LIBROALEGRE August 2012 Tre gange om ugen nyder børnene i Puertas Negras en dejlig cocktail af frugt og fortællinger. Er der frugt i dag? Det spørgsmål er blevet en fast del af hverdagen i Puertas Negras containerbiblioteket. Evelyn, der er ansvarlig for det lille nye bibliotek, har ikke blot lavet en fast frugtordning for børnene, der besøger biblioteket. Hun har også sammen med Anne lavet en flot bog, der fortæller børnene om de forskellige frugter, de får, og om hvordan man skal behandle dem, før man spiser dem. - Vi tilbyder børnene frugt tre gange om ugen på biblioteket med det formål at opmuntre dem til at spise sundt. Børnene elsker det, og jeg tror, det er fordi vi skærer frugten ud og anretter den fint i skåle, for det er helt almindelig frugt som æble og banan om vinteren og om sommeren fersken og vindruer, intet særlig eksotisk. Hver dag spørger børnene om to ting: Tía, er der frugt i dag? Må jeg dele frugten ud? Der er altid et barn, der får den opgave at dele frugt ud til de andre børn, og det er noget helt særligt for dem, så opgaven går efter tur. Børnene er rigtig dygtige til det. Og mens de sidder og spiser deres frugt, vil de gerne have læst en historie højt, fortæller bogens forfatter Evelyn. Bogen er en lille perle med skønne billeder af børnene, der nyder deres frugt, imens de får læst historier højt. 1
Jeg oplevede en fattigdom på uddannelse og viden, men også en enorm økonomisk fattigdom i det område, hvor biblioteket ligger. Mere end blot en turist I sensommeren 2011 tog Nis, som lige var blevet student til Valparaíso og tilbragte et halvt år som frivilllig på det nye containerbibliotek i Puertas Negras i Chile. Efter en lidt svær start med indbrud i containeren, fik Anne og Evelyn Badilla, som er ansvarlig for Puertas Negras, i løbet af foråret 2011 i samarbejde med andre frivillige gjort biblioteket åbningsklart. Men ud over de fysiske rammer, skulle der også gøres et stort fodarbejde for at informere de lokale, så der også kunne komme brugere af biblioteket. Det foregik blandt andet ved, at frivillige gik fra dør til dør og fortalte børnefamilierne i Montedónico-området om biblioteket og om, hvordan de kunne få glæde af det. Hele denne proces blev Nis en del af, da han ankom til Valparaiso: - Jeg tog af sted til Valparaíso-biblioteket i Chile i sensommeren 2011. Mit mål var at gøre en forskel; ændre noget i et samfund og hjælpe nogle mennesker. Jeg var lige blevet student og mente, at jeg havde en masse at tilbyde de fattige børn i kvarteret, hvor containerbiblioteket ligger. Mit personlige mål med min rejse var bl.a. at tilegne mig en indsigt i det chilenske samfund, hvis kultur ligger så fjernt fra vores egen skandinaviske drømmeverden samt besøge min kæreste, som er chilener og studerer i Chile. Biblioteket i Montedónico ligger helt øverst på bakkerne i Valparaíso. Herfra har man udsigt ned over den flotte bugt ved Valparaíso og Viña del Mar, hvor alle de rige bor. Her fra toppen af bakkerne kan man skue ud over den smukkeste bugt ved Stillehavet, og hvis man kigger lidt længere borte, aner man klitterne i Concón, hvor mine venner og jeg tit tog ud for at stå på sandboard eller bare nyde udsigten. Afskåret fra middelklasse, uddannelse og en bedre fremtid, bor de fattige heroppe på bakkerne. Hver dag har de udsigt til det Chile, som stille og roligt bevæger sig væk fra teenage-fødsler, stoffer og fattigdom. Efter nogle uger, hvor de lokale lige skulle vænne sig til de nye mennesker, begyndte det at vrimle med børn i alle aldre omkring biblioteket. - Vi spillede fodbold, legede, læste og spiste frugt sammen med dem. Til sidst havde vi så mange besøgende dagligt, at det havde udviklet sig til en fritidsklub. Derfor fik vi selvfølgelig et luksusproblem, nemlig for mange børn. Vi arrangerede workshops tre dage om ugen, hvor børnene så kunne skiftes til at komme. På den måde kunne vi udnytte tiden bedre sammen med børnene, i stedet for Nis med en interesseret læser. 2
