Matr Syst og Landinspektørprofessionen 3. Infrastrukturen Erik Stubkjær Landinspektøruddannelsen, 6. semester Forår 2006
Oversigt 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udstykningslovens hovedafsnit Definitioner af 'matrikulært arbejde' og andre matrikulære begreber Udstykningsprocessen Udstykningsloven formål Opgave UL's regler om adfærd, vilkår for godkendelse, og kompetencer Resumé: Elementer i matrikulært arbejde
1. Udstykningsloven LBK nr 494 af 12/06/2003 indeholder 6 kapitler: Kapitel 1 - Definitioner Kapitel 2 - Matrikelvæsenet Kapitel 3 - Ejendomsdispositioner af matrikulære (geogr.) enheder ( 1-4) og sagstyper ( 5-9) Organisation, opgaver, kompetence (Adfærds-)regler om afhændelse, pantsætning og brug (leje) Fysiske eller retlige ændringer af fast ejendom, der udløser matrikulær sag Matrikel- og tinglysnings- myndighedernes kontrolfunktioner
Udstykningsloven, kap 4-6 Kapitel 4 - Registreringen Kapitel 5 - Afsætning af ejendomsgrænser Kapitel 6 - Forskellige bestemmelser Vilkår for matrikulære sager (beskyttelse af rettighedshavere) Matrikelmyndighedens forpligtelser og beføjelser Ejendomsberigtigelse og skelforretning Skelmærker, afsætning af skel, og færdsel på fremmed ejendom Kommunalbestyrelsers retsstatus mht arealer, der er udlagt til fælles benyttelse, jfr Til 4 Kompetenceregler om opkrævelse af afgifter og om sanktioner
2. Hvad er matrikulært arbejde? Ifølge UL 13, stk 1 omfatter matrikulært arbejde afsætning og opmåling af skel udarbejdelse af den dokumentation, der er nødvendig for registrering af matrikulære forandringer fremskaffelse af den dokumentation, der er nødvendig for at sikre, at forandringerne i øvrigt er lovmedholdelige.
Hvad er matrikulært arbejde: Udenfor udstykningslov, 2 Regler for ledende landinspektør RGL nr 17005 af 16/01/1986. Bistår iht Statsekspropriationsloven "med alle oplysninger af ejendomsretlig karakter", herunder (pkt 1.6): ejendommenes matrikulære forhold, ejendomsværdi, zonestatus, adgangsforhold, (private) servitutrettigheder og offentligretlige begrænsninger.
Hvad er matrikulært arbejde: Udenfor udstykningslov, 3 Ejerlejlighedsloven: Udarbejdelse af fortegnelse og kort vedr ejerlejligheder, jfr. 3. Ejerlejligheder kan kun oprettes i ejendomme, som i deres helhed opdeles i ejerlejligheder, og kun, når en landinspektør attesterer, at udstykning ikke er mulig.
Matrikulært arbejde: Generel definition Ved matrikulært arbejde forstås en serviceydelse, der stedfæster og identificerer grundstykker som grundlag for sikring af rettigheder i fast ejendom Stedfæstelse mv sker ved opmåling og kortlægning Sikring af rettigheder sker ved ajourføring og tilpasning af officiel, landsdækkende registrering (kort og register; matrikel og tingbog) af rettigheder og rådighedsindskrænkninger, samt ved at landinspektører og andre sagkyndige udfører transaktioner vedrørende fast ejendom som uvildig part (dvs varetager tredieparts interesser)
Matrikulære forandringer, 1 Matrikulære forandringer registreres i matriklen ved bestemte sagstyper: Udstykning, arealoverførsel, sammenlægning, ejendomsberigtigelse, 6-9 Matrikulering, 5 Matrikulær forandring som følge af ekspropriation eller kendelse om jordfordeling, 27 Skelforretning, 35-41
Matrikulære forandringer, 2 Udstykning involverer primært ejer, samt ejere af vejadgangs-areal Andre matrikulære forandringer involverer tillige andre rettighedshavere. Deres rettigheder beskyttes af regler i UL: Arealoverførsel, 25 (panthavere mv) Ejendomsberigtigelse, 34, jfr 28 (naboejere) Skelforretning, 35-37 (naboejere)
3. Udstykningsprocessen er kommunikation Aftaler om ejerskifte og pantsætning vedrørende dele af en samlet fast ejendom kan kun realiseres, hvis en af parterne rekvirerer en landinspektør til at genemføre en matrikulær sag (UL 13, 14f og 21) En matrikulær sag består af samtaler mellem rekvirent og landinspektør, indhentning af oplysninger om ejendomsforhold, høring af myndigheder, evt ansøgning om dispensation, forhandling med rettighedshavere, f. eks. om frigørelse af et areal for pant (relaksation), og sagsbehandling og registrering i KMS. Alle disse aktiviteter kan opfattes som forskellige former for kommunikation.
Udstykningsprocessen har et fast mønster Det, som den enkelte ejer eller rettighedshaver oplever som noget særligt, fordi han eller hun sjældent bliver involveret i ejerskifte mv., er for landinspektører og andre rådgivere noget rutinemæssigt, der følger faste rutiner, procedureregler, eller kommunikationsmønstre. Sådanne procedurer er delvist reguleret af lovgivningen og de forskrifter, som er udarbejdet i henhold til lov, men i praksis går processerne på tværs af lovregler, og medtager ofte andre forhold end de lovregulerede.
To beskrivelser af Udstykningsprocessen 1. 2. Enemark/ Elmstrøm: Beskriver forløb grafisk. UL 20 central placering, se side Internationalt projekt: UML-relateret beskrivelsesmetode, anvendt i flere lande Alistair Cockburn: 'Basic Use Case Template' http://alistair.cockburn.us/usecases/uctempla.htm (28.okt.04)
Enemark: 'Udstykningsprocessen', Nov. 1992 Procesbeskrivelsen fremhæver landinspektøren som den, der organiserer processen. Processen omfatter følgende delelementer: Rekvisition Oplysning af sagen Rådgivning om, hvordan sagen kan gennemføres Markarbejde Høring af myndigheder: Kommune og andre lokale myndigheder KMS' revision af sagen og ajourføring af kort og register KMS' information til landinspektør og andre registermyndigheder Landinspektør afslutter sagen
Sagsforløb efter Elmstrøm: Kursusmateriale, 2004
Brug af UML i internationalt projekt (COST G9) Aktivitet Kontekst Deltagere (m. kompetence) Udløser Udstykning registreret i matriklen Afhændelse af del af ejendom, f eks med henblik på bebyggelse Landinspektør, ejer, matrikelmyndighed Rettighedshavere, kommune, lokale myndigheder iø, tinglysningskontor Ejer rekvirerer landinspektør Delaktiviteter (Følger)
Udstykningssagens delaktiviteter 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. Rekvisition accepteret Oplysninger indhentet og vurderet Strategi for gennemførelse fastlagt uht 2, 5 og 6 Skel og delarealer fastlagt og opmålt, skel afmærket Privatretlige vilkår for godkendelse opfyldt (f eks vejadgang) Kommune og andre lokale myndigheder godkender sag (offentligretlige vilkår) KMS godkender sag og ajourfører database KMS informerer landinspektør, tinglysningskontor og kommune Lsp. færdiggør servitutredegørelse og sender til dommerkontor Rekvirent betaler honorar til landinspektør Udstykningskort mv afleveret til ejer
Variationer i udstykningsprocessen Aktivitet Varianter Udstykning registreret i matriklen 3. Købsaftale kan tinglyses som byrde ved sagens start 3. Panthavere (5.) kan stille byrdefulde vilkår for relaksation 4. Markarbejde mv kan udskydes til godkendelse foreligger, hvis godkendelse (6.) er usikker. Sideaktivitet 8. Kommune ajourfører ESR og evt BBR
Udstykning og ændring af ejendomsret Udstykning ændrer ikke ejendomsret (modsat arealoverførsel). Adkomst- og pantforhold ordnes, når udstykningssagen er gennemført, men servitutter skal være fordelt. Et skøde, der angår en del af en ejendom, kan tinglyses som byrde. Ved tinglysning i forbindelse med arealoverførsel bør dokumentet henvise til udstykningslovens regler om arealoverførsel. Landinspektøren tjener parterne ved at sikre, at der tilvejebringes en plan/ aftale vedr tinglysning af andre rettigheder, mens arealoverførslen finder sted.
Udstykningssagens dokumenter: Oversigt Matrikel-tekniske: Beskriver geografiske enheder (identifikation, grænser, størrelser) Offentlig-retlige: Dokumenterer de matrikulære ændringers lovlighed Privat-retlige: Dokumenterer aftaler med naboer og panthavere mv
Udstykningssagens dokumenter: Matrikel-tekniske, 1 Dokumentation af skel (fastlæggelse og afmærkning), delarealer (grænser, identifikation, størrelse) ændringer (berigtigelser, omlægning af delarealer, vejarealer mv) samlede faste ejendomme før og efter ændringerne
Udstykningssagens dokumenter: Matrikel-tekniske, 2 Dokumenttyper: Ansøgning (omslag) Skematisk redegørelse Ændringskort Digitalt indlægningskort Måleblad evt Oversigtskort (omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme) evt Fikspunktskitse og Netskitse
Udstykningssagens dokumenter: Offentligretlige 'Hvid erklæring': Erklæring om forhold, som amtskommunen og skovmyndigheden forvalter 'Grøn erklæring': Erklæring om forhold, som kommunen forvalter. Landinspektøren skal særligt oplyse vedr. vejforhold 'Rød erklæring': Erklæringer fra landinspektør og parter til Jordbrugskommission/ Direktoratet for Fødevareerhverv (før Strukturdirektorat)
Udstykningssagens dokumenter: Privatretlige, 1 Bemyndigelse til landinspektør, med parternes oplysning om fremtidig anvendelse Erklæring om privat fællesvej på matrikelkortet Rådighedsattest, hvis en ejer i sagen disponerer ejendomsretligt (nabo-, vej-erklæring; arealoverførsel < 40.000 kr) evt Skøde(r) med påtegning fra Ejendomsskattekontor og Tinglysningsdommer evt Erklæring om arealoverførsel med påtegninger (som skøder)
Udstykningssagens dokumenter: Privatretlige, 2 Som nemlig ikke medsendes sagen til KMS Servituterklæring fra landinspektør til dommerkontor, TL 22 evt Relaksationserklæring fra panthaver på pantebrevet evt Servitutdeklaration, der er udarbejdet for at opfylde et vilkår for sagens gennemførelse
4. Funktionsbeskrivelsen i UL's Alm. Bemærkninger (Svar på: Hvad er matrikelsystemets formål ) Udstykningssystemet er middel til (s 7, s 8) sikring af privatretlige interesser vedr fast ejendom, danne grundlag for tinglysning tilvejebringelse af troværdige oplysninger om ejendomsforholdene (vurdering, beskatning, m fl, samt private) overholdelse af bestemmelser i 'anden lovgivning' (UL 20) om arealanvendelse mv
Funktionskrav til det matrikulære system (Svar på: Hvilke delmål skal opfyldes for at realisere formålet) A. B. C. D. Matriklen (og Tingbogen) skal afspejle retsforholdene på stedet Ejendommen skal kunne fungere faktisk og retligt Rettighedshavere skal beskyttes Ejendomsregistreringen skal være effektiv (enkel, indbyrdes overensstemmende)
A. Afspejle retsforholdene: Ejer-dispositioner, 1 "Udstykningskravet", jfr B 107 1991-02-25 ejerskifte eller pantsætning skal som hovedregel angå en samlet fast ejendom, 14, 15 brugsret kan stiftes over en del af en fast ejendom, men ikke for længere end 30 år (10 år), 16 andre aftaler om ejerskifte, pantsætning eller brugsret skal parterne lade registrere i matriklen inden 3 mdr., 21 et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen, 17
A. Afspejle retsforholdene: Ejer-dispositioner, 2 Sanktioner: 22 (ophæve aftalen), 48 (bøde) Skel Skelmærker mv. må ikke flyttes, fjernes eller skades, 45 (vedr.fikspunkter findes tilsvarende regler i lov nr 318 af 16/12/1931 ang. Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer m.v.) Aftaler om skel må kun tinglyses med matrikelmyndighedens godkendelse, 42 (sml. Lov om læhegn, 3: Et læhegn kan plantes i ejendomsskel eller således, at skellinien kommer til at ligge inden for læhegnets ydergrænser, når ejerne af de til læhegnet stødende jorder er enige herom. Aftalen mellem ejerne skal indgås skriftligt og indeholde en beskrivelse af læhegnet og dets placering samt fastlægge fordelingen af arbejde og udgifter ved læhegnets anlæg og vedligeholdelse.)
A. Afspejle retsforholdene Matriklen skal afspejle retsforholdene på stedet (forts): (Udstykningskravet Skelmærker) Ejendomsberigtigelse forudsætter hævdserhvervelse, eller naturlig tilvækst eller fraskylning, eller at areal i mindst 20 år har været offentlig vej, 28 Skelafsætning (afmærkning, fastlæggelse ved mål) skal enten ske i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, ellers skal registreringen berigtiges, evt med inddragelse af naboer 34
B. Fungere faktisk og retligt, 1 A. Afspejle retsforhold B. Ejendommen skal kunne fungere faktisk og retligt: Matrikulær ændring må kun gennemføres således, at samlet fast ejendom har lovlig vejadgang, 18 Matrikulær ændring må kun gennemføres, hvis den tilsigtede arealanvendelse er lovmedholdelig, 20: "Udstykningskontrollen", jfr BEK nr 1012 af 18/10/2004 Matrikelmyndigheden skal påse overholdelse af bestemmelser i 18-20 ved registrering i matriklen, 24, men skal registrere ændring, hvis bestemmelserne er overholdt, 30 ("lovbunden forvaltningsakt")
C. Rettighedshavere beskyttes A. Afspejle faktiske og retlige forhold B. Fungere retligtog faktisk C. Rettighedshavere skal beskyttes: Ved arealoverførsel skal panterettigheder iagttages, 25 Ved sammenlægning skal de pågældende ejendomme have samme ejer, og panterettigheders prioritetsstilling fastlægges, 26
D. Registre skal fungere effektivt Ejendomsregistre skal fungere effektivt (enkelt, indbyrdes overensstemmende): Ved arealoverførsel (og udstykning, TL 23) skal servitutter fordeles, 25 Matrikelmyndigheden skal underrette tinglysningsdommer og kommunalbestyrelse, 32, Tinglysningsdommeren skal påse overholdelse af bestemmelser i 14-16 ved tinglysning, 23, samt oplyse om uoverensstemmelser, 32 Kommunalbestyrlsen skal også oplyse om uoverensstemmelser, 32
Diverse Rettigheder i ejendommen skal holdes samlet: En ejendom må ikke adskilles fra vand ved smal jordstrimmel, 19 Sammenhæng med ejerlejligheds- og byggelovgivning: Udstykning til flere enfamilehuse på én ejendom, der er baseret på dispensation, kan gennemføres selv om dispensation ikke udnyttes, 20, stk 2
5. Opgave 1. 2. 3. 4. Hvilke aktører (parter, myndigheder) indgår i jeres projekt? Hvilke elementer skal et skøde indeholde? Hvad betyder: "Foreløbig tinglysning" og "Betinget skøde", og et nyt: Hvis man i et land ikke havde et matrikelsystem - Hvad ville så konsekvenserne være? a. Ved ejendomshandel - i by, på land? b. Ved skeltrætter?
6. Kompetence-regler angår: Matrikelmyndigheden Landinspektør med beskikkelse Kommuner Dommer (byretten) Rettighedshavere
Matrikelmyndigheden, 1 KMS, matrikelmyndigheden i København og på Frederiksberg, 10. (NB 13, stk 4 om Sønderjylland er udgået af gældende lov) Opgaver (= faktisk forvaltningsvirksomhed, jfr MatSys_1, s 6): Føre og vedligeholde matriklen, 11, Fastsætte matrikelbetegnelser, rette oplysninger i matriklen, 31, Registrere matrikulære ændringer, 25-28 Matriklen består af ( 11) Register med oplysninger (identifikation, areal, noteringer) Kortværk (identifikation og stedfæstelse; juridisk) Måldokumentation (idag koordinater til skel og terrængenstande)
Matrikelmyndigheden, 2 KMS's myndighedsudøvelse iht UL (retlig forvaltningsvirksomhed, s 6) omfatter: at fastsætte regler, se næste at påbyde en aftale ophævet, 22, hvis den ikke følges op af registrering at idømme bøde, 48, for overtrædelse af 21, 22 og 45
Matrikelmyndigheden, 3 KMS kan fastsætte regler om: registrering af matrikulær forandring 29, herunder skelforretning 35, skelmærker, samt afmærkning og indmåling af skel, 43 opkrævning af udstykningsafgift mv, 47 NB: Myndighedens afgørelser kan ikke påklages, 12
Landinspektør m. beskikkelse Opgaver: Udføre matrikulært arbejde 13, 21, herunder afholde skelforretning 35 Forpligtelser: Oplyse KMS om udført arbejde 13,stk 2, samt indberette forbedrede mål 31, stk 2. Rettigheder: Ret til adgang til ejendom uden dommerkendelse; varsel, legitimation, 44
Andre kompetenceregler Kommunalbestyrelser kan begære tinglysning af adkomst til fællesareal, 46 Domstole kan ikke behandle retssag om skel, før skelforretning er afholdt, 38 Ejere og andre Rettighedshavere tilgodeses ved regler om panthavere 25 og 26, om servitutter 25, jfr TL 23, samt ved de krav som bekendtgørelser mv stiller til dokumentation
7. Matrikulære elementer: UL's matrikulære enheder, 1 en lod, jfr 1 en samlet fast ejendom, 2. Bemærk sammenhængen til TL (incl Bygning på fremmed grund), samt Ejerlejligheder en fælleslod, 3 et umatrikuleret areal, 4. Umatrikulerede arealer, men ikke udskilte offentlige veje, tildeles matrikelnummer. fællesarealer, som er arealer, der ved udskiftningen blev udlagt til fælles benyttelse for gårdene i et ejerlav (Til 4). Se nærmere 46 og Til 46 om forskel mellem fælleslod og fællesareal
Geografiske (matrikulære) enheder, 2 et delareal = identificeret areal, jfr lod, men delareal eksisterer kun under en matrikulær forandring vejareal, fredskovareal, forurenet grund,.. grænsetyper: brugs-, ejendoms-, ejerlavs-, sogne-, kommune-, amtskommune/regions-grænse
Oversigt over elementer i matrikulært arbejde Normer og holdninger, retsopfattelse Regler om, hvad ejer m fl må/skal (dispositioner), om, hvad myndigheder må/skal (kompetencer, vilkår) Lsp, parter, myndigheder (aktører) og matrikulære sagstyper (processer) Elementer i matrikulært arbejde: rettigheder, der knytter sig til geografiske enheder, belyst ved dokumenter i sager og registerenheder i databaser De håndgribelige elementer: I marken: Skelmærker, bygninger, grundstykker og andre terrængenstande Opmålingsinstrumenter På kontoret (~grp) Papirer, arkiv; Lovsamlinger Kontorudstyr, især ITK (edb) I KMS: Database med register og kort Sagsarkiv m måloplysninger
Repetition: Elementerne i diagramform (~UML packages)
Terrængenstande + dokumenter definerer en geografiske enhed Terrængenstande omfatter skelmærker (krone og ordet SKEL), samt hegn, grøfter, diger, dyrkningsgrænser,.. En geografisk enhed, en lod i marken, defineres ved målebladets (matrikelkortets) 'udpegning' af relevante terrængenstande, samt ved kortdokumenternes matrikelbetegnelse, jfr UL 1 NB: Matr.nr. har været fælles for flere, særskilt beliggende lodder
Sammenfatning 1. 2. 3. 4. Udstykningslovens hovedindhold Landinspektørers matrikulære opgaver og kompetencer Formålet med matrikelsystemet Udstykningsprocessen est@land.aau.dk