Agendaplan for Galgebakken 2011-2014



Relaterede dokumenter
Agendaplan for Galgebakken Årsrevision

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

Beretning Det Grønne Miljøudvalg (GMU)

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

Grønt regnskab Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Beretning Det Grønne Miljøudvalg (GMU)

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Saltum Centralskole praktisk miljøledelse

1-22 Bispeparken Bispeparken

Materiale til: Budgetbeboermøde Onsdag den 12. september 2012 kl i Beboerhuset

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

1-22 Bispeparken Bispeparken

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Grønt regnskab Til den ordinære generalforsamling torsdag den 28. maj 2009 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Budgetbeboermøde med behandling af Agendaplan og indkomne forslag

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Handleplan Agenda Center Albertslund

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Boligområder i Albertslund med ordning for Direkte Genbrug med frivillige beboere tilknyttet

Dagsorden GAB Bestyrelsesmøde nr. 11 d. 5. September 2019 Kl

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Bæredygtige byer -Hvordan?

Grønt regnskab kort udgave.

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Grøn styring i Rødovre Kommune

miljøberetning varmeforbrug Resultatet vandforbrug Resultatet

Grøn styring i Rødovre Kommune

Kommissorier for Galgebakkens udvalg m.m.

Supplerende indikatorer

BoligEftersyn Sags nr BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november NNN Adresse By

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse

Grønne regnskaber 2004

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Supplerende indikatorer

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse

Velkommen til en beboerundersøgelse i din boligafdeling!

Byens Grønne Regnskab 2012

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Supplerende indikatorer

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

til alle typer boligorganisationer

VORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Grøn styring i Rødovre Kommune

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

E/F Holsteinsgade Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø

Obligatoriske krav - Grøn Salon

GRØNT REGNSKAB 2014 R Ø DOV R E KO M M U N E

Supplerende indikatorer

NYT FRA FORMANDEN. Nyhedsbrev September 2013

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning Forord

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Grøn styring i Rødovre Kommune

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: boliger, etagebyggeri

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st København Ø

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VA 4 syd Nr. 2 februar 2008

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Transkript:

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8

Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange huslejekroner i at forbedre bygninger og faciliteter. Miljømæssigt har det betydet, at ressourceforbruget er blevet mindsket. Varmeforbruget: vores tage er blevet isoleret og antallet af energiruder er blevet øget, og dele af varmesystemet er blevet renoveret. El-forbruget: nyt fællesvaskeri, hårde hvidevarer med mindre strømforbrug. Vandforbruget: nyt fællesvaskeri, nye toiletter. Med hensyn til affald, er kildesortering af affald fra husholdningerne blevet udviklet til flere fraktioner. Udearealerne har ikke fået pesticider siden engang i 1970'erne, og brugen af trykimprægneret træ er blevet minimeret. Galgebakken har foreløbig i 2 perioder à 2 år haft Grønt Diplom fra Boligselskabernes Landsforening. Ordningen er fornylig blevet relanceret. På Galgebakken vil diplomet blive fornyet med indskrivningen af denne agendaplan. Beboerne Galgebakken har i mange år bygget på frivillig indsats fra beboerne til at drive en velfungerende Genbrugsgård og en Tøjbyttebod. Galgebakkens beboere har været med i den Klimaudfordring som Agendacenter Albertslund udskrev i 2007. Udfordringen var en konkurrence mellem boligområder om, hvem der kunne nedsætte deres CO 2 udledning mest. Klimaudfordringen har ført til, at alle boligområderne også Galgebakken - nedsatte deres CO 2 -udledning. Det skyldes, at beboerne har holdt bedre hus med el og varme. Overordnede mål for Agendagruppen Udvikle bedre miljøvaner i dagligdagen hos beboerne og Driften Foreslå vifter af miljøinitiativer på de årlige budgetbeboermøder, der samlet set kan nedbringe huslejeudgifterne på Galgebakken til varme, el, vand og affaldshåndtering Holde et højt informationsniveau om nye ideer og muligheder på miljøområdet Engagere flere beboere i Agendagruppens arbejde. Galgebakkens agendaplan revideres overordnet for 3 år ad gangen og løbende på de årlige budgetbeboermøder, næste gang i september 2011. Dette er Agenda-gruppens forslag for 2011-14 med årsplan for 2011-12. Agendagruppen: Kontaktperson: Lars Messell, Vester 2-14, tlf.: 4364 6590, lokomohinken@hotmail.com Øvrige medlemmer: Mike Hjorth Andersen, Susanne Bang, Poul Evald Hansen, Birthe Y. Nielsen og Biba Schwoon. Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 2 af 8

