Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling.



Relaterede dokumenter
Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Mere bevægelse i Dagtilbud

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Børn og Unge i Furesø Kommune

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

INKLUSION Strategiske pejlemærker

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Tryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden (vision for børneområdet (fra 2012))

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Udviklingsplan område Slangerup

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Alle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Børne- og Ungepolitik

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Den pædagogiske læreplan

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Læring og Samarbejde

Børne- og Ungepolitik

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Tilsynsrapporten tager afsæt i de Kommunale mål og rammer for tilsyn hos kommunale dagplejere.

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

Forord. og fritidstilbud.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet

Professionel Pædagogisk

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Transkript:

Fokus på Dagtilbud Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling.

Fokus på faglig udvikling Opvækst- og Uddannelsesudvalget har som startskud til processen der kaldes Fokus på Dagtilbud sat de overordnede rammer for den fremtidige udvikling i form af fem faglige pejlemærker som der politisk ønskes at sigtes imod. Pejlemærkerne er overordnede, og for at de skal give mening og fungere, skal rammerne udfyldes ved at alle interessenter (børn, forældre, personale, faglige organisationer, politikere, embedsmænd og andre med interesse for området) bidrager og deltager i udviklingen af fremtidens dagtilbud i Frederikssund Kommune. Fem laboratoriedialoger Afdelingen for Dagtilbud har derfor fornøjelsen af at invitere alle med interesse for området til fem laboratoriedialoger i efteråret. Formen Laboratoriedialog er inspireret af det udviklingsprojekt som dagtilbud i Frederikssund Kommune deltog i sammen med Ballerup kommune, CBS og Københavns Universitet i perioden 2011-2013. Er du interesseret i at læse mere om dette projekt kan du finde yderligere information på kommunens hjemmeside. Link finder du på sidste side i denne pjece. Målet med at anvende laboratorieformen til dialogerne er at skabe ny viden, indsigt og potentialer lokalt, tæt på det pædagogiske arbejde til gavn for børnene i deres daglige miljø. Alle deltager derfor i dialogerne ud fra de forudsætninger og den position (professionel, forældre, politiker osv.) man har. Alle bidrag er væsentlige input. Formen fører ikke til beslutninger og afgørelser, men iagttagelser og opdagelser overleveres til området som efterfølgende arbejder videre med udviklingen. Aftenen indledes med et kort fælles oplæg efterfulgt at dialoger i grupper og afsluttende seance i laboratorier. Vi håber, at du har lyst til at deltage i et eller flere af laboratorierne så vi kan få så godt et fundament som muligt at bygge fremtidens dagtilbud på. I denne pjece kan du danne dig et hurtigt overblik over de fem pejlemærker samt finde inspiration og viden om nogle af de andre udviklingstiltag som der pågår på dagtilbudsområdet.

De fem dialoger Laboratoriedialogerne foregår alle på Ådalens Skole, Multisalen, Kornvænget 4, 3600 Frederikssund på nedenstående tidspunkter: Forældreinddragelse forældresamarbejde (24. september kl. 18.3020.30) God pædagogisk praksis tydelig pædagogik, evaluering, meningsfuld og målrettet dokumentation (8. oktober kl. 18.30-20.30) Læring og læringsmiljøer de fysiske rum (22. oktober kl. 18.30-20.30) Inklusion (5. november kl. 18.30-20.30) God ledelse - arbejdsfordeling (26. november kl. 18.30-20.30)

