FORMAND SVEND-ERIK ANDERSENS MUNDTLIGE BERETNING DANMARKS FISKERIFORENINGS GENERALFORSAMLING 17/4-2010 HOTEL COMWELL, MIDDELFART. Jeg blev valgt som formand for Danmarks Fiskeriforening på generalforsamlingen sidste år, så det er min første formandsberetning. Jeg vil prøve på at få dækket de vigtigste ting i årets løb og prøve at redegøre for de største udfordringer og opgaver vi har nu - og i den kommende tid. Vi har en ny minister for fiskeri til stede. Det går lidt ofte på med de ministerskifter. Det er vel ikke sådan, at så snart ministeren for fiskeri begynder at forstå fiskeriets specielle forhold, så bliver han eller hun skiftet ud af statsministeren. Du skal under alle omstændigheder være hjertelig velkommen Henrik Høegh. Vi håber på et godt og tæt samarbejde med dig og dine embedsmænd, det har vort erhverv i allerhøjeste grad brug for. Danmarks Fiskeriforening er en gammel sag. Foreningen blev dannet som en landsforening af lokale fiskeriforeninger i 1887. 1
Det er stadig en landsforening, med de lokale fiskeriforeninger som medlemmer. Der sker hele tiden ændringer i sammensætningen af medlemmerne. Senest er Esbjerg og Hvide Sande lagt sammen til én fiskeriforening, hvilket i øvrigt har ført til forslaget på generalforsamlingen i dag om ændring af vore vedtægter, så kredsen kan gøre brug af alle sine pladser i hovedbestyrelsen. I hovedforeningen hverken kan eller vil vi blande os i, hvordan lokalforeningerne udvikler sig. Det er ikke vores opgave at lave lokale strukturer. Det er heller ikke vores opgave at organisere urafstemninger blandt fiskerne om det ene eller det andet, hvis man i en eller anden sammenhæng synes, at medlemmerne af hovedbestyrelsen ikke lige er i overensstemmelse med den holdning, man har personligt eller lokalt. Medlemmerne af hovedbestyrelsen udpeges af kredsene. Hvis ikke de duer, så må man fra kredsene skifte dem ud. I PO en er der en anden struktur, for her er det fartøjerne, der er medlemmer. Her er det Medlemsrådet, der vælger bestyrelsen. 2
På trods af de forskellige strukturer har vi en fælles administration, som fungerer godt det er jo også til syvende og sidst danske fiskeres interesser, vi skal varetage både i forening og i PO. Jeg vil gerne her nævne, at formanden for PO en, Kurt Madsen, og jeg i det daglige har et godt og tæt samarbejde. Det er også nødvendigt med den konstruktion, vi har lavet. For nogen år siden havde vi nedsat en kommission til at se på den overordnede organisering i dansk fiskeri. Dette arbejde er ikke glemt, men det har måske været lidt gemt af vejen, fordi så mange andre vigtige emner har taget tiden. I det kommende år vil vi forsøge at kigge nærmere på organiseringen igen, og vi vil også inddrage de andre organisationer, der er fiskerejede. Vi har et godt samarbejde med de 3 producentorganisationer, det skal naturligvis fortsætte og vi skal have kigget på, hvad vi vil med de fiskerejede forsikringsselskaber, både skibsforsikringerne og Ulykkesforsikringsforbundet. Hvad kommer det Danmarks Fiskeriforening ved?, vil nogen spørge.svaret på det er, at vi fiskere, som er valgt til at varetage interesserne for sektoren, er valgt til at skaffe bedst mulige forhold, både på indtægtssiden og på udgiftssiden, så fiskerne får mest muligt for pengene. Så tag dette som en åben udmelding og en opfordring til, at vi ikke skifter holdning fra mødested til mødested i Danmark. Det har vi ikke råd til. Og nu vi er ved pengene. Danmarks Fiskeriforenings regnskab bliver aflagt senere på generalforsamlingen. Vores drift har givet underskud. 3
