HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 11: Alternative regnskabsformer Valdemar Nygaard
Alternative regnskabsformer: Indledning: Igennem en lang tidsperiode har det eksterne årsregnskab stået alene som informationskilde fra virksomheden til dens interessegrupper om økonomiske data. Informationerne i årsregnskabet er alene forbeholdt de hårde økonomiske data. De bløde data om eksempelvis virksomhedernes aktuelle forhold til og politik for områder som miljø, etik, medarbejderrelationer, vidensressourcer m.v. har indtil for 10-15 år alene været medtaget i disse økonomiske årsregn-skaber til underbygning af værdiansættelser og forpligtelser m.v. samt supple-rende oplysninger i noter m.v. I de sidste 10-15 år har alternative regnskabsformer i stigende grad set dagens lys. Fordi bl.a.: Hvorfor??? 1) Forskellige interessegrupper (regnskabsbrugerne) efterspørger supplerende information / data 2) Virksomhederne (regnskabsproducenterne) ønsker at give supplerende information 3) Det offentlige har stillet stigende krav til rapportering (f. eks. lov om grønne regnskaber) Se vedlagte artikel fra 1998, der kort omtaler forskellige alternative regnskabsformer og deres udviklingsniveau. Udviklingen har naturligvis ikke stået stille siden. Således har visse regnskabsformer fået en drejning ligesom der er kommet nye former til ligesom visse regnskabsformer har fået nye betegnelser. Følgende regnskabsformer vil blive behandlet/omtalt i dette notat: Grønne regnskaber Stakeholder-/interessentregnskaber Etiske regnskaber Vidensregnskaber Sociale regnskaber Arbejdsmiljøregnskaber Holistiske regnskaber Der har - og er - en vis uklarhed om de forskellige regnskabsformers indhold og
form og de forskellige regnskaber har indholds- og begrebsmæssigt et vist overlap. Kun for de grønne regnskaber 's vedkommende er der lovgivning. Det er såle-des denne regnskabstype, som samfundet har ment er den vigtigste og det er derfor den, der vil blive fokuseret mest på i dette notat. For de øvrige regnskabsformer vil orienteringen begrænse sig til en beskrivelse af indhold (definition) m.v. Generelle krav til alternative regnskabsformer: Der er naturligvis stor forskel på, hvordan virksomhederne rapporterer på de nye områder, hvilket skyldes manglende lovgivning og praksis. Man vil ofte mangle et sammenligningsgrundlag såvel mellem virksomheder som brancher, ligesom de enkelte virksomhedsledelser forholder sig forskelligt til de bløde værdier. For at tilstræbe, at de nye regnskaber får samme kvalitet og troværdighed som al anden rapportering fra virksomheden, bør de nye regnskabsformer i videst muligt omfang opfylde de samme krav som for det finansielle årsregnskab, d.v.s. det retvisende billede, og derved bl.a. følgende krav: 1) Relevans 2) Klar- og overskuelighed 3) Substans 4) Væsentlighed 5) Going concern 6) Neutralitet 7) Periodisering 8) Konsistens 9) Bruttoværdi 10) Formel kontinuitet 11) Troværdighed 12) Sammenlignelighed 13) Fuldstændighed Som for de eksterne (finansielle) årsregnskaber vil nogle af de ovennævnte krav i et vist omfang være indbyrdes modstridende. Ovennævnte kravrækkefølge er u- middelbart udtryk for graden af vigtighed. De enkelte regnskabsformer:
Grønne regnskaber: Lovgrundlag: 1) Lov om udarbejdelse af grønt regnskab: Er alene en udvidelse af miljøbeskyttelsesloven med en ny 35 a. Paragraffen - og dermed loven - er ændret med virkning for grønne regnskaber, der begynder 1/7 2001 og senere. 