Første pejlemærke Forældreinddragelse forældresamarbejde Forældrene er barnets vigtigste rollemodeller. Barnet tilegner sig sine grundforståelser fra forældre og hjem. Samarbejdet mellem dagtilbuddene og forældrene er derfor af allervigtigste karakter. I dagtilbuddet er der daglig kontakt mellem dagtilbudspersonale og forældre. Derfor er der mulighed for et tæt samarbejde med forældrene. Ledelse og personale bør sammen med forældrene forholde sig til, hvordan og hvornår forældrene individuelt og kollektivt inddrages, og hvad formålet er med forældresamarbejdet. Det skal være klart, hvad der er personalets rolle og opgaver, og hvad der er forældrenes. En gensidig forventningsafklaring og en klar aftale om ansvarsfordeling mellem dagtilbuddet og barnets forældre er i den forbindelse væsentlig. Samarbejdet og arbejdet med børnene kan kvalificeres gennem en bevidst praksis, hvor dagtilbuddene inddrager den viden, forældrene har om barnet. Der skal skabes muligheder for samspil og anerkendende relationer i samarbejde med forældrene gennem daglig dialog, formaliserede forældresamtaler og -møder. Personalet skal tage udgangspunkt i familiens behov og kunnen. Personalet skal kunne vejlede forældrene i forhold til at understøtte barnets udvikling og læring, uden at det faglige ansvar for at sikre børnenes læring og trivsel under dagtilbudsopholdet flyttes til forældrene. Dette kan understøttes af aftaler og forventningsafstemning mellem dagtilbud og forældre.

Andet pejlemærke God pædagogisk praksis Dagtilbudsområdets kerneopgave er gennem en målrettet indsats, at styrke det enkelte barns personlige og sociale udvikling. Organisering og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde skal medvirke til at vække børns nysgerrighed, lyst til at lære og generelle udvikling. Der skal være fleksible rammer i den pædagogiske praksis, som er tilpasset den enkelte og fællesskabet. Hverdagen skal tilrettelægges, så børn kan være undersøgende og aktive i fællesskaberne. God pædagogisk praksis skal tilrettelægges, så børn kan inddrages og have medansvar for egen udvikling og læring. Dagtilbuddene skal have en professionel og engageret tilgang til opgaven, med høje faglige ambitioner. Personalet skal have de rette kvalifikationer og en bevidsthed om opgavens vigtighed, dette skal komme til udtryk i dagtilbuddets sprog og kultur samt i børnenes trivsel og udvikling. Et vigtigt element i at sikre en god pædagogisk praksis er løbende at stille spørgsmål til den. Der ud over bør systematisk refleksion og feedback indgå som et naturligt og vigtigt led i det daglige arbejde. Dagtilbuddene skal have en evalueringskultur der blandt andet er kendetegnet ved en høj grad af refleksion over egen praksis. Et første skridt i retning af en evalueringskultur er at blive bevidst om, hvilken form for dokumentation der skal bruges til hvad. Hvilken dokumentation har forskellige interessenter behov for. Dokumentation skal kunne bruges på det kommunale niveau som beslutningsgrundlag. Samtidig skal det være meningsfuldt for det pædagogiske personale at producere.

Sunde børn leger bedst Alle kommunens børnehuse har en Sundhedsambassadør. Det overordnede mål med at uddanne en medarbejder fra hvert af kommunens børnehuse til sundhedsambassadør er at forbedre sundheden og øge trivslen blandt børn i dagtilbud. Sundhed er et fælles ansvar, og de 40 ambassadører er klædt på, så de kan inspirere og motivere til arbejdet med sundhed hjemme i børnehusene. I mange tilfælde handler det om at arbejde videre med noget, der allerede er sat i gang, men der er ingen tvivl om, at den nye viden og de nye værktøjer har skabt et kæmpe engagement og vil sikre langt større fokus på opgaven. Den fælles platform, som medarbejderne har opnået i løbet af de i alt fem dages undervisning, vil fra efteråret 2013 blive forankret i lokale netværk, hvor sundhedsambassadørerne kan inspirere hinanden med de gode initiativer som børnehusene tager med udgangspunkt i sundhed. To årlige møder for alle netværkene skal danne rammen for fælles faglige input og sparring.