Lad mig skynde mig at sige, at det ikke bliver tilfældet i 2010. Underskuddet i 2009 skyldes primært det negative forhold, at omsætningen i dansk fiskeri faldt katastrofalt i forhold til 2008 og dermed også promilleindtægterne til foreningen. Underskuddet skyldes også det - kan man vel sige - positive forhold, at vi har haft stigende tilgang af lærlinge i fiskeriet. Vi har i øjeblikket 84 lærlinge og dermed også 84 lærlinge ansat i foreningen, hvoraf de 79 er ude i praktik. Jo flere lærlinge, jo dyrere og dermed jo dyrere for foreningen - når der ikke er penge nok i Fiskeafgiftsfonden, til at sponsorere dem. Bag mig kan I se, hvor lærlingene kommer fra. Det er fra hele landet, det er dejligt, så virker vores rekrutteringsindsats. På det næste billede kan I se, hvor vi har lærlinge i praktik i øjeblikket. Det er ikke så jævnt fordelt. Jeg kan kun opfordre til at stille praktikpladser til rådighed i alle størrelser fartøjer. Det behøver ikke at være enkeltfartøjer, men kan for eksempel også være en lokal havn eller en pulje, hvor lærlingen har tilknytningen i en praktikperiode. 4
Nu jeg har været inde på lærlingene vil jeg godt nævne, at Fiskeriskolen i Thyborøn er ved at tage skikkelse i det tidligere rådhus. Der står en super moderne skole til ungdoms- og efteruddannelser klar efter sommerferien. I Skagen påbegyndes byggeriet af en ny skipperskole i løbet af kort tid, så vi også til skipperuddannelserne får de bedst tænkelige forhold. I Danmarks Fiskeriforening beskæftiger vi os i det daglige med alle de emner, der har betydning for danske fiskere eller næsten dem alle sammen. Det er ikke muligt at dække alt i alle detaljer. Vi er nødt til at foretage en prioritering og vi er naturligvis nødt til løbende at definere, hvad der naturligt er foreningsopgaver og hvad, der naturligt er POopgaver. Vi laver et arbejdsprogram for året, diskuterer det i bestyrelsen og håber så på, at der ikke kommer alt for mange nye emner til. Til varetagelse af opgaverne har vi vores ansatte, som efterhånden dækker mange specialer, og de bliver så suppleret af hovedbestyrelsens medlemmer. Jeg mener, at vi har et godt samspil mellem de ansatte og de valgte fiskere både i de nationale sammenhænge og i de internationale. Ud over det tætte samarbejde med PO en arbejder vi også sammen med de andre organisationer inden for vores sektor. Vi har en naturlig snak kørende, fordi vi i København har samme adresse. 5
I det arbejde, der handler om afsætningsfremme i den fælles organisation Fiskebranchen, altså bl.a. Minna og Gunnar reklamen, har vi direkte ansat de to sekretariatsmedarbejdere i Danmarks Fiskeriforening, og det er så i øvrigt formelt set med afsæt i PO en at aktiviteterne foregår. Der har for nylig været kørt en kampagne om torsk under navnet torskegilde og der vil om kort tid køre kampagne fokuseret på bl.a. rødspætter. I kan se sommerens opskrifter omdelt på bordene. Jeg skal også nævne, at vi har de øvrige organisationer siddende i bestyrelsen for Fiskeafgiftsfonden, hvor vi stadig har den forståelse, at alle pengene fortrinsvis skal anvendes til uddannelse i sektoren. Fiskeafgiftsfonden blev, som foreningen, ramt af omsætningstibagegangen i dansk fiskeri, så vi fik ikke det provenu, vi havde budgetteret med. Bestyrelsen for Fiskeafgiftsfonden har derfor set sig nødsaget til at bede ministeriet forhøje promilleindbetalingen fra 2 til 3 promille. Det trådte i kraft den 8. januar i år. Vi arbejder på hurtigst muligt at få sat promillen ned igen, når vi forhåbentlig 6
kan koble Fiskeafgiftsfondspengene med midler fra EU, hvilket tidligere har været gjort. For at effektivisere arbejdet i Danmarks Fiskeriforening nedsatte vi sidste år et forretningsudvalg i Hovedbestyrelsen. Det består af formanden, de to næstformænd, den kritiske revisor og formanden for PO en. Forretningsudvalget har ikke nogen selvstændig kompetence, men letter arbejdet i hovedbestyrelsen, fordi det forberedende arbejde foretages i udvalget. Vi gennemførte i september/oktober en møderække i kredsene, hvor vi med oplæg fra mig og fra administrationen diskuterede aktuelle emner. Nogen steder var tilslutningen stor, andre steder