35a fremgår af Revisorhåndbogen 2002" side 188. Ændringen medfører, at tilsynsmyndigheden skal afgive en udtalelse til regnskabet. Herefter skal såvel regnskabet som udtalelsen tilsendes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse. 2) Bekendtgørelse om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Loven trådte i kraft fra 1/7 1995 med senere ændringer, medens den seneste bekendtgørelse af 5/7 2002 har virkning for grønne regnskaber, der begyn-der 1/8 2002. I bekendtgørelsen er der visse overgangsbestemmelser for regnskaber for tidligere perioder. Bekendtgørelsen fremgår af Erhvervs- og selskabsstyrelsens hjemmeside (www.eogs.dk). Den gamle bekendtgørelse i Revisorhåndbogen 2002" er således - på nær nogle overgangsregler - forældet. Det grønne regnskab er et selvstændigt regnskab - uafhængigt af det finansielle årsregnskab. Det adskiller sig fra det traditionelle, finansielle årsregnskab ved, at det grønne regnskab ikke er afstemmeligt. Hovedkendetegn ved det grønne regnskab : 1) Hvem er omfattet?: Omfatter listevirksomheder, der primært er oplistet som særligt forurenende virksomheder. Listevirksomhederne fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen om grønne regnskaber. Hvert fabriksanlæg betragtes som en virksomhed. En virksomhed, f.eks. et aktieselskab kan således have flere listevirksomheder, der hver skal aflevere et grønt regnskab, der dog kan samarbejdes i et samlet grønt regnskab. 2) Hvad skal rapporteres?: Ledelsens redegørelse for: ( 6)
* Oplysningernes relevans for forståelsen af virksomhedens miljøpåvirkning * Virksomhedens miljøpolitik og miljømål * Virksomhedens miljøkrav til leverandører * Hvordan medarbejderne inddrages i miljøarbejdet * Arbejdsmiljømæssige risici * Afhjælpning af evt. vilkårsovertrædelser m.v. * Håndtering af evt. modtagne væsentlige klager * Oplysninger om evt. væsentlige afvigelser i forhold til senest indsendte grønne regnskab samt baggrunden herfor Opgørelser af væsentlige forbrug af: ( 7) * Energi, vand og råvarer samt arten og mængden af forurenende stoffer, som: - Indgår i produktionsprocesserne - Udledes af virksomheden til luft, vand og jord - Indgår i virksomhedens produkter * Oplysninger om det totale volumen af røggasser og spildevand, som udledes * Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, bl.a. om mændge, anvendelse, opdeling på fraktioner og indsats til sortering * Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om udviklingen i virksomhedens miljøforhold: ( 8) * Indenfor de sidste 5 år Resumé af egenkontrol: ( 9) * Oversigt, der viser virksomhedens måleresultater i forhold til godkendelsens vilkår 3) Revision: ( 11): Ikke et krav ved lovens ikrafttræden og heller ikke omfattet af ændringen pr. 1/7 2001, men må nok forudses på længere sigt. Revideres det grønne regnskab enten internt eller eksternt af en
særlig kyndig, og ledelsen vælger at oplyse dette, skal det fremgå af regnskabet. 4) Tilsynsmyndighedens udtalelse: ( 12) Udkast til det grønne regnskab skal indsendes til tilsynsmyndigheden, der afgiver et udkast til udtalelse. Evt. korrektioner kan herefter foretages og det endelige grønne regnskab tilsendes påny til tilsynsmyndigheden, der afgiver en endelig udtalelse om indholdet af det grønne regnskab og dettes leven op til miljøgodkendelsen. 5) Indsendelse og offentliggørelse: ( 13) Det grønne regnskab og udtalelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der herefter offentliggør materialet. 6) Øvrige forhold: * Fritagelse, hvis omfattet af EMAS-ordningen * Angivelse af mændger med indextal i s.f. absolutte tal * Mulighed for frivillige grønne regnskaber til offentliggørelse af E&S. Det forudsætter, at lovens bestemmelser følges. Studiemateriale: Lov om grønne regnskaber samt bekendtgørelsen hertil Pjecer: Mange revisionsvirksomheder, bl.a. KPMG, Deloitte & Touche samt flere rådgivnings- og ingeniørvirksomheder har udgivet publikati-oner om emnet. Artikler: Fagblade som f.eks. Revision & Regnskabsvæsen har optaget mange artikler om emnet. Stakeholder-/interessentregnskaber: Formål: At forklare virksomhedens samarbejde med udvalgte interessegrupper og derigennem sikre en bedre forståelse og overensstemmelse omkring krav og forventninger mellem virksomheden og dens interessenter.
