun anvendes i begrænset omfang og sent i uddannelsesforløbet (fx bachelorprojektet). De tre niveauer af kognitive og færdighedsverber (tabel 1) udtrykker kortfattet følgende kompetencer hos den studerende: Niveau 1: Den studerende kan genkende det lærte og kan på forskellig vis reproducere/beskrive erhvervet viden, fx grundlæggende træk ved et psykologisk genstandsområde eller væsentlige træk ved en psykologisk problemstilling med inddragelse af relevant teori, metode og empiri. Den studerende kan desuden i forhold til praksis udføre eller deltage i udførelsen af simple, definerede/ styrede procedurer, opgaver eller videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer. Niveau 2: Den studerende kan redegøre for eller forklare (årsags)sammenhænge, kombinere viden fra forskellige områder, anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne analysere komplekse sammenhænge etc. Det kunne fx være at redegøre for et psykologisk genstandsområde eller en psykologisk problemstilling og analysere genstands- eller problemrelaterede forhold mellem relevante teorier, metoder og empiri. 1 Biggs, J. & Tang, C. (2007). Teaching for quality learning at university, 3 rd Edition. New York, McCraw Hill Society for Research into Higher Education & Open University Press. 2 http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-ogdokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/niveauer-i-kvalifikationsrammen/niveau-6 7
Den studerende kan desuden i forhold til praksis under vejledning udføre lidt mere komplicerede procedurer, opgaver eller videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til konkrete problemer end på niveau 1. Niveau 3: Den studerende kan forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kan vurdere disses væsentlighed, kan fortolke komplekse resultater og reflektere over deres betydning, kunne begrunde valg af teori, metode, etc. Det kunne fx være at analysere et psykologisk genstandsområde ved hjælp af dets teorier, metoder og empiri, således at der afledes et problem eller en problemstilling, hvis løsning fremstår som en diskussion, der er en sammenhængende serie af udsagn, som leder fra et sæt af præmisser til en konklusion. Den studerende kan desuden i forhold til praksis selvstændigt (under supervision) udvælge og udføre komplicerede procedurer, opgaver, opgaver eller videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til konkrete problemstillinger. Desuden kan den studerende (under supervision) korrigere egne praksisfejl. 8
Tabel 1 Taxonomi med eksempler på kognitive og færdighedsmæssige verber til formulering af mål for læringsudbytte Niveau Verber Eksempelbeskrivelser angiver at her indsættes det fagspecifikke 1. det Nævne/identificere Give navn(e)/betegnelse(r) på mest Skitsere Lave en skitse (ikke-præcis gengivelse) af simple Tegne Lave en præcis tegning, der viser Beskrive Systematisk gengive grundlæggende information om Beregne/estimere Beregne ud fra de givne tal/oplysninger Definere Beskrive hvad der er karakteristisk og afgrænsende for Udføre simpel Udføre (simple definerede/styrede procedurer, opgaver mv.)/deltage i udførelse af opgaver mv. 2. Klassificere Inddele i kategorier eller klasser efter fælles kendetegn Sammenligne Beskrive forskelle og ligheder mellem og Analysere Nedbryde/opdele i dets bestanddele, og at kunne beskrive disse og deres indbyrdes forhold Forklare/redegøre Beskrive og begrunde faktuelle og logiske sammenhænge mellem og Søge/indhente Søge/indhente viden/information om Formidle Formidle viden/information om til Anvende Anvende begreber, teori, viden på eller i praksis/virkelig problemstilling. Danne syntese Danne en helhed ud fra bestanddelene af, og at kunne Udføre middel 3. det Diskutere mest komplekse Vurdere/beslutte Fortolke Reflektere Selv-korrigere Udøve kritik Tage ansvar beskrive disse og deres indbyrdes forhold Udføre (procedurer, opgaver, planlægge, mv. under vejledning) Fremsætte forskellige synspunkter på, fx for og imod, videnskabsteoretiske positioner, mv Afveje alternativer i forhold til, og tage begrundet stilling. Forklare og forståeliggøre, fx resultater Tænk over noget, og skriv eller fortæl om dine overvejelser. Vurdere og korrigere egne praksisfejl/fejlkonklusioner ift. Fremsætte begrundet kritik af med udgangspunkt i Tage ansvar for, fx egen læring, stillede opgaver, mv. Teoretisere Udføre - kompleks Formulere almen regel eller teori på basis Udføre (komplekse procedurer, opgaver, planlægge forløb, mv. under supervision) 9