ikke imponerende. Vi fik mange interessante diskussioner og fik meget med hjem fra disse møder, så vi vil også i 2010 afholde sådan en møderække. Vi deltager også i generalforsamlinger i lokalforeninger og i kredse i det omfang, det er muligt. Jeg vil her gerne sige, at jeg som formand ikke kan dække dem alle sammen, bl.a. fordi I lægger dem på de overlappende datoer, men jeg og de øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer forsøger at komme hele vejen rundt, så vi ved, hvad der rører sig og kan bringe det videre. Vi møder ofte det synspunkt: I er ikke nok i medierne. Til det vil jeg godt knytte et par kommentarer. For det første er det en gratis udtalelse, den kan altid fyres af og lyder godt i en forsamling af fiskere. For det andet er det at komme i medierne ikke noget, man selv bestemmer, de bestemmer hvilket stof, de vil bringe og fiskeri står måske ikke altid øverst på hitlisten i TV eller radio. For det tredje, og det er vigtigt at huske på, er det at komme i medierne ikke noget mål i sig selv, det skal have et formål. 7
Men selvfølgelig kan det gøres bedre og det bestræber vi os på. Vi bestræber os også på, at det er Fiskeri Tidende og vores hjemmeside, der er de centrale omdrejningspunkter for informationsformidling i og omkring fiskerisektoren i Danmark. Efter min opfattelse er det lykkedes og det er ikke for ingenting at Fiskeri Tidende har slogan et Så ved du det. I kan lægge trykket som I vil i den sætning. En stadig stigende del af vores arbejde i foreningen - og dermed også tidsforbrug og direkte omkostninger - foregår internationalt. Det hænger sammen med, at både fiskeripolitikken og alle andre forhold omkring fiskeriet og udnyttelsen af havterritoriet er internationale emner. Vi deltager i de forskellige internationale organisationer som de regionale rådgivende råd og Europakommissionens rådgivende komite, men vi deltager også mere og mere i specielle møder. Det kan være om vindmølleparker eller Natura 2000 områder, det kan være om sporbarhed, eller om arbejds- og hviletidsdirektivet for fiskeriet, eller, som tilfældet er i juni, hvor jeg sammen med Ole Lundberg Larsen deltager i en hel uges møde i Europakommissionens rådgivningsorgan STECF, hvor der skal ske en behandling af kw-dageordningen. Vi mener, at det er vigtigt at være med ved bordet. 8
Et andet sted, hvor det er vigtigt at være med, er ved Norgesforhandlingerne. De betyder utrolig meget for dansk fiskeri. Her omkring årsskiftet udviklede det sig til lidt af en endeløs føljeton så ministrene i Bruxelles stort set var koblet af og for de fælles bestande måtte fastsætte midlertidige kvoter på 65% af 2009 niveauet. Som en sidebemærkning kan jeg nævne, at denne beslutning fik de tyske medier til at skrive, at de fleste af fiskekvoterne var sat ned med 35% - og det fremmer jo ikke fiskeforbruget. Betydningen af Norgesaftalerne i politisk sammenhæng blev klart illustreret ved forhandlingerne omkring årsskiftet. Den kæmpe betydningen i det direkte fiskeri er for os også fuldstændig klar både i Nordsøen og i Skagerrak. Forhandlingerne med Norge startede med forsøget på at få en makrelaftale. Det lykkedes ikke umiddelbart og derfor blev makrel inddraget i de generelle forhandlinger om fælles bestande. Efter alle de seje forhandlinger endte vi med en 10-årig makrelaftale og i øvrigt med den sejr, at uopfisket kvote i 2009 kan fiskes i 2010 samtidig med, at der er lavet en år-til-år fleksibilitet. Vi kan håbe på, at denne fleksibilitet kan være murbrækker, så vi i de kommende år kan få indført år-til-år fleksibilitet på alle bestande. Det er nemlig Norge, der blokerer. 9
