Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Forord... 4 3. Baggrund... 7 4. Handleplanens indsatser... 11 5. Ikast-Brande Kommunes kriterier for prioritering af indsatser... 12 6. Ikast-Brande Kommunes indsatser... 13 7. Forholdet til anden relevant planlægning... 24 8. Tidsplan... 27 9. Lovgivning... 29 2

1. Vandhandleplanens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Ikast-Brande Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram, der skal sikre de fastsatte miljømål for grundvand, vandløb og søer samt fjorde og havmiljø. Ikast-Brande Kommune er omfattet af fire statslige vandplaner med følgende krav til indsatser i første vandplanperiode indenfor Ikast-Brande Kommunes geografiske område: Fjernelse af 18 spærringer eksklusiv rørlagte strækninger Restaurering i 8 km vandløb fordelt på 6 strækninger Ændret vandløbsvedligeholdelse i ca. 54 km vandløb på 29 strækninger Etablering af 92 ha vådområder i oplandet til Ringkjøbing Fjord, svarende til fjernelse af i alt 11 tons kvælstof årligt Indsats ved 1 dambrug Indsats ved 3 regnbetingede udløb I forhold til grundvand fastsætter statens vandplaner ingen yderligere indsatser i første vandplanperiode. Ikast-Brande Kommunes overordnede prioriteringskriterier fremgår af kapitel 5. Gennemførelse af visse af ovennævnte indsatser kræver, at staten har afsat tilstrækkelige midler til finansiering af disse, og at administrationsmodellerne er til stede. Forslag til vandhandleplanen er udarbejdet i perioden januar 2012 til april 2012 af Ikast-Brande Kommune. Planlægningen er foretaget ud fra statens krævede indsatser, der dels er downloadet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside, og dels hentet fra vandplanerne. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Vandhandleplanen er koordineret med Billund, Herning, Hedensted, Horsens, Silkeborg og Viborg kommuner, hvor dette har været relevant. Forslag til Ikast-Brande Kommunes vandhandleplan er vedtaget af byrådet i Ikast- Brande Kommune den 21. maj 2012. Forslag til vandhandleplan af 21. maj 2012 fremlægges til offentlig høring i 8 uger fra den 8. juni 2012 frem til den 3. august 2012. Bemærkninger og indsigelser kan fremsendes til teknikogmiljoomraade@ikastbrande.dk inden den 3. august 2012. Detailkort Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et detaljeret niveau. 3

2. Forord Ikast-Brande Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter således regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven i skal indledes senest den 22. december 2015. I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Ikast-Brande Kommunes geografiske område i de fire vandoplande 1.2 Limfjorden, 1.4 Nissum Fjord, 1.5 Randers Fjord og 1.8 Ringkøbing Fjord, se Figur 1. Figur 1. Vandplanernes indsats i Ikast-Brande Kommune er omfattet af fire vandoplande: Limfjorden, Nissum Fjord, Randers Fjord og Ringkøbing Fjord. De fire vandoplande går på tværs af kommunegrænserne, og Ikast-Brande Kommune har derfor samarbejdet og koordineret indsatsen med nabokommunerne. I 4

øvrigt er der løbende sket en tværfaglig koordination i de nedsatte vandoplandsstyregrupper (VOS er). Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner ii, som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5), Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) og Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres, inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Loven giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 5

Handleplanen skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer iii. Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. For eksempel er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Ikast-Brande Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere med flere, som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. 6

3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. Miljømålslovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. 7

Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Økologisk kvalitetsklasse Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 3. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). Den afvigelse, der må være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. Figur 3 højst være en svag afvigelse. Vandløb Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (DVFI), jf. Figur 4. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale 6 Figur 4. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). 5 5 4 Søer Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. 8

Grundvand Miljømål for grundvand er delt op i en kvantitativ tilstand og en kemisk tilstand. Den kvantitative tilstand afhænger af, i hvor høj grad der er sket menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden. Er grundvandsstanden faldet, kan det medføre, at nærliggende vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Den kemiske tilstand fortæller om grundvandets forureningsmæssige tilstand. Miljømål for grundvand Vandindvinding må ikke reducere vandløbs vandføring med mere end 5 % (høj økologisk tilstand) eller 10-25 % (god økologisk tilstand) af den oprindelige medianminimumsvandføring. Der er endnu ikke fastsat nogen oprindelig medianminimumsvandføring (baseline). I 1. planperiode er baseline derfor lig med den nuværende tilstand. Den kemiske tilstand reguleres gennem indsatsplaner. Herudover er der ikke miljømål for den kemiske tilstand. Der er ikke krav om opfyldelse af miljømål for grundvand i 1. planperiode. Indsats og virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget iv. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal 9

dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Procesforløb Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015. 10