4. Eksamen: Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1., og karakterbekendtgørelsens 10. Prøveformen skal tilgodese fagelementets formål og afspejle undervisningens indhold, jf. 3, stk. 1 i eksamensbekendtgørelsen. 4.1 Generelt om eksamen Eksamensplanen offentliggøres på KUnet samt ved opslag på instituttets eksamensadministration. Datoer for udlevering af opgavespørgsmål samt aflevering af opgaver/synopser vil fremgå af eksamensplanen. 4.1.1 Tilmelding og afmelding Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på bacheloruddannelsens 1. og 2. år. Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning og eksamen i tilmeldingsperioden. Hvis der senere sker ændringer ift. hvilke studerende, der tilmeldes af administrationen, vil dette blive annonceret på uddannelsessiderne i KUnet. Tilmelding til undervisning medfører automatisk eksamenstilmelding. Det er dog den studerendes eget ansvar at sikre sig, at undervisnings- og eksamenstilmeldingerne er korrekte. Ligeledes er det den studerendes eget ansvar at melde sig til eksamen på de fagelementer, hvor den studerende ikke følger undervisning. Frister og procedurer for tilmelding og ændringer (herunder også oplysning om tilmeldings- /ændringsperioden) meddeles for den enkelte eksamenstermin på KUnet og ved opslag ved instituttets eksamensadministration. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, med mindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig, jf. eksamensbekendtgørelsen og punkt 4.1.3 nedenfor. For studerende optaget på bacheloruddannelsen 1. september 2014 og senere, er det ikke tilladt at afmelde undervisning og eksamen. Se nærmere under afsnit 4.1.2 om obligatorisk tilmelding. 4.1.2 Obligatorisk tilmelding Bestemmelserne i dette afsnit gælder for alle studerende optaget på en bacheloruddannelse fra 1. september 2014 og frem. Fra den 1. september 2015 er alle studerende omfattet af reglerne. Alle studerende skal hvert semester være tilmeldt undervisning og eksamen til i alt 30 ECTS. Kun nye tilmeldinger tæller med i de 30 ECTS. Tilmeldinger til eksamener, man mangler at bestå fra tidligere semestre, tæller ikke med. Det er ikke muligt at afmelde sig undervisning og eksamen. Hvis man ikke deltager i en eksamen, bruges et prøveforsøg. 10
Tilmelding til valgfag er bindende. Det vil sige, at hvis man først har været tilmeldt og deltaget i ét valgfag, så kan det ikke senere erstattes af et andet fag. Det gælder uanset om man har aflagt prøve i valgfaget og er dumpet, eller om man endnu ikke har aflagt prøve i valgfaget. Hvis man udebliver fra en eksamen, bliver syg eller hvis man dumper, tilmeldes man automatisk til den førstkommende reeksamen. Dog gælder det, at hvis man ikke opfylder de i fagbeskrivelsen anførte forudsætninger for at deltage i eksamen, vil man ikke blive tilmeldt reeksamen, medmindre det fremgår af fagbeskrivelsen, at forudsætningerne kan opfyldes på anden vis inden afholdelse af reeksamen. Man vil dog bruge ét prøveforsøg. I nogle fag kan man få en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne eller man kan opfylde forudsætningerne på anden vis inden eksamen eller inden reeksamen. Dette vil fremgå af fagbeskrivelsen. Hvis man får en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne inden reeksamen, vil man automatisk blive tilmeldt reeksamen og dermed sit 2. prøveforsøg. Hvis forudsætningerne ikke er opfyldt, og man ikke har mulighed for at opfylde dem inden reeksamen, vil man skulle tilmeldes faget og 2. prøveforsøg næste gang det udbydes, samtidig med de 30 ECTS man i øvrigt skal være tilmeldt. Hvis man ikke består 1. og 2. prøveforsøg, er man forpligtet til at tilmelde sig og bestå 3. prøveforsøg for at færdiggøre uddannelsen. Som udgangspunkt har man dog ikke pligt til at tilmelde sig 3. prøveforsøg på et bestemt tidspunkt, medmindre der er tale om, at en bestået eksamen er en forudsætning for tilmelding til et andet fag. I dette tilfælde, vil man automatisk blive tilmeldt næste eksamen, hvis man ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg. Hvis man i ét semester tilmelder sig mere end 30 ECTS (inkl. tilmeldinger til summer school), er det tilladt at tilmelde sig tilsvarende færre ECTS i det næstkommende semester. Det er ikke tilladt at tilmelde sig færre end 30 ECTS mod forventning om, at man i det næstkommende semester tilmelder sig tilsvarende flere ECTS. Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte regler, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder. 4.1.3 Sygeeksamen/ reeksamen Re- og sygeeksamen afholdes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen: På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Studerende, der ikke består en reeksamen, skal have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve. Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet. På psykologi kan syge- og omprøverne have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den 11
ordinære prøve. Studerende optaget 1. september 2014 og senere vil automatisk blive tilmeldt reeksamen, hvis de dumper eller ikke deltager i den ordinære eksamen. Se nærmere i afsnit 4.1.2 om obligatorisk tilmelding. 4.1.4 Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. 13 i eksamensbekendtgørelsen og 14 i karakterbekendtgørelsen. Der afholdes prøver under og/eller ved afslutningen af hvert fagelement. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen, se punkt 6 Katalog over fagelementer. Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. afsnit II om censur i eksamensbekendtgørelsen. Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter, at eksamination og votering er afsluttet. Ved skriftlige prøver på universitetet og ved hjemmeopgaver offentliggøres resultatet på KUnet, selvbetjeningen. Bedømmelsen foreligger inden for 4 uger (juli måned fraregnet) efter prøvens afholdelse. For bachelorprojekt er fristen senest 2 måneder (juli måned fraregnet) efter aflevering. 4.1.5 Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog, jf. 6, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. jf. 6, stk. 3. Universitetet (studienævnet) kan give dispensation til, at eksamen aflægges på andet sprog, medmindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jf. 6, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen. Ansøgning skal indgives til Studienævnet ved Institut for Psykologi senest 2 måneder inden prøvens afholdelse. 4.1.6 Eksamensforsøg Den studerende har 3 eksamensforsøg til at bestå en eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsens 13. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensation til yderligere forsøg skal søges hos Studienævnet ved Institut for Psykologi. 4.1.7 Særlige prøvevilkår Universitetet (studienævnet) kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk 12
funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet (studienævnet) vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen, jf. 7 i eksamensbekendtgørelsen. 4.1.8 Pensumopgivelser De af faglærerne sammensatte, og af Studienævnet godkendte, obligatoriske pensumlister foreligger primo januar, hhv. primo august. I alle fagelementer skal pensum indeholde faglig central og aktuel litteratur. Selvvalgt litteratur kan godkendes af den eksaminationsberettigede underviser senest en måned inden aflevering af opgaven. I den selvvalgte litteratur skal mindst en tredjedel være primærlitteratur. Primærlitteratur defineres som litteratur, hvori forfatteren (eller forfatterne) yder et nyt og originalt bidrag til faglitteraturen inden for pågældende område. Dette bidrag kan være af empirisk eller teoretisk karakter. Primær litteratur omfatter litteratur, der i moderat omfang kan inkludere elementer af referat af anden litteratur, videnskabelige bøger, kapitler fra sådanne bøger samt oversigtsartikler (review-artikler). Lærebøger af redegørende karakter er ikke omfattet af definitionen på primær litteratur. Selvvalgt litteratur skal være på samme niveau (eller højere) som den obligatoriske litteratur. Som selvvalgt litteratur inden for den krævede pensumramme for et fagelement kan ikke opgives litteratur, der er opgivet som obligatorisk eller selvvalgt litteratur inden for andre fagelementer. Der skal altså være tale om nyt pensumlitteratur. En normalside ved pensumopgivelser er mellem 2400 2800 enheder (inklusiv tegn og mellemrum). 