Inden jeg forlader emnet Norge vil jeg nævne, at Norge har opsagt den gamle aftale om Skagerrak fra 1966. Den skal så genforhandles inden for opsigelsesperioden på 3 år. Det er stærkt bekymrende, for hvem skal forhandle? Europakommissionen på Danmarks og Sveriges vegne og skal både Ministerrådet og Europaparlamentet give forhandlingsmandat. Hvor ender vi henne med de tekniske regler. Det allerbedste var om Norge trak opsigelsen tilbage, men tør de det? Slutningen af året er også tiden, hvor generalforsamlingssæsonen i lokalforeningerne for alvor går igang. Til generalforsamlingen i Thyborøn Fiskeriforening i december var oberst Lund, der er folketingsmedlem for Socialdemokraterne, til stede. De øvrige folketingsmedlemmer fra området havde ikke tid, de skulle lave klimaftale med præsident Obama i Bella Centret. Oberst Lund sagde, at han troede, at militæret var det sted, hvor man brugte flest forkortelser, men han var blevet klogere. Det er fiskeriet. Det føg i luften med TAC er og RAC er og også LAG er foruden IOK, FKA, FLA, MAF, ØF og FE eller EFF eller FAS I og FAS II. Jeg skal ikke gå ind i de enkelte forkortelser, her i lokalet kender vi dem alle sammen, men bruge dem som afsæt til en kort omtale af fiskeriet i 2009. Hvis vi lige et øjeblik skubber priserne og markedssituationen til side er det min opfattelse, at fiskeriet har fungeret godt, der hvor vi ikke har været udsat for specielle bespænd. Vi har været udsat for unødigt restriktive regler omkring havneanløb uden losning i Østersøområdet. Jeg tror, vi er ved at have lagt den problematik bag os. 10
Vi har et ulovligt lukket område i Kattegat. Det er i hvert fald konklusionen på en rapport i to omgange fra advokatfirmaet KromannReumert, uanset hvad Fødevareministeriet mener. Det er spændende, om Europakommissionen er enig med KromannReumert eller Fødevareministeriet om Danmark og Sverige selvstændigt kan lukke for danske fiskere i svensk område og svenske fiskere i dansk område. Lad mig sige det helt klart: Vi skal have den ulovlige lukning ophævet og så skal vi være enige om, at drastiske begrænsninger af fiskeriet i Kattegat betyder friholdelse for kw-havdagebegrænsninger. Hvis vi både skal have et permanent lukket område og kw-havdagebegrænsning er det kun benspænd for fiskeriet, ikke andet. Vi fanger i øvrigt kun ca. 1/3 af vores kvote af torsk i Kattegat. På det åbne samråd i Folketinget forleden kunne jeg forstå på ministeren, at man nu vil bruge det lukkede område til at købe kw-dage. Risikerer vi nu, at man med et begrænset tilbagekøb, som skaffer os lidt flere kw-havdage i realiteten skaber et permanent lukket område i Kattegat, som vi aldrig kan slippe af med, selv om det biologisk ingen betydning har og juridisk er ulovligt? Tobisfiskeriet og det øvrige industrifiskeri er også omfattet af benspænd eller næsten benspænd. Vi ved aldrig, hvor det ender. Heldigvis fik vi i 2009 en god sæson med et godt fiskeri, men det er med stor nervøsitet, at vi har taget hul på en ny sæson, for hvordan kører moniteringsfiskeriet? er formelen rigtig? Bortset fra disse og andre specielle problemer synes jeg vi skal slå fast, at den danske fiskerflåde nu er kommet ned på et niveau, hvor vi hvis vi altså ikke udsættes for andre, unødige benspænd kan fiske de danske kvoter på fornuftig 11
vis, og hvor vi kan gennemføre den tiltrængte flådefornyelse i takt med, at økonomien i fiskeriet giver mulighed for det. Når det så er sagt, så er vi jo netop afhængige af priserne og markedet for at få vores erhverv til at fungere økonomisk tilfredsstillende. Markedssituationen i 2009 har været præget af katastrofalt lave priser på de vigtigste arter i dansk fiskeri. Her bag mig ses udviklingen for torsk, rødspætter og jomfruhummer. Vi kan ikke i længere perioder holde til priser på dette niveau, så dør vi. Så enkelt er det. Totalt set faldt omsætningen i dansk fiskeri med 500 millioner kr. fra 2007 til 2009 fra 2,7 milliarder til 2,2 milliarder. På bordene er der omdelt nogen tal, som I kan studere nærmere. I kan også se, hvad torskefangsterne har udgjort af de totale fangster