FA og arbejdsmiljø. Finansvirksomheders arbejdsmiljøindsats matcher ny 2020-strategi



Relaterede dokumenter
Arbejdsmiljøstrategi Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016.

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Besvarelse af samrådsspørgsmål om reduktion i Arbejdstilsynets. mellem 2020-arbejdsmiljøaftalen og de varslede nedskæringer i Arbejdstilsynet

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Risikobaseret tilsyn fra 2012 hvad er det nye?

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform

Arbejdsmiljøredegørelse for 2013

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøstrategi

Arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Få arbejdsulykker i finans 8. Væk med støj i banken 4. Stress skal forebygges 10. Klare krav giver bedre trivsel 7

Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Økonomi og Planlægning

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

God start godt arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Indhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2

Arbejdsmiljøstrategi

Arbejdsmiljølov. MED-aftale Jan Kahr. Konsulent, FTF. MED-aftale og Arbejdsmiljølov. Myndighed. Tilsyn.

Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget.

Arbejdsmiljøkonference 2018

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Enheden for Nyt OUH, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

God start godt arbejdsmiljø

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Kære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel!

HR Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet. Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017

Risikobaseret Tilsyn. 1

arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø, Odense - Juni 2013

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning, Odense - Juni 2013

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Overblik over den nye trepartsaftale

Et godt og langt arbejdsliv for alle

ARBEJDSPLADSVURDERING

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdeling for Budget og Data, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Enheden for Nyt OUH

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Klinisk Genetisk Afdeling

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

nye veje til et bedre arbejdsmiljø Regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

Arbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Radiologisk Afdeling, Svendborg - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for VITA Intensiv Afdeling for Hjerte-, Lunge- og Karsygdomme, Odense - Juni 2013

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Kvalitet og Forskning/MTV

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense - Juni 2013

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Handlingsplan

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Lungemedicinsk Afdeling J, Odense - Juni 2013

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Bilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29.

FTF: Styrk tilsynet med psykisk arbejdsmiljø


Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Introdag om arbejdsmiljø

Sikkerhedsrepræsentanternes kompetencer

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017

Slut med One size fits all. Arbejdstilsynet har fokus på psykisk arbejdsmiljø. Det kan betale sig at klage. Pas på teambuilding

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Handlingsplan De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Klinisk Patologi

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Øjenafdeling E

ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØREDEGØRELSE FOR 2018

Indstillingen tiltrådt

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Beskæftigelsesudvalget (Omtryk Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt

Transkript:

FA og arbejdsmiljø Finanssektoren Arbejdsmiljøproffer lnordea vil have mere faglighed s 5 og 2020-strategien s 2 Sydbank og Sparnord lfælles sundhedsprojekt s 6 Sundhedsfremme og arbejdsmiljø Codan arbejder bredt med sundhedsfremme s 8 U d g i v els e, T ry k o g eks p ed i d i to n: FA oktober 2010 kontak t: fa@fanet.dk ISsN 09088679 NR.3

2 FA MAGASIN oktober 2010 FA og arbejdsmiljø Finansvirksomheders arbejdsmiljøindsats matcher ny 2020-strategi Beskæftigelsesministeren offentliggjorde 24. september Regeringens 2020-strategi NYE VEJE TIL ET BEDRE ARBEJDSMILJØ. Hun vil i november drøfte strategien med forligspartierne i Folketinget, for at indgå en politisk aftale. Strategien går bl.a. ud på, at Arbejdstilsynet og virksomhederne de næste 10 år skal koncentrere sig om arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær som de væsentligste arbejdsmiljøproblemer. Virksomhederne i den finansielle sektor er allerede godt i gang og er på flere punkter et skridt forud for politikerne. Der er kun få alvorlige arbejdsulykker i finansvirksomheder. Et godt psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse af muskelskeletbesvær er emner, der allerede er højt på virksomhedernes dagsorden. Det samme gælder strategiens forslag om at integrere sundhedsfremmeindsats med virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Læs beretningerne fra FA s medlemmer her i FA Magasinet. I 2020 strategien skal virksomheden måles på, om 20% færre ansatte er psykisk overbelastede, og om 20% færre har overbelastninger af muskel og skelet. Det nærliggende spørgsmål er her, hvornår er man belastet på den gode måde og hvornår er man overbelastet? Det mangler vi svar på. Hidtil har mål om psykisk arbejdsmiljø fokuseret på, om belastninger i arbejdet har ført til sygefravær det er til at måle, men kan også være påvirket af andre faktorer. Dette spørgsmål vil FA og virksomhederne arbejde videre med sammen med de andre udfordringer på arbejdsmiljøområdet. Dette samarbejde ser FA også gerne udstrakt til forbundene. Og det skulle nok være muligt, når den værste landsmøderetorik m.v. har lagt sig. Steen A. Rasmussen Alle interviews i dette nummer af FA Magasinet er lavet af Hans Jørgen Steffensen, hjs@fanet.dk, der er FA s arbejdsmiljøansvarlig.