Efter en fodboldkamp skal man selvfølgelig have et holdfoto. at forsøge at holde styr på 20-30 unger, som løb ud og ind af containerne, hoppede oven på containerne eller forsøgte at stjæle vores legetøj eller bøger. Nogle dage var fantastiske og fulde af smil og koncentration fra børnenes side, mens andre dage kunne være et helvede. Især voldte drengene os problemer, men også pigerne kunne finde på at slå eller samle sten op og begynde at kaste på de andre børn eller på os. Vi taler om piger og drenge i alderen 3 til 12 år. Med tiden blev stenkasteriet mindre, men sjældent har jeg været vidne til så meget vold mellem børn. Nis og de andre frivilliges arbejde med de grænsesøgende børn på biblioteket bar dog efterhånden frugt, og ifølge Nis, virkede det som om børnene ikke var vant til voksne, der ikke skældte ud og slog, men prøvede at få en dialog med børnene. Efter nogle hårde uger lykkedes det faktisk at få børnene på biblioteket til at tale sammen i stedet for at slå og råbe. Nis fortæller, at han personligt har fået meget ud af sit frivillige arbejde på containerbiblioteket: børnene gav mig en forståelse af, hvorfor det er så svært at ændre fattigdomscirklen i mange udviklede lande. Jeg mener ikke længere, at vi kan kalde Chile for at underudviklet land, men at vi skal sammenligne det med mange af de europæiske lande. - Jeg oplevede en fattigdom på uddannelse og viden, men også en enorm økonomisk fattigdom i det område, hvor biblioteket ligger. I Libro Alegre kan vi hjælpe de fattige børn i Valparaíso med at glemme den hårde hverdag med vold, stoffer, fattigdom og udsigten til en håbløs fremtid, men vi kan ikke ændre et samfund det må ændre sig selv indefra. I øvrigt skal Nis af sted igen til Valparaíso allerede i august. Mon ikke der er en chilensk knægt eller to, der ser frem til en rask fodboldkamp med efterfølgende holdfoto sammen med Nis i Puertas Negras? - Først og fremmest har jeg oplevet en anden side af Chile, end de fleste turister oplever, når de rejser til f.eks. Valparaíso. For det andet lærte jeg en hel masse om mig selv under dette ophold, og arbejdet med 3
Vejle-København-Vejle Nogen lagde måske mærke til en ung mand, som kom for sent til vores generalforsamling. Han sagde høfligt undskyld, satte sig ned og fulgte interesseret med i aftenens mange punkter. Hvad de fleste af os ikke vidste, var, at denne unge mand er gymnasieelev, som trods studentereksamensræs havde taget turen hele vejen fra Vejle for at deltage i vores møde. Efter mødet tog han toget tilbage til Vejle. Søren, som den unge mand hedder, er på vej til Chile, hvor han skal arbejde som frivillig på Libro Alegres biblioteker. - Efter 3 år med spansk på gymnasiet har jeg en stor lyst til både at forbedre mit spanske samt opleve nogle af de kulturer, jeg har hørt om igennem undervisningen. Derudover er min spansklærer chilener og har da bestemt også talt godt om sit hjemland, hvorfor landet forekommer mig meget indbydende og interessant, fortæller Søren. - På mit gymnasium, Rosborg, har vi også haft adskillige spansk-talende udvekslingsstudenter, heriblandt mexikanere, ecuadorianere, argentinere og selvfølgelig også chilenere, som jeg er blevet venner med i løbet af mit tredje år på gymnasiet og jeg synes oprigtigt, at de har beskrevet den latinamerikanske mentalitet som meget åben og venskabelig, hvilket jeg nu må efterprøve. Mit skoleprojekt om El terremoto en Chile på gymnasiet er nok ikke en direkte motivationsfaktor for at tage derover, men er nok snarere et meget godt billede på min startende interesse for landet og måske endda hele Latinamerika. Søren vil gerne mere end blot opleve landet som turist. - Jeg tænker, at et ophold i et land som turist, hvor man blot skal se turistattraktioner, ikke er et ophold der giver nær så meget indsigt i en befolkning og kultur på samme måde, som man kan opleve den i virkelig live i en hverdag. En chilensk hverdag. Derfor forventer jeg, at jeg kan komme tæt på befolkningen ved at bo hos en chilensk familie, arbejde på børnebiblioteket og komme i tæt dialog med børnene og ikke mindst gøre noget for at berige deres hverdag - alt imens at jeg selv får en kulturel indsigt og forhåbentlig nogle bedre spanskkundskaber. Vi ønsker Søren en god oplevelse i Chile. Måske hører vi mere senere fra Søren om hans oplevelser på Cerro Alegre og i Puertas Negras. Skaf et medlem - nyt initiativ Inspireret af de frivillige i Valparaíso, vil vi hermed opfordre jer alle til at forsøge at skaffe nye betalende støttemedlemmer. På bibliotekerne i Chile har de sat et initiativ i gang, hvor både brugere og frivillige opfordres til at skaffe nye medlemmer. Målet i 2012 er fem nye betalende medlemmer pr. frivillig. Indtil nu er der skaffet 20 som i alt har doneret næsten en halv million pesos (ca. 6400 kr.) De har brug for midler til at holde projektet kørende, og det er jo også formålet med vores danske støtteforening. Så hvis I kender nogen, der kunne have lyst til at være støttemedlemmer, må I endelig fortælle om Libro Alegre og vores årlige støttebeløb på 200 kr. Videresend gerne dette nyhedsbrev til alle jeres e-mail kontakter, evt. med en kort følgetekst om, at vi har brug for penge og støtte til vores projekt. En god ide er i øvrigt at gøre kontingentbetalingen til en fast overførsel over netbank, så beløbet trækkes automatisk en gang om året. Vores kontonummer i Danske Bank er stadig 3123 4616162713. Alle beløb modtages med glæde og kommer ubeskåret Libro Alegre-bibliotekerne i Chile til gode. 4
Generalforsamling med dans, film, beretninger og lækre empanadas Der var fint fremmøde til årets generalforsamling i Libro Alegre den 12. juni i Soldenfeldt Stiftelsens smukke lokaler. Eliana og Carlos spredte godt humør med deres Cuecadans. Det samme gjorde Lottes lækre, hjemmelavede empanadas. Efter afviklingen af generalforsamlingen (læs referatet på vores hjemmeside www.libroalegre.dk) var der en pause, hvor mange købte tomatsalat og de lækre hjemmelavede empanadas, som vores bestyrelsesmedlem Bjarnes kone Lotte selv havde tilberedt. Tak for den lækre mad og de mange bidrag til foreningens kasse. Aftenens lange program startede med en opdatering fra Anne om bl. andet det nye bibliotek, Puertas Negras, som der efterhånden er kommet stor lokal opbakning til. Men det har også krævet et ordentligt fodarbejde, som især Evelyn har stået for, godt hjulpet af blandt andet Nis, den unge danske frivillige, der senere på aftenen fortalte levende og medrivende om sit ophold og arbejde på biblioteket Puertas Negras og om de mange tanker og refleksioner over det chilenske samfund, som den oplevelse satte i gang hos ham. Birgit viste sin nu færdigredigerede film om nogle af børnene bag Calcetín con papa-bladet. Filmen er både rørende og meget tankevækkende, og man kommer tæt på børnene, som lever et liv, der er meget fjernt fra det, man forstår ved et godt børneliv i Danmark. meget fin opvisning af traditionelle cueca-danse fra Chile. Cueca-dansen har rødder langt tilbage i Chiles historie. Hver egn havde således sin variation af cueca-dansen. Dansen er senere blevet udnævnt til Chiles nationaldans, og på Chiles nationaldag den 18. september kaster både børn og voksne sig ud i cuecadans, iført de flotte traditionelle kostumer og den uundværlige rekvisit: tørklædet, der bæres elegant i højre hånd og svinges koket under dansen. Da vi alle havde beundret parrets elegante danseoptrin, blev vi selv kastet ud i flere mere eller mindre vellykkede forsøg udi cueca-dansen. Om vi imponerede Eliana og Carlos med vores dans melder historien ikke noget om, men sjovt var det! Tak til alle deltagere og bidragydere for at medvirke til endnu en fantastisk aften i Libro Alegres tegn. Et andet af aftenens højdepunkter var Cueca-dans. Eliana Flores og Carlos Delgadillo lavede først en 5