4.1.9 Hjælpemidler Hvor hjælpemidler er tilladt, omfatter disse alle skriftlige hjælpemidler såsom bøger, noter, papirmateriale af enhver art samt lommeregnere. Det er endvidere tilladt at medbringe USB- (memory)stick, medmindre det er specificeret ved det enkelte fagelement at elektroniske hjælpemidler ikke er tilladt. Det er ikke tilladt at forsøge kommunikation med omverdenen i eller udenfor eksamenslokalet. Mobiltelefoner og andre håndholdte enheder som f.eks. tablets skal afleveres før påbegyndelse af eksamen. Overtrædelse vil blive betragtet som eksamenssnyd og behandlet herefter. Det er altid tilladt at medbringe sproglige ordbøger, der oversætter fra et sprog til et andet. 4.2 Skriftlig eksamen Skriftlig eksamen kan afholdes som en tidsbegrænset skriftlig prøve, der foregår fysisk på universitetet eller andetsteds bestemt af universitetet. Der vil under eksamen for hvert fagelement være beskrevet, om brug af hjælpemidler er tilladt. Se punkt 6 Katalog over fagelementer for nærmere oplysninger. I henhold til bestemmelsen i 10 i eksamensbekendtgørelsen kan universitetet fastsætte regler om brug af computer ved skriftlig eksamen. Hvis der er fastsat regler om brug af computer ved en skriftlig eksamen, offentliggøres dette på instituttets hjemmeside. 13
4.3 Mundtlig eksamen Mundtlig eksamen afholdes som individuel prøve eller gruppeprøve. Der skal i begge tilfælde foretages en individuel bedømmelse og gives individuel karakter. Nærmere oplysning om eksamensformen fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer i punkt 6 Fagkatalog. Ved mundtlig eksamen kan en afleveret skriftlig opgavebesvarelse indgå direkte eller indirekte ved bedømmelsen. Se nærmere herom under beskrivelsen af de enkelte eksamensformer under pkt. 6 Katalog over fagelementer og nedenfor under pkt. 4.4. om skriftlige opgaver. 4.4 Skriftlige opgaver Skriftlig eksamen kan afholdes som individuel skriftlig prøve på universitetet, se ovenfor punkt 4.2, ved aflevering af forskellige former for skriftlig opgavebesvarelse eller som kombination af skriftlig og individuel mundtlig prøve. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver, jf. 4, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Der skal i begge tilfælde foretages en individuel bedømmelse og gives individuel karakter. Skriftlige opgavebesvarelser kan udarbejdes af flere studerende, men der kan kun gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted, jf. 4, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen. Det skal således tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende har skrevet. Dette angives i såvel indholdsfortegnelsen som ved indledningen til de dele, den pågældende studerende er ansvarlig for. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Max. 20 % af opgaven må bestå af fælles dele. Den enkelte studerendes præstation bedømmes på grundlag af hans/hendes egne samt de fælles dele af opgaven. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at den enkelte studerendes præstation samtidig dokumenterer faglig bredde i forhold til opgavespørgsmålet/det selvvalgte emne, opfyldelse af studieordningens faglige krav samt færdighed i akademisk argumentationsmåde. Når en lærerstillet opgave har flere underspørgsmål, skal den enkelte studerende dokumentere at have deltaget i besvarelsen af alle underspørgsmålene. Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve, jf. 4, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen. Den enkelte studerende vil ved den mundtlige eksamen blive eksamineret med udgangspunkt i hele gruppeopgaven. Aflevering af en skriftlig opgave kan være en forudsætning for at gå til eksamen, uden at opgaven indgår ved den efterfølgende eksamen i fagelementet. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se punkt 6 Katalog over fagelementer for nærmere oplysninger. Kravene til opgavens omfang er angivet under de enkelte fagelementer. Omfanget opgøres i typeenheder og skal anføres på forsiden af opgaven. Overskridelse af det tilladte antal normalsider ses som en mangel ved den studerendes faglige præstation. Et af kravene til eksamenspræstationen 14