Indhold: Vedrører strømme af indsatser og dertil hørende aflønninger, som gives fra og til interessenter, som f.eks. staten, medarbejderne og lokalsamfundet. Strategi/perspektiv: At understøtte udvikling af virksomhedens værdi ved at skabe en balance mellem konkrete krav på og ydelse til virksomheden for at reducere usikkerheden om interessentadfærd. Stakeholder-/interessentregnskaberne er udtryk for en fællesbetegnelse for de nedennævnte nye regnskabsformer Etiske regnskaber: Formål: At forklare virksomhedens politik på etiske områder som f.eks. menneskerettigheder, børnearbejde, miljø, sikkerhed, medarbejdertilfredshed, krav til kunder og leverandører m.v. Indhold: Information(er) fra virksomheden, således at virksomhedens interessenter kan vurdere om virksomheden lever op til egne stillede værdier og holdninger i praksis. Baseres oftest på spørgeskemaundersøgelser. Strategi/perspektiv: At sikre accept af virksomhedens ret til at drive virksomhed på det nuværende og forventede grundlag fra udvalgte interessenter. Etiske regnskaber inkorporeres i stigende grad i vidensregnskaber. Spar Nord har integreret et kvalitetsregnskab i årsrapporten for 2001. Dette kvalitetsregnskab er en videreudvikling af SparNords første etiske regnskaber, men har nu tillige et indholdsfællesskab med vidensregnskaber. Vidensregnskaber: Formål: At forklare virksomhedens ressoucebase og de aktiviteter ledelsen sætter i værk for at udvikle den.
Indhold: Vedrører virksomhedens opbygning og udvikling af ressourcer f.eks. i form af relationer til og mellem medarbejdere, kunder, teknologi og processer. Indholdet kan også beskrives som immaterielle aktiver, som kan underopdeles i humankapital, organisationskapital og kundekapital. Vidensregnskab kan også karaktiseres som den manglende værdiansættelse i det tradionelle regnskab af medarbejdernes og virksomhedens kompetenser. Består ofte af talstørrelser om f.eks. personaleomsætningshastighed, uddannel sesomkostninger pr. medarbejder, antal nye patenter m.v., kundetilfredshedsmålinger ( skæringsområde til etiske regnskaber), kvalitetsbedømmelse m.v. Strategi/perspektiv: Udvikling af virksomhedens værdi ved at understøtte udvikling, anvendelse og deling af videnressourcer og kompetencer. Herved understøtter virksomheden sine immaterielle aktiver og sin vidensledelse. Studiegrundlag: Min. for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet flere piecer, bl.a.: Videnregnskaber - den nye guideline At analyse et videnregnskab Videnregnskaber i praksis Piecerne kan downloades på: www.vtu.dk, temaer, videnregnskaber Herudover findes et væld af piecer og artikler, bl.a. Revision og Regnskabsvæsen nr. 3, årgang 2000: Videnregnskabers strukturog indhold. Iøvrigt kan henvises til den flydende overlapning mellem de forskellige regnskabsformer, eksemplificeret ved SparNords kvalitetsregnskab. Sociale regnskaber: Formål: Indhold: At forklare virksomhedens medarbejderpolitik for derved at fastholde og tiltrække ønsket arbejdskraft.
Beskrivelse af virksomhedens adfærd i forhold til medarbejdere og personer, der er umiddelbart omkring virksomheden, herunder de politikker, mål, planer og aktiviteter, virksomheden har på disse områder. Strategi/perspektiv: Indgå i en bred dialog om virksomhedens rolle i forhold til medarbejderne og samfundet for herved at vise sin relevans som samarbejdspartner. Litteratur: KPMG har udarbejdet en pjece: Sociale regnskaber - et værktøj til virksomhedens udvikling. Der findes mange artikler m.v. på området. Det i artiklen omtalte socialt regnskab er ikke længere aktuelt i denne sammenhæng. Arbejdsmiljøregnskaber: Fokuserer på medarbejdernes psyko-sociale og fysiske arbejdsmiljø, overholdelse af arbejdsmiljølove, arbejdsuheld og -skader samt sygefravær m.m. Der er her helt klart overlap til f.eks. de grønne regnskaber m.v. Der er endnu ingen konkrete eksempler for fulde regnskaber på området. Holistiske regnskaber: Omfatter som navnet siger en samlet information for den konkrete virksomhed. Regnskabsformen er ikke særligt udbredt, men f.eks. ingeniørfirmaet Rambøll har siden 1996 udarbejdet et holistisk regnskab, som er indeholdt i Årsrapporten. Regnskabsformen vil nok blive anvendt i stigende grad for større, især børsnoterede selskaber.