4. Handleplanens indsatser Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplan 1.2 Limfjorden, 1.4 Nissum Fjord, 1.5 Randers Fjord og 1.8 Ringkøbing Fjords indsatsprogram. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal som udgangspunkt effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Af Figur 5 nedenunder fremgår de indsatser, som staten har beskrevet i indsatsprogrammet og som skal gennemføres i Ikast-Brande Kommune i 1. vandplanperiode, og hvor kommunen er ansvarlig. For nærmere detaljer henvises til kortbilagene på Miljøministeriets MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Figur 5. Vandplanernes indsats i Ikast-Brande Kommune i 1. vandplanperiode inden udgangen af 2015. Vandplanernes indsatsprogram er følgende: Fjernelse af 18 spærringer Restaurering i 8 km vandløb fordelt på 6 strækninger Ændret vandløbsvedligeholdelse i ca. 54 km vandløb fordelt på 29 strækninger Etablering af 92 ha vådområder i oplandet til Ringkjøbing Fjord, svarende til fjernelse af i alt 11 tons kvælstof årligt. Indsats ved 1 dambrug Indsats ved 3 regnbetingede udløb 11

5. Ikast-Brande Kommunes kriterier for prioritering af indsatser Vandplanernes indsatser prioriteres efter de lavesthængende frugters princip. Det betyder for eksempel, at projekter med lodsejeraccept, små projekter i mindre vandløb samt allerede igangværende projekter prioriteres først. Derudover kan andre faktorer som f.eks. hensyntagen til spildevandsplanlægning og klimatilpasning indgå i prioriteringen. Omvendt planlægges større indsatser, som ofte berører mange lodsejere, først at blive gennemført sidst i planperioden. Ligeledes forventes kravet om reduceret vedligeholdelse i private vandløb først at blive gennemført i 2014-2015, idet den eksisterende viden om disse vandløb er sparsom. Realiseringsrækkefølgen fordelt på årene 2013, 2014 og 2015 for hvert indsatsområde fremgår af kapitel 8. Miljømålsloven fastlægger, at foranstaltninger, som er indeholdt i et indsatsprogram første gang skal være iværksat senest den 22. december 2012, hvor iværksættelsesdatoen falder sammen med den planlagte. I forhold til gennemførelse af samtlige indsatser tager Ikast-Brande Kommune forbehold for realiseringen og rækkefølgen, såfremt det viser sig, at der ikke er afsat tilstrækkelige statslige midler til gennemførelsen. Ikast-Brande Kommune udfører faunaundersøgelser, jf. Dansk Vandløbsfaunaindeks, i perioden marts-april 2012 på udvalgte vandløbsstrækninger omfattet af vandplanernes krav om indsats og som samtidig er tæt på målopfyldelse, for at bidrage til vurderingen af det reelle indsatsbehov. Ved målopfyldelse nedprioriteres indsatsen. 12

6. Ikast-Brande Kommunes indsatser I det følgende uddybes kapitel 4 og 5 med en mere detaljeret forklaring af Ikast- Brande Kommunes indsatser samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 4 og 5 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand - vandløb og søer Vandløb (i forhold til vandløbsloven v og naturbeskyttelsesloven vi ) Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Vandplanen opererer med følgende virkemidler, hvad angår vandløbstiltag: Genåbning af rørlagte vandløb Fjernelse af spærringer/sikring af kontinuitet Vandløbsregulering/restaurering Ændret vandløbsvedligeholdelse, inkl. okkerbegrænsning I Ikast-Brande Kommune skal der samlet gennemføres: Fjernelse af 18 spærringer/sikring af kontinuitet Ændret vedligeholdelse i 54 km vandløb fordelt på 29 strækninger Restaurering i 8 km vandløb fordelt på 7 strækninger Der er ingen rørlagte vandløb i Ikast-brande Kommune, der skal genåbnes. 13