er netop, at den skal præsteres inden for et givent antal normalsider. En manglende overholdelse af dette krav vil derfor kunne trække eksamenskarakteren ned. Hvorvidt og i givet fald hvor meget, det vil trække ned, er op til de faglige bedømmere at vurdere. En normalside ved skriftlige opgaver er 2400 typeenheder. Typeenheder tælles inklusiv tegn og mellemrum, fodnoter/slutnoter og resumé, men eksklusiv indholdsfortegnelse og litteraturliste. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Det skal endvidere tydeligt fremgå med kildehenvisning og ved citater med citationstegn, hvis man i opgaven inddrager dele af egne, tidligere bedømte opgaver. Der henvises til afsnit 4.7 nedenfor om eksamenssnyd og evt. til lokale regler om kildehenvisning og citatbrug. Stave og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af alle skriftlige hjemmeopgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. 24, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. 4.5 Eksamensform for de enkelte fagelementer Der henvises til punkt 6 Katalog over fagelementer, hvor det for hvert enkelt fagelement er beskrevet, hvorledes eksamen afholdes. 4.5.1 Eksamensgrundlag Eksamensgrundlaget udgøres af fagelementets mål og senest godkendte pensum 4.5.2 Eksamensformer Ordinær prøve: Prøve ved afslutningen af/i semestre, hvor der har været udbudt undervisning i fagelementet. Ekstraordinær prøve: Prøve ved afslutningen af semestre, hvor der ikke har været udbudt undervisning i fagelementet. Sygeeksamen/reeksamen: Bliver kun afholdt efter ordinære prøver. Mundtlig prøve: Prøven består af en af eksaminator ledet samtale mellem eksaminand, eksaminator og censor. Tidsrammer samt indhold er angivet ved det pågældende fagelement. Fri skriftlig hjemmeopgave: Emnet aftales mellem studerende og eksaminationsberettiget lærer. Bunden skriftlig ugeeksamen: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende en uge forud for afleveringsfristen. En uge regnes som 7 døgn. Bunden skriftlig 72 timers opgave: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende 72 timer forud for afleveringsfristen. Bunden skriftlig 48 timers opgave: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende 48 timer forud for afleveringsfristen. Skriftlig tematisk bestemt 6 ugers opgave: Eksamenstemaet udleveres til den studerende 6 uger forud for afleveringsfristen. En uge regnes som 7 døgn. 15
Skriftlig eksamen på universitetet: Den studerende besvarer, inden for en given tidsramme, et eller flere spørgsmål stillet af eksaminator. Der vil ved hvert enkelt fagelement være anført, om der kan medbringes hjælpemidler. Fremmøde: Ved fagelementer, hvor fremmøde kræves, skal den studerende være til stede mindst 75 % af undervisningsgangene. Aktiv deltagelse: Ved fagelementer, hvor aktiv deltagelse kræves, skal den studerende deltage i alle de for fagelementet relevante aktiviteter. Skriftlige fremstillinger: Ved fagelementer, hvor skriftlige fremstillinger (f.eks. øvelsesrapporter, responspapirer, procespapirer) kræves, skal den studerende aflevere og have godkendt alle de for fagelementet krævede fremstillinger for at kunne deltage i den ordinære prøve. 4.6 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som hvis der er tale om snyd indberetter forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor. Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 4.7 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. 34 i Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. 34, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august. Der kan jf. Eksamensbekendtgørelsen 35 klages over: 1. Retlige spørgsmål, 2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), 3. Prøveforløbet, 4. Bedømmelsen. Hvis klageren ikke får medhold jf. 36, nr. 3, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. 38, stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter fastholdes, 16