oktober 2010 FA M AG A S I N 3 Spar Nord hjælper til mere motion i arbejdstiden Korte videoklip med øvelser på arbejdspladsen giver nu medarbejdere i Spar Nord Bank og Sydbank mulighed for at forebygge gener i dagligdagen Jens Peter Christensen Spar Nord Bank Spar Nord Bank har taget et yderst konkret skridt til at hjælpe medarbejderne af med de smerter og ubehagelige muskelspændinger, som undertiden følger med stillesiddende computerarbejde. Filosofien er, at medarbejderne gennem små korte øvelser kan skabe ny energi og bevægelighed i kroppens mange led - og samtidig blive fri for unødvendige spændinger og smerter. Åndedrættet er et centralt element i øvelserne, da det bidrager effektivt til afspænding af musklerne. Øvelserne er udviklet af fysioterapeut Lisbeth Friis, FysioPlan i Vejle. Arbejdsmiljøkonsulent Jens Peter Christensen, Spar Nord Bank, uddyber: Vi har sammen med Sydbank og andre pengeinstitutter stillet to gymnastikprogrammer og ti øvelsesprogrammer til rådighed for bankens medarbejdere. Et gymnastikprogram varer ca. 6 minutter og øvelserne kan udføres i alle kontormiljøer, uden hjælpemidler og kan foregå i almindelig påklædning. Programmet sætter fokus på det daglige stillesiddende eller stående arbejde. Det er hensigten med pausegymnastikprogrammet, at medarbejderen på en let og enkel måde får alle muskler arbejdet igennem. Samtidig får man gang i de muskler, der er inaktive ved for meget stillesiddende arbejde. Medarbejdere kan også vælge at klikke ind på særlige øvelsesprogrammer, der max tager 2 minutter at gennemføre. Her kan medarbejderen vælge særlige nakkeøvelser, skulderøvelser eller håndøvelser, der kan forebygge eller hjælpe på smerter i nakke, skulder, arm eller hånd. Der udbygges løbende med nye gymnastik- og øvelsesprogrammer. Vi har allerede haft mange positive reaktioner fra vore medarbejdere. I flere afdelinger har frivillige meldt sig som ansvarlige for gymnastikøvelserne. Hele vores Produktionsafdeling laver øvelserne dagligt i fællesskab. Vi har svært ved at vurdere, hvor mange afdelinger/medarbejdere, der gennemfører øvelserne, men det er Spar Nords ønske, at alle bruger øvelserne eller gymnastikprogrammerne.

4 FA MAGASIN oktober 2010 En virksomhed kan blive pålagt at forebygge mobning på arbejdspladsen Arbejdsgiveren skal sørge for at forebygge mobning. Bankansatte er mindre udsatte for mobning end gennemsnittet! Arbejdsmiljøklagenævnet har afgjort en sag om mobning 8 ansatte i en virksomhed havde oplyst til en arbejdspladsvurdering (APV), at de havde været udsat for mobning inden for de sidste 12 måneder. Mobning er, når en person gentagne gange bliver udsat for ubehagelige eller nedværdigende behandling, som det er svært at forsvare sig imod. De ansatte vidste ikke, hvad de skulle gøre, hvis de blev mobbet eller observerer, at andre blev mobbet. Arbejdstilsynet sendte virksomheden en afgørelse om at forebygge og nedbringe forekomsten af mobning og sende en skriftlig tids- og handlingsplan til Arbejdstilsynet. Virksomheden klagede over Arbejdstilsynets afgørelse til Arbejdsmiljøklagenævnet. Nævnet var enig i Arbejdstilsynets afgørelse. Når virksomheden fx ved APV konstaterer, at der er mobning, skal arbejdsgiveren både sikre, at dmetoder til at forebygge mobning, og at omfanget af mobning bliver mindre. Mobning er et af problemerne indenfor psykisk arbejdsmiljø og skal tages alvorligt. Beskæftigelsesministeren har en række initiativer, der skal forebygge mobning. Bl.a. er der en særlig hotline om mobning på arbejdspladsen samt en særlig klagemulighed hos Arbejdstilsynet. Der er visse brancher og jobtyper, hvor mobning er særligt udbredt. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs seneste opgørelse af mobning fordelt på 56 jobgrupper, hører bankansatte til de jobgrupper, hvor omfanget af mobning er markant under gennemsnittet.

