Den bedste medicin mod smerter Kast et blik i et tilfældigt medicinskab, og du vil finde en håndfuld forskellige midler mod smerter. På ti år er vores forbrug af medicin mod smerter steget med 30 procent. Men det kan være svært at finde frem til det middel, som giver den bedste smertelindring. Her giver vi nogle bud på, hvad der virker. Af Torben Bagge Tine Damgaard September 2011.
Se her hvad der virker Kast et blik i et tilfældigt medicinskab, og du vil finde en håndfuld forskellige midler mod smerter. På ti år er vores forbrug af medicin mod smerter steget med 30 procent. Men det kan være svært at finde frem til det middel, som giver den bedste smertelindring. Her kommer en ny, stor undersøgelse imidlertid til hjælp ved at slå fast, hvad der er den bedste medicin mod akutte smerter. Det er det uafhængige, internationale Cochranecenter, som har undersøgt virkningerne af en lang række smertestillende midler i håndkøb og på recept. Naprosyn, Arcoxia, Celebra, Ibuprofen og Paracetamol er ifølge undersøgelsen blandt de midler, som er mest effektive, når der skal lægges en effektiv dæmper på smerte. Cochrane-centret har i sin undersøgelse sammenfattet resultaterne af ikke mindre end 350 andre studier, hvori indgår mere end 45.000 smerteplagede patienter. Vi reagerer forskelligt Lægemiddelekspert, speciallæge Niels Chr. Heebøll-Nielsen, Institut for Rationel Farmakoterapi/Lægemiddelstyrelsen: - Resultatet af Cochrane-undersøgelsen stemmer godt overens med vores erfaringer, men det er - hvad der også fremgår tydeligt af undersøgelsen - vigtigt at slå fast, at et bestemt middel ikke virker lige godt på alle. Der kan være store udsving. Mens én person tilfreds kan konstatere, at smerten forsvinder, oplever en anden person måske slet ingen eller meget ringe effekt af det samme middel. Årsagen kender vi ikke. 2
Den forskellige virkning kan ifølge Niels Chr. Heebøll- Nielsen bl.a. skyldes, at nogle har et enzym-system i kroppen, som hurtigere nedbryder de virksomme stoffer. - Stofskifte og optagelse varierer fra person til person, og desuden er der psykologiske faktorer involveret. Nogle mennesker er meget smertefølsomme, mens andre næsten ingenting registrerer, når de udsættes for de samme smerter, siger Niels Chr. Heebøll-Nielsen. Ikke lige god effekt Studierne, som indgår i den store Cochraneundersøgelse, omfatter forsøgspersoner, som tog smertestillende medicin efter flere typer operationer og efter kirurgisk fjernelse af en tand. FAKTA SMERTER 372.877 danskere køber stærke smertestillende midler på recept. 402.537 danskere køber svagere smertestillende midler på recept. 86.705 danskere køber medicin mod migræne. Ibuprofen er et af de kendte midler, som ifølge undersøgelsen virker bedst på smerter. 400 mg af stoffet giver god smertelindring, men det virker endnu bedre i kombination med det andet kendte middel Paracetamol/Panodil, fremgår det af analysen. Olav Magnus Fredheim, norsk læge og smerteforsker, advarer i den norske avis Dagbladet mod at vælge et smertestillende middel alene ud fra målingen af effekten. - Ikke alle patienter har lige god effekt af et lægemiddel. For eksempel er der 10 procent af befolkningen, som ikke har nogen nytte af kodein. Derfor må læger og sygeplejersker altid spørge patienter, om de opnår den nødvendige smertelindring af behandlingen. Det, at man glemmer at evaluere virkningen af smertebehandlingen, er et af de svigt, man oftest støder på, siger han. Nogle medikamenter har ifølge undersøgelsen ringe eller ingen effekt i bestemte doser. Det gælder f.eks. Aspirin i en dosis på 500 mg. Midlet virker klart bedre i højere doser. 3
Kodein, som indgår i det meget brugte middel Kodymagnyl, har bedst virkning i kombination med stoffet paracetamol. Et kombinationspræparat som f.eks. Pinex Comp. giver ifølge Cochrane en rigtig god smertelindring. Undersøgelsen omfatter ikke længerevarende, kroniske smerter. - Ved kroniske smertetilstande varierer smertemekanismerne så meget fra patient til patient, at lægen må give mere tilpasset behandling, siger smerteforsker Olav Magnus Fredheim. 4
FAKTA ARCOXIA 120 mg. Fin smertedæmpende virkning ifølge Cochrane-undersøgelsen. Det receptpligtige middel hører til gruppen af såkaldte NSAID-præparater og COX2-hæmmere. Virker smertestillende, febernedsættende og betændelseshæmmende ved symptomer i muskler, led og bindevæv. Bruges bl.a. i særlige tilfælde til behandling af slid- og leddegigt og ved akutte anfald af urinsyregigt. Bivirkninger: Problemer med mave- og tarmsystemet er de mest almindelige bivirkninger. Forhøjet blodtryk, hjertebanken og væskeophobning i kroppen ses også i nogle tilfælde. Kan også give hovedpine og svimmelhed. FAKTA NAPROXEN 500 mg. Naproxen (receptbelagt) anvendes til behandling af svage smerter, fx hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter eller menstruationssmerter. Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner, som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Virker smertestillende, febernedsættende og betændelseshæmmende. Bivirkninger: Sure opstød, halsbrand, kvalme og forstoppelse er almindelige bivirkninger. Småblødning i hud og slimhinder ses også, ligesom hududslæt og kløe kan forekomme. 5
