givblod.dk
Ole overlevede takket være bloddonorer i Region Hovedstaden Ole svævede mellem liv og død Ole Madvig Hjorth skriger alt, hvad han kan, mens blodet fosser ud af ham. En omgang hockey ender med en helikoptertur til Rigshospitalet. Ole kunne være død op til flere gange, men overlever takket være donorblod. Det var sidst på eftermiddagen en varm forårsdag på Bornholm. Iført rulleskøjter, hockeystave og bar overkrop kørte Thomas, Anders og jeg mod min gamle folkeskole, hvor den absolut bedste hockeybane var. Hockeybane var måske så meget at kalde den, men asfalten var god til rulleskøjter, og der var to mål. Humøret var højt, og kampen gik straks i gang, da vi trillede ind på skolen i Rønne. En legeplads dannede rammen på den ene side af banen og en masse faglokaler på den anden. En hoftehøj stenmur med store glasruder adskilte lokalerne fra skolegården. På trods af at jeg havde leget på den skole de sidste 15 år af mit liv, kunne jeg aldrig have forudset, hvad der ville ske efterfølgende. Jeg rullede baglæns for at nå en aflevering fra Anders, som skulle retur, inden Thomas kom på plads i målet. Trods kyndige egenskaber på rulleskøjter fik jeg overbalance og væltede over en bænk, der stod foran muren. Jeg forsøgte forgæves at afværge mit fald ved at sætte venstre arm imod ruden. På film, når folk falder igennem ruder, knuses de i tusind stykker. Den dag fandt jeg ud af, at det altså kun er på film. Glasset skar min venstre arm op, og min biceps blev skåret i to dele. Mine nerver og min pulsåre røg også over. Det er svært at beskrive, hvordan det føles at gå i panik. At gå i chok. Min reaktion var at køre rundt i cirkler, mens blodet fossede ud af mig. Jeg skreg alt hvad jeg kunne! Thomas reagerede hurtigt og fik mig lagt ned. Han bandt en T-shirt om min arm og bad mig holde den højt. I det samme kom min lillebror kørende rundt om hjørnet, og da han indså situationens alvor, løb han efter en telefon for at ringe 112 (det var før mobiler var hver mands eje). 2
En pædagog fra SFO en stødte til og hjalp Anders og Thomas. Ambulancen kom, og jeg blev kørt til Bornholms hospital. Hvad der skete der er stadig uklart for mig. Men jeg ved, at de proppede mig med morfin, for mit humør var i top og panikken og angsten væk. En helikopter hentede min mor og mig og fløj os til Rigshospitalet. Operationen varede hele natten, og det lykkedes dem at redde mit liv. Min biceps blev syet sammen igen og pulsåren lappet med en blodåre fra mit lår. Den dag i dag har jeg nedsat følelse i venstre hånd som det eneste mén. Ud over en masse ar selvfølgelig. Mit blodtab var ifølge lægerne nok til, at jeg kunne være død op til flere gange, men takket være bloddonorer og alle de fantastiske mennesker, der hjalp til, er jeg i live den dag i dag. Jeg negligerede oplevelsen i mange år, og først da jeg blev far i 2007 brød uheldet igennem min ellers usårlige facade. Og trods den største frygt for nåle er jeg i dag bloddonor. 3
En portion blod kan hjælpe tre patienter! Når du giver blod afleverer du 450 ml, som herefter bliver centrifugeret og delt i forskellige blodkomponenter: røde blodlegemer, plasma og blodplader. Det betyder, at én portion kan være med til at forbedre livskvaliteten eller i sidste ende redde livet for 3 forskellige patienter. Det bruges blodet til: Akutte store blødninger herunder trafikofre og kritiske fødsler Operationer eks. organtransplantation Ved alvorlig blodmangel især kræftpatienter
Det er hurtigt og nemt at give blod Et lille prik i armen, 15 minutter på langs, lidt at drikke og du har givet blod. Inden da skal du besvare nogle spørgsmål omkring din generelle sundhedstilstand. Det er vigtigt for os at vide, hvis du eksempelvis har været syg, får medicin eller har været ude at rejse i malariaområde. En portion blod er på 450 ml, men din krop gendanner hurtigt væsken. Hver gang du giver en portion blod, tjekker vi efterfølgende din hæmoglobinværdi og med jævne mellemrum også ferritinindholdet i dit blod. Du får tilsendt jerntabletter, hvis du har brug for det. Du kan selv følge med i dine værdier via givblod.dk, hvor du logger ind på din egen side. Langt de fleste mærker ikke, at de har givet blod. Men dyrker du meget sport, kan det være en god idé at tage den med ro resten af dagen. Alle blodbanker i Region Hovedstaden anvender finger id, som hurtig og sikker identitetskontrol af donorerne. Finger id forhindrer forbytninger. Proceduren er godkendt af Datatilsynet og af Sundhedsstyrelsen. I Danmark bliver hver en dråbe af vores donorblod anvendt til patientbehandling. Hvert år må tusindvis af donorer stoppe på grund af sygdom eller alder, så vi har brug for nye donorer og for alle blodtyper.