oktober 2010 FA M AG A S I N 5 Arbejdsmiljøproffer Nordea vil gerne have mere faglighed ind i arbejdsmiljøarbejdet Nordea ser frem til de nye regler om organisering af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, der træder i kraft 1. oktober 2010. Reglerne lægger op til i højere grad at placere arbejdsmiljøarbejdet i kernen af virksomheden. Samtidig får virksomhederne mulighed for at organisere det interne arbejdsmiljøarbejde, så det matcher den måde, som virksomheden i øvrigt er organiseret på. Marianne Bach, Nordea Nordea har i dag en velfungerende arbejdsmiljøorganisation, men ønsker at den bliver endnu bedre. I hovedkontorerne ser banken en mulighed for i højere grad at uddanne egne medarbejdere til hel eller delvis fuldtidsarbejdsmiljøgrupper, som skal sætte fokus på arbejdsmiljøet her. Arbejdsmiljøkonsulent Marianne Bach, Nordea Bank Danmark, siger: Vi tror, at vi på den måde kan højne arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøniveauet i banken. I dag er udgangspunktet, at arbejdsmiljøopgaverne løses af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, hvis kompetence på dette område består af den obligatoriske uddannelse på 30 timer, som fremover reduceres til 22 timer. Hertil kommer deres praktiske erfaring - og fremover en årlig supplerende uddannelse. Men det er måske ikke tilstrækkeligt til at nå de rigtige løsninger, når bankens medarbejdere skal have hjælp til fx at forebygge problemer ved stillesiddende arbejde, indeklimaproblemer og støj. Får man mere faglighed i arbejdsmiljøarbejdet og har medarbejderne let adgang til at få løst deres problemer, vil det betyde, at antallet af arbejdsmiljøgrupper i hovedkontorerne kan reduceres, uden at det går ud over hverken arbejdsmiljøarbejdet eller arbejdsmiljøniveauet. I Nordea har vi en lokal aftale om organisering af vort arbejdsmiljøarbejde. Derfor skal vi også have lokale drøftelser om, hvordan vi skal organisere os fremadrettet, når vi har fået tygget os igennem de nye muligheder slutter Marianne Bach.

6 FA MAGASIN oktober 2010 Sydbank og SparNord arbejder sammen om sundhed på arbejdspladsen Sydbank har som den første finansvirksomhed søgt om støtte fra Forebyggelsesfonden til et fælles sundhedsprojekt, der skal hjælpe de ca. 4.000 medarbejdere i Sydbank og SparNord af med gener ved stillesiddende kontorarbejde Arbejdsmiljøchef Peter Draborg, Sydbank, oplyser om det ambitiøse projekt: Vi har sammen med Spar Nord Bank fået produceret en række gymnastik- og instruktionsvideoer med øvelser og information om sunde arbejdsvaner på kontorarbejdspladser. Videoerne er lagt ind på medarbejdernes computere til fri afbenyttelse i arbejdstiden. Det har vist sig, at videoerne og andre sundhedstilbud bruges af medarbejdere, som i forvejen har fokus på gode arbejdsvaner, sundhed og motion. Derfor vil vi gerne have støtte til at etablere og afprøve nye metoder hos den gruppe, der ikke har samme bevidsthed om sundhed, ligesom vi generelt er interesseret i at øge fokus på sundhed hos vore medarbejdere. Peter Draborg, Sydbank Peter Draborg fortsætter: Det er nødvendigt at få sundhedsindsatser omsat til banksprog, så vi kan nå ud til alle. Heri indgår udvikling af et sundhedsbudget for den enkelte medarbejder i forhold til rygning, fedme, smerter og fysisk aktivitet. Herudover skal der udpeges særlige sundhedsansvarlige blandt medarbejderne. Banken søger om støtte til et 3 års projekt og forventer svar fra Forebyggelsesfonden i december. Finansvirksomheder kan som regel ikke kan få støtte fra Forebyggelsesfonden til projekter, som forebygger fysisk og psykisk nedslidning. Men virksomheden kan søge støtte til konkrete sundhedsfremmeaktiviteter, der øger bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Fonden prioriterer projekter, som tænker sundhedsfremmende aktiviteter sammen med arbejdsmiljøindsatsen på virksomheden. Læs mere om Forebyggelsesfonden på www.forebyggelsesfonden. dk.

