Kommuneplantillæg til Nørre Rangstrup Kommuneplan 2000, nu Tønder Kommune Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland December 2010
Hvad er et kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et supplement til en eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen. Da dette kommuneplantillæg fastlægger retningslinjer for og arealreservationer til et konkret anlæg, som ifølge LBK nr. 1335 af 6. december 2006 medfører pligt til en vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), blev planforslaget ledsaget af en VVM-redegørelse. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøministeriets lokale miljøcentre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre, infrastrukturanlæg som strækker sig over mere end to kommuner, eller anlæg som kan medføre en påvirkning af miljøet i nabolande. Forsidefoto: Palle Peder Skov Kommuneplantillæg nr. 28 til Nørre Rangstrup Kommuneplan 2000, nu Tønder Kommune Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Miljøcenter Odense i samarbejde med Rambøll Danmark A/S Udgivet december 2010 af Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ Telefon 72 54 45 00 e-mail post@ode.mim.dk www.blst.dk Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBE 978-87-92197-88-7 ISBN 978-87-92197-89-4
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg VVM-redegørelse Ikke-teknisk resumé Sammenfattende redegørelse Kommuneplantillæg December 2010
Indholdsfortegnelse Redegørelse...5 - Baggrund og formål - Planredegørelse - Miljøvurdering - Kommuneplantillæggets opbygning - Idéfase - Høring af forslag til kommuneplantillæg - Tilladelser og godkendelser Retningslinjer...7 Tidsplan...9 Miljøvurdering... 11 Overvågningsprogram...13 4 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Redegørelse Baggrund og formål Siden 1984 er det danske gasmarked blevet forsynet fra de danske gasfelter i Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Disse gasressourcer har endvidere været eneste kilde til forsyning af det svenske gasmarked, ligesom de har bidraget til forsyning af det tyske og det hollandske gasmarked. Ressourcerne i Nordsøen er aftagende, og i de kommende år vil produktionen fra de danske gasfelter anlæg. Miljøcenter Odense og de seks berørte kommuner, herunder Tønder Kommune, skal sørge for opgavens planmæssige gennemførelse. VVM-pligt Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland med en ny gasledning og kompressorstation er omfattet af bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Der Miljøcenter Odense har derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Planredegørelse Kommuneplan Den nye kommuneplan for Tønder Kommune er under udarbejdelse. Indtil da er det gældende plangrundlag for det konkrete område i Tønder Kommune Nørre Rangstrup Kommuneplan 2000 samt regionplanen for Sønderjyllands Amt, nu med status af landsplandirektiv. I Tønder Kommune påvirker linjeføringen ingen kommuneplan- eller lokalplanrammer. Kommuneplantillæg Udbygning af naturgassystemet med tilhørende faciliteter i Syd- og Sønderjylland er en ny arealreservation, som derfor ikke er omfattet af den gældende kommuneplan for Nørre Rangstrup Kommune, nu Tønder Kommune. Med kommuneplantillægget gives med retningslinjer mulighed for udbygning af naturgassystemet med en 94 km lang gasledning, herunder en delstrækning på ca. 8 km i Tønder Kommune. falde, hvorfor der bliver behov for at importere gas. Alternative kilder til gasforsyning skal være i drift indenfor en relativ kort tidshorisont for, at forsyningen til det danske og det svenske gasmarked kan opretholdes. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland med en 94 km lang gasledning og en kompressorstation skal være med til at sikre gasforsyningen. Energinet.dk skal sørge for etablering af de tekniske skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse for anlægget. Miljøcenter Odense er ansvarlig myndighed i henhold til VVM-bekendtgørelsens 11, stk. 3, pkt. 2, da det er et infrastrukturanlæg, som strækker sig over mere end to kommuner, samtidig er en del af projektområdet placeret tæt ved den dansk tyske grænse og kan dermed påvirke miljøet og berøre naboejendomme på den tyske side af grænsen, jf. VVM-bekendtgørelsens 10. Et kommuneplantillæg er et supplement til en eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan eller et større anlæg. I følge planlovens 11a, stk. 1, pkt. 7, skal der være retningslinjer for beliggenhed af enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet, i kommuneplanen. En naturgastransmissionsledning anses for at være et sådan anlæg, hvorfor der i medfør af Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 5
Redegørelse planlovens 11g, stk. 3, skal udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Ved endelig udstedelse af kommuneplantillægget vil udbygning af naturgassystemet med tilhørende faciliteter være i overensstemmelse med kommuneplanen. Miljøvurdering Der er foretaget en miljøvurdering af kommuneplantillægget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. september 2009). Reglerne er i høj grad sammenfaldende med de krav, som stilles til en VVM-undersøgelse. VVMredegørelsen og miljøvurderingen var vedlagt som bilag til forslaget til kommuneplantillæg. Inden udstedelsen af kommuneplantillægget har Miljøcenter Odense udarbejdet en sammenfattende redegørelse, hvor der er samlet op på alle bemærkninger til projektet. Kommuneplantillæggets opbygning Et kommuneplantillæg består af en redegørelse, bindende retningslinjer samt rammer for lokalplanlægningen. VVM-redegørelsen og et ikke-tekniske resumé af VVM-redegørelsen blev offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget og den tilhørende VVM-redegørelse er en forudsætning for at meddele en VVMtilladelse til at etablere et nyt kompressoranlæg ved Egtved og en ny 94 km lang gastransmissionsledning fra den dansk tyske grænse ved Ellund/Frøslev til Egtved. været en indkaldelse af idéer og forslag til udbygning af gastransmissionssystemet fra Ellund til Egtved i perioden 18. november 2009 til 5. januar 2010. Ved hørings-perioden udløb