farvand for farvand. Lad mig påpege to ting i tallene: Betydningen af Skagerrak som fiskeområde og dermed betydningen af Skagerrakaftalen, som jeg var inde på tidligere. Og så det modsatte: Den manglende betydning af torsk i Kattegat. Torsk udgør 1,43% af omsætningen i Kattegat, men det er torsken, der skal regulere det hele. De lave priser skyldes forskellige forhold. Finanskrisen med tilbageholdenhed i forbruget. Et stort udbud af torsk fra Norge og fra Island, som skal skaffe valuta og et nærmest bortfald af markedet for rødspætter i Tyskland, bl.a. på grund af den enorme import af billige opdrætsprodukter som Pangasius. Vi kan kun håbe på, at markedet retter sig, og appellere til myndighederne om at gennemføre den samme kontrol for importerede varer, som den vi er underlagt inden for EU s grænser. 12
Fiskeriets resultat er sammensat både af en indtægts- og den udgiftsside. På udgiftssiden har vi ikke haft de samme voldsomme brændstofpriser, som i de tidligere år, men der lurer hele tiden en ny bølge af høje oliepriser. Vi har i Danmark, som et af de få lande i EU, gjort brug af den såkaldte brændstofpakke, som EU s fiskeriministre besluttede den 15. juli 2008 og hvor i øvrigt den danske minister stemte imod. Det er blevet udmøntet i en FAS I og en FAS II ordning. FAS betyder Fleet Adjustment Scheme, altså flåde tilpasnings ordning. FAS I omfatter gratis energisyn og tilskud til udskiftning af motorer, propeller osv. for at optimere brændstofeffektiviteten. FAS II omfatter udtagning af stærkt energiforbrugende fartøjer og udskiftning med mere energieffektive eller modernisering af eksisterende fartøjer. Både FAS I og FAS II har været meget efterspurgte, men tidsfristerne i ordningerne har været nærmest umuligt snævre og har efter min opfattelse betydet, at en række gode projekter simpelthen ikke har kunnet lade sig gøre. Man lægger jo ikke firmaer sammen, fjerner produktionskapaciteten og erstatter den med en nybygget eller nyimporteret fra den ene dag til den anden. 13
Som i alle andre erhverv er omkostningerne til løn naturligvis en stor part af de samlede omkostninger. Vi kan notere med tilfredshed, at vi fik indgået en ny overenskomst med 3F, som stort set blot er en fortsættelse af den gamle. Sammen med den nye regulering af fiskeriet fik vi muligheden for at danne puljer. Det er et af de vigtigste elementer i reguleringen, fordi det giver fleksible muligheder i fiskeriet og puljerne bidrager i øvrigt væsentligt til at minimere discard af fisk. Hvad der er årsagen til, at man i store dele af det pelagiske fiskeri er modstandere af puljer, forstår jeg ikke, for det er jo op til de enkelte fartøjer, hvad man ønsker og hvad man deltager i. Vi har, som i tidligere år, gennemført en lang række kvotebytter med andre lande. Nu er det både på individuelt niveau for IOK arterne og generelt for FKA arterne. Kvotebytterne er med til at give Danmark bedre fiskemuligheder, ellers ville vi jo ikke gå ind i dem, og det er i øvrigt et hurtigt og smidigt instrument, selv om f.eks. Europakommissionen ikke kan indse det. Vores specielle kystfiskerordning har nu fungeret i 3 år og der skal ske en afklaring omkring den næste periode. Tilmeldingerne til ordningen har været lidt færre denne gang, måske fordi der også har været sammenlægninger i kystfiskersegmentet. Ved udgangen af april udløber fristen for framelding, så vi efter 1. maj ved hvem, der er omfattet af ordningen de næste 3 år. I Danmarks 14
Fiskeriforening har vi hvis jeg må udtrykke det på den måde værtskabet for kystfiskerudvalget og vi har kystfiskerkonsulenten ansat i organisationen. Jeg og den øvrige hovedbestyrelse vil arbejde på, at vi får den stærkest mulige og direkte sammenhæng mellem kystfiskerudvalget og vores øvrige daglige arbejdsområder. Det samme gælder naturligvis for vores bundgarnsudvalg, vores hummerudvalg, vores industri- og pelagisk udvalg eller IP-udvalg og alle de andre specifikke interessefelter for vore medlemmer. Sammen med formanden for kystfiskerudvalget, Steen Jensen, rettede jeg henvendelse til ministeren for fiskeri, og Kim Kær Hansen, der er formand for Baltic Fishermen s Association, rettede henvendelse til Europakommissionen for at undgå aprilstoppet i vestlige Østersø, fordi fartøjerne havde været frosset inde i februar og marts og vel derigennem havde bidraget til fredning af torsken. Alle forstod problemerne, men ingen kunne gøre noget ved dem af bureaukratiske grunde, bl.a. som følge af den nye Lissabon traktat i EU. Den kommer jeg tilbage til. Jeg synes, at det er værd at referere hvad en kontorchef i Fødevareministeriet udtalte til Fiskeri Tidende i den anledning. Jeg citerer fra Fiskeri Tidende: Han nævner, at EU-Kommissionen allerede i dag har mulighed for at træffe hurtige beslutninger i force-majeure-situationer Men det er i tilfælde, hvor der er fare for en bestand. Jeg tror ikke man har forudset, at det kunne blive nødvendigt at gøre noget hurtigt af hensyn til fiskerne 15
Er det sært, at vi som fiskere af og til føler os som brikker i et politisk spil og ikke som en erhvervsgruppe, der er af værdi for samfundet? Vinteren 2009-2010 har været hård for bundgarnsfiskerne. Denne del af erhvervet har store omkostninger til redskaber og meget arbejde med redskabernes vedligeholdelse. Forholdsmæssigt større omkostninger end andre, mobile dele af fiskeriet. Isvinteren betyder at mange nok vil overveje, om de skal fortsætte fiskeriet. Bundgarnsfiskerne er jo som alle andre også ramt af de dårlige priser, og vi må her endvidere huske på, at den gennemførte ålehandlingsplan, som er EU bestemt, lægger store begrænsninger på ålefiskeriet. Endelig er der naturligvis stadig skarven, som gør voldsomt indhug i fiskeriet. Vi har fået en ny skarvforvaltningsplan, men den er ikke restriktiv nok, og vi arbejder i Danmarks Fiskeriforening på den internationale front for, at man overordnet i EU tager fat i problemerne. 16
Sammen med PO en arbejder vi på at få gennemført MSC certificering af dansk fiskeri. Pelagisk PO har fået gennemført certificering for sild og makrel i Nordsøen og for Atlantoskandisk sild. I første række går vi efter sej og rødspætte i Nordsøen og torsk i den østlige Østersø og jeg forventer, at disse arter er på plads til september. Hvorfor netop disse arter i de områder? Fordi dem kan vi komme hurtigst igennem med, og så kan vi også lære systemet at kende i detaljer, så vi bagefter kan styre køreplanen for de øvrige arter og fiskerier. En del af muslingefiskeriet i Limfjorden er også certificeret og vi bokser med tyskerne og hollænderne omkring hesterejerne i Vadehavet. I de omdelte papirer kan I læse nærmere om status for MSC certificeringen. Der kan stilles mange spørgsmål ved certificering og ved MSC certificering. Vi må bare konstatere, at det er markedets krav lige nu. Vil vi være med eller vil vi ikke? Vi har valgt at være med for at have adgang til alle markeder med dansk fisk. En af de væsentligste forudsætninger for at kunne drive et bæredygtigt fiskeri er, at den biologiske rådgivning fungerer og at de tal, som hele vores system bygger på, er up to date. For at medvirke til det er Danmarks Fiskeriforening meget optaget af vores Fisker/Forsker samarbejde med DTU Aqua. Specielt de store projekter omkring torskebestandene, REX i Nordsøen og OSKAR i Skagerrak har været værdifulde. Når det gælder andre, enkeltstående projekter er vore erfaringer mere blandede: vi finder fiskere, som er friske til at deltage i forsøgene og så er det for tit, som om, vi aldrig når i hus med en afrapportering. Det er ikke tilfredsstillende for os og de medvirkende fiskere. De biologiske data fodres ind i det biologiske rådgivningssystem, ICES, som giver rådgivning til Europakommissionen og så bevæger jeg mig ind på de internationale emner. 17