oktober 2010 FA M AG A S I N 7 Tilbud om supplerende uddannelse Hidtil har virksomheder sendt medarbejdere på arbejdsmiljøuddannelse en gang. Fra 1. oktober 2010 er der krav om både obligatorisk uddannelse og tilbud om supplerende uddannelse Nye medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, som fremover deltager i den obligatoriske uddannelse på 3 dage, skal have tilbud om supplerende uddannelse på først 2 dage og derefter 1 ½ dag om året. Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, som har taget den hidtil obligatoriske uddannelse på 4 dage, skal have tilbud fra virksomheden om supplerende uddannelse på 1 ½ dag om året. Arbejdstilsynet har udsendt bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed, mens en mere detaljeret AT-vejledning først foreligger i november. FA kan dog allerede nu fastslå: Hvad er tilbud om supplerende uddannelse? Tilbud om supplerende uddannelse er ikke det samme som obligatorisk uddannelse. Medarbejderen skal ikke deltage i den supplerende uddannelse, og Arbejdstilsynet vil derfor ikke føre tilsyn med, om den enkelte medarbejder faktisk har udnyttet arbejdsgiverens tilbud. Hvis medarbejderen, som har fået tilbudt supplerende uddannelse, ikke har taget imod tilbuddet, bortfalder det. Medarbejderen kan derfor ikke året efter kræve 2 x 1½ dages supplerende uddannelse, medmindre virksomheden har lovet det. Indholdet Den supplerende arbejdsmiljøuddannelse skal sikre, at kompetencerne hos arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere styrkes og opdateres. Virksomheden bestemmer indhold og form på den supplerende uddannelse. Virksomheden kan vælge at tilbyde medarbejderen at deltage i et eksternt kursus frem for fx at henvise til et kursustilbud som allerede findes i virksomheden. Finanssektorens Arbejdsmiljøuddannelse overvejer at lave et tilbud om supplerende uddannelse. Kompetenceudviklingsplan Arbejdsgiveren skal sørge for at lave en kompetenceudviklingsplan for virksomhedens arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere. Planen skal handle om den supplerende uddannelse. Det er virksomhedens behov, der er afgørende i kompetenceudviklingsplanen og altså ikke den enkelte medarbejders personlige interesser.

8 FA MAGASIN oktober 2010 Codan arbejder både med sundhedsfremme og arbejdsmiljø Codan arbejder bredt med sundhedsfremme, men har også målrettede indsatser, der skal forbedre arbejdsmiljøet Virksomhederne bliver ofte opfordret til at integrere sundhedsfremme med indsatsen for et bedre arbejdsmiljø for dermed at få bedre udbytte af bestræbelserne. Codan Forsikring har valgt at gøre noget ved det, og FAMagasinet har derfor spurgt Codan, hvad det nærmere går ud på. Arbejdsmiljøleder Lonni Klausen svarer: Vi har valgt i år, for tredje år i træk, at holde en sundhedsuge i foråret. Ugen var spækket med spændende aktiviteter og tilbud, der satte fokus på sundhed i virksomheden og blandt medarbejderne. 2 dage fik alle afdelinger og medarbejdere besøg af en terapeut, der er i stand til at hjælpe med at løse op for muskelspændinger og hovedpine, hvis man ikke sidder rigtigt. Medarbejderne kunne deltage i øvelserne og har siden kunne genopfriske dem på Codans intranet. En dag blev et stort fælles løb rundt om søerne gennemført med deltagelse af et meget stort antal medarbejdere. Endelig havde en dag et særligt fokus på stresshåndtering og vejen til den indre ro. Lonni Klausen, Codan I det hele taget har Codan valgt at inspirere medarbejderne til at prioritere fysisk aktivitet, sunde spisevaner og den rigtige balance mellem arbejdsliv og privatliv. Selskabet ser sundhedsugen som et middel ikke blot til at reducere sygedage, men også at øge engagement og trivsel. Blandt Codans mere målrettede indsatser er et lederkursus om håndtering af stress, kriser og sygefravær. Her trænes ledere i at håndtere sygefravær og medarbejdere, som har tegn på mistrivsel, stress eller ubalance. Codan sørger på den måde for at forebygge og afbøde følger, når en medarbejder bliver ramt af sygdom eller stress, slutter Lonni Klausen.