havde Miljøcenter Odense modtaget 13 henvendelser fra foreninger og borgere. Efter idéfasen blev der på baggrund af en kortlægningsrapport udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, hvor der blev taget stilling anlæggets miljømæssige påvirkning og de indkomne henvendelser i idéfasen. Høring af forslag til kommuneplantillæg Miljøcenter Odense har haft forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse i offentlig høring i 10 uger fra den 16. juni 2010 til den 25. august 2010. I høringsperioden indkom der 19 bemærkninger til det samlede projekt. Indholdet af bemærkningerne fremgår af den sammenfattende redegørelse. Tilladelser og godkendelser Inden udbygningen af naturgassystemet med tilhørende faciliteter i Syd- og Sønderjylland skal der indhentes en række tilladelser og godkendelser fra offentlige myndigheder. I henhold til VVM-bekendtgørelsen skal Miljøcenter Odense, som den ansvarlige planmyndighed, meddele en VVM-tilladelse med tilknyttede vilkår for gasledningen og de tilhørende faciliteter. Derudover skal der meddeles de nødvendige tilladelser og godkendelser til berørte områder efter den gældende lovgivning. De berørte områder fremgår af VVM-redegørelsen. Derudover skal der meddeles byggetilladelse til anlægget. Idéfase Som en del af planprocessen har 6 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Retningslinjer Retningslinjer for nærområdet omkring naturgassystemet Gasledningen har et samlet forløb på 94 km, heraf ca. 8 km igennem Tønder Kommune. 1. Der udlægges en 50 meter bred etableringszone på hver side af den planlagte linjeføring for den nye gastransmissionsledning fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved indenfor hvilken gasledningen skal etableres. Når anlægget er etableret, erstattes etableringszonen af en 20 meter bred sikkerhedszone på hver side af gastransmissionsledningen. Sikkerhedszonen tinglyses som en servitut. Den 100 m brede etableringszone for linjeføringen er vist på kort 1. 2. Der udlægges en 200 meter bred observationszone på hver side af gastransmissionsledningen fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved. Inden for denne zone skal Energistyrelsen (uddelegeret til Energinet.dk) underrettes om lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger, og høres, inden der meddeles landzonetilladelse til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 7
Retningslinjer Etableringszone på 50 meter på hver side af linjeføringen i Tønder Kommune 8 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Tidsplan Kompressonstation I december 2010 indgås kontrakt om projektering og udførelse af kompressorstationen. Projektering af anlægget kan påbegyndes i 2011 hvor anlægsarbejderne på lokaliteten i Egtved også forventes påbegyndt. I 2011 påregnes udført jordarbejder og øvrige forberedende arbejder. Produktionen af maskinkomponenter og montagearbejder vil forløbe i 2012 til 2013. Kompressorstationen vil stå klar til idriftsættelse efteråret 2013. Gasledning Ligesom for kompressorstationen indgås i 2010 aftale om projektering af gasledningen. De arkæologiske forundersøgelser for gasledningen forventes påbegyndt i slutningen af 2010. Inden anlæg af gasledningen påbegyndes, skal den endelige linjeføring fastlægges af ekspropriationskommisionen i 2011. De nødvendige ekspropriationer (servitutter langs linjeføringen) foretages i samråd med den enkelte lodsejer og i samarbejde med Energinet. dk. Selve anlægget af gasledningen udføres fra foråret 2012 frem til årets udgang. Gasledningen kan sættes i drift i 2013. Hovedtidsplan for projektets gennemførelse Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 9
Miljøvurdering Lovmæssig baggrund Planlovens VVM-regler er udformet som en konsekvens af EU s VVM-direktiv fra 1985 med senere ændringer. VVM-reglerne gælder for konkrete projekter. EU supplerede i 2001 VVM-reglerne med et direktiv om miljøvurdering af bestemte planer og programmer. De nye regler betyder, at der skal ses på planers og programmers mulige indvirkning på miljøet allerede ved udarbejdelsen af overordnede planer, hvis sådanne planer kan siges at fastlæge rammer for anlægstilladelser til visse nærmere angivne projekter. Disse regler fremgår i Danmark af miljøvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Loven gælder for planer og programmer inden for en række nærmere fastlagte forvaltningsområder, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes eller ændres af offentlige myndigheder. Udstedelse af kommuneplantillæg for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland tilvejebringes efter planlovens kommuneplanbestemmelser og er efter Miljøcenter Odenses vurdering omfattet af miljøvurderingslovens 3, stk. 1. I henhold til denne bestemmelse skal blandt andet kommuneplantillæg, som fastlægger rammer for fremtidig anlægstilladelser til en lang række nærmere angivne projekter, ledsages af en særlig miljøvurdering, en miljørapport. Det drejer sig blandt andet om projekter, der er anført på miljøvurderingslovens bilag 3 og 4. I dette tilfælde bilag 3, punkt 16. Miljøvurderingen skal gennemføres af den myndighed, som er ansvarlig for udarbejdelsen af den pågældende plan, som i dette tilfælde er Miljøcenter Odense. Miljøvurderingsloven indeholder regler for tilvejebringelsen af en miljøvurdering. Reglerne er i høj grad sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-proces. Miljøvurderingen af planen er indarbejdet i den samlede miljøvurdering for selve projektet i VVM redegørelsen, som blev offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillæg. Efter høringen er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse, hvoraf det fremgår, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram. Den sammenfattende redegørelse offentliggøres sammen med dette kommuneplantillæg. Efterfølgende beskrives de væsentligste miljøpåvirkninger for den del af projektet, der ligger inden for Tønder Kommune. Væsentlige miljøpåvirkninger Landskab Gasledningen har samlet set mindre betydning for oplevelsen af de sammenhængende eller de lokale landskaber i Tønder Kommune. Efter etablering af gasledningen vil de levende hegn blive retableret i henhold til artssammensætningen af det resterende hegn og hegnets karakter, men passagerne vil blive bredere, og hegnene fremstår mindre homogene. Arkæologi og kulturhistorie Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i Tønder Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget to lokaliteter ved Rangstrup og ved det kulturhistoriske element ved Galsted, hvor der med sandsynlighed skal foretages yderligere arkæologiske undersøgelser. Vandløb I Tønder Kommune krydses et enkelt lille stærkt modificeret vandløb. Det er en C-målsat grøft med udløb i Nipså, der siden løber til Gels Å. Vandet er okkerholdigt, og hele området omkring grøften og Nipså har et stort okkerpotentiale. Vandløbet har lav værdi, men det vil blive søgt at begrænse risikoen for yderligere okkerbelastning i forbindelse med anlægsfasen. Natur Der er registreret fire 3-beskyttede vandhuller samt en enkelt 3-eng tæt på linjeføringen. Der er ingen Natura 2000-områder eller biologiske interesseområder i eller i nærheden af undersøgelsesområdet for gasledningen. På grund af afstanden til gasledningen (mindst 80 m) for de fire vandhuller inden for undersøgelsesområdet, vurderes det ikke, at de vil blive påvirket i anlægsfasen. Gasledningen krydser en kultureng (side 23), som ikke er 3-registreret, men den vurderes at være omfattet af beskyttelsen. Der vil være en direkte påvirkning af engen i anlægsperioden, idet tunge maskiner skal færdes på arealet, samt ved at der skal graves igennem engen. Anlæg af gasledningen vil blive foretaget så skånsomt som muligt igennem engen bl.a. med udlæg af køreplader. 10 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Miljøvurdering Grundvand Ved Nips Å kan de grundvandsænkninger, som det vurderes vil være nødvendige, have en varighed, som kan påvirke grundvandsforholdene i de øvre jordlag i forhold til den nuværende grundvandskvalitet. De små ændringer af grundvandskvaliteten, som kan forekomme i det øvre grundvand forventes ikke at kunne måles i overfladevand eller i det grundvand, som anvendes til drikkevand. En eventuel midlertidig sænkning af grundvandsspejlet under anlægsaktiviteterne forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer. På den resterende del af strækningen vurderes påvirkningen af grundvandsforholdene (drikkevandsinteresser, grundvandsinteresser og grundvandskemi) under anlægsfasen at være mindre. Forurenet jord og affald I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejareal skulle håndteres potentielt forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejdet i vejareal. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder. Eventuelle påvirkninger i Tønder Kommune vil være meget begrænset. Støj I anlægsfasen vil der primært forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde med entreprenørmaskiner. Det vurderes, at støjen generelt vil være at sammenligne med den støj, som genereres i forbindelse med landbrugsmæssig drift i området, hvor gasledningen placeres. Emissioner Under normal drift er der ingen støj eller emissioner til luften fra gasledningen. Kun i tilfælde af et brud på ledningen eller ved reparationer vil der være behov for udluftning af gas fra rørledningen. Til begrænsning af gasstrømmen, der ved en sådan hændelse ventileres fra gasrørledningen, findes afspærringsventiler ved ventilstationerne, hvor en sektion af gasledningen kan afspærres. Kultureng på lokalitet 200, hvor gasledningen vil blive etableret igennem. Befolkning Etablering af gasledningen kan medføre kortvarige barriereeffekter i forbindelse med krydsning af mindre veje ved gennemgravning. Der vil i forbindelse med den videre planlægning af projektet blive udarbejdet planer for disse typer anlægsarbejder, hvor der vil blive taget højde for afviklingen af trafikken via alternative ruter. Den korte varighed af hver enkelt krydsning af vejene taget i betragtning, vurderes projektet ikke at medføre væsentlige barriereeffekter for hverken befolkning eller erhverv i området. Landbrug Langs gasledningen vil der blive behov for midlertidige arealerhvervelser i en zone på ca. 25 meter langs linjeføringen. Anlægsarbejdet forventes trods den lokalt korte aktivitetsperiode at påvirke én to vækstsæsoner bl.a. som følge af de Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 11
Miljøvurdering arkæologiske forundersøgelser, der medfører gravning af søgegrøft i ca. 2,5 m bredde i hele linjeføringen, og som begynder i slutningen af 2010. Energinet.dk yder kompensation for de økonomiske tab. Der ydes således erstatninger for såvel permanente rådighedsindskrænkninger som dokumenterede strukturskader. Erstatning herfor fastsættes af Ekspropriationskommissionen. Efter anlægsarbejdet opgøres afgrødetabet af Energinet.dk efter opmåling og med udgangspunkt i foreliggende tariffer. Midlertidige ulemper og lignende i forbindelse med anlægsarbejdet opgøres efter en individuel vurdering. Skovbrug Ved etablering af de strækninger af gasledningen, som passerer eksisterende skov, kan forekomme økonomiske tab som følge af fældning af træer langs linjeføringen. Dette tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med skovkyndig ekspertise fra ekspropriationskommissionen. 12 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Overvågningsprogram Kulturarv Det er det ansvarlige kulturhistoriske museum, som står for overvågning af arkæologiske forhold i forbindelse med anlægsarbejdet. Jord- og stendiger vil blive retableret efter anlæg af gasledningen. Digerne fotograferes inden nedtagning med henblik på at kunne retablere til oprindeligt udseende. Der foretages opfølgende besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. Natur På lokaliteter med sårbar beskyttet natur vil der være en opfølgning i forbindelse med detailprojekteringen og overvågning i anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkningerne. Opfølgningen vil bestå af vurdering af eventuelle tilpasninger af linjeføring samt besigtigelse i selve anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkning af sårbare naturområder. Dette vil bl.a. ske i forbindelse med den konkrete rydning af strækninger i skovområder og gennem naturområder med henblik at vurdere, om der er ynglelokaliteter for flagermus, padder m.v. Der foretages opfølgende besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. Vandløb Inden krydsning af vandløbene påbegyndes, registreres vandløbsprofilerne og den fysiske tilstand i øvrigt ved optegning, fotografering og eventuel opmåling, så retableringen kan ske bedst muligt. Vandløbskrydsningerne synes efter retablering. I områder, hvor risikoen for afledning af potentielt okkerholdigt grundvand er stor, foretages besigtigelse med henblik på at identificere hensigtsmæssige områder til udspredning af okkerholdigt grundvand eller placering af mobile okkerrensningsanlæg til fjernelse af okker inden udledning til vandløb. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 13
