Historisk Bibliotek Hekse Malene Mygind
Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Malene Mygind Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien på www.meloni.dk. Her finder du lærervejledning og opgaver. Billeder: S. 5 (Albrecht Durer Die vier Hexen, 1497), s. 7 (António Manuel da Fonseca Vasco da Gama, circa 1460-1524, 1838), s. 9, s. 14 (Marque Louis-Philippe Pope Innocent VIII, 15. århundrede): Wikimedia Commons. S. 6: Library of Congress. S. 8 & 29: Martin Luther og Christian IV: Thomas Meloni Rønn S. 20: Døbefonten i Sankt Nikolai Kirke i Køge: Ib Rasmussen. S. 21: Bloksbjerg: Krimidoedel/Wikimedia Commons. S. 24: Epbechthold/Wikimedia Commons. S. 34: Sankt Hans bål: Polfoto. Kort: Thomas Meloni Rønn Illustrationer: Birgitte Flarup undtagen side 30-31: Steen Andersen Grundlayout: Bay & Bjørnstrøm Tryk: Handy-Print, Skive Printed in Denmark 2011. 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-92505-60-6 Forlaget Meloni Wichmandsgade 11, 1. sal 5000 Odense C post@meloni.dk www.meloni.dk Indholdsfortegnelse Bål og brand... 3 Heksejagt i Europa... 5 Verden bliver større... 6 Kirken splittes... 8 Det tætte samfund... 9 Hvid og sort magi... 10 Det svage køn... 12 Malleus Maleficarum... 14 Hekse og kloge koner... 16 En heks... 18 Heksesabbatten... 21 Hekseprocessen... 23 Tortur og prøvelser... 26 De danske hekseprocesser... 29 Hekseprocessernes ophør... 32 Heksen lever endnu... 34
Ild og brand Der lød et højt smæld og et skrig fulgte. Kvindens arm var gået af led og sad nu i en helt forkert stilling, men mændene omkring hende fortrak ikke en mine. Hun jamrede hjerteskærende, pint af sine stærke smerter. Der var dog ingen, der havde ondt af Birthe Olufsdatter, en gammel og fattig kone fra Ribe, der levede af at tigge. Torturen fortsatte efter et barskt nik fra en af forhørslederne. Et smæld lød igen, og hun mistede bevidstheden. Birthe havde ikke været i stand til at finde folk, der var villige til at bevidne hendes uskyld eller blot erklære, at de ikke mente, hun var skyldig i hekseri. Derfor var hun i slutningen af juli 1620 blevet dømt til Ild og Brand, hvorefter hun blev lagt på pinebænken. Snart fik pinebænken Birthes tunge på gled. Hun aflagde fuld tilståelse, men var ikke kreativ nok i sine forklaringer. Hun havde fx ikke angivet andre hekse, ligesom hun heller ikke havde ind- 3
Historisk Bibliotek Tre hekse med deres hjælpere. Heksen kunne have både dyr og dæmoner til at hjælpe sig med sine onde gerninger. rømmet, at hendes store ar på ryggen stammede fra omgang med Djævelen. Forhørslederne var ikke tilfredse. De indkaldte derfor en af byens kloge koner som vidne. Hun kunne bekræfte, at Birthes ar på ryggen stammede fra et brandsår på størrelse med en hestesko. Derved var sagen endegyldigt bevist, mente man. Birthe blev underlagt mere tortur, men man fik ikke mere ud af hende. Den voldsomme tortur på pinebænken var nemlig mere, end den gamle kvinde kunne klare. Hun døde. Der var dog kun én vej ud af denne verden for en heks. Og den 7. august 1620 blev liget af Birthe alligevel brændt på bålet. Senere fulgte den kloge kone. 4
Heksejagt i Europa Fire hekse mødes. Billedet er fra 1497, hvor hekseforfølgelserne var på deres højeste. Jagten på hekse fandt sted over en periode på ca. 250 år. Overalt i Europa flammede bålene fra slutningen af 1400-tallet til begyndelsen af 1700-tallet. I denne periode blev 40.000-60.000 personer, overvejende kvinder, tortureret og dræbt. Anklagen lød på hekseri og trolddom. Troen på trolddom går langt tilbage. I tidlig middelalder blev heksetroen dog betragtet som hedensk overtro. Derfor fordømte man dem, der jagede hekse eller beskyldte andre for at have begået trolddom. Men det ændrede sig fra 1400-tallet, hvor en markant stigning i antallet af processer eller retssager fandt sted for så at kulminere i 1600-tallet. Alene det at være kvinde var nok til at blive anklaget og brændt på bålet. Man skulle passe på med at skille sig ud fra fællesskabet eller blive uvenner med naboen! Forfølgelserne var en konsekvens af Kirkens dogmer og ønsket om magt. Både protestanter og katolikker førte processer mod anklagede hekse, og for Danmarks vedkommende vandt heksejagten for alvor genhør efter Reformationen og under Christian IV. Her fandt den første officielle heksebrænding sted i Stege i 1540 og den sidste på Falster i 1693. Heksetro Forestillingen om at hekse eksisterer og er i stand til at praktisere magi, både hvid og sort. Man troede fx, at hekse kunne flyve på et kosteskaft eller dræbe små børn bare ved at se ondt på dem. Ligesom de også kunne ødelægge høsten ved at tisse på marken eller få nogen til at blive syge ved at tale dårligt om dem. Hekseproces Retssagen, hvor man forhørte og torturerede den anklagede heks. Under processen skulle den person, der havde anklaget kvinden for at være heks, sørge for mad til hende i fængslet. Blev hun kendt skyldig, blev hun henrettet. Straffen var altid døden. Men hvordan kan det være, at man gik fra at forkaste hekseri som overtro til at indlede en storstilet klapjagt på hekse overalt i Europa? For at forstå dette holdningsskift, skal vi se nærmere på samfundets forandringer i slutningen af middelalderen. 5