Tredje pejlemærke Læring og læringsmiljøer Læring og dannelse er både en individuel proces, hvor det enkelte barn og dets nærmeste udviklingszone skal i fokus og en social proces, de kommunikative og sociale kompetencer udvikles eksempelvis primært i sociale sammenhænge og fællesskaber. Det pædagogiske arbejde skal sikre at alle børn har mulighed for aktiv deltagelse i fleksible, mangfoldige og udviklingsorienterede miljøer og fællesskaber. Disse kan antage mange former; fra arbejde med det enkelte barn, over arbejde i mindre grupper, til arbejde og aktivitet i dagtilbuddets hverdagsliv. De fysiske faciliteter og rum skal sammentænkes med pædagogikken. Det er væsentligt at dagtilbuddet i sin tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis bevidst forholder sig til anvendelsen af inde- og udemiljøer i forhold til børnenes læring. Det er også relevant at overveje at indrette rum og udearealer fleksibelt, så rum kan ændre form. Det giver mulighed for at lave små overskuelige miljøer i forhold til konkrete læringsaktiviteter eller understøtte børns relationer i mindre børnegrupper. Ressourcer og kompetencer skal anvendes optimalt internt og eksternt. Internt i personalegruppen kan der være tale om særlige specialistkompetencer. Hvis en medarbejder for eksempel har ansvaret for sprog, er vedkommende ansvarlig for at sætte fokus på dette tema i hverdagens aktiviteter, ligesom vedkommende har ansvar for at holde sig informeret om den seneste forskning. Der kan også dannes faglige miljøer med flere medarbejdere om konkrete temaer internt i dagtilbuddet, i forhold til områdeinstitutionen eller imellem områdeinstitutionerne. Et dagtilbud skal ikke nødvendigvis favne alle relevante kompetencer selv. Udgivet af: Frederikssund Kommune Dagtilbud Foto: Kenneth Jensen

Fjerde pejlemærke Inklusion Alle børn skal føle sig inkluderet, respekteret og anerkendt. Børns dannelse og læring er forskellig, de skal derfor udfordres ud fra egne forudsætninger og i respekt for det enkelte barns integritet. Børn skal tilbydes noget forskelligt for at give alle lige muligheder. Det enkelte barn skal helst tilbydes et miljø, som svarer til dets behov, og det skal i stigende grad være et inkluderende pædagogisk miljø, som bevidst modvirker eksklusion og segregering. Aktiv deltagelse i forskellige fællesskaber er en forudsætning for, at børn trives og udvikles. Det er vigtigt, at børn ser sig selv i en sammenhæng med andre og oplever, at de er betydningsfulde i hverdagslivets fællesskaber. Det handler på den ene side om barnets oplevelse af at deltage. På den anden side handler det om fællesskabernes evne til at gøre barnets deltagelse mulig, med det mål at styrke interesser og relationer blandt børn. Børnene skal sikres differentierede fællesskaber på tværs af alder, køn og forudsætninger, men også fællesskaber med jævnaldrende og børn med lignende forudsætninger. Der skal ligeledes være denne mulighed for børn i særlige vanskeligheder. Forældrene kan understøtte inklusion ved blandt andet at tale anerkendende til og om de andre børn og personalet og ved at lave legeaftaler også med børn, som normalt ikke kommer i hjemmet. I familier, der af den ene eller anden grund er i udsatte positioner, har forældrene større behov for vejledning og støtte. Personalet skal støtte og vejlede familien for at sikre, at barnet får et sammenhængende, trygt og udviklende børneliv på tværs af dagtilbud og hjem.