Figur 6. Placeringen af 18 spærringer i vandløb i Ikast-Brande Kommune, hvor vandplanernes indsatskrav er fjernelse/sikring af kontinuitet. Figur 7. Placeringen af 29 vandløbsstrækninger i Ikast-Brande Kommune, hvor vandplanernes indsatskrav er reduceret vedligeholdelse. 14

Figur 8. Placeringen af vandløb i Ikast-Brande Kommune, hvor vandplanernes indsatskrav er restaurering. For de tre efterfølgende virkemidler gælder, at den statslige administrationsmodel for vandløb endnu ikke er på plads på tidspunktet for udarbejdelsen af denne vandhandleplan. Det forventes, at de økonomiske muligheder for kompensation vil indgå i administrationsmodellen. Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Fjernelse af en spærring skal ske via vandløbslovens 37, 50 og 51, og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. Endvidere vil det ofte kræve en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Ved hver enkelt foranstaltning vil vandløbslovens krav om inddragelse og muligheder for klageadgang blive fulgt. Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af kunstigt skabte spærringer i vandløb. Hvor opstemningerne eventuelt bibeholdes af f.eks. kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandføring. Vandløbsrestaurering Ændring af fysiske forhold i vandløb er en regulering som skal godkendes i forhold til vandløbslovens 17 og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. 15

Ligeledes vil restaureringen ofte kræve en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Ved hver enkelt foranstaltning vil vandløbslovens krav om inddragelse og muligheder for klageadgang blive fulgt. Vandløbsrestaurering udføres ved at skabe fysisk variation, ved udlægning af gydegrus og sten, samt ved eventuel bearbejdning af brinker og profil på egnede steder. Statslig administrationsmodel for genåbning af rør, restaurering og fjernelse af spærringer Naturstyrelsen har ved brev af 22. marts 2012 orienteret kommunerne om, at der arbejdes på en administrationsmodel. Af brevet fremgår bl.a.: Ordningen for vandløbsrestaurering i perioden 2012 2015 inkluderer forbedring af de fysiske forhold i vandløbene ved restaurering, fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte strækninger. Der vil blive tale om en tilskudsordning, der består af to trin: 1. forundersøgelser og 2. gennemførelse. EU forventes at medfinansiere indsatsen via Fiskeriudviklingsprogrammet. Fødevareministeriet vil derfor indgå i administrationen af ordningen. På finansloven er afsat midler til indsatsen. Enhver der lider tab i forbindelse med gennemførelse af projekt har, jf. vandløbslovens bestemmelser, ret til erstatning. Dette indgår som en del af tilskudsordningen. For så vidt angår spærringer i forbindelse med dambrug, forudsættes det, at disse først kan modtage tilskud efter en endelig miljøgodkendelse foreligger. Dambrugsspærringer indgår derudover på lige fod med andre spærringer i ordningen. Ændret vandløbsvedligeholdelse inkl. okkerbegrænsning Hvor vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelserne ændres på grund af dårlige fysiske forhold eller okkerpåvirkning, betyder det, at vandløbsregulativerne skal revideres, da ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Regulativer udarbejdes efter reglerne i vandløbsloven og tilhørende bekendtgørelser. Som led i disse processer, skal der ske en høring med inddragelse af relevante interessenter. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkret konsekvenskortlægning. Konsekvenskortlægning forventes at indgå som en del af administrationsgrundlaget for vandløb, som er under udarbejdelse. 16

Statslig administrationsmodel for ændret vedligeholdelse Naturstyrelsen har ved brev af 22. marts 2012 orienteret kommunerne om, at der arbejdes på en administrationsmodel. Af brevet fremgår bl.a: Ordningen for ændret vandløbsvedligeholdelse i perioden 2012 2015 indebærer reduceret eller ophør med vandløbsvedligeholdelse. Denne ordning forventes at omfatte en tilskudsordning til midler til udarbejdelse af konsekvensvurderinger af indsatsen, som kommunerne vil kunne søge, samt i forlængelse heraf en kompensationsordning under landdistriktsprogrammet til landmænd, der får nedsat dyrkningsværdi, som følge af indsatsen. Miljøministeriet skal godkende indsatsen inden den igangsættes. Fødevareministeriet vil indgå i administrationen af ordningen. På finansloven er afsat midler til indsatsen. For hver enkelt udpeget vandløbsstrækning, hvor der skal gennemføres en indsats, skal der udarbejdes konkrete konsekvensvurderinger og konsekvenskort, dvs. vurderinger og kort, der konkret beskriver, hvilke arealer der forventes at blive påvirket af den ændrede vedligeholdelse og i hvilken udstrækning. I disse vurderinger skal også indgå konsekvenser i forhold til omfanget af vådere arealer som følge af evt. forhøjet vandstand i dræn mv. Staten udarbejder en metodebeskrivelse der skal anvendes ifm. konsekvensvurderinger. Kommunen kan først ændre vedligeholdelsesbestemmelserne, når kommunen på baggrund af konsekvensvurderingen har indhentet godkendelse hertil hos Naturstyrelsen. Denne procedure skal sikre, at der ikke igangsættes indsatser, der forudsætter udbetaling af kompensation ud over den samlede økonomiske ramme. Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven) Der er ikke indsatskrav for søer i Ikast-Brande Kommune i første planperiode. Kvælstof-vådområder Arealer i ådale, hvor vandspejlet hæves permanent kan fjerne kvælstof. Vådområder er dermed med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvand samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010 og kører parallelt med vandhandleplanerne. Gennemførelsen af vådområder foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. 17

Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter vii. Ved gennemførelse af mindre projekter skal det vurderes hvorvidt de er omfattet af eksempelvis planloven, vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Gennemførelsen af projekter, foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. Vådområder i oplandet til Ringkøbing Fjord I oplandet til Ringkøbing Fjord skal der samlet set etableres 612 ha vådområder. Af den statslige godkendte kvælstof-vandoplandsplan fremgår, at Ikast-Brande Kommunes andel heraf er 92 ha. Heri indgår ingen private vådområder. Samlet set skal der fjernes 11,0 tons kvælstof i Ikast-Brande Kommune. På tidspunktet for udarbejdelse af handleplanen er der fremsendt en realiseringsansøgning for projektet i Karstoft Å. Arealerne fremgår af Figur 9. Projektareal Årlig kvælstoffjernelse Slutrecipient Planlagt tids- (ha) (tons) punkt for af- slutning Karstoft Å 92 11,0 Ringkøbing Fjord 31-12-2014 Tabel 1. Oversigt over Ikast-brande Kommunes vådområdeprojekt. Figur 9. Placeringen af 92 ha vådområdeprojekt ved Karstoft Å. Fosfor-vådområder Der er ikke indsatskrav om fosforvådområder i Ikast-Brande Kommune i første planperiode. 18

Spildevand Ikast-Brande Kommune er ansvarlig for håndtering af de indsatser, der er beskrevet i vandplanerne for spildevandsrensning i det åbne land, renseanlæg og regnbetingede udløb fra fælles kloak. Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, indeholder nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. Vandplanen stiller krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan påvirke de indsatser der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Dette medfører, at Ikast-Brande Kommune skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i en revideret spildevandsplan eller som et tillæg til den eksisterende plan. Vandplanerne opererer med følgende virkemidler i forhold til indsatsen på spildevandsområdet: Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme Renseanlæg Regnvandsbetingede udløb fra fælles kloak (RBU) Overordnet set skal der i Ikast-Brande Kommune i første planperiode gennemføres: Forbedringer ved tre regnvandsbetingede udløb Ovennævnte indsatser skal ske i Højris Å og Bording Å, se Figur 10. Indsatser over for spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme I Ikast-Brande Kommune er der ikke udpeget områder i det åbne land, hvor der skal ske en forbedret rensning af spildevand fra enkeltejendomme. Indsatser overfor renseanlæg I Ikast-Brande Kommune er Ikast Renseanlæg udpeget som det eneste anlæg hvor der skal udføres forbedringer i forhold til rensning. Indsatsen er udskudt til næste planperiode, og vil ikke blive beskrevet nærmere i denne handleplan. Indsatser overfor regnvandsbetingede udløb fra fælles kloak (RBU) I Ikast-Brande Kommune er der udpeget ét udløb i Ikast og to udløb i Bording. I den eksisterende spildevandsplan er der ikke planlagt ændringer ved de pågældende udløb. Indsatser for de tre udløb skal gennemføres i første planperiode. I vandplanerne beskriver retningslinjerne for indsatser på regnbetingede udløb, at der etableres 5 mm bassiner inden udløbene. Retningslinjerne giver dog også mulighed for at benytte alternative tiltag med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt i forhold til bassinerne. Alternative tiltag kan for eksempel være separatkloakering, øget magasinkapacitet i ledningssystemet, avanceret styring, lokal nedsivning af overfladevand med mere. Ikast-Brande Kommune forventer i samarbejde med Ikast-Brande Spildevand A/S, at have gennemført de nødvendige beregninger og detaljeplanlægninger senest ved 19

udgangen af 2013. Detaljeplanlægning af spildevandsindsatsen skal ske i spildevandsplanen. Senest i 2014 forventes de valgte tiltag at blive udført. Det betyder, at Ikast-Brande Kommune som minimum skal udarbejde et tillæg til den eksisterende spildevandsplan, der gør det muligt at etablere 5 mm bassiner ved de tre udløb eller etablere og igangsætte andre tiltag, som har en lignende eller bedre miljømæssig effekt. De nødvendige tillæg, eller en revidering af spildevandsplanen, forventes udarbejdet senest ved udgangen af 2013. Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. Figur 10. Placeringen af de tre regnvandsbetingede udledninger, ved hvilke der er krav om indsats i vandplanerne. Akvakultur Der er 16 ferskvandsdambrug i Ikast-Brande Kommune fordelt med 2 i oplandet til Limfjorden, 3 i oplandet til Randers Fjord og 11 i oplandet til Ringkøbing Fjord. Ifølge statens vandplaner betragtes ferskvandsdambrug som lokalt betydende punktkilder. Der skal således ske en indsats ved et dambrug i Ikast-Brande Kommune, se Figur 11. Indsatsatsen skal ske på baggrund af manglende målsætningsopfyldelse i vandløbet umiddelbart nedstrøms dambruget. Dambruget ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord. 20

Vandplanen opererer med følgende virkemidler i forhold til dambrug: Miljøgodkendelse af dambrug Figur 11. Vandplanerne opererer med indsats ved et dambrug i Ikast-Brande Kommune. Dambruget ligger ved Karstoft Å i oplandet til Ringkøbing Fjord. Ifølge virkemiddelkataloget skal miljøgodkendelse anvendes som primært virkemiddel i forhold til indsatserne på ferskvandsdambrug. Gennemførelsen af indsatserne i vandplanen skal således ske gennem miljøgodkendelse eller påbud, jf. kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven viii og tilhørende bekendtgørelser, særligt bekendtgørelse om ferskvandsdambrug ix. Indsatsen vedrører primært begrænsning af udledning af organiske og iltforbrugende stoffer. Der kan desuden opnås en begrænsning af udledningen af kvælstof og fosfor. Miljøministeren har i brev af 27. januar 2011 til dambrugskommunerne meldt ud, at alle dambrug snarest skal være miljøgodkendt, senest ved udgangen af 2012. I forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse sker inddragelsen af offentligheden i overensstemmelse med de generelle regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10. Parterne inddrages ligeledes efter reglerne i forvaltningsloven. Dambruget, hvor der skal ske en indsats, er tidligere miljøgodkendt. Indsatsen skal derfor ske gennem påbud. 21

Grundvand Der er ikke krav om at opfylde milømålene til grundvand i 1. planperiode. Dette skyldes, at der mangler værktøjer til at måle og beregne den kvantitative tilstand. Den kemiske tilstand bliver der i en vis grad taget hånd om i de såkaldte indsatsplaner (planer til beskyttelse af grundvandet i et eller flere vandværkers indvindingsoplande). På grund af de manglende værktøjer kan kommunen ikke opstille konkrete handlinger, som skal gennemføres i perioden 2013-2015. I 1. planperiode vil Ikast-Brande Kommune derfor stort set fortsætte den hidtidige administrationspraksis i forhold til tilladelser til vandindvinding. Det vil sige, at Ikast-Brande Kommune fortsat vil anvende retningslinjer fra den tidligere regionplan. Dog vil tilladelser ikke længere blive givet for en 15-årig periode. Tilladelsernes gyldighedsperiode bliver afkortet, for i løbet af 2. planperiode at kunne efterleve de krav, der sandsynligvis vil blive stillet i 2. planperiode. Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Kommunerne skal udarbejde handlingsplaner for klimatilpasning senest i efteråret 2013, jf. regeringsgrundlaget, Grøn omstilling. Kommunerne kender endnu ikke kravet til indholdet i klimatilpasningsplanen, dette forventes at ligge fast i efteråret 2012. Ikast-Brande Kommune er påbegyndt arbejdet med klimatilpasning. I arbejdet indgår blandt andet vandhandleplanerne og de indsatser, der herigennem skal udføres. Risikostyringsplaner Senest 22. oktober 2015 skal kommunerne have udarbejdet en politisk godkendt risikostyringsplan. Ikast-Brande Kommune vil i forbindelse med udarbejdelsen af risikostyringsplanen indtænke indsatserne i vandplanen, så der sikres helhedsorienterede løsninger. Eksempelvis kan vådområder langs vandløb have en forsinkende virkning på afstrømningen og derved reducere risikoen for oversvømmelser nedstrøms. Badevandsprofiler I Ikast-Brande Kommune findes to badestrande ved henholdsvis Bølling Sø og Hampen Sø. Som en del af implementeringen af badevandsdirektivet har Ikast- Brande Kommune udarbejdet badevandsprofiler for de to strande i 2011. Begge strande har klassifikationen udmærket. Jf. bekendtgørelse om badevandskvalitet skal kommunerne varsle om forringet badevandskvalitet fra badesæsonen 2012. Varslingen sker dels som skiltning ved søerne, dels via kommunens hjemmeside. 22

Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU s landbrugspolitik. Hvilken fordeling, der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale vandhandleplaner. Miljøfremmede stoffer Der er ikke påtænkt generelle og landsdækkende indsatser i forhold til miljøfremmede stoffer i første planperiode. I første planperiode vil der blive indsamlet viden om emnet. I tilfælde af, at der i den statslige vandplan er nævnt behov for konkret indsats foreslås det, at kommunen tager kontakt til den lokale enhed af Naturstyrelsen med henblik på at afklare forholdene nærmere. 23

7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-planen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000- handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 12: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Med Planstrategi 2011 har Ikast-Brande Kommune vedtaget en strategi for den fysiske planlægning - og for bæredygtig udvikling - i kommunen. Strategiplanen skal bl.a. sikre, at fremtidige kommuneplaner underbygger statens vandplaner. I øvrigt vurderes det, at vandplanerne ikke giver anledning til principielle ændringer i kommunens eksisterende kommuneplan. 24

Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 11. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Ikast-Brande Kommune vurderer, at der ikke er konflikter mellem vandhandleplanerne og de eksisterende råstofplanlægning. Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen og spildevandsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur og spildevandsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. 25

Relation til Natura 2000-handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000-handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000- skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen mellem Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr 1117 af 25/11/2011) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000- handleplaner. Det er et lovhjemlet krav til samspil ml. Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan med henblik på at realisere Natura 2000-planen hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Vandplan 1.8 Ringkøbing Fjord giver Ikast-Brande Kommune anledning til at koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000- skovhandleplaner for vådområdet Karstoft Å omfattet af den statslige vandplan. Den koordinerende indsats er udtrykt ved at vandhandleplanen generelt understøtter de relevante naturtyper i samspil med Natura 2000-handleplanen. Det er beskrevet dels under de enkelte virkemidler, dels vil det komme til udtryk i udmøntning af vandhandleplanen. 26

8. Tidsplan Vandløb Indsats Opland Før 2013 2013 2014 2015 Karstoft Å, Brogård Dambrug SP 1.8 X X Karstoft Å, Risbjerg Dambrug SP 1.8 X X Karstof Å, Hestlund Dambrug SP 1.8 X Omme Å, Møbjerg Dambrug SP 1.8 X Karup Å, Agerskov Dambrug SP 1.2 X X Skjern Å, Hyttens Dambrug SP 1.8 X X X Holtum Å, Harrildgård Fiskeri SP 1.8 X X HoltumÅ, Hygild Dambrug SP 1.8 X x Holtum Å, 150 m nedstrøms Hygildvej SP 1.8 X X Afløb fra Ejstrup Sø SP 1.8 X X Hvillum Bæk, nedstr. Hvillumvej (Søborg Damkultur) SP 1.8 X Smedebæk, Midtjysk Lystfiskercenter SP 1.8 X X Smedebæk, st. 11000 SP 1.8 X X Smedebæk, okkeranlæg (Smedebæk Mølle Dambrug) SP 1.8 X X Smedebæk, styrt st. 4000 (NØ for Langagergård) SP 1.8 X Holtum Å, st. 0 (Thorlund Dambrug) SP 1.8 X Dybdal Bæk (Underføring) SP 1.8 X X Dybdal Bæk (Ukendt karakter) SP 1.8 X X Kartoft Å, Risbjerg Dambrug DB 1.8 X X Tilløb til Boest Bæk - Vest for Godthåb Høje RV 1.5 X X Afløb fra Torup Sø (Torup Sø - Boest Bæk) RV 1.5 X X Bæk vest for Julianehede RV 1.2 X X Bording Å st. 6346-7200 RV 1.2 X X Højris Å st. 3200-8500 (Høris Å) RV 1.4 X X Højris Å st. 0-1500 (Høris Å) RV 1.4 X X Storåen Kvl. S. 0-1900 (Højris Å) RV 1.4 X X Skovby Bæk st. 0-1239 (Hammerum Bæk) RV 1.4 X X Landbækken st. 0-1760 RV 1.4 X X Skjern Å ved Arvad Mølle st. 12595-12710 RV 1.8 X X Fjederholt Å Kvl. St. 4603-5675 RV 1.8 X X Hesselbjerg Bæk st. 1425-4194 RV 1.8 X X Hallund Bæk st. 0-260 RV 1.8 X X Bæk syd for Hallund Bæk RV 1.8 X X Karstoft Å st. 7020-8830 RV 1.8 X X Karstoft Å st. 4790-4935 RV 1.8 X X Gammel Å st. 0-2816 RV 1.8 X X Goldbæk st. 801-7260 RV 1.8 X X Sædbæk st. 0-2700 RV 1.8 X X X Floden RV 1.4 X X Vandløb ved Rørbæk Sø (Skjern Å) RV 1.8 X X Kvindebæk st. 930-4964 RV 1.8 X X Tilløb til Holtum Å ved Nørbjerg RV 1.8 X X Lundfod Bæk st. 0-710 (Kidmose Bæk) RV 1.8 X X Kidmose Bæk kvl. Nr. Snede st. 0-2954 RV 1.8 X X Kidmose Bæk Kvl. Brande st. 3450-5478 RV 1.8 X X Smedebæk st. 0-2654 (Ålerenden) RV 1.8 X X X 27

Afløb fra Ålerenden RV 1.8 X X Tilløb Vl. i Lille Bredlund RV 1.8 X Åle Bæk - Udspring - Nord for Ballehøj RE 1.5 X X Mattrup Å st. 0-540 (Torup Sø) RE 1.5 X X Afløb Boest Mose RE 1.5 X X Bording Å st. 7200-8293 RE 1.2 X X X Hesselbjerg Bæk st. 0-1425 RE 1.8 X X Bjørnskov Bæk st. 4435-5429 RE 1.8 X X Storåen ved Ikast By (Højris Å) RBU 1.4 X X Bording Å ved Bording By RBU 1.2 X X Indsats: Opland: Vandløb: SP: Fjernelse af spærringer, DB: Reduktion af udledninger fra dambrug, RV: Reduceret vedligeholdelse, RE: Restaurering af vandløb, RBU: Reduktion, regnvandsbetingede udløb 1.2: Limfjorden, 1.4: Nissum Fjord, 1.5: Randers Fjord, 1.8: Ringkøbing Fjord, Navne i parentes refererer til betegnelsen i Statens vandplaner 28

9. Lovgivning i Miljømålsloven. Miljøministeriets LBK nr. 932 af 24/09/2009. ii Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner. Miljøministeriets BEK nr. 1219 af 15/12/2011. iii Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøministeriets LBK nr. 936 af 24/09/2009. iv Katalog over virkemidler, endelig version. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 21/12/2011. v Bekendtgørelse af lov om vandløb. Miljøministeriets LBK nr. 927 af 24/09/2009. vi Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. Miljøministeriets LBK nr. 933 af 24/09/2009. vii Bekendtgørelse om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Miljøministeriets LBK nr. 349 af 11/12/2006. viii Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. Miljøministeriets LBK nr. 879 af 26/06/2010. ix Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Miljøministeriets BEK nr. 130 af 08/02/2012. 29