PORTRÆT Vemodigt farvel til Imogen Portrættet i dette nyhedsbrev er en smule usædvanligt: hovedpersonen er nemlig ikke længere frivillig på Libro Alegre. Men hun er også et usædvanligt menneske. Hun har været rygrad i Libro Alegres arbejde fra projektets start for ti år siden, men det er symptomatisk, at hun egentlig helst havde været dette portræt foruden. Hun arbejder gerne diskret i baggrunden, men har i næsten ti år været et uundværligt stabilt og strukturerende kraftcenter i bibliotekets arbejde. Imogen er uddannet journalist, kommer oprindeligt fra England, men har boet med sin chilenske mand og sine to børn i Chile i mere end 40 år. Imogen fortæller, at da hun første gang mødte Anne ved et busstoppested i Santiago og kom til at tale om børn og børnebøger, stod det klart, at de to delte en passion for god børnelitteratur. - Jeg har altid elsket børnebøger, og jeg delte Annes frustration over, at de var så få og så ringe i Chile. Jeg havde lige sagt min stilling som udenrigskorrespondent op, og jeg tilbød Anne at hjælpe, hvor jeg kunne. Så da biblioteket i Cerro Alegre, Valparaíso åbnede i marts 2001 med en stab af fire frivillige, rejste Imogen fra Santiago til Valparaíso og arbejdede som frivillig mindst en gang om ugen. Det har hun gjort lige siden. I starten tog Imogen sig af planlægningen af vagter, registrering af bøger og oplæring af nye frivillige, efterhånden som projektet tog form og voksede. Senere har hun ordnet bibliotekets regnskaber og været en hovedkraft i hele det administrative arbejde. Men bøgerne er stadig Imogens store kærlighed. - Bøgerne er så gode. Jeg elsker at tale med børnene om dem, om hvilke bøger, de bedst kan lide og foreslå dem bøger, de ikke har læst. Og jeg elsker at betragte børnene og deres forældre, når de utrætteligt leger med det gammeldags legetøj, med togbanen af træ og dukkehuset og puslespillene og plastikpizzaen og plastiktomaterne. Man kan se, hvordan de voksne slapper af og kommer ned i tempo, når de leger og læser historier, og hvor glade børnene bliver, Stor tak til Imogen og lykke og held i fremtiden. når de har forældrenes udelte opmærksomhed. At skabe rammer, hvor den slags fælles oplevelser kan opstå, er for mig hjertet i dette projekt. At Imogen selv sammen med Anne har været både rygrad og hjerte i Libro Alegre siden projektets start, fremgår tydeligt af den afsked, som de frivillige på Libro Alegre havde arrangeret for hende. En af de frivillige beskrev det sådan: - Da jeg trådte ind i rummet, mærkede jeg en enestående stemning af varme og kærlighed. Noget Imogen uden tvivl har fortjent. Det var fantastisk at se alle frivillige samlet i den kærlige afsked med Imogen. Imogen vil nu få tid til sin anden passion, nemlig dans, men hun vil fortsat være ven af Libro Alegre. Hendes drøm om at Libro Alegres lokale brugere skal involveres endnu mere i de daglige aktiviteter, at det kreative og fantastiske Calcetín con papa-blad bliver udbredt til endnu flere skoler, måske endda i en online-version, og at Libro Alegres skrive-workshops skal give endnu flere børn redskaber og mulighed for at udtrykke sig, lægger hun nu trygt i hænderne på alle de frivillige, der fortsætter Libro Alegres arbejde. En stor tak fra os alle til Imogen for hendes enestående indsats og lykke til i fremtiden. 6
Elektronisk nyhedsbrev udgives af foreningen Chilensk-Nordisk Kulturformidling. www.libroalegre.dk Redaktør: Christina Berg Jakobsen Layout: Andreas Berg Jakobsen 7 Eventuelle kommentarer eller ønsker til nyhedsbrevet kan mailes til cb@mail.gsk.dk