03 Ny pille stopper gigt. 04 Guide: Gigtmedicin, der virker. 05 Guide: Bekæmp leddegigt uden piller

Transkript

1 Stop gigten Der er nyt håb for Danmarks mange gigt-plagede. Frederiksberg Hospital har i et forsøg haft gode resultater med en helt ny gigtpille, som dæmper betændelsen og smerterne i de sygdomsplagede led. I nogle tilfælde er sygdommen tilsyneladende gået i ro. Tekst: Torben Bagge - August 2012

2 03 Ny pille stopper gigt 04 Guide: Gigtmedicin, der virker 05 Guide: Bekæmp leddegigt uden piller 2

3 Ny pille stopper gigt Lovende forsøg med nyt middel mod den frygtede sygdom leddegigt Der er nyt håb for Danmarks mange gigtplagede. Frederiksberg Hospital har i et forsøg haft gode resultater med en helt ny gigtpille, som dæmper betændelsen og smerterne i de sygdomsplagede led. I nogle tilfælde er sygdommen tilsyneladende gået i ro. Pillen har også givet patienterne bedre bevægelighed. De kan nu klare flere ting i hverdagen. Stoffet 'tofacitinib' påvirker de centre i cellerne, som regulerer betændelse i kroppens led. - Den nye medicin tegner virkelig lovende. Hos en ud af hver fjerde patient, som har deltaget i det foreløbige forsøg, er sygdommen gået i ro, og en del har fået det mærkbart bedre, siger professor Henning Bliddal, leder af gigt-ambulatoriet på Frederiksberg Hospital og en af Danmarks førende gigtforskere: - Midlet angriber sygdommen på en ny måde ved ligesom at køle cellerne ned, så de ikke længere er så gigt-aktive. Midlet kan blive et vigtigt supplement til den medicin, vi allerede råder over det meget anvendte middel Methotrexat og de nye biologiske lægemidler. - Som gigtlæge er det opmuntrende nu at stå med et nyt skud i bøssen endnu et våben mod den frygtede sygdom. Råd til endnu flere Medicinen kan typisk komme på tale i de situationer, hvor virkningen af f.eks. behandlingen med Methotrexat begynder at aftage, siger professoren. Han er meget tilfreds med, at den nye medicin er udviklet i pilleform: - Det er både mere besværligt og dyrere hele tiden at skulle sprøjte medicinen ind, som vi ofte gør for at opnå den optimale virkning. Med pillerne vil vi have råd til at behandle endnu flere. Det er den verdenskendte medicin-koncern Pfizer, som har udviklet den nye medicin mod sygdommen leddegigt, som mere end danskere er hårdt ramt af. To ud af tre syge er kvinder. Sandsynligvis har langt flere sygdommen uden endnu at have fået en diagnose. Ifølge den engelske avis Daily Express viser et forsøg med leddegigtramte fra flere lande, at pillen virker bedre end det meget anvendte og effektive middel Methotrexat. Halvdelen af deltagerne i forsøget havde færre symptomer sammenlignet med dem, der tog Methotrexat. De havde ikke så udbredte ledskader. Betændelse og smerter Leddegigt, som den nye medicin er rettet mod, betegnes som en såkaldt auto-immun sygdom. Det indebærer, at kroppens immunsystem angriber leddene. Sygdommen kan vise sig meget tidligt i livet i modsætning til slidgigt, som især rammer ældre. Især hænder og fødder rammes, men så at sige alle kroppens led angribes af betændelse og ofte ulidelige smerter. Ubehandlet kan leddene blive svært fejlstillede, og en del får behov for en kørestol. Det nye stof tofacitinib er stadig under afprøvning og vurderes for tiden af myndighederne i USA, Japan og Europa, herunder Danmark. 3

4 Endnu tøver FDA i USA (Food and Drug Administration, red.) med at godkende midlet. Professor Henning Bliddal, Frederiksberg Hospital: - Jeg er overbevist om, at vi står med et nyt effektivt våben mod sygdommen. Et godt supplement til de midler, vi allerede har til rådighed. Henning Bliddal er ansat på et helt nyt ambulatorium for gigtramte, som for nylig åbnede på Frederiksberg Hospital. Her kan alle gigtramte få hjælp efter henvisning fra egen læge. FAKTA: TOFACITINIB 'Janus kinaser' kaldes den gruppe af lægemidler, som det gigt-bekæmpende stof tofacitinib hører til. Stoffet afprøves og vurderes lige nu af hospitaler og sundhedsmyndigheder i USA, Japan og Europa, herunder også Danmark. Det har i forsøg vist sig at virke endnu bedre end det ellers meget effektive middel Methotrexate, som kan stoppe ledforandringer hos ellers svært ramte patienter med leddegigt. Guide: Gigtmedicin, der virker Ingen ved på forhånd, hvilken medicin der er bedst for dig, hvis du har leddegigt. Det er en opgave for specialister at vælge den bedste medicin i samarbejde med dig. For få år siden var det (pga. mulige bivirkninger) normalt at begynde med mild medicin i lave doser. Der kunne gå flere år, før man fandt frem til den bedste medicin. Imens fik mange varige ledskader. Det forsøger man i dag at undgå ved i stedet at gribe medicineringen aggressivt an fra begyndelsen. Det kan betyde, at man flere gange må skifte medicin på grund af bivirkninger. Her er en oversigt over medicin mod leddegigt: METHOTREXAT I første omgang vil de fleste læger vælge at give det langsomtvirkende lægemiddel methotrexat, som du vil få som tabletter en gang om ugen. Nogle mennesker med leddegigt får en kombination af langsomtvirkende lægemidler, f.eks. methotrexat, Salazopyrin og klorokin. NSAID OG HORMONER De såkaldte NSAID-præparater dæmper betændelse i leddene (Ibuprofen o.a.) Det samme gør et binyrebark-hormonmiddel (steroid, prednisolon). Gives ofte som injektion. Ofte skal der suppleres med kalk og D-vitamin for at modvirke knogleskørhed. GULD Viser det sig, at du ikke kan tåle methotrexat og Salazopyrin, findes der en række andre langsomtvirkende betændelsesdæmpende lægemidler, først og fremmest leflunomid desuden f.eks. guld, penicillamin, klorokin, azathioprin og ciclosporin. Alle langsomtvirkende midler har bivirkninger, der tjekkes af lægen ved dine kontrolbesøg. BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Virker behandlingen ikke godt nok inden for 4-12 mdr., anbefales et biologisk lægemiddel.de biologiske lægemidler er rettet mod de stoffer i leddet, som fremkalder sygdommen. Kilde: Gigtforeningen 4