oktober 2010 FA M AG A S I N 9 Finanssektoren i bund med arbejdsskader Det er velkendt, at mange finansielle virksomheder får gode tilbagemeldinger, når de spørger deres medarbejdere om trivsel og tilfredshed. En del får endda fine placeringer, når virksomheder kæmper om at være de bedste arbejdspladser Men hvordan ser billedet ud, hvis man ser benhårdt på, hvor mange der kommer til skade ved at gå på arbejde, fx i form af arbejdsulykker eller få sygdomme som følge af jobbet? FA Magasinet har set på sagen. Arbejdsulykker Finansmedarbejdere er den gruppe på arbejdsmarkedet, som får færrest arbejdsskader. Det viser Arbejdsskadestyrelsens statistik for 2009. Opgørelsen over anerkendte arbejdsulykker fordelt på brancher viser, at pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed er den branche med det absolut laveste ulykkesniveau, da der ved seneste opgørelse kun var 1,9 anerkendte arbejdsulykker pr. 1000 beskæftigede. Erhvervssygdomme Også når det gælder anerkendte erhvervssygdomme ligger finanssektoren helt i bunden. Her scorede pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed de laveste branchetal med kun 0,1 anerkendt erhvervssygdom pr. 1000 beskæftigede. De lave tal for arbejdsskader bekræfter, at der generelt set er et godt og sundt arbejdsmiljø i finansielle virksomheder. Stor stigning i anmeldte psykiske erhvervssygdomme Siden 2003 er antallet af anmeldte psykiske sygdomme steget voldsomt. Antallet af anmeldelser steg således med 152%. De fleste anmeldelser om psykiske sygdomme går i retning af posttraumatisk belastningssymptom (PTSD), som er den eneste psykiske sygdom, som kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Her er anerkendes 53,7%, mens den i andre sager om psykisk sygdom er 3%.

10 FA MAGASIN oktober 2010 Ny strategi for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde de næste 10 år Regeringen har udsendt NYE VEJE TIL ET BEDRE ARBEJDSMILJØ. Det er titlen på regeringens strategi for forbedring af arbejdsmiljøet frem til 2020 Strategien viser blandt andet, at Arbejdstilsynets indsats i højere grad skal målrettes de virksomheder, der har størst problemer. Hovedelementerne i strategien er risikobaseret tilsyn, bagatelgrænser og bedre dialog med virksomhederne. nye veje til et bedre arbejdsmiljø Regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 Bagatelgrænserne vil betyde, at ubetydelige arbejdsmiljøforseelser ikke i fremtiden vil medføre påbud fra Arbejdstilsynet. Regeringen vil desuden differentiere bødesystemet. Det skal ske, så virksomhederne kommer til at mærke konsekvenserne tydeligt, hvis de ikke overholder reglerne, og bødestørrelsen skal differentieres mellem, om det er store eller små virksomheder. De nye retningslinier vil kræve ændring af arbejdsmiljøloven. RegeRingen September 2010 Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats skal fremover koncentrere sig om tre arbejdsmiljømål. De går ud på, at der i 2020 skal være: 25% færre alvorlige arbejdsulykker 20% færre psykisk overbelastede 20% færre med overbelastning af muskler og skelet (herunder ondt i ryggen). Arbejdsmiljøstrategien hviler på rapporten Fremtidens arbejdsmiljø 2020 fra marts 2010. Den er lavet af Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadestyrelsen i fællesskab. Fagligt grundlag for prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Fremtidens arbejdsmiljø 2020

oktober 2010 FA M AG A S I N 11 Nyt fra FA Ændringer i medlemskredsen Med virkning fra 1. maj 2010 er Handelsbanken Kredit indmeldt i FA. Pr. 30. juni 2010 er Løkken Sparebank A/S udtrådt af FA, som følge af fusionen med EBH Bank A/S. Finansbanken A/S er udtrådt pr. samme dato som følge af fusionen med Sparekassen Lolland A/S. E*TRADE Bank A/S har ændret navn til SAXO-ETRADE Bank A/S. PBS Holding A/S har ændret navn til Nets Holding A/S. Pr. 13. september 2010 har FA herefter 218 medlemmer fordelt på 164 pengeinstitutter, 10 real- og kreditinstitutter og 44 forsikringsvirksomheder. Virksomhederne har med opgørelsesdato pr. 1. juni 2009 eller senere optagelsesdato i alt 70.340 medarbejdere. Med opgørelsesdato 1. juni 2010 har virksomhederne i alt 67.860 medarbejdere. Sekretariatet Stud.polit. Signe Kolbye Sørensen er fratrådt som studentermedhjælper i FA pr. 13. august 2010. Pr. 20. juli 2010 er stud.polit. Ane Rohde ansat som studentermedhjælper. FA er flyttet til 3. sal i Finanssektorens Hus. Her har alle FA s 27 medarbejdere nu kontorer.

FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK