Aftale om en arbejdsmiljøreform

4. februar 2004 Aftale om en arbejdsmiljøreform Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for både medarbejdere og for virksomheder. Et godt arbejdsmiljø skabes gennem konkrete handlinger - ikke gennem flere skriftlige politikker. Det er handlinger, der forandrer. Derfor skal der større fokus på de konkrete arbejdsmiljøindsatser ude på virksomhederne. Som medarbejder har arbejdsmiljøet stor betydning for dagligdagen. Et dårligt arbejdsmiljø er hvert år skyld i et alt for højt sygefravær. Nogen kommer desværre aldrig tilbage på arbejde igen efter en arbejdsulykke, efter års nedslidning eller som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er ikke kun et spørgsmål om røg, støj og møg. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan fuldstændig fjerne lysten til at gå på arbejde, og i værste fald gøre livet uudholdeligt for medarbejderne. Nogle bliver regulært syge. Omvendt har et godt psykisk arbejdsmiljø positive konsekvenser for sygefraværet. Også for virksomhederne er der sund fornuft i et godt arbejdsmiljø. Raske og tilfredse medarbejdere er gode medarbejdere. Jo bedre arbejdsmiljø, jo lavere sygefravær og jo færre arbejdsulykker. Og både sygefravær og arbejdsulykker koster virksomhederne dyrt. Faktisk kan der være ganske mange penge at hente i et godt arbejdsmiljø. Virksomhederne har ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø, men det skal selvfølgelig ske i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Mange virksomheder gør da også en stor forebyggende indsats og sørger for, at ledelsen i det daglige arbejde har øje for deres ansvar og tager hånd om arbejdsmiljøet. Virksomhederne skal ikke alene tage hånd om de problemer, der eksisterer. Et godt arbejdsmiljø kræver også, at virksomhederne gør, hvad de kan for at forudse fremtidige problemer. Kun på den måde er det muligt at reducere problemerne - eller måske helt forhindre dem i at opstå. Virksomhederne kan hente faglig specialiseret rådgivning til at støtte deres arbejdsmiljøindsats. Det kan til hver en tid ske på virksomhedernes eget initiativ. Men det skal altid ske, hvis Arbejdstilsynet finder, at en virksomhed har behov for rådgivning. Arbejdstilsynets primære opgave er derfor at påse, at virksomhederne løfter deres ansvar for arbejdsmiljøet - at virksomhederne gør, hvad de kan for at forudse arbejdsmiljøproblemer for ad den vej at forebygge og sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøindsatsen målrettes således virksomheder, som ikke selv kan - og hvad værre er - måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Forebyggelse er derfor alfa og omega. For medarbejdere og for virksomheder.

Formål Arbejdsmiljøindsatsen skal nytænkes. Det er der behov for. Det hidtidige arbejdsmiljøsystem er ikke gearet til at sikre et godt arbejdsmiljø. Selv om der igennem mere end 20 år har været fokus på at vende skades- og ulykkesstatistikkerne, er der alligevel ikke sket tilfredsstillende forbedringer. Vi skal ganske enkelt blive bedre til at: Forudse, forebygge og forhindre samt mindske og afhjælpe arbejdsmiljøproblemer 2 Forhindre gentagelse af allerede kendte arbejdsmiljøproblemer på såvel tekniske, medicinske, som psykosociale områder. Denne reform søger derfor at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø. Et dårligt arbejdsmiljø koster alt for meget. Både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Tallene taler deres tydelige sprog hver uge anmeldes næsten 1.000 arbejdsulykker. Vi ønsker derfor en arbejdsmiljøindsats, hvor den daglige egenindsats på virksomhederne er omdrejningspunktet, alle virksomheder får gennemgået deres arbejdsmiljø, arbejdsmiljøindsatsen synliggøres med smileys, og hvor der gås i dybden med de virksomheder, der ikke har sikret deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø. På den måde sikres det, at der tages hånd om arbejdsmiljøet på alle danske arbejdspladser. Reformen bygger på følgende principper: Fokus er på den enkelte virksomhed. Alle virksomheder får gennemgået deres arbejdsmiljø. Ressourcerne bruges på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden. Alle virksomheder, der har behov for rådgivning, skal også bruge rådgivning. Virksomhederne kan vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjælpe dem til et godt arbejdsmiljø. De autoriserede rådgivere skal opfylde en lang række af de krav, der i dag stilles for at blive godkendt som BST, både hvad angår arbejdsmiljøfaglige krav til uddannelse, viden om arbejdsmiljø og kvalitetssikring af rådgivningen m.v. Virksomhederne kan fortsat indgå i frivillige abonnementsordninger med en bedriftssundhedstjeneste eller anden autoriseret rådgiver. Ved at tilrettelægge indsatsen ud fra disse principper styrkes den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så medarbejderne sikres et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