Femte pejlemærke God ledelse Ledelse i dagtilbud skal være tydelig og angive retning, dette sker bl.a. ved at der tænkes strategisk og sætte mål for, hvad der skal til, for at børnene trives og lærer mest muligt og ikke ekskluderes fra fællesskabet i dagtilbuddet. Der ligger en vigtig ledelsesopgave i at tilrettelægge, organisere og prioritere, så kommunale og dagtilbudsbestemte strategier og mål kan gennemføres og følges. Ved at inddrage, motivere og supervisere medarbejderne skaber ledelsen mulighed for en kontinuerlig, faglig udvikling af personalet. Dette er især vigtigt, hvor arbejdet med fx inklusion opleves som en kulturændring i organisationen, fordi der vil være behov for nye måder at tænke og udføre pædagogik på. Ledelsen har en vigtig opgave i at sikre, at pædagogikken løbende bliver underkastet et kritisk lys og udviklet. Samtidig skal lederen kunne håndtere og handle på forhold, der hæmmer udviklingen af den pædagogiske praksis. Det kan for eksempel være et højt sygefravær, dårligt arbejdsmiljø eller manglende kompetencer. Kvalificeret arbejde med læring og inklusion i dagtilbuddene kræver, at ledelsen prioriterer, at ledelse og personale kan planlægge, reflektere over og drøfte den pædagogiske praksis. Der skal skabes rum til, at hverdagserfaringerne kvalificeres gennem teori og forskning, og at der kommer nye praktiske perspektiver på den pædagogiske praksis. Når den pædagogiske praksis er både tilrettelagt og reflekteret, bliver retningen mere tydelig, og ressourcerne udnyttes mere effektivt. Dagtilbudsledelsen skal sikre en plan for kompetenceudvikling af hele personalegruppen.

IT kufferter Alle børnehuse og dagplejegrupper i Frederikssund har i august fået udleveret en IT-kuffert, som skal styrke muligheden for at eksperimentere, undersøge og formidle. En IT-kuffert indeholder bl.a. ipads, projektor, elektronisk mikroskop, mikrofoner, kamera, bærbar PC, elektronisk fotoalbum og miniprojektor. Udstyret giver mulighed for at børnene fx kan eksperimentere med mikroskopet og undersøge hvordan forskellige små dyr lever i vores omgivelser, og fascineres af deres form og udseende. Desuden giver det mulighed for lynhurtig formidling til forældre via digitale medier. Ud over de åbenlyse fordele ved IT-kufferterne, er der også et større perspektiv: Børnenes lyst og evne til at eksperimentere, søge informationer, være kritiske, analysere og samarbejde styrkes, og ved at gøre IT-udstyret til en naturlig del af børnenes leg, gøres de fortrolige med digitale medier.

Igangværende projekter Børneteater I samarbejde med Foreningen Frederikssund Børneteater arrangeres der i løbet af året forskellige teaterforestillinger for alle aldersgrupper af børn. Teaterforestillingerne spilles lokalt. I november/december måned kommer alle 5-6 årige i børnehusene i teateret når den årlige juleforestilling finder sted. I år er der planlagt 6 forestillinger som spilles i de lokale kirker. Årets forestilling udføres af det lokale teater, Teatertasken. Forestillingen hedder De Hellige tre konger så Hjertensglad. Du kan læse mere om forestillingen på www.teatertasken.dk. Der arrangeres ligeledes en forestilling for de mindre børn som børnehusene/dagplejen kan tilkøbe. Pædagogisk markedsplads Som et nyt initiativ afholder dagtilbudsområdet den 16. september 2013 en pædagogisk markedsplads. Baggrunden for at afholde markedspladsen er, at det faglige pædagogiske arbejde i Frederikssund kommunes dagtilbud, i de fleste tilfælde ikke kommer andre end de børn og forældre der kommer i børnehusene og dagplejen for øre. Alle ansatte på dagtilbudsområdet deltager på markedspladsen. Til at indgå i dialog med personalet inviteres politikerne, forældrebestyrelserne og andre udvalgte interessenter. Den pædagogiske markedsplads er et forsøg på at skabe rammer for en ny type dialog omkring det pædagogiske arbejde med børn i dagtilbud. Men det er også en unik mulighed for at vise hinanden noget af alt det gode vi gør i de forskellige dagtilbud, at inspirere hinanden og om muligt at inviterer hinanden ind i de faglige refleksioner, som der pågår i hverdagen. Efter arrangementet kan billeder og stemningsindtryk findes på hjemmesiden.