Ofte stillede spørgsmål. Jeg ved ikke, hvilken blodtype jeg har? Din blodtype bliver testet den første gang du giver blod. Vi har brug for alle blodtyper (der er 8 forskellige). Specielt er der et stort behov for de mest almindelige blodtyper.. Skal jeg bestille tid? Ja tak det vil være en stor hjælp, hvis du selv bestiller en tid på www.givblod.dk, på telefon 70106111 eller direkte i blodbanken, når du er blevet tilmeldt og har modtaget velkomstmateriale.. Må jeg give blod, når jeg har fået en tatovering eller en piercing? Ja, men der skal være gået 4 måneder fra den dag, du har fået den, på grund af faren for smitsom leverbetændelse.. Må jeg give blod, hvis jeg får akupunktur? Akupunktur udført af autoriseret sundhedspersonale giver IKKE karantæne i forhold til bloddonation. Disse faggrupper er: Læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere og kontaktlinseoptikere, fodterapeuter, social- og sundhedsassistenter. Akupunktur udført af andre giver 4 måneders karantæne.. Må jeg dyrke ubeskyttet sex med min faste partner? Ja, hvis din partner ikke tilhører en af risikogrupperne og I har fuld tillid til hinanden. Læs mere på www.givblod.dk under Karantæneregler.. Hvorfor skal jeg oplyse om eksempelvis usikker sex, når I alligevel undersøger blodet? Selvom blodet testes, kan man ikke opnå 100 % sikkerhed. Du udsætter derfor andre (patienterne) for fare, hvis du ikke svarer ærligt på dit spørgeskema. Er du i tvivl, bør du vente med at give blod og i stedet gå til din læge eller en HIV-klinik.. Kan jeg risikere at blive smittet med f.eks. HIV ved at give blod? Nej, man kan ikke blive smittet med hverken HIV eller noget andet ved at give blod. Der bruges engangskanyler hver gang, og dit blod er således ikke i kontakt med noget som helst, der kan overføre smitte.. Jeg har hørt, at man kan blive plasma-donor? Ja vi tapper både fuldblod og plasma i nogle blodbanker. Læs mere om plasma-tapninger på www.givblod.dk og tal med din blodbank om det evt. kunne være en mulighed. Har du et spørgsmål, som du ikke finder svar på via www.givblod.dk, er du velkommen til at sende os en mail på givblod.rigshospitalet@regionh.dk. 6
Tilmeld dig Du kan blive donor, hvis du:. er sund og rask. er mellem 17-60 år. vejer mindst 50 kg. taler og forstår dansk Du finder blodbanker på alle de større hospitaler i regionen. Derudover besøger Den Mobile Blodbank en lang række virksomheder, uddannelsessteder og lokalområder. Se mere og tilmeld dig på www.givblod.dk eller sms GIVBLOD til 1277 (alm. sms-takst), så hører du nærmere. 17-årige skal den første gang medbringe en underskrevet værgeerklæring. Den kan downloades på www.givblod.dk Sådan fordeler blodtyperne sig i Danmark A RhD pos 37% 0 RhD pos 35% B RhD pos 8% AB RhD pos 4% A RhD neg 7% 0 RhD neg 6 % B RhD neg 2 % AB RhD neg 1%
# Bankende hjerte? Skal jeg blive liggende? * Den første gang! Min type? " " & Hvor ofte gor man det? infofolder gb06 JEG ER LIDT BANGE FOR DET Det er kun et lille prik... NERVoS? * Klamme handflader? 0 Tager det lang tid? " givblod.dk * Du redder liv "