3 Screening og smileys Kernen i denne aftale om en ny arbejdsmiljøreform er en screening af alle virksomheder i landet og indførelse af smileys. Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet, hvor Arbejdstilsynet kan se, hvilke virksomheder der har behov for et gennemgribende tilsynsbesøg. Screening er et prioriteringsredskab. Screening skal hjælpe med at finde frem til de virksomheder, der har behov for at få set arbejdsmiljøet efter i sømmene. Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø. Det er der god fornuft i. For det er arbejdsmiljøets tilstand ude på den enkelte arbejdsplads, der har betydning for medarbejdernes ve og vel. Ikke virksomhedens branchekode. Screening er en nyskabelse i arbejdsmiljøindsatsen. Men den bygger oven på den eksisterende indsats. Det er altså ikke sådan, at screeningen erstatter noget andet. Den lægges oveni. Så Arbejdstilsynet vil stadig føre tilsyn med virksomhederne på alle de områder, de gør det i dag. Virksomheder, der kan dokumentere, at de prioriterer et godt arbejdsmiljø, belønnes. Det kan virksomhederne dokumentere med et arbejdsmiljøcertifikat. Disse virksomheder får en grøn smiley. Certifikatet kan erhverves via den eksisterende certifikatsordning. Enten via certificeringsmodellen målrettet især større virksomheder med et formaliseret ledelsessystem, eller via et enklere system, som er tilpasset mindre virksomheder, der ikke har eller ønsker et egentligt ledelsessystem. Der arbejdes løbende på at udvikle andre modeller, der vil gøre det administrativt let for virksomhederne at dokumentere et godt arbejdsmiljø. Alle virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet, får et gennemgribende tilsyn. Har virksomheden behov for rådgivning, vil virksomheden blive pålagt at søge og bruge autoriseret rådgivning. Er arbejdsmiljøet ikke i orden, får virksomhederne enten en gul eller en rød smiley. Prioritering En prioritering af indsatsen er helt afgørende, hvis flere mennesker skal kunne opleve et langt og godt arbejdsliv. Virksomheder er forskellige Mange virksomheder både kan og vil sørge for et godt arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Dem er der ikke behov for at bruge ressourcer på. Derfor fritages virksomheder for screening, hvis de har fået et arbejdsmiljøcertifikat som bevis på, at de arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet. De certificerede virksomheder får regelmæssigt kontrolleret arbejdsmiljøet af de certificerende organer for at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden. Arbejdstilsynet besøger naturligvis også de certificerede virksomheder ved alvorlige ulykker og klager. Andre virksomheder vil gerne, men ved måske ikke, hvordan de opnår et godt arbejdsmiljø. De har brug for hjælp. Den hjælp får de nu i form af en gennemgang af arbejdsmiljøet og kvalificeret rådgivning tilpasset virksomhedens behov.

Endelig findes der virksomheder, som hverken kan eller vil sørge for et ordentlig arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Med den nye reform endevendes deres arbejdsmiljø fra A til Z, og de pålægges at søge intensiv rådgivning. De følges tæt. Helt tæt. Og der følges op. Helt op. Arbejdsmiljøindsatsen vil altså blive målrettet de virksomheder, der ikke selv kan eller vil leve op til deres ansvar og give deres medarbejdere et sikkert og sundt arbejdsmiljø. De alvorligste problemer først Men ikke nok med det. Med aftalen her målrettes arbejdsmiljøindsatsen, så der i endnu højere grad tages fat om de alvorligste problemer først. 4 Med udgangspunkt i handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø 2005 har et enigt Arbejdsmiljøråd i 2002 udpeget 18 væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Inden for de 18 har Arbejdsmiljørådet fremhævet fire problemer, som skal prioriteres højest i arbejdsmiljøindsatsen frem til 2005: Alvorlige ulykker Tunge løft Ensidigt gentaget arbejde (EGA) Og sidst men ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet har også opstillet håndfaste mål for, hvor store forbedringer der skal realiseres. Prioriteringen vil efter 2005 blive fulgt op af en ny prioritering, så det sikres, at arbejdsmiljøindsatsen hele tiden er rettet mod de væsentligste problemer til gavn for medarbejdere landet over. Med screeningen kommer Arbejdstilsynet ud på alle virksomheder, så nettet strammes om de virksomheder, der sløser med arbejdsmiljøet. Derfor giver reformen også endnu bedre muligheder for at reducere problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø, alvorlige ulykker, tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. Hvis Arbejdstilsynet får mistanke om, at der fx er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, vil virksomheden blive pålagt at undersøge, om der er problemer. Virksomheden skal så identificere og kortlægge problemet. Virksomheden har pligt til at søge ekstern rådgivning, hvis den ikke selv er i stand til at undersøge problemet tilbunds. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages, hvis der søges ekstern arbejdsmiljørådgivning. Arbejdstilsynet vil så følge op på undersøgelsen og vurdere, om virksomheden har undersøgt problemet tilstrækkeligt. Er der behov for det, vil virksomheden blive pålagt at søge rådgivning til at få problemerne løst. Viden skal der til En prioritering af arbejdsmiljøindsatsen kræver kvalificeret viden om arbejdsmiljøets tilstand, og hvordan virksomhederne i det daglige arbejder for at sikre et godt arbejdsmiljø. En viden som kun kan fås gennem en troværdig overvågning af arbejdsmiljøets tilstand. Det er derfor afgørende, at overvågningen videreudvikles. Formålet med arbejdsmiljøindsatsen er at skabe et bedre arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Derfor skal der opstilles konkrete mål for, hvad man vil opnå med arbejdsmiljøindsatsen. Og bagefter skal man kunne se, om målene nås. Går det den rigtige vej, eller skal indsatsen rettes til? På samme måde har det også stor værdi at vide, hvad det koster at få et godt arbejdsmiljø - får samfundet nok for de penge, der bruges på arbejdsmiljøet?

