Hvordan kan vi udvikle fællesskaber, der skaber mening for de unge på kanten og har rammer, der matcher de unges behov og motivation?

Relaterede dokumenter
Venner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Thomas Ernst - Skuespiller

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

Orientering om. Pige. Grupper. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

My Story. Undersøgelsen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Multikunstnerne eller meget pressede unge

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Vesthimmerlands Ungeteam

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Opfølgning på 17.4 udvalgsmødet vedr. aktive borgere skaber det gode fællesskab den

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf:

Børn med AUTISME i skolen

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

appendix Hvad er der i kassen?

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Psykiatri- og misbrugspolitik

Skoleangst hos børn med autisme

Dilemmakort. Sådan bruger I kortene

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Transskribering af interview med Nanna

Gratis håndbog. 10 spændende muligheder. Glad i låget 24/7. Af RaffCoaching

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Selvhjælps- og netværksgrupper

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Udkast til Ungdomspolitik

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Velkommen. Mentaltræner Jane Meyer-Zeuthen

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg

Sådan skælder du mindre ud E-bog

VESTERBRO UNGDOMSGÅRD TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK. Ingen kan hjælpe alle men alle kan hjælpe nogen!

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl.

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Mit liv som plejebarn

Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Jeg har aldrig haft særlig mange venner

Citater fra borgere:

Unge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Psykiatri- og misbrugspolitik

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Hvordan er dit selvværd?

Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Bilag til Generelle oplysninger

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Offentligt udbud af dele af beskæftigelsesindsatsen. Tilbud til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Bilag 2a, Cases

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Støtte til psykisk sårbare elever

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Ensomhed. Hvad er det, hvorfor er det her, og hvad kan vi gøre ved det?

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Transkript:

Hvordan kan vi udvikle fællesskaber, der skaber mening for de unge på kanten og har rammer, der matcher de unges behov og motivation?

ANTAGELSER Fællesskab skal være en mulighed, og det skal være ok, hvis man ikke ønsker at være en del af dem. Det er ok at være alene, men ikke ok at være ensom. Det er ikke alle, der drømmer om fællesskab. Nogle drømmer om flersomhed. Andre har det fint alene. Der er behov for nye måder at tænke unge på fx ved at anerkende nye kompetencer, som de udvikler fx i det digitale univers. Vi skal afdække og forstå de unges kompetencer i et fremtidigt perspektiv. Relation (struktureret/skabe kontakt eller ustruktureret/vedligeholde kontakt) og Intention (skabe mening ifht formål) Årsagen til manglende deltagelse i eksisterende fællesskaber er, at de unge ikke finder dem relevante eller at rammerne ikke matcher deres behov.

IDEER De unge skal involveres i udviklingen, så løsningerne giver mening for dem. Det giver ejerskab og fællesskab at være med. Fra klub til forening Matrikelløse netværk, der hvor de unge færdes. Ad hoc netværk, der kan skabes, når behovet er. Pop-up aktiviteter som små eksperimenter. Erfaringer indsamles, videreudvikles og skaleres op til etablerede fællesskaber. HUSRUM i byrummet. Beredskab evt ved at involvere engagerede frivillige.

UDFORDRINGER Hvordan får vi øje på de unge, der ikke er synlige og som ikke deltager i etablerede fællesskaber? Hvad skal der til for at tiltrække de unge brugerprofiler til fællesskabet? Hvad er det relevante fællesskab for de unge brugerprofiler?

BRUGER PROFILER SYNLIG UNG STILLE UNG DIGITAL UNG En brugerprofil er konstrueret på baggrund af viden og empiri om reelle brugere i målgruppen. Brugerprofilen er sammensat af flere brugere og repræsenterer en arketype, som kan sættes i fokus, når der skal udvikles meningsfulde løsninger til den enkelte profil. Billeder: Unsplash.com Brugerarenaer skaber Brugerprofiler. TRYHARD UNG ENSOM UNG ANBRAGT UNG

Dreng 15 år. Bor hjemme. Er født i Syrien og familien flygtede til Danmark, da han var 8 år. I starten gik det godt og han havde gode venner i folkeskolen. Da han var 11 år, blev hans forældre skilt. Han og en søster blev boende hos moren. To ældre søskende flyttede hjemmefra. Moren er ikke i job og har dårligt helbred. Hun har ikke mange ressourcer, så han får lov at passe sig selv og kommer sent i seng, selvom han skal i skole. Han er frustreret og har mange konflikter i skolen. Med tiden søger han venskaber uden for skolen. De voksne mister nærkontakt til ham og forældrene kan ikke styre ham. Kilde: Unsplash Motivation Han er bevidst om, at han er på vej ud af et forkert spor. Han vil gerne være med i fællesskaber, hvor han oplever succes, anerkendelse og accept. Han er en god ven og omsorgsfuld storebror. Han vil gøre meget for dem, han holder af og har sympati for. SYNLIG UNG De andre forstår mig ikke. De voksne vil altid bestemme over mig og ved ikke, hvad jeg har brug for. Hos mine venner oplever jeg at blive anerkendt og accepteret. Udfordringer Har ikke tillid til de voksne eller systemet. Har haft mange konflikter og oplever, at de andre er på nakken af ham og ikke forstår ham. Hans forældre forstår ikke helt dansk kultur og værdier. Han har måske et misbrug af hash eller andre rusmidler. Og måske forhandler han for at tjene penge, så han kan købe dyrt tøj eller ting, der kan give anerkendelse fra andre. Han føler sig ikke som en del af det store fællesskab, men oplever verden som dem og os. Behov Har brug for fortrolighed, tillid og at møde kendte ansigter. Skal opleve/overbevises om, at de vil mig det godt. Har brug for at opleve succes og at det han skal, lykkes for ham. Har brug for individuelle samtaler og opfølgning. Barrierer Han synes ikke, at de etablerede fællesskaber passer til ham eller at han passer ind i dem. Det er vigtigt, at han ikke oplever at tabe image, når han er i kontakt med andre (særligt ved kontakt fra voksne, mens han er sammen med sine venner). Han er ikke modtagelig for forandringer eller at ændre sin adfærd, når han er sammen med sine venner. Mødesteder Han og vennerne hænger ud forskellige steder i byen fx Langelinie, Lunden, et tomt hus eller en tom lejlighed. Steder, hvor de kan få lov at være i fred uden krav og forventninger. Han og vennerne udgør en mindre gruppe, der er meget synlige i gadebilledet. SSP og andre myndigheder er opmærksom på dem.

Kvinde 17 år. Bor hjemme med sine forældre og en lillesøster. Forældrene arbejder, har succes og god økonomi. Er flittig i skolen, overholder sine aftaler og er pligtopfyldende. Kilde: Unsplash Motivation Hun vil gerne være som de andre og have det sjovt. Hun kan godt lide at være med til arrangementer, hvor der er strukturerede rammer og hvor hun ved, hvad der skal ske. Hun har tillid til de voksne, men er usikker, når hun er sammen med jævnaldrene. STILLE UNG Jeg føler mig anderledes end andre unge. Jeg har brug for at være tryg og vide, hvad der skal ske. Jeg har ikke så mange venner og kan bedst lide at være hjemme. Udfordringer Hun er meget reflekteret og bange for at lave fejl. Er ængstelig og har et lavt selvværd. Synes det er svært at være i sociale sammenhænge og får hovedpine eller ondt i maven, når hun er sammen med mange mennesker. Bliver udfordret, når der sker noget uforudset og hun ikke ved, hvad der forventes af hende i situationen. Måske er hun psykisk sårbar eller har en diagnose fx ADD. Isolerer sig hjemme, hvor hun føler sig tryg. Behov Har brug for at opleve, at hun er god nok og at andre kan lide hende, som hun er. Har brug for at indse, hvad hun rummer og at der kan være en styrke i at være anderledes. Har brug for støtte til at indgå i fællesskaber. Har brug for at udvikle sine sociale kompetencer i et trygt miljø. Der skal være et formål med de fællesskaber, hun indgår i. Barrierer Hun ved godt, at der findes etablerede fællesskaber, men hun har ikke modet til at møde op alene. Hun kan ikke lide, når andre bryder rammerne eller skejer ud. De voksne får ikke altid øje på hende, fordi hun er stille og pligtopfyldende. Mødesteder Hun føler sig tryg, når der er styr på rammerne og når andre tager ansvar for, hvad der skal ske. Hendes trivsel har været bedre under corona nedlukningen, hvor hun var hjemme i trygge omgivelser og ikke skulle indgå i mange sociale relationer. Hvis hun skal deltage i et arrangement, kan hun overbevises af sine forældre, en lærer eller en veninde, som hun føler sig tryg ved.

Mand 17 år. Bor hjemme med sine forædre og to yngre brødre. Forældrene arbejder og de har en fornuftig økonomi. Er ok i skolen, elsker at game og leve i den digitale verden. Kilde: Unsplash Motivation Han er glad for sit liv og godt tilpas med sig selv. Han kan godt lide at være sammen med andre og andre kan godt lide ham, selvom de oplever ham som anderledes. Han foretrækker fællesskaber, der er digitale eller handler om den digitale verden. Han er stærkt motiveret af de elementer, der indgår i digitale spil (fx opnå skills, konkurrence, belønning, strategi, samarbejde). DIGITAL UNG Udfordringer Omgivelserne forstår ikke altid hans passion for det digitale. Andre kan opfatte ham som ufokuseret eller at han mangler tilstedeværelse fordi han er optaget af at komme tilbage til sin computer. Hans forældre (og andre voksne) synes, at han spilder tiden med at game. De vil gerne have, at han deltager i sportsaktiviteter og ungdomsfester, som ikke interesserer ham. Behov Har brug for, at de voksne får øjnene op for de kompetencer, som han udvikler ved at være digital. Han vil gerne dele sin viden med andre, så det vil være rart, hvis de voksne skaber rammer, der gør det muligt. Han vil gerne blive dygtigere og stræber hele tiden på at udvikle sig inden for det digitale. Jeg har det fint. Jeg har mange venner fra hele verden vi mødes bare ikke fysisk. Jeg er god til at samarbejde, kommunikere og lægge strategier i det digitale univers. Barrierer Han er meget tilpas i sin egen (digitale) verden, så han søger ikke andre fællesskaber. Der skal meget til for at lokke ham ud af hulen. Han skal opleve, at der er en dybere mening, hvis han skal deltage i andre fællesskaber. Mødesteder Han gamer mest derhjemme og måske går han til e-gaming. Han kan godt lide LAN-arrangementer, hvor mange gamere mødes og spiller hele dagen/natten i et uformelt fællesskab. Han vil gerne være med til arrangementer, hvor der er idoler eller andre, han kan lære noget af og hvor emnet er det digitale univers.

Mand 20 år. Bor hjemme med sine forældre og to yngre søskende. Faren arbejder og moren er førtidspensionist. Går i 3g og vil gerne læse videre bagefter. Motivation Han vil gerne have det sjovt. Han kan godt lide at være med til alle typer arrangementer og indtager gerne scenen, hvis der er skuespil. Han kan godt lide at tale og at komme i kontakt med nye mennesker. Kilde: Unsplash Udfordringer Han vil gerne have, at de andre kan lide ham, så han prøver lidt for hårdt. Det betyder, at andre tager afstand til ham og finder ham lidt irriterende. Han oplever, at de andre ofte afviser ham og ekskluderer ham fra fællesskabet. TRYHARD UNG Jeg prøver virkelig at være social. Men det lykkes ikke for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg gør forkert. Jeg bliver tit afvist, når jeg er sammen med andre. Det er som om, de tænker, at jeg er anderledes end dem. Behov Har brug for at udvikle sine sociale kompetencer. Har brug for en øvebane, hvor han kan lære de sociale normer, og hvor der ikke er risiko for afvisning. Har brug for, at der er andre, som kan være gode eksempler/rollemodeller for social kontakt. Har brug for hjælp til at acceptere sig selv, som den han er. Barrierer Han kender de etablerede fællesskaber og forsøger ind imellem at være med. Han oplever, at de andre opfatter ham som anderledes, selvom han ikke har lyst til at lave om på sig selv. Nogle gange giver han op på forhånd og bliver hjemme. Andre gange bliver han ved med at presse på, selvom han kan mærke, at de andre ikke vil ham. Andre unge oplever ham som nørdet, eller at de ikke har noget til fælles. Mødesteder Han har ikke særlige ønsker til mødesteder. Han kommer, hvor arrangementet foregår og kan godt møde op alene. Han er oftest på cykel og han deltager uden forældre til arrangementer.

Kvinde 20 år. Bor alene og har dårlig kontakt med sine forældre fx pga forældres misbrug, psykisk sygdom eller dødsfald. Hun er ledig eller måske i en afklarende praktik med jobcenteret. (I HUSRUM opleves denne profil 50/50 kvinde/mand) Kilde: istock Motivation Hun er ensom og har et stort ønske om at være med i nogle fællesskaber og få nogle relationer. Hun kan godt deltage i fællesskaber, hvor hun er ønsket. Det skal være trygt, og hvor der er plads til at være eller trække sig. Hun skal være sikker på, at hun ikke bliver stillet i situationer, hvor hun skal præstere / sige noget i en forsamling / føler sig kritiseret eller udstillet af andre. H un føler sig tilpas i et fællesskab, hvor hun bare må være, men stadig hvor andre henvender sig, så hun føler sig set. Hun har tillid til de personer, der er stabile i hendes liv fx rådgiver fra kommune/jobcenter. ENSOM UNG Jeg begyndte at føle mig udenfor, da jeg gik i 3. klasse. Jeg var et let mobbeoffer, fordi jeg var lidt anderledes. Bare jeg kunne få én enkelt ven. Udfordringer Hun føler sig ensom og vil rigtig gerne være med i et fællesskab, men har svært ved at komme afsted og overvinde sin sociale angst. Hun har intet eller dårligt netværk dvs. få eller ingen voksne omkring hende, måske ganske få venner, der ligesom hende er udfordret af psykisk sårbarhed eks. angst, depression, selvmordstanker. Hun står uden for arbejdsmarked og uddannelse, men har fx kontakt til Jobcenteret, ungeindsatsen eller anden kommunal instans. Behov Har brug for at blive taget imod og at man ved, at hun kommer. Har brug for stabilitet, struktur, genkendelighed og at opleve, at der er plads til hende. At alle er imødekommende og rare. Har brug for, at der i fællesskabet er nogen, der har blik for og tager ansvar for, at hun ikke føler sig presset til at skulle præstere eller føler sig udstillet. Har brug for vedholdende støtte allerede inden hun deltager fx telefonopkald, sms, facebook påmindelse og at man ikke giver op også selvom hun ikke er kommet de første par gange. Har brug for, at der er en, der er opmærksom på, hvis hun trækker sig og som støtter hende i situationen. Barrierer Hun har haft mange oplevelser af ikke at være velkommen fx følelsen af ikke at være en del af klassen i folkeskolen. Hun oplever, at andre ser på hende som akavet, siger de forkerte ting og har mærkelige interesser. Hun føler, at alle andre har et fællesskab og at hun er den eneste i hele verden, der ikke har et fællesskab at være med i. Hun kan have tanker omkring sig egen kønsidentitet, som forstærker følelsen af ikke at passe ind. Mødesteder Hun er sikkert en del af kommunale mødesteder for psykisk sårbare fx Væksthuset. Hun savner et neutralt sted. Hun går ikke i sportsforeninger, til koncerter eller etablerede kultursteder på egen hånd / eget initiativ.

Kvinde 20 år. Har ikke en fast bopæl, men sover på sofaen hos venner og tilfældige. Har været anbragt i en plejefamilie, det meste af sin barndom, da faren forlod familien og moren har et misbrug. Har ikke et job og en stor forbrugsgæld. Kilde: Unsplash Motivation Hun vil gerne være en del af fællesskabet og har brug for tætte og nære relationer. Hun kan godt lide at være sammen med andre mennesker og er vant til at tilpasse sig forskellige sammenhænge og situationer. Hun har tillid til nogle af de jævnaldrene, men har oplevet mange svigt fra voksne og kammerater i sit liv. ANBRAGT UNG Jeg har det forfærdeligt. Alt er kaos og jeg har ikke noget sted at bo. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre eller hvem der vil hjælpe mig. Udfordringer Har en hård facade, som hun har udviklet for at overleve. Virker stærk, men er skrøbelig og sårbar inden i. Hun har haft en god periode med efterværn, men systemet slap hende, da hun blev 18 år og i dag er alt kaos. Har svært ved at prioritere sine ressourcer både menneskelige og økonomisk. Bruger sine penge på cigaretter, byture og at opretholde facaden, men glemmer at der er faste udgifter, der skal betales. Har ikke lært at lægge budget eller planer for sit eget liv og forsikring skænker hun ikke en tanke. Forhutler sig gennem tilværelsen og sover, hvor hun kan få lov. Nogle gange er modydelsen fysisk eller noget, hun ikke kan lide at gøre, men hun lukker af for det og gør det alligevel. Behov Har brug for at opleve, at hun lykkes med det, hun sætter sig for. Har brug for at lære, hvordan man tager ansvar for eget liv (og økonomi). Har brug for hjælp til at lægge en plan og støtte til at følge den. Har brug for, at der er nogen, der ser hende som et menneske, der har værdi og som kan bidrage med noget. Har brug for, at der ikke er stor udskiftning i de voksne, hun vælger at have tillid til. Barrierer Hun passer ikke ind i de etablerede fællesskaber. Hendes baggrund og adfærd er meget anderledes end normen. Hun oplever, at andre ser ned på hende og ikke forstår, hvad hun kommer fra. Mødesteder Hun har et netværk blandt pushere og andre kriminelle samt hjemløse. Hun har nogle få veninder fra skoletiden, som hun sover eller spiser hos en gang imellem. Systemet har øje på hende, men er ikke lykkes med at få hende ind på et sundt livsspor.

FORSLAG Kvalificere de enkelte brugerprofiler. Beslutte, hvilke brugerprofiler, der skal udvikles løsninger til (vi har talt om Stille unge og Tryhard ung ). Idegenerere eksperimenter/løsninger sammen med brugerne fra de valgte brugerprofiler. Teste og justere løsninger til de er optimale. Evt opskalere, hvis det giver mening.