Rikke Lauritzen, MB 22. december 2011 Sagsnr. 2011-180858 Dokumentnr. 2011-918776 Kære Rikke Lauritzen Tak for din henvendelse af 16. december 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Jeg vil godt bede om et notat over reglerne, vilkårene og forholdene for henholdsvis plejefamilier og netværksfamilier. 1) Hvordan blir man pleje- eller netværksfamilie? Hvad stilles der af krav? 2) Hvad tilbydes der af uddannelse/kurser/efteruddannelse? Og er det obligatorisk? 3) Hvad er der af rettigheder for pleje- og netværksfamilier? Lønog fagmæssige? 4) Hvad foregår der af tilsyn? Er der nogen form for revurdering af familierne? Og hvor står barnets tarv i en sådan situation, hvor det jo også er blevet en del af en familie (forhåbentlig)? Socialforvaltningens svar 1) Hvordan bliver man pleje- eller netværksfamilie? Hvad stilles der af krav? Hvis man ønsker at blive plejefamilie i Københavns Kommune, skal man igennem en godkendelsesproces, hvor det vurderes om og på hvilke vilkår, man kan godkendes som plejefamilie. Der findes tre forskellige typer af plejefamilier i Københavns Kommune, og der stilles forskellige krav til godkendelsen generelt godkendte plejefamilier med bopæl i kommunen plejefamilier, der er godkendt til konkrete børn eller unge netværksplejefamilier I forbindelse med godkendelsen indhenter Socialforvaltningen straffeog børneattester på plejeforældrene, kommer på besøg hos familien, holder samtaler med familien og dens eventuelle børn, iagttager! " # $ #% $& '( )* +++
familiens interaktion mm. På baggrund af disse informationer og iagttagelser vurderer Socialforvaltningen familiens egnethed som plejefamilie. Socialforvaltningen benytter også plejefamilier, der har bopæl uden for kommunegrænsen, hvor den stedlige kommune har ansvaret for at godkende familien og føre tilsynet med familien. Særlige forhold ved en generel godkendelse Socialforvaltningen vurderer familiens generelle egnethed som plejefamilie. Godkendelse af en plejefamilie trækker på mange forskellige kriterier for vurdering og beror på både objektive og subjektive betragtninger. Godkendelsen baserer sig på en konkret undersøgelse og vurdering af familiens kvalifikationer og samlede forhold familiemæssigt, uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt. Særlige forhold ved en konkret godkendelse Konkret godkendte plejefamilier er alene godkendt som egnede til at modtage et bestemt barn eller børn. En godkendelse bygger på en undersøgelse af familien set i forhold til barnets/ børnenes behov. Det afgørende for godkendelsen er, at familien er særligt egnet til at give netop det eller de konkrete børn den støtte og omsorg, de har behov for. Godkendelsen sker af den anbringende kommune, da det er den kommune, der kender barnet/ børnene bedst, og derfor kan lave den individuelle matchning. Særlige forhold ved en godkendelse til netværksplejefamilie Ved anbringelse i netværksplejefamilie lægges der vægt på at undersøge og vurdere barnets kontakt og relation til familien. Familien skal have de fornødne ressourcer til at give barnet den støtte og omsorg, som det har behov for, evt. suppleret med professionel behandling. 2) Hvad tilbydes der af uddannelse/kurser/efteruddannelse? Og er det obligatorisk? Alle plejefamilier, som benyttes af Københavns Kommune, får råd og vejledning i forbindelse med de børn og unge, de har boende, selvom tilsynet varetages af en anden kommune. Socialforvaltningen har ifølge loven ansvar for, at plejefamilier godkendt af Københavns Kommune modtager: minimum 4 hele kursusdage inden modtagelse af barnet (grundkursus) minimum 2 hele kursusdage årligt til efteruddannelse og supervision et årligt driftsorienteret tilsyn (dog kun de plejefamilier, der har en generel godkendelse og dermed ikke er konkret godkendte eller netværksplejefamilier). Side 2 af 6