By- og Landsskabsstyrelsen Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ Telefon 72 54 45 00 post@ode.mim.dk www.blst.dk
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Sammenfattende redegørelse Indkaldelse af ideer og forslagnovember 2009 Forslag til Kommuneplantillægjuni 2010 VVM-redegørelsejuni 2010 Sammenfattende redegørelsedecember 2010 Kommuneplantillæg 2010
Sammenfattende redegørelse for VVM for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Offentlig høring Miljøcenter Odense har haft forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland i offentlig høring i perioden 16. juni 2010 25. august 2010. Miljøcenter Odense er myndighed for projektet, da projektet dels strækker sig over mere end 2 kommuner og dels vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, jf. 10 og 11 stk. 3 nr. 2 i VVM bekendtgørelsen (BEK nr. 1335 af 06/12/2006). Der er i høringsperioden indkommet 19 høringssvar til projektet. Høringssvarerne er resumeret i bilag 2 og vedlagt skannet som et særskilt bilag 3. Offentligt møde om projektet i høringsperioden Bygherre Energinet.dk har afholdt to offentlige møder i forbindelse med projektet. Miljøcenter Odense deltog i møderne med et oplæg. Møderne blev afholdt hhv. den 21. juni 2010 i Egtved og den 22. juni 2010 i Hellevad. Forventet afgørelse Miljøcenter Odense træffer afgørelse i sagen på baggrund af de offentliggjorte planforslag med VVM, de indkomne høringssvar i offentlighedsperioden og udtalelse fra Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle kommuner om denne redegørelse. Der er i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen eller i den efterfølgende høring (se bilag 2) ikke fremkommet oplysninger, som betyder, at Miljøcenter Odense vurderer, at projektet ikke kan gennemføres. Høringen har dog givet anledning til justeringer af linjeføringen indenfor den 100 meter brede planlægningszone, som fremgår af forslagene til kommuneplantillæggene, se bilag 1. På den baggrund forventer Miljøcenter Odense at træffe afgørelse om, at projektet kan gennemføres. Afgørelsen vil omfatte udstedelse af et tillæg til Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuneplaner og meddelelse af VVM-tilladelse til Energinet.dk. Kommuneplantillæggene vil blive udstedt med mindre justeringer i forhold til forslagene. VVMtilladelsen vil give Energinet.dk mulighed for at anlægge en naturgasledning og en kompressorstation på nærmere angivne vilkår. Valg af hovedforslag Der er i forslag til kommuneplantillæg for Vejen Kommune beskrevet et alternativ for linjeføringen ved St. Andst, hvor gasledningen (st. 78.2-78.8) føres vest om Otteshave. Hovedforslaget er en linjeføring 10 m vest for den eksisterende gasledning. Hovedforslaget er valgt, da det er mest hensigtsmæssigt med en linjeføring parallelt med den eksisterende gasledning, og det er vurderet, at denne linjeføring er mulig samtidig med at sikkerhedskrav i forhold til eksisterende bebyggelse bliver overholdt. 2
Forventet udformning af kommuneplantillæg til Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuner for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Kommuneplantillæggenes retningslinjer formuleres som følger: Retningslinjer for nærområdet omkring naturgassystemet Gasledningen har et samlet forløb på 94 km. Heraf ca. 1,5 km igennem Vejle Kommune, ca. 17 km igennem Vejen Kommune, ca. 8 km igennem Kolding Kommune, ca. 24 km igennem Haderslev Kommune, ca. 8 km igennem Tønder Kommune og ca. 37 km igennem Aabenraa Kommune. 1. Der udlægges en 50 meter bred etableringszone på hver side af den planlagte linjeføring for den nye gastransmissionsledning fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved indenfor hvilken gasledningen skal etableres. Når anlægget er etableret, erstattes etableringszonen af en 20 meter bred sikkerhedszone på hver side af gastransmissionsledningen. Sikkerhedszonen tinglyses som en servitut. Den 100 m brede etableringszone for linjeføringen er vist på kort 1. 2. Der udlægges en 200 meter bred observationszone på hver side af gastransmissionsledningen fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved. Inden for denne zone skal Energistyrelsen (uddelegeret til Energinet.dk) underrettes om lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger, og høres, inden der meddeles landzonetilladelse til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger. Kun for Vejle Kommune Kompressorstationen 3. Der udlægges et areal til en ny kompressorstation ved det eksisterende drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter ved Egtved. 4. Der udlægges en indre sikkerhedszone på 100 meter omkring de 80 bar overjordiske trykbærende anlæg. Inden for den indre zone må der ikke reserveres areal eller gives landzonetilladelse til byggeri og anlæg, se kort. 5. Der udlægges en ydre sikkerhedszone på 200 meter omkring de 80 bar overjordiske trykbærende anlæg. Inden for den ydre zone kan der ikke reserveres areal eller gives landzonetilladelse til boligbyggeri i mere end én etage, institutioner for børn, ældre, syge eller handicappede, brandfarlig virksomhed eller oplagring af brandfarlige materialer, se kort. 3
Kort 1 4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Rammer for lokalplanlægning Gastransmissionsledningen og kompressorstationen etableres i områder, der forbliver i landzone. Der er følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen i relation til etablering af kompressorstationen. Plannummer 99.T.6 Plannavn Kompressorstation ved Egtved Generel anvendelse Tekniske formål Specifik anvendelse Kompressorstation Fremtidig zonestatus Landzone Eksisterende zonestatus Landzone Max. højde 9 m Områdets anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til kompressorstation, måle-/regulatorstation, transformerstation og andre anlæg til brug for gastransmission. Bebyggelsens omfang og placering Bygningernes arkitektoniske udtryk skal harmonere med de eksisterende bygninger, og særligt bygningernes facader skal indpasses til det omgivende landskab. Lokalplaner Afgrænsning af rammeområde nr. 99.T.6 for kompressorstationen ved Egtved 14
Forventet udformning af VVM-tilladelse til Energinet.dk til for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Tilladelsen formuleres som følger: Hermed meddeles Energinet.dk VVM-tilladelse til at anlægge en naturgasledning og en kompressorstation som angivet i kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland, udstedt den 13.12 2010. Tilladelsen er meddelt i henhold til planlovens kap. 4, 11g, jf. 2 og 9 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Baggrund Miljøcenter Odense har 13.12.2010 udstedt et kommuneplantillæg til Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuner, der inden for nærmere angivne rammer muliggør anlæggelse af en naturgasledning fra grænsen til Egtved, samt en kompressorstation ved Egtved. Kommuneplantillægget indeholder rammer for lokalplanlægningen for kompressorstationen, og retningslinjer for anvendelsen af nærområdet omkring kompressorstationen og naturgasledningen til sikring af det planlægningsmæssige grundlag for kompressorstation og naturgasledning. Kommuneplantillægget er udstedt til Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuner Kommune og er gældende fra udstedelsesdagen. Retningslinjer og rammer for naturgasledning og kompressorstation kan kun ændres af Miljøcenter Odense. Kommuneplantillægget er udarbejdet efter planlovens regler, dels reglerne i kapitel 6 om planers tilvejebringelse, dels VVM-reglerne i kap. 4 og i ovennævnte bekendtgørelse nr. 1335. Der er derfor tillige udarbejdet en VVM-redegørelse for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland, der angiver de overordnede rammer for en miljømæssig acceptabel etablering og drift af naturgasledning og kompressorstation. I den forbindelse fastsættes der krav om nærmere angivne afværgeforanstaltninger overfor særlige miljøgener. VVM-redegørelsen udgør både fagligt og juridisk grundlaget for VVMtilladelsen. Vilkår De overordnede lokaliseringskrav for naturgasledning og kompressorstation med tilhørende anlæg fremgår af kommuneplantillægget, jf. ovenfor. De detaljerede vilkår for lokalisering af kompressorstationen vil blive fastlagt i Vejle Kommunes lokalplan nr. 1118 for tekniske anlæg til gasforsyning ved Mosevej, Egtved. Vilkår for etablering og evt. ophør fastlægges hermed således i forhold til den mulige påvirkning af omgivelserne: Tilladelsen er betinget af a. at anlægget i al væsentlighed etableres inden for de fysiske og miljømæssige rammer, som er angivet i VVM-redegørelsen for anlægget. 15
b. At anlægsarbejdet nær Frøslev Plantage (st. 0-5,0)) gennemføres i perioden 15. juli til 1. februar for at undgå påvirkning af rødrygget tornskade, hvepsevåge og stor hornugle. c. At der ved anlægsarbejde gennem 3 beskyttet eng (st. 9.1) skal udtages tørv, som holdes tilpas fugtigt og tilbagelægges efter anlægsfasen, pga. de meget våde forhold i engen med fin vegetation. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. d. At hængesæk mosen ved (st. 11.0 11.5) skal undgås. Anlægsarbejdet skal holde en afstand på min. 30 m. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. e. At Sønderådal (st. 12.6-13.2), som er udpeget som Natura2000 område, skal underbores, med start og slut uden for beskyttede naturområder. f. At arbejdsområdet ved passage af 3 sø (st. 13.9-14.0) skal reduceres. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede naturområde. g. At Terkelsbøl Å og Terkelsbøl Mose (st. 19.5-20.1) skal underbores med start og slut uden for beskyttede naturområder. h. At linjeføringen ved passage af overdrevet (ca. st. 22.2-22.3) justeres, så påvirkningen af overdrevet begrænses. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. i. at linjeføringen vest for Hellevad (st. 32.8 34.0) anlægges med en forhøjet sikkerhedsklasse class location 2. j. at linjeføringen ved Hellevad Bovej, nord for Hellevad (st. 33.8-34.0) skal føres uden om den brede vejbevoksning. k. At arbejdsområdet forbi 3 beskyttet sø (st. 45,8 45,9) begrænses så meget som muligt mod vest. l. At der tages særlige hensyn ved passage af Gels Å (st. 46.5-48,0), idet der er tale om et A-målsat vandløb med stor vandføring. m. At arbejdsområdet forbi 3 beskyttet sø (st. ca. 49,7) begrænses så meget som muligt mod vest. n. At Nørreå og 3 beskyttet eng (st. 59.05 59.25) skal underbores med start og slut uden for beskyttede naturområder. o. At arbejdsområdet ved passage af paddevandhuller (st. 66,0 67,0) skal reduceres. Hvis anlægsarbejdet foregår i paddernes yngletid (marts juni) skal der endvidere opsættes paddehegn. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede naturområde. p. At Kongeåen og 3 beskyttet eng (st. 73,4 73,6) skal underbores med start og slut uden for beskyttede naturområder. q. At arbejdsområdet begrænses så meget som muligt ved passage gennem 3 beskyttet eng (st. 74,0 74,4), da der er tale om en fin natur eng. r. At vandstanden ikke sænkes i grøft (st. 76,7), der leder til 3 beskyttet sø, såfremt anlægsarbejdet foregår i paddernes ynglesæson fra marts til juni. s. At arbejdsområdet skal holdes så meget mod øst som muligt ved passage af 3 mose (st. 77,9), og at deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. t. At arbejdsområdet skal holdes så meget mod øst som muligt ved passage af 3 eng (st. 90,5), og at deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. Området har form som en lille dal med vand i bunden om vinteren/foråret. Jord fra bunden af dalen skal deponeres for sig, og topografien skal genetableres som udgangspunktet. u. at arbejdsarealet skal indsnævres lokalt i forbindelse med krydsninger af levende hegn, hvorved mest muligt af den eksisterende beplantning vil kunne bevares. v. At de 70 beskyttede diger, som gasledningen krydser, skal genopbygges efter anlæg af gasledningen for at bevare de landskabelige- og naturmæssige værdier. Dette skal gøres ved at deponere materialet fra diget særskilt og genopbygge diget i samme form som de 16