Lad mig først tage fat i noget af det, der er sket. Der er vedtaget en ny kontrolforordning. Af den fremgår det nemlig, at fra 1. januar 2011 skal fangster fra videnskabelige forsøgsfiskerier, der er solgt, fratrækkes den nationale kvote, hvis de overstiger 2% heraf. Altså slut med REX og OSKAR og lignende forsøg, hvor afsætningen af forsøgsfangsterne har været med til at styrke forsøgene. Hvorfor nu det. Jo, for at undgå misbrug af forsøgsfiskeri i Spanien. Altså igen et forsøg på at løse et problem i et land ved at indføre restriktioner for alle. Kontrolforordningen blev hastet igennem af Kommissionen og det svenske formandskab i EU. Nogle regler er trådt i kraft, andre træder i kraft i 2011, 2012, 2013, og 2014. Der er for mig at se ingen vej uden om at få kontrolforordningen brudt op igen. Det er noget makværk. Hvis man skal have en forenkling af fiskeripolitikken, hvis man skal have incitamenter som f.eks. større muligheder ved kameraovervågning eller lignende hvis man skal have større fleksibilitet fra år til år, så er det nødvendigt med en ny kontrolforordning igen. Lige en enkelt kommentar yderligere. Tolerancemarginen er fastsat til 10% for alle arter. Det har været diskuteret over alt: 5%, 8%,20%. Hvad er det, der betyder noget for trækket på kvoten? Ikke tolerancemarginen, nej, det er mængden på salgsnotaen. Vi kan konstatere, at kontrolforordningen er en OM er. Vi kan også konstatere, at den nye OMEGA måler er en OM er. Ved alle de demonstrationer, vi har set, 18
har der været usikkerhed, både fra måling til måling og fra person til person. Jeg kan kun anbefale, at måleren bliver trukket tilbage, indtil den er sikker, og at den så introduceres med tilstrækkelig lang indkøringsperiode, f.eks. et år. Kontrolforordningen er en del af den fælles fiskeripolitik. Alle de andre dele er også i spil, men det er som om den fælles fiskeripolitik zoomer ind: 1. Først har vi alle EU-landene 2. Så kobler vi de sydlige og centraleuropæiske lande af og har Nordeuropa. 3. Når så vi har Nordeuropa, så fokuserer vi ensidigt på torskebestandene. I slutningen af 90 erne var det silden, der var i fokus bl.a. med en halvering af kvoten i Nordsøen i 1996. Lad os håbe på, at vi i den fremtidige fiskeripolitik kan komme bort fra denne enkeltartspanik og begynde at se arterne og fiskerierne i den rette sammenhæng. 19
Fiskeripolitikken skal reformeres eller revideres eller i hvert fald kigges efter, før 1.januar 2013. Derfor udsendte Europakommissionen en Grønbog, en slags idéoplæg, i april 2009 med 66 spørgsmål til diskussion. Man bad om input og fik ca. 1700 høringssvar, hvoraf de 1300 var nogenlunde enslydende og vel nok havde deres udspring hos Greenpeace i Tyskland. Vi kom med input sammen med de øvrige organisationer i Danmark. I kan se vores hovedkrav til den fremtidige fiskeripolitik omdelt på bordene. Vi deltog i høringssvarene både i de europæiske organisationer, i Kommissionens rådgivende komité og i de regionale rådgivende råd. Der kom også høringssvar fra den danske regering. Det drejer sig i høj grad om mulighederne for fangstkvoter og incitamenter, altså ekstra fordele, ved indførelse af kameraovervågning i den fremtidige politik. Som nævnt er det tvivlsomt, om den nye kontrolforordning overhovedet giver mulighed for dette. Regeringen sætter i deres høringssvar spørgsmålstegn ved om muligheden for PO-udtag skal fortsættes i den fremtidige politik. Det forstår vi ikke, vi har virkelig haft brug for en bund i markedet i 2009 og her i 2010. 20