Implementering af ny Børne- og ungepolitik Byrådet forventes i efteråret 2013 at vedtage en ny Børne- og Ungepolitik. Målet med politikken er at skabe en overordnet retning for udviklingen af kommunens arbejde på børne- og ungeområdet. Politikkens vision: Alle børn og unge skal udfordres fagligt og socialt, så deres potentiale udnyttes bedst muligt. Det er ledestjernen for alt arbejde med børn og unge i Frederikssund Kommune. Dagtilbud og Opvækst- og Uddannelsesudvalget skal sammen finde ud af hvordan den nye politik skal folde sig ud til gavn for børnene. Huskunstnerprojekt Dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune har sammen med J.F. Willumsens Museum udarbejdet en ansøgning til Statens Kunstråd om at få tildelt midler til at gennemføre et meget spændende kunstprojekt for vore 4-5-årige børnehavebørn i 2014. Hvis vi som forventet får anerkendt vores ansøgning betaler Statens Kunstråd 75 % af udgifterne til forløbet. Projektets kombinerer besøg på museet med børnenes egne skabende arbejder. Eksempelvis skal børnene forholde sig til spørgsmål så som; Ligner dyr mennesker og kan mennesker ligne dyr? Der skal naturligvis også tegnes, syes, danses og skabes. Projektet ledes af den anerkendte billedkunstner Marika Seidler som dels vil være at finde på museet, men også i børnehusene. Forløbet indeholder en række udstillinger på museet med alle de udarbejdede værker (billeder, videoinstallationer m.m.) Oplevelser og kultur i nærområdet Kultur- og Fritidssekretariatet og Afdelingen for Dagtilbud har i 2013 arbejdet på at skabe et inspirationskatalog til ture, udflugter og læring for 0-6 årige i lokalområdet. Når udkastet er færdigt sendes det i høring i børnehusene og i dagplejen. Det er forventningen at det endelige katalog er færdigt i foråret 2014.

Mere bevægelse i Dagtilbud Frederikssund Kommune har netop indgået aftale med DIF (Danmarks Idræts Forbund) og DGI (Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger) om at opstarte et fælles projekt, der skal sætte bevægelse i daginstitutioner og dagpleje på dagsordenen. Samarbejdet betyder, at alle dagplejere og børnehuse i kommunen i løbet af det næste år får en markant opkvalificering af den bevægelsesindsats der allerede foregår i dagligdagen. Det betyder at der udnævnes og uddannes seks nye Idrætsinstitutioner som skal gennemgå et uddannelsesforløb med både teoretisk og praktisk viden. De resterende 36 børnehuse gennemgår et lidt mindre tidskrævende uddannelsesforløb i pædagogisk idræt som giver personalet den nødvendige baggrundsviden og en hjælpende hånd til at planlægge bevægelsesaktiviteter med et kropsligt og relationelt fokus. Endelig skal alle dagplejere gennemgå et forløb over det næste år med en blanding af teori og praksis.

Vidste du i øvrigt... At alle fastansatte på dagtilbudsområdet har opdaterede førstehjælpskursuser? At andelen mellem pædagoger og medhjælpere i vores daginstitutioner er 60-40? At 84 % af forældre til børn i dagtilbud er meget tilfreds eller tilfreds med deres barns dagtilbud? At der i august 2013 var indmeldt 229 dagplejebørn, 526 vuggestuebørn og 1.273 børnehavebørn i Dagtilbud i Frederikssund Kommune? At der er 594 ansatte på dagtilbudsområdet? At vi har 73 dagplejere, fire legestuer, 36 kommunale børnehuse, én specialbørnehave og fem selvejende/ puljeinstitutioner/landsbyordning? Du finder flere informationer om Dagtilbud på: www.frederikssund.dk/fokuspaadagtilbud God fornøjelse! Scan koden og læs mere: