Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk
Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen arbejder med at: Indsamle og kvalificere viden Rådgive kommuner, organisationer og borgere Skabe sammenhæng mellem lovgivning og praksis Identificere og dokumentere nye metoder, der kan bruges
Vidensdimensioner for metoder og indsatser
Sociokulturelle tendenser på ældreområdet Fra kompenserende til aktiverende/motiverende hjælp sociale ydelser med et forebyggende og rehabiliterende sigte. Se ældre som en differentieret målgruppe og en gruppe, der fortsat har udviklingsmuligheder. Fokus på at få færre i målgruppen via tidlig opsporing og indsats.
Kvalitet i ældreplejen fokus på tidlig indsats Socialstyrelsen har bl.a. igangsat to projekter, der skal støtte kommunernes forebyggende arbejde på ældreområdet: Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre Målet er, at flere ældre hjælpes til at kunne bevare deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne og livskvalitet. Samtidig er det hensigten at begrænse eller udskyde afhængighed af hjælp fra andre. Der udarbejdes materiale vedr. 7 overordnede indsatsområder: Fysisk aktivitet, fald, demens, ensomhed og social isolation, ernæring, alkohol og selvmordsadfærd. Udvalgte indsatser afprøves i 2 kommuner. Fokus på effekt på borgerniveau.
Kvalitet i ældreplejen fokus på fast tilknyttede læger Projekt med fokus på at undersøge om tilknytning af en fast tilknyttet læge på det enkelte plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. Bl.a. gennem styrket samarbejde og kommunikation mellem borgere, plejepersonale og læge, styrket medicinhåndtering samt færre unødvendige indlæggelser via forebyggelse. Ideen med ordningen Kontakt til færre læger gør det nemmere for plejepersonalet at koordinere samarbejdet til gavn for borgerne. Et ugentligt møde mellem plejepersonalet og den fast tilknyttede læge giver mulighed for en tættere dialog og udveksling af viden. Mere viden på området kan være med til at styrke personalets opmærksomhed på beboernes helbred og trivsel, så de kan reagere på ændret helbredstilstand tidligere i et sygdomsforløb.
Kvalitet i ældreplejen fokus på fast tilknyttede læger Der måles på: Antallet af forebyggelige (uhensigtsmæssige) indlæggelser, korttidsindlæggelser og genindlæggelser Kontakten til lægevagten Samarbejdet mellem læge og plejepersonale Medicinhåndteringen Tilfredsheden med pleje og behandlingsforløb (set fra både medarbejder, læge, beboer og pårørendeperspektiv) Foreløbige erfaringer En stor andel af borgere har ønsket at skifte til den fast tilknyttede læge. Plejepersonalet udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med lægerne og omvendt. Opstartsprocessen kræver tid (svært at rekruttere læger, fokus på tilgang af mange nye patienter, arbejdsgange for vidensdeling mellem medarbejdere).
Kvalitet i ældreplejen livskvalitet og selvbestemmelse Der blev i 2011 nedsat en kommission, som skulle undersøge, hvordan man på plejehjem og i plejeboliger kan understøtte beboernes livskvalitet og selvbestemmelse. Ældrekommissionens rapport 43 konkrete anbefalinger til, hvordan man kan styrke livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Fem grundlæggende værdier som fundament for plejen og omsorg på plejehjem: Indflydelse på eget liv Respekt for forskellighed Gode oplevelser hver dag Medmenneskeligheden i fokus En værdig afslutning på livet
Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem 5 projekter På baggrund af Ældrekommissionens rapport gennemfører Socialstyrelsen i samarbejde med udvalgte kommuner netop nu 5 projekter med fokus på følgende områder: Medarbejdernes fokus på beboernes livskvalitet Mellemlederes ledelseskompetencer Rekruttering, organisering og samarbejde med frivillige Den palliative pleje på plejehjem Kontinensplejen http://www.socialstyrelsen.dk/aeldre/livskvalitetogselvbestemmelse
Én måde at måle livskvalitet på plejehjem: ASCOT modellen
Det fremtidige arbejde med kvalitet fokuspunkter Hjemmehjælpsområdet i Danmark har igennem flere år været karakteriseret ved en detaljeret dokumentations og registreringspraksis. I Hjemmehjælpskommissionens rapport fra juli 2013 understreges det, at der fremover skal sættes mere fokus på kvalitet og målopfyldelse. Anbefalingerne lyder bl.a.: At kommunerne sikrer høj faglig kvalitet i dokumentationen af det enkelte borgerforløb, herunder at der arbejdes systematisk med beskrivelse af og opfølgning på mål, indsatser og effekter. At der udarbejdes nationale kvalitetsindikatorer på hjemmehjælpsområdet som kan: 1. Fungere som et monitoreringssystem for kvaliteten i indsatsen og 2. Sætte borgerne i stand til at foretage sammenligninger af kvalitet på tværs af kommuner og leverandører.
Systematiske forløb eksempel fra Odense Kommune Udredning ICF Risikovurdering forebyggelse KRAMfaktorer Frivillighed Velfærdsteknologi Oplysninger fra sygehus, læge, region osv. Data fra digitale selvbetjeningsløsninger Screening SF 12 Retningsgivende mål og bevilling Mål, indsats, evaluering Screening SF 12
Enkel Målgrupper for systematiske forløb eksempel fra Odense Kommune Målgrupper for systematiske rehabiliteringsforløb Længerevarende/vedvarende funktionsnedsættelser Enkel Målgrupperne er inddelt dels efter borgerens muligheder for i større eller mindre grad selvstændigt at kunne mestre et rehabiliteringsforløb og dels ift. nødvendigheden af specielle faglige kompetencer og indsatser, som skal være til stede i rehabiliteringsforløbet. Sammensat Sammensat 1)Mestring Borgeren kan mestre sit eget rehabiliteringsforløb. Borgeren har en overvejende somatisk funktionsnedsættelse, mental velfungerende. Kortvarig med ophør af funktionsnedsættelser Enkel Enkel Medfødt/ tidlig erhvervet Funktionsnedsættelser inden for bl.a. tænkning, intellektuelle, følelsesmæssige funktioner 2) Ikke mestring Borgeren kan have vanskeligt ved at mestre sit eget rehabiliteringsforløb, kan have svært ved at bevare kontrollen og oplever ikke sammenhæng i sit hverdagsliv. Borgeren har både fysiske, intellektuelle, sociale og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Mentale funktionsnedsættelser forårsaget af psykisk sygdom Sammensat Sammensat Nyerhvervet Enkel Samm ensat Enkel Fremadskridende mentale funktionsnedsættelser Sammensat
Det fremtidige arbejde med kvalitet fokuspunkter Sammenhængende forløb hvem har ansvar for hvad og hvornår? Familie/netværk mere på banen? Kommunerne har høje forventninger til, hvad de frivillige kan løfte behov for strategisk tænkning og forventningsafstemning i forhold til samarbejdet. Opgør med dokumentationsparadigmet men fokus på monitorering af kerneopgaver og hvordan vi lykkes hermed også på borgerniveau.