Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark



Relaterede dokumenter
FN s børnekonvention og dansk national ret

Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år

Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn

Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret for nordiske statsborgere over 18 år

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M

Aktindsigt Relevante lovregler

Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet

Manden havde samværsret med sine to mindreårige særbørn i Danmark, der dengang var otte og ti år.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt

I af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Statsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt

PA3. Ansøgningsskema. Ansøgning om laissez-passer til udlænding i Danmark

Bemærkninger til lovforslaget

Bekendtgørelse om navne

Dækning af udgifter til advokatbistand. Hjemmel og klageadgang

Forskning på afdøde er reguleret af såvel komitéloven som af sundhedsloven 2.

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

Statsforvaltningens brev af 14. september 2010 til Billund Kommune. Vedrørende kommunens j.nr. 09/8343

Høringsnotat vedrørende høring af udkast til ændring af bekendtgørelse

Intentionen bag forældreansvarsloven og lovens nyskabelser

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.

Statsforvaltningens brev til en Journalist. Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afgørelse om aktindsigt

Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt

3. Spørgsmål om indsigt i loggen over opslag og søgninger i CPR.

i sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser.

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

Justitsministeriets sagsbehandling i sager om bevarelse af dansk indfødsret. 1. juni 2015

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Så er det nu det gælder!!!

Bekendtgørelse af lov om Folketingets Ombudsmand

Da det ikke har været muligt at behandle sagen politisk, tages der forbehold for evt. efterfølgende bemærkninger efter politisk behandling.

ANSØGNING OM REFUSION af udgifter til behandling i EU/EØS-lande eller Schweiz efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort

Meddelelse om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold

News & Updates Arbejds- og Ansættelsesret. Vikarer ikke omfattet af brugervirksomheds overenskomst

Bekendtgørelse om Revisornævnet 1

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

Ansøgning om optagelse som kostelev på Nyborg Gymnasium

Lovgivningen indeholdt ikke et tilstrækkelig klart grundlag for udlændingemyndighedernes skærpelse af praksis for opsættende virkning

Klage over afslag på anmodning om forlængelse af dispensation fra forbud mod direkte elopvarmning for lagerpavillon Følfodvej 36, Vodskov

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 189 Bilag 8 Offentligt

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud i Ishøj Kommune

L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) H143-11

Bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson 1)

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Styrelsesvedtægt. for. dagtilbud. Middelfart Kommune

Høringssvar vedrørende forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Skatteministeriet har 21. november 2011 fremsendt ovennævnte lovforslag med anmodning om bemærkninger inden den 24. november 2011 kl. 16.

I brev af 15. maj 2014 har du klaget over Kommunens brev af 25. april 2014 om fastlæggelse af status for B vej, 128A-130A, som privat fællesvej.

Uddrag af sundhedsloven

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder

Afgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist

Forretningsorden for skolebestyrelsen ved Gerbrandskolen

Retningslinjer for godkendelse og tilsyn med plejefamilier.

Afvisning af bindende svar værdiansættelse i dødsbo SKM LSR.

Høring af ændring af bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS

[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første.

Til. ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere:

Samtale om ansats loyalitet efter debatindlæg var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. 14.

Efter at have fået aktindsigt hos Rigspolitiet i bl.a. en kopi af sit indfødsretsbevis fik manden med det som dokumentation udstedt et nyt pas.

Indfødsretsudvalget L 12 Bilag 1 Offentligt

Herlev Kommune. Kommunal boliganvisning.

Forældelse og genoptagelse kirkeskat ikke medlem af folkekirken

Afslag på aktindsigt i oplysninger om kontraktspartners skattemæssige situation ved modtagelse af udbytte

Bekendtgørelse af børneloven

Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg

Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen

Statsforvaltningens brev til en borger Henvendelse vedrørende Københavns Kommunes afgørelse om aktindsigt

Sag C-101/01. Straffesag mod Bodil Lindqvist

H O L S T E B R O K O M M U N E FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD JANUAR 2007

Hedensted Byråd Tofteskovvej Juelsminde. Henvendelse om aktindsigt til Hedensted Kommune

Opnåelse af efterløn ved afbrydelse af medlemskab af arbejdsløshedskasse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ankenævnet for Investeringsforeninger

Omsorg for levendefødte, uafvendeligt døende børn (efter sen abort) 7. maj 2012

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET. Gennemgang af Liechtensteins sektortilpasninger

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ean@erst.dk

Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret Eksamens nr.: 274

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Holbæk Kommunes delvise afslag på aktindsigt

Ministerbetjeningsdokumenter. Ekstraheringspligtige oplysninger. Krav til præcis angivelse af, hvor oplysningerne er offentligt tilgængelige

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 156 Offentligt

Sfl 27, stk. 1, nr. 8, særlige omstændigheder

Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr Dokumentnr Kære Henrik Appel Esbensen

Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.

Beskatning af tilflyttere nyt styresignal

Til høringsparterne. Høringsbrev. Den 1. april 2016

Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at du over for kommunen har angivet adressen på tre ejendomme.

et hvile-i-sig-selv-princip. Byrådet skal således ved fastsættelse af taksterne tage stilling til, om prisloftet og hvile-i-sig-selv-princippet

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K

Statsforvaltningens udtalelse til en borger vedrørende aktindsigt

Transkript:

Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 5 4 EER@ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O K. N R. 1 6 / 0 2 4 4 3-9 H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M D A N S K I N D F Ø D S R E T ( K R A V O M F O R Æ L D R E M Y N D I G H E D S I N D E H A V E R S S A M T Y K K E O G V A N D E L, N Å R B Ø R N S O M B I P E R S O N E R E R H V E R V E R D A N S K I N D F Ø D S R E T ) 20. S E P T E M BE R 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ved e-mail af 22. august 2016 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret). Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet: 1. LOVFORSLAGETS FORMÅL OG INDHOLD Efter indfødsretsloven får børn (som bipersoner) som hovedregel indfødsret sammen med en forælder, der får indfødsret ved erklæring eller naturalisation, jf. lovens 5 og 6 stk. 2. I praksis stilles der dog betingelser, som ikke fremgår af loven. Med lovforslaget foreslås det at kodificere gældende praksis på to områder: i. Den praksis der følges, når et barn undergivet fælles forældremyndighed som biperson skal have indfødsret sammen med den ene af forældrene, og hvor barnets erhvervelse af indfødsretten betinges af, at den anden forældremyndighedsindehaver giver sit samtykke til erhvervelsen. Samtykkekravet vil med lovforslaget komme til at fremgå af indfødsretslovens 5, 3. pkt. ii. Den praksis der følges, når et barn som biperson skal have indfødsret ved en forælders naturalisation, og hvor der stilles vandelskrav til barnet. Med lovforslaget vil det komme til at fremgå af indfødsretslovens 6, stk. 3, at hovedreglen om, at

barnet (som biperson) erhverver indfødsret ved forælderens naturalisation, ikke finder anvendelse, hvis barnet ved lov undtages forælderens naturalisation. 2. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET 2.1 GENERELT Det er efter instituttets opfattelse positivt, at det tilstræbes, at det klart skal fremgå af indfødsretsloven, hvilke betingelser der gælder for, at børn som bipersoner automatisk ex lege kan erhverve indfødsret sammen med forældre, der erhverver indfødsret enten ved afgivelse af erklæring eller ved naturalisation. Navnlig på erklæringsområdet er en sådan klarhed afgørende, eftersom grundlovens 44, stk. 1, bestemmer, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Når det overlades til administrative myndigheder (Statsforvaltningen m.fl.) at meddele indfødsret efter erklæring, forudsættes det derfor, at de administrative myndigheder uden videre kan konstatere, om de af lovgivningsmagten fastsatte betingelser er opfyldt. Et samtykkekrav i erklæringssager bør derfor have hjemmel og ikke blot kunne stilles i praksis (ud fra en fortolkning af forældreansvarsloven). Institut for Menneskerettigheder er imidlertid af den opfattelse, at der er nogle menneskeretlige problemer knyttet til den praksis, som nu kodificeres. I det følgende vil instituttet redegøre for de relevante menneskerettigheder. På den baggrund vil instituttet uddybe, hvori de menneskeretlige problemer består, og komme med anbefalinger til afhjælpning af disse. 2.2 MENNESKERETTEN I sager om børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner er det først og fremmest Børnekonventionen, som skal tages i betragtning. Efter Børnekonventionens artikel 3 skal barnets tarv (bedste interesse) komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer. Efter Børnekonventionens artikel 7 skal et barn fra fødslen have ret til at opnå et statsborgerskab, og efter konventionens artikel 8 skal staten respektere barnets ret til at bevare sin identitet (herunder statsborgerskab, navn og familieforhold). 2/7

Derudover skal staten efter konventionens artikel 12 sikre et barn, som er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnet skal således have adgang til at udtale sig i sager, der vedrører barnet, og barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Europarådets Ministerkomité har i Recommendation CM/Rec(2009)13 on the nationality of children anbefalet, at Europarådets medlemsstater i deres lovgivning, politikker og praksis følger en række principper om børns erhvervelse af statsborgerskab. Efter princip 19 skal staten så vidt muligt sikre, at børn høres under behandlingen af en sag vedrørende deres statsborgerskab, og at deres synspunkter tages i betragtning, under hensyn til deres modenhed. Ifølge de forklarende bemærkninger til dette princip (p. 49), kan barnets ret til at få sine synspunkter taget i betragtning føre til en begrænsning af forældrenes ret til at tale på barnets vegne. For at myndighederne kan træffe en afgørelse, der er i barnets bedste interesse, kan det ifølge bemærkningerne (p. 50) i forbindelse med barnets erhvervelse af statsborgerskab som biperson ved en forælders naturalisation være nyttigt at høre barnets anden forælder, navnlig hvis barnet ved erhvervelsen af det nye statsborgerskab mister det statsborgerskab, som det har erhvervet gennem den anden forælder. Efter princip 20 skal børn have mulighed for at ansøge om statsborgerskab, og efter princip 21 skal de kunne klage over afgørelser om statsborgerskab. Begge principper forudsættes anvendt i forhold til børn med tilstrækkelig forståelse for de omhandlede forhold, og om nødvendigt kan der stilles krav om, at børn skal være repræsenteret af forældremyndighedsindehaver eller værge. I de forklarende bemærkninger til principperne 20 og 21 anføres det, at der kan lovgives om, at forældre med fælles forældremyndighed skal repræsentere deres børn sammen, ligesom der kan lovgives om, at børn i en vis alder selv kan ansøge om statsborgerskab (p. 52). Børn bør desuden kunne indbringe afgørelser om deres statsborgerskab for domstolene, evt. med retlig repræsentation (p. 54). 2.3 OM SAMTYKKEKRAV SOM FORUDSÆTNING FOR BARNETS ERHVERVELSE AF INDFØDSRET SOM BIPERSON Hvis en udenlandsk forælder erhverver dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation, er hovedreglen som nævnt, at vedkommendes barn som biperson samtidig får indfødsret. Hvis barnet er fyldt 12 år, skal 3/7

barnet selv i overensstemmelse med Børnekonventionens artikel 12 om inddragelse udfylde et bilag om at sit ønske om at få dansk indfødsret. Herudover kræves der som nævnt i praksis samtykke fra den anden af forældrene, hvis denne har del i forældremyndigheden. 2.3.1 Om de mulige konsekvenser af samtykkekravet I princippet vil den anden forælder, f.eks. hvis denne er på kant med den forælder, som barnet kan få indfødsret sammen, kunne forhindre barnet i at blive dansk statsborger. Dette vil kunne ske imod barnets eget ønske og interesser og uden hensyn til, hvilken tilknytning barnet har til den vetoende forælders statsborgerskabsland. Der har været sager om børn, som er født her i Danmark af bl.a. vietnamesiske og iranske forældre, og som aldrig har opholdt sig i forældrenes oprindelsesland, og som ikke taler dette lands sprog. I sådanne tilfælde vil barnet normalt have en klar, overvejende interesse i at blive dansk statsborger. 2.3.2 Om baggrunden for kravet om forældresamtykke Samtykkekravet stilles på baggrund af forældreansvarsloven, hvorefter væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene. Det fremgår ikke af loven, hvilke beslutninger, der anses for væsentlige, men en række eksempler er nævnt i lovforarbejderne (f.eks. flytning til udlandet, barnets religion og væsentlige lægelige indgreb). I bemærkningerne til nærværende lovudkast, 2.4.1.3., anses et barns erhvervelse af indfødsret som en væsentlig beslutning, der kræver enighed mellem dets forældre, fordi indfødsretten medfører en række rettigheder og pligter, og fordi erhvervelsen kan få betydning for barnets rettigheder og pligter i forhold til fremmede lande. 2.3.3 Om den foreslåede bestemmelses overensstemmelse med menneskeretten Efter instituttets opfattelse harmonerer forslaget om at lovfæste en generel regel om, at en forælder kan modsætte sig, at et barn erhverver indfødsret som biperson, ikke med Børnekonventionens artikler 3, 7, 8, og 12. Efter disse bestemmelser skal der ved afgørelser om et barns erhvervelse af indfødsret tages hensyn til barnets bedste interesse, vises respekt for barnets identitet og lægges vægt på barnets synspunkter. I det hele vil dette kræve, at der ved forældreuenighed er mulighed for at træffe en konkret afgørelse om barnets erhvervelse af statsborgerskab ud fra de nævnte hensyn. Efter instituttets opfattelse kan forældreansvarslovens bestemmelse om, at væsentlige beslutninger kræver enighed mellem begge et barns 4/7

forældre, ikke begrunde den praksis, der nu foreslås kodificeret. Hensynet til barnets bedste interesse skal kunne tages i betragtning, lige som der skal kunne tages hensyn til barnets egne ønsker, i hvert fald når barnet er fyldt 12 år, og dermed har opnået den alder, hvor man i dansk praksis vurderer, at det selv kan tage stilling til spørgsmålet om erhvervelse af dansk indfødsret. Til sammenligning kan nævnes, at selv forældreansvarsloven forudsætter, at lægelige indgreb kan betragtes som væsentlige i forældreansvarslovens forstand, så kan børn over 15 år selv efter sundhedsloven træffe beslutning om lægelig behandling. Der kan næppe siges noget generelt om væsentligheden af, at et barn erhverver indfødsret som biperson. Konkret kan det at blive dansk statsborger have endog megen stor (positiv) betydning for et barn, navnlig hvis det ingen kontakt har til forældrenes oprindelsesland og allerede anser sig selv for dansk gennem sin opvækst i Danmark. Samtidig kan erhvervelsen af det danske statsborgerskab have ringe eller ingen betydning for barnets rettigheder og pligter i forhold til et andet land. Det vil normalt være tilfældet, hvis det andet land tillader dobbelt statsborgerskab, eller hvis barnet er kommet til Danmark som statsløs. I sådanne situationer kan det vanskeligt hævdes, at barnets erhvervelse af dansk indfødsret sammen med den ene af forældrene er en så væsentlig beslutning om barnets forhold, at den anden forælder skal kunne modsætte sig erhvervelsen, navnlig ikke, hvis det sker imod barnets egne ønsker. 2.3.4 Instituttets anbefalinger Efter indfødsretslovens 5, stk. 1 og 6, stk. 2, får et barn som biperson indfødsret, når en af dets forældre ved erklæring eller naturalisation får indfødsret. Med lovforslaget foreslås der fastsat regler om inddragelse af den anden af barnets forældre. Instituttet er enigt i, at der er behov for at lovgive om forældreinddragelse, men mener principielt ikke, at det bør ske i form af et ubetinget samtykkekrav. Efter instituttets opfattelse er der behov for at høre den anden forælder, jf. herved også de forklarende bemærkninger til den ovenfor omtalte rekommandations princip 19, og hvis vedkommende modsætter sig barnets erhvervelse af indfødsret, er der behov for, at spørgsmålet om erhvervelsen kan afgøres efter en konkret vurdering, hvori hensynet til barnets egne ønsker og bedste interesse kan indgå. Imidlertid følger det af grundlovens 44, stk. 1, at hvis et udenlandsk barn skal kunne erhverve indfødsret som biperson ved en forælders erhvervelse af indfødsret, skal det ske direkte i henhold til lov. 5/7

Administrative myndigheder kan ikke overlades noget skøn. Afgørelsen af en tvist mellem forældre med fælles forældremyndighed om barnets erhvervelse af dansk indfødsret må derfor enten følge direkte af (indfødsrets)loven eller træffes efter en konkret vurdering ved lov (i forbindelse med en ansøgning om naturalisation). Instituttet anbefaler, at det overvejes, om det er muligt i lovgivningen at fastsætte klare kriterier for afgørelser af tvister mellem forældre om børns erhvervelse af indfødsret. Alternativt anbefaler instituttet, at lovudkastet ændres, således at der i forlængelse af den foreslåede samtykkeregel i lovudkastets 5, 3. pkt. tilføjes et nyt 4. pkt. om, at spørgsmålet om barnets erhvervelse af indfødsret i tilfælde af uenighed mellem forældrene kan afgøres af ved lov i forbindelse med en ansøgning om naturalisation, indgivet af barnet og/eller en af dets forældre eller en værge på barnets vegne. 2.4 OM LOVFÆSTELSEN AF, AT HOVEDREGLEN OM ET BARNS ERHVERVELSE AF INDFØ DSRET SOM BIPERSON I KKE FINDER ANVENDELSE, HVIS BARNET VED LOV UNDTAGES EN FORÆLDERS NATURALISA TION Ifølge lovudkastets bemærkninger, 3.2.1., foreslås bestemmelsen indsat for at præcisere, at et barn ud over de tilfælde, der fremgår af indfødsretslovens 6, stk. 2, jf. 5, i visse situationer ikke automatisk erhverver dansk indfødsret som biperson i forbindelse med en forælders naturalisation. Instituttet sympatiserer med ønsket om at klargøre i lovgivningen, at et barn i visse situationer ikke automatisk erhverver indfødsret som biperson ved en forælders naturalisation. Imidlertid forekommer den foreslåede tilføjelse mindre sigende, eftersom det ikke fremgår, i hvilke situationer et barn undtages fra naturalisationen. Ifølge bemærkningerne til lovudkastet drejer det sig om tilfælde, hvor et barn er sigtet for eller har begået kriminalitet (kriminalitet som udløser karenstid, eller som helt udelukker en ansøger fra at blive optaget på et lovforslag om naturalisation). Derudover drejer det sig om børn, som af PET vurderes at kunne være en fare for landets sikkerhed, og børn som ansøgeren udtrykkeligt har ønsket ikke skulle være omfattet af naturalisationen. Efter instituttets opfattelse ville det være ønskeligt, om det kunne komme tydeligere til udtryk i indfødsretsloven eller i det mindste naturalisationscirkulæret, i hvilke situationer et barn undtages en forælders naturalisation. 6/7

2.4.1 Om vandelskrav m.v. til børn som bipersoner Efter instituttets opfattelse er det af stor betydning for børn, at de kan erhverve dansk indfødsret sammen med deres forældre. Det skyldes bl.a., at børn, som vokser op her i landet med en forælder, der bliver dansk, ofte er mere knyttet til Danmark end til noget andet land. Hensynet til sådanne børns bedste interesse er i så fald tungtvejende. Afslag på indfødsret begrundet i manglende opfyldelse af de generelle, meget strenge vandelskrav, kan have indgribende betydning. Særligt kan reglen om, at et barn, som er sigtet for en lovovertrædelse, ikke kan erhverve indfødsret som biperson ved en forælders naturalisation, virke uproportional i tilfælde, hvor sigtelsen senere frafaldes eller barnet frikendes. Eksempelvis kan nævnes, at mange børn og unge, der demonstrerede foran ungdomshuset på Jagtvejen, da dette skulle nedrives, blev sigtet eller tiltalt, men senere blev sigtelser frafaldet og der skete frifindelser. I sådanne tilfælde kan ustraffede børn og unge miste muligheden for at opnå indfødsret som bipersoner. 2.4.2 Instituttets anbefalinger Instituttet anbefaler, at det klargøres i indfødsretsloven eller naturalisationscirkulæret, i hvilke situationer et barn kan undtages en forælders naturalisation Instituttet anbefaler, at det overvejes at stille mindre strenge vandelskrav til børn som bipersoner end til voksne, der ansøger om naturalisation Instituttet anbefaler, at der tilvejebringes mulighed for naturalisation af børn, som ville have erhvervet indfødsret som bipersoner, hvis de ikke på tidspunktet for en forælders optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse havde været sigtet for en lovovertrædelse, såfremt de efterfølgende dokumenterer, at sigtelsen er frafaldet, eller at de er frifundet for at have begået den pågældende lovovertrædelse. Der henvises til sagsnr.: 2016 3008. Med venlig hilsen Eva Ersbøll S E N I OR F O RSKER 7/7