5 VIDSTE DU? - Ca danskere har leddegigt. Sygdommen kan ramme alle, men de fleste er fyldt 40 år, når de får sygdommen, og to ud af tre er kvinder. - Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker får leddegigt. Men man ved, at immunforsvaret aktiveres til at danne betændelse i leddene. Kroppen danner antistoffer for at bekæmpe fremmedlegemer, men i dette tilfælde retter de aktiverede celler sig mod kroppen selv og medfører ledskader. - Undersøgelser viser, at hvis en af dine forældre eller søskende har leddegigt, har du lidt højere risiko for at få sygdommen, end hvis ingen i din familie har sygdommen. Selv om årsagerne er ukendte, er der tegn på, at både arv og miljø spiller ind. - Undersøgelser har antydet, at infektioner og hormoner kan spille en rolle men der er formentlig tale om et samspil mellem flere forskellige faktorer. - Flere undersøgelser viser, at rygning er en medvirkende årsag til udviklingen af leddegigt. Man ved også med stor sikkerhed, at forskellige miljøfaktorer har betydning for sygdommens forløb. F.eks. er også manglende motion og underlødig kost sandsynligvis med til at gøre ondt værre. Guide: Bekæmp leddegigt uden piller FYSIOTERAPI En fysioterapeut kan vejlede dig om motionsformer, som passer til dig og din situation. Man kan få adgang til fysioterapi på hospitalsafdelinger eller hos praktiserende fysioterapeuter. Hvis man har leddegigt, kan man af sin læge blive henvist til vederlagsfri fysioterapi. AFSPÆNDING Mange mennesker med leddegigt bruger med held afspænding til at lindre og forebygge muskelsmerter. En fysioterapeut kan vejlede dig i forskellige afspændingsmetoder. ERGOTERAPI En hverdag med leddegigt kan være lidt af et forhindringsløb. Måske har du problemer med at åbne glas eller kartoner, snøre sko og løfte ting. En ergoterapeut kan træne dig i nye teknikker, der gør hverdagen lettere. VARMTVANDS-TRÆNING Mange har glæde af at træne i et bassin med cirka 34 grader varmt vand. Vandtræning kan øge bevægelighed, styrke, koordination og balance. En del aftenskoler tilbyder undervisning i varmtvandstræning. MASSAGE, KULDE- OG VARMEBEHANDLINGER Har været anvendt i umindelige tider og kan give kortvarig smertelindring. Der er dog en del uenighed om virkningen af både varmeog kuldebehandling. Nogle mennesker har glæde af varme, andre af kulde. Prøv dig frem og se, hvad der hjælper dig bedst. Bemærk: Kuldebehandling må højst vare 20 minutter ad gangen. Læg altid et håndklæde mellem huden og kuldekilden. ELEKTRISKE BEHANDLINGER Ultralydsbehandling er en slags mikromassage med krystallydbølger, som kan lindre smerter i ømme sener. TENSbehandling (Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation) foregår ved, at et apparat sender strøm mellem to elektroder. Det dæmper smerteoplevelsen. Laser- og kortbølgeterapi 5

6 er behandling med elektromagnetisk energi. Kan hæmme betændelse og lindre smerter. MEDITATION Mindfulness er en meditationsmetode, som mange mennesker med kroniske smerter har gavn af. Du lærer at give både dig selv og dine smerter venlig opmærksomhed og acceptere dig selv og dit liv sådan, som det er fra øjeblik til øjeblik. Ved at give slip på de mentale kampe, mange af os kæmper for at ændre noget, der vanskeligt lader sig påvirke, frigives energi og plads til forandring. På den måde kan du blive bedre til at leve livet på trods af smerter og ikke i trods mod smerter. Kilde: Gigtforeningen m.fl. ANDRE GODE RÅD: SPIS VARIERET Undersøgelser dokumenterer, at en sund og alsidig kost med meget frugt og grønt modvirker gigt. N3- fedsyrer modvirker betændelse i leddene. Få nok D-vitamin. HOLD VÆGTEN NEDE Jo kraftigere du er des større belastning på led, muskler og ryg. HYBEN Hybenpulver har dokumenteret virkning på gigt. Hyben hæmmer de hvide blodlegeners tendens til at samle sig i betændte led. INGEFÆR Modvirker betændelse i leddene. Mellem 170 og 510 milligram ingefærekstrakt daglig. Spis ofte frisk ingefær. FISKEOLIE N-3 fedtsyrerne omdannes i kroppens celler til stoffer kaldet eikoanoider. Har vist sig i forsøg at have betændelsesdæmpende virkning.. 6