Også Folketinget i form af et fællesbrev fra Fødevareudvalget og Europaudvalget har givet input til grønbogen. Jeg ved ikke hvor gennemarbejdet brevet har været, men man kan umiddelbart få det indtryk, at et flertal i Folketinget går ind for en speciel kystfiskerordning og så internationalt individuelle omsættelige kvoter, ligesom Spanien ønsker det. Revisionen af den fælles fiskeripolitik bliver en stor mundfuld, hvor vi skal forsøge at være meget tæt med i processen. Jeg vil ikke her gå i detaljer, men blot skitsere omfanget. For det første skal der udarbejdes en ny grundforordning, altså den forordning hvor vi har bestemmelserne om den relative stabilitet og om 6-12 sømileordningen. For det andet skal der udarbejdes en ny forordning om den fælles markedsordning, altså det, der bl.a. er grundlaget for PO ernes virksomhed og arbejdsområde. For det tredje skal der udarbejdes en ny forordning om de tekniske regler. Svenskerne og Europakommissionen forsøgte at luske en ny teknisk forordning igennem i efteråret 2009, men forslaget blev taget af bordet i november måned, heldigvis. Forslaget vil, hvis det var blevet vedtaget, have ført til umulige tilstande i forskellige fiskerier, ikke mindst i industrifiskeriet. Der skete en udsættelse til 1. juli 2011, men det er nu klart, at det heller ikke kan nås, så det bliver 1. januar 2013. Og for det fjerde skal der udarbejdes en ny forordning om den fremtidige strukturfond for fiskeriet, det vi i daglig tale kalder EFF. Den skal først træde i kraft i 2014, men skal jo helst have sammenhæng med den øvrige fiskeripolitik. 21
Ingen ved på nuværende tidspunkt helt hvordan arbejdet med reformen kommer til at køre. Kommissionen fremlægger forslag i begyndelsen af 2011, men så skal både fiskeriministrene i ministerrådet og medlemmerne af Europaparlamentet træffe beslutninger i fællesskab. Det er et resultat af den nye Lissabon-traktat, som trådte i kraft pr. 1. december. Kun de årlige kvoter og de årlige priser kan ministerrådet selv fortsat træffe beslutning om alt andet skal også i Europaparlamentet. Vi håber, at de nye procedurer kan komme til at betyde, at de enkelte regler kan blive vedtaget i en eller anden form for regional organisering, hvor vi kan være med. Ud over de store politikområder skal vi ikke glemme, at torskegenopretningsplanerne skal evalueres og eventuelt revideres i 2011. Der er for os ingen tvivl om, at vi skal have fjernet havdagereguleringen i forbindelse revisionen af torskeplanerne. Det er det eneste fornuftige med de flådereduktioner, vi har været igennem både som følge af de mange ophugningsrunder i Danmark i årenes løb og som følge af det store udtag af kapacitet efter gennemførelse af vores nye regulering med IOK og FKA. Som det ses på billedet bag mig er Danmark det land, der suverænt har reduceret mest siden 1992, med 46%. Oven i købet, og det er lidt teknisk, lå vi væsentligt lavere end de andre i referenceårene til kw-havdagene, så vi er i færd med at blive ramt dobbelt hårdt, fordi vi har været foran med reduktion af flåden. 22
Jeg vil gerne her erindre om, hvad der står i aftalen om Ny regulering af dansk fiskeri fra 3. november 2005 Jeg citerer og I kan læse med på skærmen: Fødevareministeren vil endvidere arbejde for, at havdageordningen, der følger af EU s genopretningsplaner, afskaffes Vi har det samme flertal i folketinget og samme regeringskonstellation nu, som dengang, så man har vel ikke ændret opfattelse. I løbet af 2009 og igen her i 2010 har hovedbestyrelsen arbejdet utrolig meget med kw-havdagene. Vi troede, at vi havde en løsning i sigte i juni 2009, som danske fiskere kunne leve med. I løbet af efteråret kom så beskeden om fejl i beregningerne, som trak tæppet væk under denne løsning. Det er noget uacceptabelt rod. Derfor anbefalede en enig hovedbestyrelse i oktober at tage en time-out, således at dagene ikke blev uddelt til fartøjerne i 2010. Den tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen fulgte denne anbefaling. Med den beslutning forventer vi, at fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak kan foregå uden begrænsninger fra kwhavdage i 2010. 23