5 Allerede i 2003 blev der taget et vigtigt skridt med etableringen af en Arbejdsmiljøforskningsfond. Med fonden er der lagt et solidt grundlag for en mere langsigtet prioritering. Formålet med fonden er at forebygge og mindske sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, der skyldes dårligt arbejdsmiljø. Her spiller forskning i psykisk arbejdsmiljø en væsentlig rolle.

6 Arbejdsmiljøreformen Denne aftale om en ny arbejdsmiljøreform består af følgende elementer, der gennemgås et for et: 1. Alle virksomheder, der sløser med arbejdsmiljøet, skal have arbejdsmiljøet gennemgået fra A til Z 2. Alle virksomheder med behov for rådgivning skal pålægges at søge og bruge rådgivning 3. Arbejdsmiljø-Smiley: En synlig indsats 4. En prioriteret arbejdsmiljøindsats 5. Forbedret overvågning af arbejdsmiljøet 6. Partsaftaler 7. Virksomhedernes APV skal fokusere på forebyggelse 8. Målrettede arbejdsmiljøuddannelser 9. Holdbare investeringer i arbejdsmiljø

7 1. Alle virksomheder, der sløser med arbejdsmiljøet, skal have arbejdsmiljøet gennemgået fra A til Z Det skal være slut med, at arbejdsmiljøsyndere går fri, samtidig med at der bruges ressourcer på virksomheder med et pletfrit arbejdsmiljø. Derfor skal alle virksomheder have tjekket deres arbejdsmiljø, så ressourcerne kan målrettes de virksomheder, der ikke lever op til deres ansvar på arbejdsmiljøområdet. Sådan sikrer vi bedst et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Derfor skal alle virksomheder screenes. Sløser virksomheden med arbejdsmiljøet, vil arbejdsmiljøet blive gået efter i sømmene. Det sker ved et intensivt tilsyn, et såkaldt tilpasset tilsyn, hvor der føres tilsyn med alle væsentlige problemer i virksomheden. Virksomheden vil blive pålagt at søge rådgivning efter behov, og de mest belastede virksomheder vil blive fulgt tæt af Arbejdstilsynet, indtil arbejdsmiljøet er i orden, og virksomheden selv er i stand til at tage hånd om arbejdsmiljøet. Med screeningen prioriteres arbejdsmiljøindsatsen. Fårene skilles fra bukkene. Screeningen hjælper med at finde frem til de virksomheder, der har behov for at få endevendt deres arbejdsmiljø. Screeningsprocessen indrettes, så ingen virksomheder ved præcist, hvornår de screenes. Men ét er sikkert. Med reformen kommer Arbejdstilsynet på besøg. Derfor vil ingen kunne føle sig fredet af Arbejdstilsynet. Det gælder også efter en screening. For screeningen suppleres med en ekstra kontrolindsats. Arbejdstilsynet vil løbende kontrollere arbejdsmiljøet på alle virksomheder for sikre det bedst mulige arbejdsmiljø for medarbejderne. Så ikke engang virksomheder, hvor arbejdsmiljøet var i orden ved sidste screening, slipper for kontrol. Når reformen er indfaset, vil alle virksomheder få besøg af Arbejdstilsynet mindst hvert tredje år. Alle virksomheder vil fra dag ét kunne blive screenet af Arbejdstilsynet. Alle virksomheder vil til hver en tid kunne blive kontrolleret. Også efter en fejlfri screening. Og de vil blive kontrolleret. Arbejdsmiljøet skal være i orden. Hver dag. Året rundt. På alle virksomheder. Det er effektiv forebyggelse. Virksomhederne får et meget stort incitament til at sørge for, at den forebyggende indsats er i orden, så arbejdsmiljøet er pletfrit, arbejdsulykkerne minimeres, og sygefraværet og nedslidning reduceres. Forebyggelsen styrkes desuden yderligere, da virksomhederne motiveres til at få et arbejdsmiljøcertifikat, så de fritages for screening og i overgangsperioden for BST-pligt. Et certifikat, der i øvrigt også kan have ganske stor værdi for virksomheden i markedsføringsøjemed og som redskab til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det er et signal til kommende medarbejdere om, at her er arbejdsmiljøet i orden. Alle virksomheder skal screenes i løbet af syv år. Når reformen er indfaset, vil alle virksomheder blive screenet mindst hvert tredje år. Screening er et uanmeldt besøg, hvor Arbejdstilsynet vurderer, om virksomheden skal have et tilsynsbesøg efter screeningen. Fortsættes næste side.