Perioden 2011-14 Konkrete mål for forbruget af varme, vand og el Beboermødet vedtog sidste år som mål for denne 4 års periode at sænke forbruget så meget, at det kom ned på niveau med Hyldespjældet Galgebakkens endnu grønnere nabobebyggelse. Vi foreslår disse konkrete mål ændret til: Forbruget på Galgebakken sænkes. Forbruget på Galgebakken sænkes hurtigere end i andre boligafdelinger med tæt/lave boliger i VA. De nyeste forbrugsopgørelser er for 2010, og disse opgørelser kan vise, om Galgebakken er på rette vej. Kilder til vurdering af Galgebakkens ressourceforbrug er i 2011: Albertslund Kommunes Grønne Regnskab, der nu kun udgives elektronisk, og kan læses på Albertslund Kommunes hjemmeside. (Kommunens små grønne regnskaber for hver boligafdeling udgives ikke længere) VA's Grønne Regnskab for 2010 - suppleret med Galgebakkens egne målinger. Forbruget af varme, el og vand i 2010 1. Varme Varmeforbruget afhænger af boligernes isoleringstilstand og af beboernes adfærd. Varmeforbruget på Galgebakken er højt på grund af boligernes dårlige isoleringstilstand, men det kan sænkes ved at beboerne holder bedre hus med varmen. Galgebakkens varmeforbrug måles på 10 varmecentraler, hvorefter varmeforbruget fordeles efter individuel varmemåling i den enkelte bolig (fordampningsmålere). ------ Varmeforbrug mwh pr. 100 m 2 ------- 2009 2010 Galgebakken 17,6 17,6 VA gennemsnit tæt/lave boliger 17,6 17,6 Note: Tallene er graddagskorrigerede, dvs. det faktiske forbrug er korrigeret for at vintermånederne i 2010 var usædvanligt kolde. Kilde: VA s Grønne Regnskab Tallene viser at Galgebakken ikke har sænket sit varmeforbrug i 2010, og det er heller ikke sket i VA s tæt/lave boliger som gennemsnit. Målet er med andre ord ikke blevet nået. 2010 tallene fra VA s Grønne Regnskab viser desuden at Hyldespjældet havde et varmeforbrug som lå 29 % lavere end Galgebakkens. Det siger lidt om, hvor meget varme Galgebakken kan spare ved at få gennemført en bedre isolering af boligerne i den kommende helhedsplan. Varmen fra Albertslund Varmeværk er i 2010 blevet mere grøn, fordi varmeværket har produceret mindre CO2 da den lavede varme i 2010 sammenlignet med 2009. Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 3 af 8

CO 2 regnskabet for Galgebakkens varmeforbrug pr 100 m 2 ser derfor således ud: 2009 2,5 ton CO 2 2010 2,3 ton CO 2 Galgebakken er med andre ord kommet miljømæssigt bedre ud af 2010 end 2009 takket være Albertslund Varmeværk. Der er spareråd for varme på Agenda Center Albertslunds hjemmeside www.agendacenter.dk. 2. El Elforbruget afhænger især af forbrugsvaner: Hvilke og hvor mange elektriske apparater er der i husstanden, og hvor meget og hvordan bruges de? Det private elforbrug på Galgebakken måles ved el-måler i den enkelte bolig. --------------- Elforbrug pr. person ------------- 2009 2010 Galgebakken 1165 kwh 1096 kwh VA gennemsnit tæt/lave boliger 1185 kwh 1181 kwh Kilde: Albertslund Kommunes Grønne Regnskab Tallene viser at Galgebakken har sænket sit elforbrug i 2010, og har sænket det mere end i VA s tæt/lave boliger som gennemsnit. Målet er med andre ord blevet nået. I 2010-11 er der på Agendagruppens initiativ med opbakning fra GAB og Driften udskiftet en hel del af de ældre køle-fryse-skabe og trinetter. Vi har derfor forhåbninger om, at el-forbruget i 2011 bliver lavere end foregående år. Elselskabet har ligesom varmeselskabet leveret grønnere el i 2010 sammenlignet med 2009. CO 2 regnskabet for Galgebakkens elforbrug pr person ser derfor således ud: 2009 635 kg CO 2 2010 560 kg CO 2 Du kan finde spareråd for el på Agendacenter Albertslunds hjemmeside www.agendacenter.dk Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 4 af 8

3. Vand Galgebakken har som bekendt ikke vandmåling i de enkelte lejemål. Det indgår i den kommende helhedsplan for Galgebakken at få opsat vandmålere, fordi alle opgørelser viser at folk sætter vandforbruget ned, når de skal betale for vandet efter det forbrug, der er målt hos dem. Men uden individuel vandmåling skal faldet i forbrug opnås kollektivt. Alle skal deltage. Vandforbruget afhænger naturligvis af beboernes faktiske vandforbrug, dvs. deres vandvaner. Det afhænger dog også af, om der er huller i vandledningsnettet under Galgebakken. Hvis der er det, er der en masse vand, som bare siver ud i jorden uden nogensinde at nå frem til beboerne, men som de alligevel må betale til over huslejen. ------- Vandforbrug liter/person/dag --------- 2009 2010 Galgebakken 121 liter 135 liter VA gennemsnit tæt/lave boliger 111 liter 113 liter Kilde: Albertslund Kommunes Grønne Regnskab Over en 10-årig periode er forbruget i Albertslund faldet 20%. Forbruget i VA s boligafdelinger er faldet tilsvarende. Besparelsen svarer til ca. kr. 2.000 pr. bolig pr. år. Der vil således være god økonomi for Galgebakkens beboere i at spare på vandet i perioden 2011 14. Albertslund har sat som miljømål at nå ned på et vandforbrug på 100 liter vand pr. person pr. dag, og tabellens tal viser at det gik den forkerte vej i 2010 både på Galgebakken og i VA s tæt/lave boliger generelt. Tabellens tal viser også, at målet om at sænke Galgebakkens vandforbrug, og sænke det mere end de andre tæt/lave boliger i VA, ikke er opfyldt. Økonomisk set: Galgebakkens høje vandforbrug i 2010 har betydet en merudgift pr. person på ca. 900 kr., når der sammenlignes med vandforbruget i VA s tæt/lave boliger generelt.. Efter Agendagruppens mening, er forklaringen på det høje vandforbrug på Galgebakken i 2010, at beboerne har været gode til at holde på vandet, men der har været vandudsivninger i ledningsnettet. Galgebakkens ledningsnet er gammelt og skal løbende udskiftes. Driften, Galgebakkens Afdelingsbestyrelse og Agendagruppen har fokus på dette problem for at holde bedre styr på vandudsivningerne. Agendacenter Albertslund har henvendt sig til Galgebakken med tilbud om hjælp til at nedsætte det høje vandforbrug. Afdelingen arbejder med initiativer af forskellig slags. Driften og Agendagruppen vurderer for øjeblikket den evt. positive virkning af at bruge mere vandbesparende perlatorer. Kan vores kloaksystem klare, at vandgennemstrømningen bliver mindre? Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 5 af 8

4. Affald Konkrete mål for Galgebakkens affaldshåndtering Kildesorteringen af affald på Galgebakken forbedres. Mere affald bliver genbrugt, og mindre går til forbrænding og deponi Den samlede affaldsmængde nedsættes Den samlede affaldsmængde i de 10 afdelinger i VA, der får vejet deres affald, er steget med 5,4% i 2010. I den kommunale affaldsstrategi frem til 2012 er der en målsætning om, at mindst 39% af affaldet skal gå til genbrug og 55,5% til forbrænding. -------------- Affald pr. person pr år --------------- I alt Genbrug Forbrænding Deponi 2009: Galgebakken 661 kg 36% 60% 4% 2009: Albertslund, boliger i alt 609 kg 34% 60% 6% 2010: Galgebakken??? kg 2010: Albertslund, boliger i alt 583 kg Kilde: Albertslund Kommunes Grønne Regnskab & VA s Grønne Regnskab Der mangler desværre tal for 2010 i disse regnskaber. Agendagruppen vender tilbage til emnet i Galgebakkeposten i løbet af 2011-12. Galgebakken har følgende ordninger for kildesortering og genbrug: Affalds-øerne En bringe-ordning for beboerne med 10 øer Affald til forbrænding og genbrug Styres af Driften Genbrugsgården En bringe-ordning for beboerne i 1 gård Affald til genbrug, forbrænding og deponi Drives af en åben beboergruppe med støtte fra Driften Tøjbytteboden En bytteordning for beboerne i 1 bod Drives autonomt af en åben beboergruppe De grønne affaldsdepoter En bringeordning for beboerne med 3 depoter (på P-plads B, C og E) Haveaffald og deponi Styres af Driften Hjemmekompostering - en mulighed for alle beboere Information: www.affaldsvej.dk www.storskrald.dk www.farvel-batteri.dk www.brugmerespildmindre.dk www.stopspildafmad.dk samt Galgebakkens info-tv, specielt tekst-tv, om affaldshåndtering og kompostering pjecen om hjemmekompostering kan downloades fra Albertslund Kommunes hjemmeside Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 6 af 8