forhøjes eller nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Der kan dog klages over retlige forhold i forbindelse med den nye bedømmelse. Se nærmere om reglerne i eksamensbekendtgørelsens kapitel 8. 5. Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning Efter optagelse indskrives studerende administrativt på uddannelsen, jf. 28 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. 29, stk. 1, i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Der gælder dog visse undtagelser herfra, se nærmere herom i bacheloradgangsbekendtgørelsens 29. 5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. 31 i bacheloradgangsbekendtgørelsen: Når studerende har gennemført uddannelsen. Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at de ikke har overholdt studieaktivitetskravene. Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt, eller studerende ikke har bestået førsteårsprøven. Når studerende melder sig ud af uddannelsen. Når studerende er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse Når studerende er varigt bortvist fra universitetet. Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der henvises til reglerne herom i 32 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Ved genindskrivning indskrives den studerende på den nyeste studieordning. Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jf. 32, stk. 4 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Det er studienævnet, der vurderer, om en eksamen er forældet. Studerende, der selv udmelder sig fra uddannelsen, før førsteårsprøven er bestået, kan ikke genindskrives, men skal søge optagelse på ny. 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens kapitel 8. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen. 17
Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen i et semester, hvor de har eller har haft orlov. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 1. studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der er i henhold til studieordningen er placeret på 1. studieår, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen. Universitetet (fakultetet) kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Ansøgt orlov skal dog meddeles, når det er begrundet med barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste. Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste m.v., følger reglerne i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtslov, mv.. 5.4 Studieskift, overflytning og genindskrivning Der kan søges om studieskift, overflytning og genindskrivning efter reglerne i bacheloradgangsbekendtgørelsens 30. 5.5 Merit Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. kapitel 10 i uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse, jf. 34 i uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. 34, stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. Der er i visse tilfælde mulighed for at indbringe afgørelse om afslag på merit for meritankenævn/kvalifikationsnævn, se nærmere på fakultetets hjemmeside http://samf.ku.dk 5.5.1 Forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse En forhåndsgodkendelse og dermed en tilmelding til fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet er bindende, og de skal derfor indgå i din uddannelse på Københavns Universitet. Fra 1. september 2015 skal alle studerende være tilmeldt 30 ECTS hvert semester. En forhåndsgodkendelse af et studieophold eller et eller flere enkelte fag tæller med som en tilmelding i det pågældende semester. Hvis den studerende ikke får plads på de forhåndsgodkendte fag eller af anden grund ikke benytter sig af forhåndsgodkendelsen, skal dette meddeles administrationen, så den studerende kan blive tilmeldt det krævede antal ECTS. 18
Når et forhåndsgodkendt fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet er gennemført, er den studerende forpligtet til hurtigst muligt at indlevere dokumentation til studienævnet for om fagene er bestået eller ikke bestået. Hvis det gennemførte fag er bestået, vil det blive endelig meritoverført og indgå i uddannelsen. Dokumentation skal indleveres senest tre måneder efter studieopholdets afslutning. 5.6 Dispensation Der kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. 5.7 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Universitetet kan beslutte, at al kommunikation mellem universitetet og studerende helt eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt(pligtmæssig elektronisk kommunikation) Der henvises til bekendtgørelse nr. 1239 af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne. Med virkning fra den 1. september 2011 blev der indført pligtmæssig digital kommunikation. 5.8 Klageadgang 5.8.1 Afgørelse om retlige spørgsmål om studerendes forhold truffet af studienævn eller studieadministration kan påklages til dekan. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til ministeriet. 5.8.2 Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen efter regler fastsat af denne, jf. 34 i universitetsloven. Regler er fastsat i 39 i uddannelsesbekendtgørelsen, i 40 i bacheloradgangsbekendtgørelsen og i 48 i eksamensbekendtgørelsen. 5.9 Eksamensbevis Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Bevis udstedes der, hvor hele bacheloruddannelsen er afsluttet. Se nærmere om hvilke oplysninger beviset skal indeholde i kapitel 7 i eksamensbekendtgørelsen. 19