8 Alle virksomheder med et utilfredsstillende arbejdsmiljø udpeges til intensivt tilsyn (tilpasset tilsyn) gennem en screeningsmetode, som udføres af Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet tilføres ca. 85 mio. kr. pr. år fra 1. januar 2005 til at gennemføre screening og efterfølgende tilsyn. Dermed får Arbejdstilsynet ca.140 nye tilsynsførende. Arbejdstilsynet gennemfører en ekstra kontrol, så ingen virksomheder kan føle sig fredet af Arbejdstilsynet og udskyde nødvendige arbejdsmiljøinitiativer. Den ekstra kontrol betyder, at alle virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat hele tiden kan blive udvalgt til screening. Samtidig vil en række virksomheder, som allerede er blevet screenet og vurderet gode, blive screenet igen for at sikre at det gode arbejdsmiljø fastholdes. Screeningen starter i brancher, der er særligt belastede i forhold til de fire højt prioriterede områder: Alvorlige ulykker, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde og psykisk arbejdsmiljø, og i de BST-pligtige brancher. Denne første fase vil vare ca. fire år og omfatter 70.000 til 80.000 virksomheder og mere end en mio. ansatte. Landets øvrige virksomheder screenes inden for de næste tre år. Pligten til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste udfases løbende fra 1. januar 2005 til udgangen af 2008. Udfasningen tilrettelægges sådan, at pligten for den enkelte virksomhed ophæves samtidig med, at virksomheden screenes af Arbejdstilsynet. Virksomhederne vil så tidligt som muligt blive varslet om, hvornår den branche, de tilhører, screenes og dermed udfases af BST-pligten. Frem til screeningstidspunktet og dermed udfasning af BST-pligten har virksomheden og BST mulighed for at tilpasse kontrakterne, så virksomhederne så vidt muligt ikke bindes længere end til udfasningstidspunktet. Derfor vil de BST-pligtige virksomheder ikke blive udvalgt til en tidligere screening som led i den ekstra kontrolindsats. Når de er screenet og ude af BST-pligten, vil de på lige fod med alle andre virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat blive udvalgt til screening igen som led i den ekstra kontrol. Der vil blive fulgt op med tilsyn på de virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet. Opfølgningen fortsætter, indtil arbejdsmiljøet er i orden, og virksomheden selv er i stand til at tage hånd om arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet vil altid have mulighed for at screene virksomheder igen for at sikre, at det gode arbejdsmiljø fastholdes. En screening betyder derfor ikke, at en virksomhed, som ikke i første omgang prioriteres til tilsyn, er undtaget fra tilsyn herefter. Arbejdstilsynet vil løbende vurdere relevante instrumenter til supplering af screeningen, herunder fx muligheden for at bruge selvangivelse. Arbejdstilsynet skal som hidtil føre tilsyn i forbindelse med klager og ulykker og gennemføre leverandørtilsyn, tilsyn med projekterende og rådgivende virksomheder, tilsyn med elevatorer, kedler, beholdere, rørsystemer, naturgasanlæg, risikovirksomheder og genlaboratorier. Derudover vil Arbejdstilsynet efter en konkret vurdering gribe ind, hvis Arbejdstilsynet bliver opmærksom på væsentlige overtrædelser.

9 2. Alle virksomheder med behov for rådgivning skal pålægges at søge og bruge rådgivning Rådgivning er vigtigt for den forebyggende indsats. Mange virksomheder søger selv den rådgivning, de har brug for. Men desværre ikke alle. I dag er rådgivningssystemet bygget op om bedriftssundhedstjenesten (BST). Men op mod 85 pct. af alle danske virksomheder får ikke rådgivning fra en BST. Set ud fra en forebyggelsesvinkel er det ikke tilfredsstillende. For at sikre en bedre forebyggelse omlægges rådgivningspligten, så den fremover omfatter alle virksomheder, der har behov for rådgivning. Uanset branchekode. Omlægningen indebærer også, at virksomhederne får pligt til at bruge rådgivning. Og ikke kun til at betale for den. Med den nye rådgivningspligt sikres det, at alle virksomheder får den kvalificerede rådgivning, de har brug for til at sikre deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø både her og nu, men også fremover. Alle virksomheder, som har behov for rådgivning, pålægges en rådgivningspligt i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Det gælder, uanset hvilken tilsynsform der anvendes. Rådgivningspligt kan pålægges i to situationer: Rådgivning til løsning af et problem gives, hvis Arbejdstilsynet har konstateret en væsentlig overtrædelse af arbejdsmiljøloven vedrørende virksomhedens faktiske arbejdsmiljø, som virksomheden har vanskeligt ved at løse uden brug af rådgiver. Fx problemer med det psykiske arbejdsmiljø, ensidigt gentaget arbejde, ventilation eller akustik. Rådgivning over en periode gives, hvis virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats er mangelfuld, og hvis virksomhedens faktiske arbejdsmiljø samtidig er dårligt. Påbud om rådgivning over en periode kræver altså, at virksomhedens arbejdsmiljø er utilfredsstillende i forhold til to overordnede områder. Virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats kan være mangelfuld, hvis virksomheden fx ikke har udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering og - for større virksomheder (over 10 ansatte) - ikke har etableret en sikkerhedsorganisation. Arbejdspladsvurdering og en løbende dialog mellem arbejdsgiver og arbejdstager er hjørnestenene i virksomhedens forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hertil kommer fx brugsanvisninger for arbejde med kemiske stoffer og gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelsen for sikkerhedsorganisationsmedlemmer. Fortsættes på næste side