For aflastningsfamilier er der intet krav om varigheden til det kursus, som de skal modtage. Dette er begrundet i en vurdering af, at aflastningsfamilier ikke løfter den primære plejeopgave. Derfor er der ikke fastsat minimumskrav i lovgivningen til varigheden af kurser til aflastningsfamilier. Der er af samme årsager heller ikke krav til efteruddannelse og supervision af aflastningsfamilier. Grundkursus Alle plejefamilier i Københavns Kommune modtager, inden de godkendes, et grundkursus af fire dages varighed. På børnefamilieområdet leveres kurserne af Center for Familiepleje. Familier, der alene godkendes til aflastning, modtager et grundkursus af tre dages varighed. På handicapområdet leverer både Center for Familiepleje, Plejehjemsforeningen FABU samt CAFA (Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde) kurser til plejefamilierne. I enkelte tilfælde, hvor plejeopgaven er akut, er plejefamilierne undtaget for krav om forudgående kursus. I de få situationer indskrives det i plejefamiliens godkendelse, at kurset skal være gennemført indenfor et år fra godkendelsesdato. Efteruddannelse Alle plejefamilier har ret og pligt til at deltage i to årlige kursusdage. Forvaltningen er opmærksom på at sikre, at plejefamilierne er klar over dette og indgår i dialog med familierne om, hvilke barrierer, der kan være for deltagelse. Forvaltningen har i 2011 oplevet, at ikke alle plejefamilier i tilstrækkeligt omfang har taget mod tilbuddet om efteruddannelse. I 2012 vil deltagelsen i kurser derfor indgå i tilsynet med plejefamilierne, og kravet om efteruddannelse vil indgå i dialogen med familierne. Herudover udvides antallet af efteruddannelseskurser, så plejefamilierne får flere valgmuligheder. Plejefamiliernes forpligtelse til at deltage i efteruddannelse tydeliggøres også i det nye kursuskatalog for 2012, som netop er udsendt til plejefamilierne og desuden kan findes på Center for Familieplejes hjemmeside http://www.centerforfamiliepleje.dk. Kommunen har ingen mulighed for at sanktionere fravær fra efteruddannelse, udover at opsige godkendelsen. Det vil indebære, at ellers velfungerende plejeforhold eventuelt skal ophøre, og det er derfor ikke en mulighed forvaltningen har betjent sig af. Supervision Der ydes supervision til alle plejefamilier, der modtager børn i anbringelse. Der er tale om en mere individuel rådgivning end kurserne til plejefamilierne. Der skelnes mellem supervision i form af råd og vejledning, som alle plejefamilier modtager, og supervision Side 3 af 6
som udvidet rådgivnings-ydelse, der tilbydes de familier, der har et særligt behov for intensiv vejledning. Supervision og rådgivning ydes af Center for Familiepleje på børnefamilieområdet og ved familieplejekonsulenten i Handicapcenteret, hvad angår handicappede børn og unge. Plejefamilierne modtager i gennemsnit rådgivningsbesøg 3 gange om året. Ved udvidet supervision kan der blive tale om et større antal besøg. Supervision til aflastningsfamilier og netværksfamilier varetages på børnefamilieområdet af Børnefamiliecenter København, fordi supervision i netværksplejefamilier er meget tæt forbundet med opfølgningen på barnets trivsel i familien. Supervisionen til netværksplejefamilierne er også fastsat på baggrund af de konkrete behov i de enkelte sager. På handicapområdet varetages supervisionen til aflastnings- og netværksplejefamilier af familieplejekonsulenten i Handicapcentret. 3) Hvad er der af rettigheder for pleje- og netværksfamilier? Lønog fagmæssige? Det er den anbringende kommune, der indgår en individuel kontrakt med plejefamilien om det enkelte barns ophold. I Københavns Kommune genforhandles plejefamiliens kontrakt som udgangspunkt hvert år. Familieplejekontrakten kan ikke sammenlignes med en ansættelseskontrakt, idet plejefamilien ifølge KL - ikke bør betragtes som lønmodtager men som selvstændige. Plejefamilierne er derfor ikke omfattet af de almindelige ansættelsesretlige regler, som gælder for kommunalt ansat personale. Som familieplejer har man mulighed for at organisere sig i en fagforening, og Socialpædagogerne (SL) profilerer sig som familieplejernes fagforening. Plejefamiliers løn er skattepligtig og består af et antal plejevederlag, som fastsættes ud fra en samlet vurdering af plejebarnets situation og de krav, der stilles til plejefamilien. Plejevederlagenes størrelse følger KL s vejledende takster for vederlag. Ved fastsættelse af plejevederlagets størrelse tages der udgangspunkt i 50 undersøgelsen, handleplanen og eventuelt andre dokumenter vedr. barnet. Efterhånden som barnet kommer i bedre trivsel og bliver ældre og dermed ikke kræver den samme indsats fra plejeforældrene, vil der ofte ske en gradvis reduktion i antallet af plejevederlag. Udover plejelønnen får plejefamilien dækket faste udgifter til kost og logi, lomme- og tøjpenge. Disse takster er bestemt af barnets alder og følger KL s vejledende taksttabel. Beløbet er skattefrit. Derudover kan man søge særlige udgifter til f.eks. medicin, transport m.m. Netværksplejefamilier modtager ikke plejevederlag som andre plejefamilier, men får i stedet dækket de omkostninger, der er forbundet Side 4 af 6
med at have barnet boende. Det skyldes, at det er vigtigt, at barnet under anbringelsen ved, at det ikke er en økonomisk belastning for familien. På den anden side skal barnet også i højere grad have følelsen af, at netværksplejefamilien, som barnet allerede har en tilknytning til, alene har påtaget sig opgaven på grund af tilknytningen. Det er derfor vigtigt, at betalingsordningen er økonomisk neutral for plejefamilien. 4) Hvad foregår der af tilsyn? Er der nogen form for revurdering af familierne? Og hvor står barnets tarv i en sådan situation, hvor det jo også er blevet en del af en familie (forhåbentlig)? Socialforvaltningen har pligt til at føre mindst et årligt tilsyn med plejefamilien samt mindst to årlige tilsyn med barnet. Tilsyn med plejefamilien (det driftsorienterede tilsyn) Der gennemføres et årligt tilsyn med generelt godkendte plejefamilier med bopæl i Københavns Kommune, der benyttes til anbringelse af børn og aflastningsophold. Det driftsorienterede tilsyn varetages af Center for Familiepleje på børnefamilieområdet og Handicapcentret, hvad angår plejefamilier på handicapområdet. Der føres ikke driftsorienteret tilsyn med konkret godkendte plejefamilier eller netværksplejefamilier. Tilsynet med plejefamilien varetages gennem barnets sag fra Myndighedscentrene, da plejefamilien ikke kan modtage andre børn i pleje end det barn, som familien er godkendt til. Disse familier modtager minimum to årlige tilsynsbesøg jf. beskrivelsen af det personrettede tilsyn nedenfor. Ved det driftsorienterede tilsyn undersøges det, om de forudsætninger, der ligger til grund for den generelle godkendelse, fortsat er opfyldt. Tilsynet indeholder også råd og vejledning og sikring af, at plejefamilien modtager de lovpligtige kurser og supervision. Tilsyn med barnet (det personrettede tilsyn) Udover tilsynsforpligtelserne i forhold til plejefamilierne har Socialforvaltningen også en tilsynsforpligtelse i forhold til de børn og unge, der er anbragte eller i aflastning. Det er sagsbehandlere fra Børnefamiliecenter København og Handicapcenter København, som varetager tilsynet med barnet. For anbragte børn omfatter tilsynet to årlige besøg på anbringelsesstedet og en samtale med barnet. Det betyder, at plejefamilierne også får besøg fra anbringelsesmyndigheden minimum to gange årligt, dog med mere fokus på barnets trivsel end på plejefamiliens kompetencer som plejefamilie. Hvis plejeforholdet ændrer sig væsentligt fx pga. væsentlige ændringer i barnets problemstillinger eller plejefamiliens forhold vil Side 5 af 6
der i overvejelserne om et evt. ophør af plejeforholdet ske en konkret afvejning af barnets behov og tilknytning til plejefamilien og familiens egnethed til fortsat at imødekomme barnets behov. Venlig hilsen Anette Laigaard Side 6 af 6