6. Katalog over Fagelementer for 45 ECTS Tilvalgsuddannelse i Psykologi på bachelorniveau 2011-studieordning 20
Fagelement nr. 1 BA 1.1 (20 ECTS) Socialpsykologi teori og metode - Social Psychology theory and methods Formål og indhold Socialpsykologien udforsker individets sociale funktionsmåde i sin helhed. Fagområdet dækker en psykologisk tilgang, der tager udgangspunkt i individet, og som ser på dets sociale deltagelse i og påvirkning fra sociale relationer og samfund, og en samfundsorienteret tilgang, der undersøger individualiseringsprocesser og sociale relationer set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Der introduceres til en lang række for fagområdet centrale emner, bl.a. psykologiske og individuelle funktionsmåders sociale formning; sociale og samfundsmæssige strukturers indflydelse på individer, grupper og institutioners funktionsmåder; betydningen af attituder, holdninger og normer for social handling; individualisering og identitetsudvikling; social integration og social deltagelse i sociale institutioner; grupper og sociale relationer som bindeled mellem det enkelte individ og samfundet. Formål er at introducere til grundlæggende, såvel nyere som klassiske, teorier og empirisk forskning inden for socialpsykologien, disses historiske og aktuelle indlejring samt bidrag til forståelse af fagområdets temaer. Desuden introduceres til forskellige metodiske traditioner samt mulighederne og begrænsningerne ved brugen af disse. Mål for læringsudbytte Ved afslutningen af modulet kan den studerende redegøre for og anvende socialpsykologisk teori og metode og anvende disse analyserende i forhold til centrale begreber og problemstillinger i socialpsykologien. Den studerende kan forholde sig analytisk selvkorrigerende til socialpsykologisk metode og empiri. Den studerende kan: - Redegøre for og anvende udvalgte socialpsykologiske begreber, teorier og empiri, der er særligt relevante til at belyse en given problemstilling. - Analysere centrale ligheder og forskelle mellem behandlede begreber, teorier og empiri i relation til bestemte socialpsykologiske temaer og problemstillinger. Delmål for arbejdet med empiriske metoder, anvendt inden for den socialpsykologiske disciplin - Anvende metoder brugt i den socialpsykologiske disciplin og analysere disses muligheder og begrænsninger i forhold til den givne problemstilling (genstand). - Vurdere og selvkorrigere eget metodisk-empirisk arbejde i lyset af metodens foreskrevne principper, genstandens egenart og etiske rammer. 21
Undervisning og arbejdsform Undervisningen består af forelæsninger (teori, metode og empiriske undersøgelser), seminarhold (teori) og øvelseshold (metode og empiriske undersøgelser). - Til forelæsningerne forventes den studerende forberedelse gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen. - På seminarholdene behandles de forskellige teorier, teoretiske retninger og begreber via forskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af responspapirer. Herudover vil der blive introduceret til grundlæggende studieteknikker. - På øvelsesholdene indgår konkret empirisk metodisk arbejde (spørgeskema metoder, sociale eksperimenter og interviewmetoder) og diskussion af disse i forhold til fagets teorier. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapporter. Pensum 1800 siders obligatorisk litteratur. Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: o PRØVEFORM: Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmeopgave. o CENSURFORM: Intern prøve uden censur. o BEDØMMELSESFORM: Den skriftlige hjemmeopgave bedømmes efter7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Den skriftlige hjemmeopgave kan kun aflægges som individuel prøve. Responspapirer skrives individuelt. Øvelsesrapporterne kan skrives i grupper på op til 3 studerende. o OMFANG: Omfanget af den skriftlige hjemmeopgave er max 10 sider. o FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den studerende har fået godkendt: - 75 % fremmøde og aktiv deltagelse samt aflevering af responspapirer på seminarhold. - 75 % fremmøde på øvelseshold og aktiv deltagelse i form af øvelser samt udarbejdelse af øvelsesrapporter. Forudsætning for tilmelding Ingen særlige 22
Fagelement nr. 4 BA 2.1 (20 ECTS) Personlighedspsykologi teori og metode - Personality Psychology theory and methods Formål og indhold Personlighedspsykologien udforsker teorier om personlighed, subjektivitet, identitet, selv mv. Og forskellige metodiske og empiriske måder at studere disse på. Der introduceres til en bred vifte af teoretiske og metodiske retninger og traditioner, bl.a. Omfattende personlighedstræk, kognitive, humanistiske, psykoanalytiske, sociokulturelle og biologiske teorier. Formål er at introducere til grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for personlighedspsykologien som den aftegner sig internationalt i forskningen. Den studerende skal også have kendskab til historiske og mere snævre traditioner indenfor personlighedspsykologien. Forskellige metodiske traditioner og personlighedspsykologisk testning introduceres også, og den studerende vil blive introduceret til muligheder og begrænsninger ved brugen af disse. Mål for læringsudbytte Ved afslutning af modulet kan den studerende samlet set redegøre for og anvende personlighedspsykologisk teori og metode og anvende disse analyserende i forhold til centrale begreber og problemstillinger i personlighedspsykologien. Den studerende kan forholde sig analytisk selvkorrigerende til personlighedspsykologisk metode og empiri: - Redegøre for og anvende udvalgte personlighedspsykologiske teorier, begreber og empiriske undersøgelser, der er særlig relevante til at belyse en given problemstilling. - Analysere de anvendte teoriers og metoders muligheder og begrænsninger. Delmål for arbejdet med empiriske metoder, anvendt inden for den personlighedspsykologiske disciplin - Anvende metoder brugt i den personlighedspsykologiske disciplin og analysere disses muligheder og begrænsninger i forhold til den givne problemstilling (genstand). - Vurdere og selvkorrigere eget metodisk-empirisk arbejde i lyset af metodens foreskrevne principper, genstandens egenart og etiske rammer. Undervisning og arbejdsform Undervisningen består af forelæsninger (teori, metode og empiriske undersøgelser), seminarhold (teori) og øvelseshold (metode og empiriske undersøgelser). - Til forelæsningerne forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen. - På seminarholdene behandles de forskellige teoretiske retninger og begreber via forskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af responspapirer. Herudover vil der blive introduceret til grundlæggende studieteknikker. - På øvelsesholdene indgår konkret empirisk metodisk arbejde (personlighedstest, undersøgelser og eksperimenter) og diskussion af disse i forhold til teorierne. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapporter 23
Pensum 1800 siders obligatorisk. Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: o PRØVEFORM: 72 timers tematisk bestemt skriftlig hjemmeopgave. o CENSURFORM: Intern prøve uden censur. o BEDØMMELSESFORM: Den tematisk bestemte skriftlige hjemmeopgave bedømmes efter 7- trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Den bundne skriftlige hjemmeopgave kan kun aflægges som individuel prøve. Responspapirerne skrives individuelt. Øvelsesrapporterne kan skrives i grupper på op til 3 studerende: 1 studerende: 3 sider, 2 studerende: 4 sider, 3 studerende: 5 sider. o OMFANG: Omfanget af den tematisk bestemte skriftlige hjemmeopgave er max 10 sider. o FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den studerende har fået godkendt: - 75 % fremmøde og aktiv deltagelse samt aflevering af responspapirer på seminarhold. - 75 % fremmøde på øvelseshold og aktiv deltagelse i form af øvelser samt udarbejdelse af øvelsesrapporter. Forudsætning for tilmelding Ingen særlige. 24