10 Rådgivning over en periode - fortsat: Virksomhedens faktiske arbejdsmiljø er dårligt, hvis Arbejdstilsynet har konstateret væsentlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven vedrørende de faktiske forhold på virksomheden. Fx manglende udsugning af kemiske dampe, stress eller komplicerede støjproblemer. Virksomheder med under 20 ansatte pålægges rådgivning i et år, mens virksomheder med 20 ansatte og derover pålægges rådgivning i to år. Uanset om der er tale om rådgivning over en periode eller til løsning af et problem, har virksomheden pligt til at bruge en autoriseret rådgiver, fx en autoriseret BST. Brugspligten sikres gennem tilbagemeldinger fra rådgiver, arbejdsgiver og sikkerhedsorganisation/medarbejder til Arbejdstilsynet. Autorisation af rådgivere kan ske enten via udpegede organer eller via Arbejdstilsynet. Væsentlig misligholdelse af autorisation vil medføre, at autorisationen fratages. En godkendt BST vil umiddelbart efter ansøgning kunne blive autoriseret som rådgiver. Pligten til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste udfases fra 1. januar 2005 til 1. januar 2008 i takt med, at screeningen af de BST-pligtige brancher gennemføres. Mange virksomheder, der i dag har BST-pligt, vil formentlig vælge at tegne abonnement hos den BST, som de allerede er tilknyttet, men virksomhederne har mulighed for frit at vælge den autoriserede rådgiver, der passer bedst til deres behov. Virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for BST-pligten i udfasningsperioden. Dokumentationen kan ske med et arbejdsmiljøcertifikat via den nuværende certificerings- eller inspektionsmodel eller via en senere udviklet og godkendt ordning. Arbejdstilsynet besøger som udgangspunkt kun virksomheden i forbindelse med alvorlige ulykker og klager.

11 3. Arbejdsmiljø-Smiley: En synlig indsats Virksomhedernes arbejdsmiljø skal synliggøres. Ved at synliggøre arbejdsmiljøet med en smileyordning motiveres virksomhederne til at arbejde frem mod og fastholde en høj arbejdsmiljøstandard. Når arbejdsmiljøindsatsen synliggøres, kan både medarbejdere, kunder og offentligheden i øvrigt følge med i, hvordan det står til med arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed. Det giver virksomhederne endnu en god grund til at anstrenge sig for at blive så gode som muligt. Der indføres tre Smiley'er på arbejdsmiljøområdet. Grøn Smiley gives til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat - og på sigt ved anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø. Smiley'en signalerer, at virksomheden arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet. Den grønne Smiley fjernes, hvis virksomheden får et påbud m.v. over en vis grænse, eller hvis certifikatet suspenderes. Smiley'en genoplives, når det organ, der har udstedt certifikatet, har garanteret, at betingelserne for at få certifikatet igen er opfyldt. Gul Smiley gives, når Arbejdstilsynet har givet et påbud Den gule Smiley fjernes, når virksomheden har efterkommet påbudet. Nogle påbud kan ikke umiddelbart efterkommes, fordi der skal udvikles nogle tekniske/organisatoriske løsninger. Her skal virksomheden iværksætte nogle midlertidige foranstaltninger og tage fat på en varig løsning af problemerne. I de situationer fjernes den gule Smiley, når virksomheden har iværksat de midlertidige foranstaltninger. Rød Smiley gives til virksomheder, der har fået påbud om rådgivning for en periode. Når virksomheden har løst de faktiske arbejdsmiljøproblemer, der har været med til at udløse den røde Smiley, erstattes den med en gul Smiley. Den gule fjernes, når påbudet om rådgivning for en periode er efterkommet. Virksomheden får ingen gule eller røde Smileyer, før de har haft mulighed for at klage i overensstemmelse arbejdsmiljølovens klagebestemmelser. Ud over Smiley'en offentliggøres tidspunktet for, hvornår den enkelte virksomhed er blevet screenet. Smiley'erne og dato for screening offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside. Aftaleparterne vil senere drøfte, om virksomhederne skal forpligtes til at offentliggøre Smiley'en på anden måde, hvis offentliggørelse af smiley på AT's hjemmeside vurderes ikke at have en tilstrækkelig effekt. Virksomhederne kan altid frit vælge at offentliggøre en Smiley, og forligspartierne opfordrer virksomhederne til at offentliggøre deres Smiley. Der arbejdes henimod en løsning, hvor indholdet i påbudene offentliggøres. Mulighederne vurderes efter et år.

12 4. En prioriteret arbejdsmiljøindsats Arbejdsmiljøindsatsen skal være en samlet indsats, hvor de samme prioriteringer går igen hos de forskellige aktører. Hvor alle trækker på samme hammel. Uanset om det er Arbejdstilsynets indsats eller arbejdsmarkedets parters indsats. Arbejdsmiljøindsatsen er en fælles indsats. Kun ved en fælles indsats kan målet om et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere nås. Den samlede arbejdsmiljøindsats skal bygge på myndighedens og arbejdsmarkedets parters fælles prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Parternes arbejdsmiljøindsats skal understøtte og fremme de fælles mål og prioriteringer, herunder gennem kampagner og særindsatser. Branchearbejdsmiljørådenes og Arbejdsmiljørådets Service Centers indsats på arbejdsmiljøområdet er under evaluering. Resultatet af evalueringen vil blive drøftet med forligspartierne. Evalueringen skal danne grundlag for fastlæggelsen af arbejdsmarkedets parters fremtidige rolle i den samlede arbejdsmiljøindsats, herunder sikre at indsatsen retter sig mod de til enhver tid prioriterede arbejdsmiljøområder. Evalueringen drøftes med forligspartierne sommeren 2004.

13 5. Forbedret overvågning af arbejdsmiljøet Viden om arbejdsmiljøets tilstand er en afgørende forudsætning for en målrettet indsats. Hvad virker? Hvad virker ikke? Går det i den rigtige retning? En prioritering af arbejdsmiljøindsatsen kræver kvalificeret viden. Derfor er det nødvendigt med en troværdig overvågning af arbejdsmiljøets tilstand. Jo mere vi ved, jo mere kan vi forebygge. Den eksisterende overvågning af arbejdsmiljøet udvides, så en prioriteret arbejdsmiljøindsats i højere grad kan varetages på et veldokumenteret grundlag. Udvidelsen vil bestå af: - En forbedret overordnet overvågning af arbejdsmiljøets tilstand, hvor der er behov for at supplere den eksisterende overvågning. - En overvågning af konkrete arbejdsmiljøtiltag gennem effektmålinger.

14 6. Partsaftaler Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på arbejdsmiljøområdet er via repræsentanter forankret på hver enkelt arbejdsplads. Det betyder tilsyn med arbejdspladserne hver dag, hver time og hvert minut. Derfor er partsaftaler et godt redskab i den samlede forebyggende arbejdsmiljøindsats. Aftalerne betyder desuden, at Arbejdstilsynet i endnu højere grad kan bruge kræfterne dér, hvor behovet er størst. Til gavn for alle. Aftaler vil især være relevant på det psykosociale område. Det er et område, som det kan være vanskeligt for Arbejdstilsynet at afdække. Her har en aftale mellem arbejdstager- og arbejdsgiversiden den fordel, at den dertil valgte medarbejderrepræsentant og arbejdsgiveren har helt andre muligheder for at opdage og løse problemer, fordi de har deres daglige gang på virksomheden. Derfor er partsaftaler her et godt alternativ. Der findes allerede aftaler på det psykosociale område, nemlig hvad angår mobning og seksuel chikane, men man kunne også forestille sig aftaler om fx forebyggelse af stress. Arbejdsmarkedets parter via aftaler skal have mere indflydelse og ansvar. Aftalemodellen vil have den konsekvens, at Arbejdstilsynet ikke fører tilsyn på områder, hvor arbejdsmarkedets parter har indgået aftaler. Det fastsættes ved bekendtgørelse, på hvilke områder aftalemodellen finder anvendelse. Aftalemodellen tænkes i første omgang anvendt på blandt andet det psykosociale område, fx i forbindelse med forebyggelse af stress. Forligspartierne vil blive inddraget i udvælgelsen af aftaleområderne. Aftalerne skal som minimum følge arbejdsmiljølovens niveau. De ansattes materielle arbejdsmiljøbeskyttelse vil derfor ikke blive forringet ved en aftale. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at aftalen er på mindst samme beskyttelsesniveau som arbejdsmiljøloven. Tvister vedrørende aftalebelagte områder behandles i det fagretlige system. Fortsættes næste side

15 Når der er indgået en aftale på et område, fører Arbejdstilsynet kun tilsyn, hvis lønmodtagerorganisationen ikke rejser sagen over for arbejdsgiveren. Eksempel: Der er indgået en partsaftale om stress. Hvis en medarbejder får problemer med stress, skal medarbejderen kontakte sin valgte medarbejderrepræsentant. I første omgang skal den valgte medarbejderrepræsentant forsøge at løse problemet gennem forhandling med ledelsen. Når medarbejderrepræsentanten forhandler om en løsning med ledelsen, så sker det på vegne af alle medarbejdere på det pågældende område. Også selvom medarbejderne ikke er medlem af samme lønmodtagerorganisation. Hvis medarbejderrepræsentanten ikke kan blive enig med ledelsen, skal der forhandles videre med bistand fra lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationen. Er det stadig ikke muligt at opnå en løsning gennem forhandling, vil problemet blive løst ved faglig voldgift eller i Arbejdsretten. Hvis medarbejderrepræsentanten afviser at tage sagen op, kan medarbejderen altid henvende sig til Arbejdstilsynet, for at få tilsynet til at gå ind i sagen. Arbejdstilsynet vil tage medarbejderens henvendelse lige så alvorligt og behandle den på linie med andre klager over arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet kan benytte de samme muligheder for at reagere over for virksomhederne. Arbejdstilsynet har altså adgang til at føre tilsyn: - hvis lønmodtagerorganisationen ikke vil rejse sagen, og selvfølgelig altid - i forhold til ansatte, som ikke er dækket af aftalen. Arbejdsmarkedets parter har altid mulighed for at aftale sig til et højere niveau end loven. En sådan aftale vil alene blive håndhævet af parterne selv, idet Arbejdstilsynet kun håndhæver i forhold til lovens niveau. Forligspartierne er enige om at følge udviklingen på dette område meget nøje. Hvis det viser sig, at parterne ikke på tilfredstillende måde kan leve op til forventningerne, tages området op til revurdering med henblik på at tilbageføre myndighedsansvaret til Arbejdstilsynet.

16 7. Virksomhedernes APV skal fokusere på forebyggelse En effektiv forebyggelse er alfa og omega for et godt arbejdsmiljø. Derfor skal der større fokus på virksomhedernes forebyggende indsats. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV), hvor virksomheden vurderer, hvilke arbejdsmiljøproblemer den har, hvordan de bedst kan løses, og hvordan virksomheden fremover bedst sikrer medarbejderne et sikkert og sundt arbejdsmiljø. APV en er et vigtigt redskab i virksomhedernes egen arbejdsmiljøindsats, og derfor et naturligt sted at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne. Det gælder både i forhold til at styrke den forebyggende indsats på virksomheden, men også i forhold til at forebygge sygefravær hos medarbejderne. Virksomhedernes APV skal i højere grad fokusere på forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Virksomhederne skal inddrage forebyggelse af sygefravær i deres APV. For yderligere at styrke forebyggelsen af arbejdsmiljøproblemer og sygefravær i virksomhedernes egen indsats, skal der i arbejdsmiljøuddannelsen sættes fokus på virksomhedernes arbejde med forebyggelse i APV en.

17 8. Målrettede arbejdsmiljøuddannelser Arbejdsmiljøuddannelsen for sikkerhedsorganisationernes medlemmer skal målrettes den virkelighed, de står i til daglig ude på virksomhederne. Derfor skal uddannelsen målrettes, så den i højere grad matcher sikkerhedsorganisationernes behov. Formålet med arbejdsmiljøuddannelsen er at styrke det forebyggende arbejde. Uddannelsen skal sætte medlemmerne af sikkerhedsgruppen i stand til at forebygge og - hvis skaden er sket - at opdage og løse arbejdsmiljøproblemer, jf. afsnit 7. Derfor er det også afgørende, at kvaliteten er i orden. Med reformen kvalitetssikres uddannelsen, så sikkerhedsorganisationens medlemmer klædes bedst muligt på til at forebygge arbejdsmiljøproblemer på deres arbejdsplads, fx problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøuddannelsen for kontor og administration forkortes til 30 timer. Derudover fastholdes uddannelsen som en metodeuddannelse med fokus på det forebyggende arbejde og med samme grundlæggende indhold som i den nuværende arbejdsmiljøuddannelse (37 timer). Der etableres en ny uddannelse for byggekoordinatorer (sikkerhedskoordinatorer inden for bygge og anlæg), der i opbygning skal følge arbejdsmiljøuddannelsen, men som i højere grad målrettes de opgaver, byggekoordinatorerne har. Der etableres en godkendelses- og kvalitetssikringsordning i forhold til udbyderne af arbejdsmiljø- og koordinatoruddannelsen. Et eksternt organ varetager kvalitetssikringsopgaven. Kvalitetssikringen finansieres gennem gebyrbetaling. Det er afgørende for forebyggelsen af et godt arbejdsmiljø, at virksomhedernes ledere indtænker det i deres daglige arbejde. Derfor bør der at sættes større fokus på arbejdsmiljø i de uddannelser, hvorfra virksomhedernes ledere ofte rekrutteres, fx ingeniøruddannelsen, handelshøjskoler og andre relevante uddannelsesinstitutioner.

18 9. Holdbare investeringer i arbejdsmiljø Med Arbejdstilsynets forhåndsgodkendelse eller forhåndsbesked, som det også kaldes har virksomhederne mulighed for at indtænke arbejdsmiljøet allerede i planlægningsfasen, når de fx skal foretage nye investeringer. Det giver en langsigtet arbejdsmiljøindsats, der er til gavn for såvel medarbejdere som virksomhed. Med forhåndsgodkendelse tager virksomhederne hånd om problemerne, før de opstår. Der etableres en frivillig brugerfinansieret ordning, hvor Arbejdstilsynet kan give virksomheder bindende forhåndsbesked. Ordningen indebærer, at en virksomhed, som står over for at foretage en investering, der har betydning for arbejdsmiljøet på virksomheden, inden for nærmere afgrænsede områder, kan få Arbejdstilsynets afgørelse af, om den påtænkte disposition vil opfylde arbejdsmiljøloven. Ordningen kunne fx omhandle nedrivning af bygninger og arbejde, der indebærer kontakt med asbest. En bindende forhåndsbesked afskærer ikke Arbejdstilsynet fra at føre tilsyn på virksomheden. Men den afskærer Arbejdstilsynet fra at stille yderligere krav til det forhold, som forhåndsbeskeden vedrører. En bindende forhåndsbesked bortfalder automatisk, hvis forudsætningerne for beskeden ændres. Det vil være tilfældet: - hvis der sker ændringer i de faktiske forhold, der har betinget beskeden, - hvis reglerne ændres, eller - hvis ændring i administrativ praksis bliver ændret ved domstolene eller Arbejdsmiljøklagenævnet. Den bindende forhåndsbesked udarbejdes alene på baggrund af skriftlige oplysninger indsendt af virksomheden til Arbejdstilsynet. Ordningen afgrænses til nærmere udvalgte områder, hvor der blandt andet tages hensyn til eventuelle begrænsninger i EU-lovgivningen. Ordningen finansieres gennem gebyrbetaling.

19 Sygefravær Sygefraværet er for højt. Det skal ned. En del af sygefraværet skyldes dårligt arbejdsmiljø. Det skal der gøres noget ved. Sygefravær kan forebygges, og skal forebygges. Et godt arbejdsmiljø er et vigtigt redskab, der kan være med til at forebygge, at så mange bliver syge, og at de er syge i så lang tid. Et godt arbejdsmiljø mindsker også den langsigtede nedslidning, der kan føre til alvorlige arbejdsskader og kroniske lidelser. Arbejdsmiljøforanstaltninger kan medvirke til at nedbringe sygefraværet på virksomhederne. Nedbringelse af arbejdsrelateret sygefravær skal inddrages i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, blandt andet under udarbejdelsen af den skriftlige arbejdspladsvurdering. Virksomheders strafansvar ligebehandling af store og små virksomheder Når det kommer til reglerne om virksomhedernes strafansvar skal det sikres, at alle arbejdsgivere behandles ens uanset selskabs- og ejerform. Det fremgår af loven, at arbejdsgivere i enkeltmandsejede virksomheder kan straffes på objektivt grundlag, det vil sige uden krav om forsæt eller uagtsomhed inden for virksomheden. Modsat gælder det for selskaber, der kun kan straffes, hvis nogen i virksomheden har handlet forsætligt eller uagtsomt. I praksis er der dog blevet stillet krav om fortsæt eller uagtsomhed for enkeltmandsejede virksomheder. Men loven bør være ens for alle. Der skal derfor skabes overensstemmelse mellem lovens ord og praksis. Straf af virksomheder kræver, at der er begået en strafbar handling, som skyldes en forsætlig eller uagtsom handling begået af en eller flere personer inden for virksomheden. Det skal præciseres i selve arbejdsmiljøloven, at arbejdsgivere i enkeltmandsejede virksomheder, ligesom andre virksomheder (selskaber), kun kan straffes, hvis der er begået en strafbar handling, som skyldes en forsætlig eller uagtsom handling begået af en eller flere personer inden for virksomheden. Præciseringen betyder, at enkeltmandsejede virksomheder og selskaber efter loven behandles ens straffemæssigt. Hensigten er at sikre lighed for loven for små og store virksomheder - det er ikke formålet at ændre retspraksis. Derfor vil forligspartierne følge udviklingen nøje.

20 Øvrige elementer Lovforslag om elementerne i arbejdsmiljøreformen, som fremsættes i foråret, vil endvidere indeholde følgende elementer, som parterne er enige om: Arbejdsgiverens generelle forpligtelse til at indhente rådgivning, hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige ekspertise, synliggøres ved blive flyttet fra bekendtgørelse til selve loven. Præcisering af, at Arbejdstilsynet har beføjelse til at udpege virksomheder, der kan gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver, fx i forhold til kedler og beholdere. Ikrafttrædelse af arbejdsmiljøreformen I foråret fremsættes lovforslag om følgende elementer i arbejdsmiljøreformen: Screening, rådgivning, smileys, sygefravær, partsaftaler, arbejdsmiljøuddannelse, bindende forhåndsbesked og præcisering af virksomheders strafansvar. - Elementerne sygefravær, partsaftaler, arbejdsmiljøuddannelse, bindende forhåndsbesked og præcisering af virksomheders strafansvar træder i kraft d. 1. juli 2004 eller så snart et lovforslag herom er vedtaget. - Elementet om rådgivning træder i kraft d. 1. januar 2005. Screeningsopgaven iværksættes pr. 1. januar 2005. En evaluering af Branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådets Service Center foreligger i foråret 2004. En udvidet arbejdsmiljøovervågning iværksættes pr. 1. juli 2004. Udmøntning af aftalen Forligspartierne (V, K, DF og RV) er enige om at stemme for den lovgivning, der følger af aftalen. Der tages forbehold for folketingsgruppernes godkendelse.