tilstødende ender. Dette indebærer også beplantning bortset fra den beplantningsfri bræmme omkring gasledningen. w. At gennemstrømningen opretholdes fx via en midlertidig rørforbindelse ved krydsning af grøfter og mindre vandløb (mindre end 1 m). x. At der ved krydsning af større vandløb fx ved udgravning under vand tages særlige hensyn til risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets bundaflejringer. Dette kan bl.a. gøres ved at foretage anlæg på tidspunkter, hvor vandføringen er lille. Brinker, der bliver gennemgravet, skal reetableres til oprindelig tilstand. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb skal der udlægges gydegrus på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for den en evt. negative påvirkning. y. At gennemgravning af vandløb målsat som gydevand for laksefisk (B1) så vidt muligt sker uden for gydesæsonen (december april). z. At der ved midlertidig etablering af køreveje gennem vådområder udlægges fibertex på overfladen til beskyttelse af vækstlaget, inden grus pålægges, så opblanding undgås, og fjernelsen af gruset kan gennemføres med mindre opblanding. æ. At arbejdsområdet begrænses til den mindst mulige bredde (10 15 m) ved passage gennem enge, moser og overdrev, der er beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3. Der skal endvidere udlægges køreplader eller måtter på begge sider af graverenden for at mindske jordkomprimering. Det gravede område skal retableres med den samme lagdeling af de øverste jordlag og med muld- eller vækstlaget øverst. Hvor linjeføringen ligger på kanten af et beskyttet naturområde, skal midlertidigt opgravet materiale så vidt muligt deponeres uden for det beskyttede område. ø. At drænvand fra okkerpotentielle områder enten skal udspredes eller nedsives. Ved afledning af større okkerholdige vandmængder kan det blive nødvendigt at anlægge bassiner til udfældning. å. At støvgener ved anlægsarbejdet i tørre perioder begrænses ved hjælp af vanding. aa. At gasledningen sikres, hvor den krydser VMPII områder, så den ikke er til hindring for vandstandshævninger. Tilladelsen giver ret til at etablere anlægget i henhold til planlovens VVM-regler. Der er ikke hermed taget stilling til spørgsmål om lokalplanlægning eller nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Tilladelsen vil blive ledsaget af en klagevejledning. 17
Begrundelse for afgørelsen Miljøcenter Odense har lagt vægt på, at gasledningen og kompressorstationen kan etableres uden væsentlige miljøpåvirkninger, hvis de beskrevne afværgeforanstaltninger gennemføres. Det er i den sammenhæng specielt vigtigt, at der ikke ses at være noget, der tyder på, at anlægget vil kunne skade de nærliggende Natura 2000 områder ved at påvirke udpegningsgrundlaget på nogen betydende måde. For gasledningen er det hovedsageligt miljøpåvirkningerne i anlægsfasen, der søges minimeret, mens der i forbindelse med kompressorstationen er lagt afgørende vægt på, at der ikke sker overskridelser af gældende grænseværdier for støj i forhold til naboer. Der ses således ikke at være miljømæssige forhold, som taler afgørende imod, at anlægget etableres som ansøgt. Høringens indflydelse på afgørelsen Høringen har medført justeringer i linjeføringen for gasledningen, se bilag 1. Der er ikke i forbindelse med høringen fremkommet nye oplysninger, som har medført at projektet ikke kan gennemføres. Miljøhensynet i afgørelsen og fastlagte afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i forbindelse med etablering og drift af gasledningen og kompressorstationen: Landskab Ved etablering af gasledningen påvirkes levende hegn, skove og jagtplejeplantninger. Ved retablering af beplantninger skal bevares en beplantningsfrizone på 2 meter på hver side af gasledningen. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan genplantes, vil dog være bredere i kraft af de tilsvarende restriktioner for den eksisterende ledning. Ved at indsnævre arbejdsarealet lokalt i forbindelse med krydsninger af levende hegn, vil mest muligt af eksisterende beplantning kunne bevares under (og efter) anlægsfasen. Dette er af særlig betydning ved ældre levende hegn med markante træer samt ved skovbryn. Ved krydsning af levende hegn vil der i forbindelse med detailfasen blive gennemført en vurdering af den mest hensigtsmæssige krydsning set i forhold til hegnenes alder og karakter, herunder forekomst af ældre og solitære træer. Ved Hellevad Bovej, nord for Hellevad (st. 33.8-34.0) er linjeføringen justeret, således at den undgår en vejbevoksning med væsentlig landskabelig værdi. Vandløb Enkelte vandløb krydses ved underboring, hvorved disse beskyttes fuldstændigt. Ved Gels Å overvejes forskellige metoder til krydsningen, herunder underboring. Dette vil blive klarlagt i detailprojekteringsfasen. I forbindelse med krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan krydsningen udføres før rørgraven ved at lede vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem vandløbet, således at gennemstrømningen opretholdes. En stor del af vandløb, der er mindre end 1 m, forventes at kunne krydses med denne metode. Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en midlertidig rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning af ledning i vandfyldt grav. Metodevalget foretages i hvert enkelt tilfælde afhængigt af forholdene og i samråd med de respektive kommuner (vandløbsmyndighed). Ved gennemgravning af vandløb skal der tages særlige hensyn til risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets bundaflejringer. Dette kan bl.a. gøres ved at foretage anlæg på tidspunkter, hvor vandføringen er lille. 18
I forbindelse med anlæg, der medfører gennemgravning af brinker, vil der efterfølgende ske retablering af brinkerne til oprindelig tilstand. Ved midlertidig etablering af køreveje gennem vådområder kan der til beskyttelse af vækstlaget udlægges fibertex på overfladen, inden grus pålægges, så opblanding undgås, og fjernelsen af gruset kan gennemføres med mindre opblanding. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges gydegrus på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for den en evt. negativ påvirkning. Natur Ved anlæg af gasledningen påvirkes en række beskyttede enge, moser og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. For at mindske påvirkningen af de beskyttede naturområder vil arbejdsområdet blive søgt begrænset til den mindst mulige bredde (10 15 m). Der udlægges køreplader eller måtter på begge sider af graverenden for at mindske jordkomprimering. Det gravede område retableres med den samme lagdeling af de øverste jordlag og med muld- eller vækstlaget øverst. Herved retableres jordlagene så tæt på den oprindelige tilstand som muligt. Hvor linjeføringen ligger på kanten af et beskyttet naturområde, vil midlertidigt opgravet materiale så vidt muligt blive deponeret uden for det beskyttede område. Ved etablering af midlertidige køreveje gennem vådområder kan vækstlaget beskyttes ved, at der udlægges fibertex på overfladen, inden der lægges grus ud. Derved begrænses efterfølgende opblanding. Arkæologi og kulturarv Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser. Dels etableres en søgegrøft i hele linjeføringen for gasledningen og desuden foretages arkæologiske undersøgelser af nærmere udpegede lokaliteter. Derudover gælder museumslovens 27, stk. 2, såfremt der stødes på fortidsminder under et jord- eller anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og det ansvarlige museum inddrages. Linjeføringen for den nye gasledning krydser i alt ca. 70 beskyttede diger. Langt størstedelen ligger som markskel i det åbne land og er jorddiger uden særlige kulturhistoriske værdier. For at bevare de landskabelige- og naturmæssige værdier af digerne vil de blive genopbygget efter anlæg af gasledningen. Dette gøres ved at deponere materialet fra diget særskilt og genopbygge diget i samme form som de tilstødende ender. Dette indebærer også beplantning bortset fra den beplantningsfri bræmme omkring gasledningen. Herved vurderes det, at flora og fauna i løbet af få år vil genetablere sig, og at den kulturmæssige og landskabsmæssige påvirkning begrænses. Friluftsliv Der gives information til lodsejere om anlægstidspunkt i forhold til jagtinteresser og øvrige rekreative interesser. Grundvand Drænvand fra okkerpotentielle områder vil enten blive udspredt på marker eller blive nedsivet. Ved afledning af større okkerholdige vandmængder kan det blive nødvendigt at anlægge bassiner, hvor jernet udfældes og bundfældes før udledning til et vandløb. Der vil i de konkrete tilfælde blive truffet aftaler med de kommunale myndigheder. Trafik Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer, der er aftalt med vejmyndigheden, der normalt er kommunen. For hovedlandeveje og motorveje er vejmyndigheden Vejdirektoratet. Krydsning af veje vil primært ske ved, at anlægge gasledningen i åben grav. Gennemgravningen er kortvarig, hvorefter vejen igen kan benyttes. Ved hjælp af skilte vil der blive anvist alternative ruter, mens krydsningen pågår. Eventuelt kan krydsning ske i to etaper, således at trafikken kan 19
opretholdes. Der gives information i lokalaviser i forbindelse med de midlertidige anlægsaktiviteter og eventuelle ændringer i vejadgangen. Befolkning I tørre perioder skal støvgener begrænses ved hjælp af vanding. Da anlægsarbejderne sker i det åbne land vil arbejdsbelysning blive begrænset mest muligt. Det vil blive tilstræbt at undgå blænding i forhold til beboelse og trafik. Affald vil blive sorteret og bortskaffet efter gældende regler i kommunerne for gasledningens og kompressorstationens placering. Støjbelastningen i anlægsfasen vil blive minimeret mest muligt og navnlig i nærheden af beboelse. Driftsfasen Efter at ledningen er etableret, skal den trykprøves. Trykprøvningen foretages ved sektionsvis at fylde røret med vand. Trykprøvevand kan enten være ledningsvand fra vandværk eller kan indvindes fra sø eller vandløb efter aftale med pågældende myndighed. Ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af trykprøvningen kan trykprøvevand genanvendes i efterfølgende sektioner. Afledning af trykprøvevand sker efter aftale med den kommunale myndighed til en recipient. I den forbindelse kan det blive nødvendigt at rense trykprøvevandet og ilte det inden udledning. Hvis en egnet recipient ikke forefindes, må trykprøvevandet afledes til rensning på kommunalt renseanlæg. Støj Med hensyn til lavfrekvent støj og infralyd fra kompressorstationen vil Energinet.dk overfor leverandøren stille krav om overholdelse af grænseværdier jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9 1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø dvs. LpA,LF = 20 db og LpG = 85 db i beboelser (målt indendørs jf. /35/). Transformerstationen vil blive etableret med vibrationsdæmpende foranstaltninger således, at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum Overvågning Miljøcenter Odense skal sammen med Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner overvåge om planens miljøpåvirkninger bliver som forventet ved udarbejdelsen af miljørapporten. I forbindelse med dette projekt vil det dels være vigtigt at kontrollere at reetableringen af natur og kulturværdier efter anlægsfasen bliver udført som aftalt og i Vejle Kommune at kontrollere støjpåvirkningen fra kompressorstationen og transformerstationen, når de er sat i drift. I forslag til kommuneplantillæg med VVM for hhv. Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommune er der et bilag indeholdende miljørapport i henhold til miljøvurderingsloven. Der er heri angivet et forslag til overvågningsprogram. Miljøcenter Odense har modtaget et par kommentarer til overvågningsprogrammet, som har givet anledning til mindre ændringer i programmet. Det reviderede overvågningsprogram jf. nedenfor vil indgå som bilag i det endelige kommuneplantillæg og Miljøcenter Odense vil med udstedelsen af kommuneplantillægget betragte det reviderede overvågningsprogram som det endelige overvågningsprogram, jf. nedenfor. 20
Overvågningsprogram for kommuneplantillæg for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Kulturarv Det er det ansvarlige kulturhistoriske museum, som står for overvågning af arkæologiske forhold i forbindelse med anlægsarbejdet. Jord- og stendiger vil blive retableret efter anlæg af gasledningen. Digerne fotograferes inden nedtagning med henblik på at kunne retablere til oprindeligt udseende. Der foretages opfølgende besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. Natur På lokaliteter med sårbar beskyttet natur vil der være en opfølgning i forbindelse med detailprojekteringen og overvågning i anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkningerne. Opfølgningen vil bestå af vurdering af eventuelle tilpasninger af linjeføring samt besigtigelse i selve anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkning af sårbare naturområder. Dette vil bl.a. ske i forbindelse med den konkrete rydning af strækninger i skovområder og gennem naturområder med henblik at vurdere, om der er ynglelokaliteter for flagermus, padder m.v. Der foretages opfølgende besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. Vandløb Inden krydsning af vandløbene påbegyndes, registreres vandløbsprofilerne og den fysiske tilstand i øvrigt ved optegning, fotografering og eventuel opmåling, så retableringen kan ske bedst muligt. Vandløbskrydsningerne synes efter retablering. I områder, hvor risikoen for afledning af potentielt okkerholdigt grundvand er stor, foretages besigtigelse med henblik på at identificere hensigtsmæssige områder til udspredning af okkerholdigt grundvand eller placering af mobile okkerrensningsanlæg til fjernelse af okker inden udledning til vandløb. Støj Der gennemføres støjmålinger for både alm. støj og lavfrekvent støj umiddelbart efter, at kompressorstationen og transformerstationen er sat i drift til verifikation af overholdelse af de gældende støjgrænser. Støjmålinger foretages efterfølgende i henhold til aftale med Vejle Kommune. 21
Bilag 1 I forslagene til kommuneplantillæggene er den forventede linjeføring vist med en planlægningszone på 100 m på hver side. Linjeføringen er som udgangspunkt parallelt med den eksisterende gasledning. Beskrevet fra nord mod syd er den nye gasledning planlagt 10 m vest for den eksisterende ledning fra Energinet.dks kontrolcenter sydvest for Egtved og indtil Rebbølvej ca. 23 km nord for grænsen. Den sydligste strækning fra Rebbølvej og indtil grænsen er gasledningen planlagt 10 m øst for den eksisterende linje. Der er dog i forslaget til kommuneplantillæggene en række afvigelser fra dette parallelle forløb fx en strækning vest for Vamdrup, hvor den nye ledning planlægges øst for den eksisterende linje samt nord for Eggebæk Plantage og ved Sommerland Syd (Terkelsbøl), hvor ledningen slår et slag i forhold til det parallelle forløb 10 m fra den eksisterende ledning. Desuden er der et enkelt decideret alternativ ved St. Andst. I forbindelse med de indkomne høringssvar og Energinet.dks videre arbejde med linjeføringen er der fremkommet en række ønsker til mindre justeringer af den fremlagte linjeføring. Alle justeringerne er inden for den 100 m planlægningszone, som fremgår af forslagene til kommuneplantillæg. Miljøcenter Odense er på den baggrund indstillet på at linjeføringen i de endelig vedtagne kommuneplantillæg bliver som nedenfor beskrevet med et 100 m bredt etableringsbælte, 50 m på hver side af den viste linjeføring, hvis kommunen ønsker det, kan der fremsendes en gis-fil. Etableringsbæltet sikrer mulighed for justeringer i detailprojekteringen. Linjeføring for gasledning Linjeføringen beskrevet fra nord mod syd. Vejle Kommune Fra Energinet.dks kontrolcenter lægges ledningen 10 m vest for den eksisterende ledning. Vejen Kommune Linjeføringen er 10 m vest for den eksisterende ledning. Ved Gejsingvej har der i forbindelse med høringen af den sammenfattende redegørelse været forslået en vestligere variant af linjeføringen. Baggrunden for dette forslag var, at denne linjeføring umiddelbart overholdt alle afstandskrav i forhold til naboer. Energinet.dk er i dialog med Arbejdstilsynet om at anvende en tykkere rørtykkelse på strækningen, som muliggør hovedforslaget 10 m vest for den eksisterende gasledning. På den baggrund har Miljøcenter Odense i det endelige kommuneplantillæg fastholdt linjeføringen 10 m vest for den eksisterende ledning. Ved Andst fastholdes hovedalternativet. 22
Kolding Kommune Linjeføring 10 m vest for den eksisterende ledning. Vest for Vamdrup er en strækning, hvor ledningen planlægges øst for den eksisterende ledning. Det vil i forbindelse med detailprojekteringen blive undersøgt om den strækning, hvor ledningen er placeret øst for den eksisterende ledning kan forlænges mod nord, dette vil i givet fald ske inden for det 100 m brede etableringsbælte, som fremgår af kommuneplantillægget. Haderslev Kommune Linjeføring 10 m vest for den eksisterende ledning. Tønder Kommune Linjeføring 10 m vest for den eksisterende ledning. Aabenraa Kommune I den nordlige del af kommunen er linjeføringen 10 m vest for den eksisterende ledning. Ved Hellevad ændres den foreslåede linjeføring vest for den eksisterende gasledning til en østligere variant, se kort. På denne strækning anvendes desuden en tykkere rørtykkelse svarende til class location 2. Syd for Hellevad fortsættes den planlagte linjeføring vest for den eksisterende gasledning. Eksisterende naturgasledning Planlagt linjeføring for naturgasledning Etableringsbælte 0 200,0 meter Skala: 1:10.020 Planlagt linjeføring øst for Hellevad 23