Konkrete mål for transport bilkørsel, cykling og bus 1. Biltransport: Antallet af biler på Galgebakkens P-pladser reduceres. Målet er ikke opfyldt. I august måned 2011talte Agendagruppen flere biler på Galgebakkens P-pladser end i 2010 Antallet af biler på P-pladserne er dog forsat lavt: 396 biler til 615 husstande. Flere beboere benytter sig af en delebilsordning i stedet for privatbil. Målet er opfyldt. I august måned 2010 var der 35 medlemmer af Albertslund Delebil på Galgebakken. Det er 2 flere end i juni 2009, hvor der var 33 medlemmer. 2. Cykling: Flere beboere bruger cykel til transport over korte afstande Ikke målbart. Albertslund Kommune forbedrer cyklisternes vilkår Målet er ikke opfyldt. Der er kommet flere huller på cykelstierne i 2010 sammenlignet med 2009. 3. Offentlig transport: Transporten med bus og S-tog skal forbedres. Målet er ikke opfyldt. Fremtid: I 2011 underskrev 11 kommuner, heriblandt Albertslund, en aftale om en letbane i Ring 3 - fra Lundtofte til Ishøj. Formålet er at forbedre transportmulighederne på tværs af Hovedstaden og ind til byen ved at kombinere letbanen med S-tog, busser og Metro. Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 7 af 8

I året der gik havde Agendagruppen fokus på: at komme med ideer til nedsættelse af vandforbruget på Galgebakken, både for beboerne privat og i samarbejde med Driften for fællesforbruget at forbedre kildesorteringen af plast på Genbrugsgården at fortsætte arbejdet i Kompostgruppen at få opsat et display til solcellepanelet på Beboerhuset at fremlægge en ny belysningsplan for Beboerhuset, der både tager hensyn til funktion og energiforbrug. Planen skal prissættes og fordeles på Galgebakkens langtidsplan i forbindelse med vedtagelse af kommende budget. Første etape er gennemført i Beboerhusets indgangsparti at undersøge hvilke muligheder der er for, at beboerne privat kan købe mere miljøvenlig el ved valg af el-selskab at fortsætte udskiftningen af hårde hvidevarer til mindre energiforbrugende modeller Agendagruppen har i disse sager samarbejdet med Driften, GAB og beboergrupper. Eksternt har Agendagruppen haft et tæt samarbejde med Agenda Center Albertslund. Agendagruppen vil i 2012 fortsætte arbejdet med: at forbedre kildesorteringen på affaldsøerne med bedre skiltning at samarbejde med Genbrugsgruppen, herunder fortsat forbedring af plastsortering at komme med ideer til nedbringelse af ressourceforbruget på Galgebakken og følge dem op med handling i samarbejde med beboerne at følge med i udviklingen af bæredygtig renovering og den tilhørende økonomi og relatere den til den kommende helhedsplan for Galgebakken at fortsætte forsøg med LED-belysning til kommende udskiftning af belysning at følge med i arbejdet omkring miljøspørgsmål i Albertslund Kommunes Brugergruppe: Galgebakkens repræsentant i Brugergruppen, Birthe Y. Nielsen, er tillige medlem af Arbejdsgruppen, der tilrettelægger Brugergruppens møder. Vores repræsentant informerer løbende Agendagruppen og Galgebakken som helhed. at forholde sig til Agenda Center Albertslunds oplæg "Det bæredygtige Albertslund", at forholde sig til VA's handlingsplan og Grønne Regnskab at fortsætte med at bruge Jørgen Steen Nielsens "Guide til overlevelse" som idébank at koble miljøspørgsmål og økonomi sammen i oplysning til beboerne: Agendagruppen har i sine artikler til Galgebakkeposten m.v. lagt vægt på, at ethvert miljøinitiativ har en økonomisk side, eks.vis mindre elforbrug eller mindre varmeforbrug = lavere udgifter for beboerne i boligafdelingens regnskab Agendagruppen vil i det hele taget internt fortsætte samarbejdet med Driften, GAB og beboergrupper. Eksternt vil Agendagruppen fortsætte sit tætte samarbejde med Agenda Center Albertslund. Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 8 af 8