DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue og dagpleje (Tidsskrift: Didaktik og kognition). Dagtilbudsdidaktik i målingens tidsalder (Bog: Evidens i pædagogens arbejde). What can Didaktik do for the Toddler? (Tidsskrift: Barn). Didaktikere i- og omkring vuggestue og dagpleje (Tidsskrift). Dynamisk didaktik i vuggestue og dagpleje (Bog: Barnet i centrum). AU
BETYDNINGEN Metaanalyse af daginstitutionsforskning fra 1932-2014: Kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn er den mest betydningsfulde enkeltfaktor! Den voksne bidrager til denne interaktion med: - samtale og spørgsmål - facilitering af barnets interessefelter (nærvær/deltagelsesmuligheder) - deltagelse og involvering - støtte og hjælp - uddannelsesaktiviteter der udvikler sociale, følelsesmæssige og kognitive færdigheder. (Christoffersen, Højen-Sørensen & Laugesen, 2014) AU
DIDAKTISK FAGLIGHED Dagplejeren og pædagogen anvender sin didaktiske faglighed når hun/han reflekterer over, gennemfører og evaluerer planlagt pædagogisk praksis. Planlagt pædagogisk praksis er kendetegnet ved 1. Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter 2. Situationsbevidste dagplejere og pædagoger AU
DIDAKTIK I BIC-BOGEN 1. Fra en historisk praksis med tyske gymnasie-elever til aktuel praksis med de mindste børn 2. Didaktikkens fire funktioner Frigørelse, tilpasning, refleksion og organisering 3. Dynamisk didaktik - fem dimensioner: Refleksioner i højden og dybden, planlægning, gennemførelse og evaluering af praksis. AU
AU
Didaktikkens 4 funktioner i vuggestue og dagpleje Refleksion Frigørelse Indhold Barnet Organisering Tilpasning
Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Praksis (educare) Planlægning Refleksion over fundamentet
Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Situationsanalyse Praksis Planlægning Refleksion over fundamentet
Refleksion i højden Didaktikeren løfter sig over hverdagens praksis for at reflektere over formålet med pædagogikken: Hvor skal vi hen? Der formuleres visioner om det fremtidige samfund, og de fremtidige mennesker heri. Her tages dannelsesbegrebet i brug. Didaktikeren må analysere aktuelle samfundsmæssige tendenser og problemstillinger som grundlag for det utopiske arbejde.
Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Situationsanalyse Praksis Planlægning Refleksion over fundamentet
Refleksion i dybden Didaktikeren må løbende reflektere over, og om nødvendigt videreudvikle, de pædagogiske modeller, principper og værdier der er grundlaget for praksis. Værdier bruger vi til at navigere i hverdagen, og til at formulere hvad der er pædagogisk ønskværdigt (grundlaget for formål og mål) Et princip er en ufravigelig grundsætning eller regel der vejleder praksis
Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Situationsanalyse Praksis Planlægning Refleksion over fundamentet
Planlægning Didaktikeren må fastlægge indhold i temaer og projekter, og konkretisere i gennemtænkte pædagogiske aktiviteter. Mål og tegn formuleres. Ressourcer organiseres. Med situationsanalyse inddrager didaktikeren perspektiver på læring ift. barnet i sin kontekst. Dagtilbudsloven, kommunale dokumenter og den lokale læreplan danner rammen om planlægningen.
Situationsanalyse At forholde sig sensitivt og reflekterende til barnet i sin kontekst behov, interesser, problemstillinger og særlige forhold, udviklingsniveau, aktiviteter og lege, relationer til børn og voksne, hverdagens små sejre Broström & Jensen AU
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Almen refleksion Formål & Fundament Abstrakt diskutérbart Planlægning Mål Evaluering Tegn Konkret målbart
AU
Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Praksis Planlægning Refleksion over fundamentet Praksis
Praksis Praksis handler om den faktiske gennemførelse af pædagogikken. Mulige elementer med særligt henblik på de 0-3 årige: - situationsbevidsthed - nærvær og samspil - omsorg - opdragelse - undervisning (?!) I den forstand kan praksis karakteriseres som educare - læringsfuld omsorg/ omsorgsfuld læring
EDUCARE Begrebet er en sammentrækning af education (uddannelse) + care (omsorg). På dansk kunne vi måske sige omsorgsfuld læring eller læringsfuld omsorg? Omsorg Opdragelse Undervisning Trivsel Udvikling Læring Dannelse AU
Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Situationsanalyse Praksis Planlægning Refleksion over fundamentet
Evaluering Evaluering handler om et kritisk tilbageblik på et gennemført pædagogisk forløb, herunder de enkelte børns læringsmæssige udbytter, perspektiver på voksenrollen, inkl. mål og tegn, og ikke mindst betragtninger over det samlede læringsmiljø. Eksperimenteren og pædagogisk udvikling (nye planer og refleksioner) tager afsæt i evalueringen.
Basisanalyse - didaktik Indhold Voksen Hvad var vi sammen om? (emne/aktivitet, tema) (formål, mål, struktur) Hvordan bidrog den voksne til dette indhold? Hvad lærte han/hun? Hvordan bidrog det enkelte barn? Hvad lærte han/hun? Hvilke sider af det enkelte barn kom til syne? Barn Hvilken rolle spillede børnene som samlet gruppe? Udviklede gruppen sig? Hvad skete der mellem børnene? Børnegruppe Biesta, 2011; Broström, 2011; Jensen, 2013
Udfordring: Man sidder der og læser loven. Og jeg bruger Stig Broströms teori og jeg synes sgu at jeg læser meget, og prøver at arbejde målrettet med pædagogikken. Men det er som om man ikke kan finde hoved og hale i det med de læreplaner. Og når kommunen så har valgt at overlade det til os selv. Det føles som kommunen med de 1000 åbne døre. Der er fandme ikke nogen der kommer og hjælper os med at lukke nogle af dem. CASPER, pædagog i Københavns omegn. AU
8 DIDAKTISKE BUD Gør læreplanen til DIT arbejdsredskab Planlæg en rød tråd i indholdet Start enhver planlægning med en situationsanalyse Se det store i det små Skriv ned - det forpligter! Overvind hak-af -didaktikeren Lad forbindelser mellem situation og læreplan vejlede praksis Kend didaktikkens begrænsninger AU
Planlægning Der hvor vi planlægger den røde tråd i barnets læring og udvikling; formulerer mål og tegn, og fastlægger indhold og tiltag Refleksion Der hvor vi forpligter os på at lade barnet komme til syne/ind i verden; beskriver de åbne, utopiske, kritiske og frigørende pædagogiske dimensioner, herunder formål og dannelse Hvorfor er læreplanen så vigtig? Evaluering Der hvor vi henter værktøjer, principper og procedurer for evaluering; ser/hører/mærker vi tegn på at vi er på vej mod målene? Erobring Der hvor vi kan vise didaktisk mod, og erobre den didaktiske ramme omkring vores praksis; hvor vi kan være didaktikere, og ikke blot teknikere Fundering Der hvor vi fastlægger de værdier og principper der er fundamentet for praksis Kommunikation Der hvor vi kommunikerer skriftligt og fagligt med hinanden, og med relevante partnere, herunder forældre, forvaltning m.m.
Hvorfor er læreplanen så vigtig?. fordi den inspirerer og vejleder os til at realisere en sammenhængende, velovervejet og frigørende praksis. Netop sådan en praksis som barnet fortjener! AU
AU
EFTERMIDDAGEN Cafe Didactica Pause, inkl. kage (!!) Didaktik-kapitlet Farvel og tak (årgh, for sidste gang ) AU
CAFE DIDACTICA Formål: Inspiration - og spredning af gode idéer. Bidrage til den langstidsholdbare effekt af BiC Bidrag til praksis-forankring og praksis effekt af BiC Bidrage til skabelsen af den dynamiske didaktiker i fremtidens samfund :) Mål: Hver deltager kender til et nyt projekt, og til dette projekts historie fra status dengang til status nu, samt de konkrete (didaktiske) indsatser, tiltag og forandringer, der er sat i værk. Tegn. :) Organisering: Grupper a 2-3 projekter. Varighed: 30 minutter. Sæt jer med nogle andre end dem I lige har spist frokost med. Gruppedrøftelser - efterfølgende plenum-pluk. Fokus på perioden post-bic (Hvordan) lever BiC? AU
0-3 ÅRS DIDAKTIK Skole > < Dagtilbud Børnehave > < Vuggestue + dagpleje Barnet alder: 0, 1, 2, 3..? Dagpleje > < Vuggetue Særlige kendetegn, forbehold, fokuspunkter? AU
UDVIKLINGSPSYKOLOGI Det subjektive selv Det verbale selv Det narrative selv AU