FAKTA CELEBRA 400 mg./200 mg. Det receptpligtige middel af typen NSAID og COX 2-hæmmer, virker smertestillende, febernedsættende og betændelseshæmmende. Bruges bl.a. til at dæmpe gigtsmerter. Bivirkninger: Fordøjelsesbesvær, mavesmerter, diarré, luft fra tarmen. Indimellem ses væskeophobning i f.eks. arme og ben. Svimmelhed, søvnløshed og hududslæt er andre mulige bivirkninger. FAKTA DICLOFENAK 50 mg. Midlet (recept) sælges bl.a. under det kendte handelsnavn Voltaren. Det virker smertestillende, febernedsættende og betændelseshæmmende (f.eks. ved slidgigt eller forstuvning). Særlig velegnet til behandling af stærke menstruationssmerter. Bivirkninger: Problemer med mave- og tarmsystemet er det mest almindelige. Dvs. fordøjelsesbesvær, mavesmerter, diarré og nedsat appetit. Hovedpine, svimmelhed, træthed og hudkløe er andre mulige bivirkninger, ligesom leveren kan påvirkes. 6
FAKTA KODEIN 60 mg. PARACETAMOL 1000 mg. Kombinations-præparater med kodein og paracetamol, der fås på recept, har i undersøgelsen vist sig at have særlig god smertestillende effekt. Kodein er et smertestillende stof, som omdannes til morfin i kroppen. Bivirkninger: Træthed, kvalme og forstoppelse er de mest hyppige bivirkninger. Ifølge forskningsrapporten har kodein alene en meget begrænset effekt på smerterne. FAKTA IBUPROFEN 400 mg. Hører til gruppen af såkaldte NSAID-midler - ikke steroide, betændelsesdæmpende midler. Anvendes til behandling af fx. hovedpine, tandpine, muskel-, menstruations-, led- og gigtsmerter. Midlet dæmper de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter. Bivirkninger: Risiko for mavesår og maveblødninger. 7
Dulm smerten uden piller Chili virker I chili findes stoffet capsaicin, der har en vis smertestillende virkning, fordi det afbryder smertesignaler fra nerverne til hjernen. Olivenolie Olivenolie, der indeholder stoffet oleocanthal, har vist sig at kunne dæmpe smerteoplevelsen. Det blokerer for de samme smerteceller som Ibuprofen. Drik kaffe To kopper kaffe efter træning kan lindre muskelsmerter. Det viser forsøg fra Universitetet i Georgia, USA. Spil musik Beroligende musik kan mindske smerter i kraft af, det sænker hjertefrekvensen. Gigtpatienter fortæller i et studie om færre smerter, når de lytter til musik. Tænk positivt Ifølge en nyere amerikansk undersøgelse er det muligt at lindre smerter ved tankens hjælp (undersøgelse fra Wake Forest University). 8
Stress får os til at kigge for dybt i pilleglasset Føler du dig ofte stresset, tyr du dobbelt så tit til smertestillende håndkøbsmedicin, som hvis du næsten aldrig er stresset, viser en ny undersøgelse. Men blandingen af stress og smertestillende medicin er en dårlig cocktail, mener ekspert. Danskerne tager ikke længere kun smertestillende håndkøbsmedicin, når de har ondt i hovedet, maven eller andre steder i kroppen. Mange bruger nemlig også medicinen, når de føler sig stressede. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet tager personer, der ofte føler sig stressede, dobbelt så tit smertestillende håndkøbsmedicin som personer, der sjældent føler sig stressede.»vi ved, at stress kan give hovedpine, nakkesmerter og ondt i maven, men vores undersøgelse viser, at kun omkring en tredjedel af de ofte stressede personer bruger håndkøbsmedicin, fordi de føler smerte. For de sidste to tredjedeles vedkommende kan overforbruget ikke forklares ved smerter, men må i stedet skyldes nogle psykiske faktorer, som smertestillende håndkøbsmedicin ikke er egnet 9
til at behandle,«siger hovedforfatter til undersøgelsen og ph. d.-studerende ved Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet, Vibeke Koushede. Undersøgelsen bygger på interview med et repræsentativt udsnit af 25-44-årige, i alt 4.739 personer. Det er nemlig i denne aldersgruppe, at flest har stress, og flest tager smertestillende håndkøbsmedicin. Gør ingen nytte Ifølge undersøgelsen er det ikke kun de mest stressede, der har et større forbrug af håndkøbsmedicin. Også personer, der af og til føler sig stressede, tyr oftere til hostesaften eller panodilerne.»det er meget bekymrende, at mange opfatter det som risikofrit, let og hurtigt at tackle deres stress med håndkøbsmedicin. Ud over risikoen for fysiske bivirkninger kan medicinen jo også afholde dem fra at få taget hånd om de egentlige bagvedliggende faktorer der gør, at de har det dårligt,«siger Vibeke Koushede, der samtidig peger på, at salget af håndkøbsmedicin har været støt stigende gennem mange år. Også overlæge ved stressklinikken på Hillerød Hospital, Bo Netterstrøm, ser det som en dårlig cocktail at blande stress og smertestillende medicin.»det er ren symptombehandling og gør ingen nytte på længere sigt,«siger Bo Netterstrøm, der mener, at overforbruget skyldes, at stressede personer ofte vil gøre, hvad der skal til, for at få det bedre.»mange har en tilbøjelighed til at dope sig med cigaretter, kaffe, alkohol eller smertestillende medicin. Hvis man føler ubehag, er det nemt at tage to panodiler for at få det bedre, men det kan samtidig nemt skabe en afhængighed, hvis man fremover er nødt til at tage hovedpinepiller for at have det godt,«siger Bo Netterstrøm. Overforbrug af håndkøbsmedicin er desuden berygtet for at kunne give fysiske bivirkninger som blandt andet mavesår og indre blødninger. 10