å m a a t n t ' k f r a f n r s l u ' l l i i u ' U ^ iiir r n y i? l i ' i u 'r. A f Prof P. S. VIG.

å m a a t n t ' k f r a f n r s l u ' l l i i u ' U ^ iiir r n y i? l i ' i u 'r. A f Prof P. S. VIG. 1. Den fo rsir DniiskiM i A m rrik a. A den spanske Æventyiridder Fernando Cortez med sine 500 Spaniere havde gjort linde paa Aztekernes mærkelige Rige i Mexico i Aa ret 1519, altszv. to Aar efter den lutherske Reformations Begyndelse, forsogte han, der selv var ivrig Katolik, ved Hjælp af sine medbragte spanske Præster at drive Mission blandt de undertvungne Meksikanere. Der fortælles, at Cortes selv vilde overtale Kejseren, Monte/.uma, til at blive Katolik men rik til Svar: Kders Gud er vist en stor og god Gud, men mine Guder er nok for mig; lad os ikke tale mere derom." Conex. var mere heldig, naar han missionerede med Sværdet. De egenlige Missionærer i Mexico blev Munkene, som fulgte med de blodtorstige Guldsogere, <>g som sogte i nogen Maade at værge de stakkels Meksikanere mod hines Vold. De forste Munke, som kom til Mexico, var Franciskanere fra Gent, Kejser Karl V s Fødeby. lin af disse berettede i 1529, at han havde indlemmet 200,000 Sjæle i Kristi Kirke. I 1526 kom Dominikaner- og i 1532 Augustinermunke som Missionærer til Mexico. Ulandt disse sidste nævner katolske Missionsberetninger en "Jakob fra Dunmark. en Ætling af den danske Kongestamme, som er bleven den fædrene Kirke tro. Denne " Jakob fra Danmark" som altsaa horte til samme M unkeorden som den store Reformator, Morten Luther, er ganske sikkert den forste Dansker i Amerika, enten saa Jakob var hans Dobenavn eller Munkenavn eller maaske begge Dele, og hvorledes ilet saa enil hænger sammen med hans kongelige Afstamning.*) Forresten er Jakob ikke den eneste Katolik af nordisk Afstamning, som har ophoidt sin i Mexico. F.n Mathias O isen liågger, fodt i Kristianssand, blev som Student i Kobenhavn paavirket af jesuittiske Præster af det franske Gesandtskab (i 1701 eller der omkring), gik over til Katolicismen og flakkede fra den Tid viden om i Verden. En lid.ir han saa ledes Student ved Jesuitterkollegiet i Strasburg, siden ansat ved det kongelige Bibliotek i Madrid, hvorfra han kom til Mexico og opholdt sig der i 3 Aar, kom saa til London, hvor han udtraadte af den katolske Kirke, kom til Paris og tik Ansættelsi > Si KAt.crtAw: "tlcn kristelige Mission btnndt Hcilnlnj*crne I. Stile l.'fc Soten efter Katolikken P. WitCiiKinn JOO

SMA ATRÆK FRA FOKSKEM.IC.K TIDER OC STIC DER scin Tolk ved det kongelige Bibliotek dersteds, flygtede sna derfra nl Italien og opholdt entid i Danmark, hvor den lærde I listoriker Hans Gram brugte ham til at oversætte Knvtlinga Saga paa Latin. I 1744 var Bagger atter i London, hvorfra han forgæves søgte om Ansættelse ved det kgl. Bibliotek i Kobenhavn ug forsvindet dermed af Historien. 2. D ansk K w ejr i udfores i A m erika (1 1 en Indberetning ti! det danske Udenrigsministerium, Marts 1883, siden udgivet i Bogform med Titel: Det store Vesten (Side 48), siger den daværende Ministerresident i Washington, Kammerherre Bille: "Den tamme ( )kse tandtes ikne oprindelig i Amerika; den forste Ko kom til Landet samtidig med Pilgrimsfædrene, og omtrent 1630 indfortet f a Danmark til New Hampshire med stort Besvær et Antal Kreaturer, fra hvilke omtrent hele Ny-Knglands Kvægbesætning nedstammer. Ministerresidenten angiver ingen Kilde for denne frappante Meddelelse, der altsaa giver os Ret ril at slutte, at der ruller dansk Blod i vore Koers og Oksers Aarer, da hine gamle danske "limigranter" jo bar efterladt sig en talrig Kfterslægt! >. A m e rik a n sk I>eretninjc om d a n sk H ekseri. Det er bekendt, at ogsaa Amerika har havt :>g lur vel endnu sit Hekseri og sine Hekseforfølgelser. Historien véd at berette, at i Aarene 1684 J3 blev mere end hundrede Personer overbevist om Hekseri for Domstolene og ikke faa af dem blev hængt.**) Kn af de lærde Mænd, som var fuldt overbevist om Hekseriets Virkelighed og gjorde alt, hvad der stod i hans Magt forat modarbejde det, var Inertas, Matlier (1635 1723), der i mange Aar var Puritanerpræst i Boston og endte som Præsident for Hanard College. Han lrekæmpede Hekseriet haade med Mund og Pen. lu af hans Skrifter i den Retning er An Lssav for the Recording of lllustrious Providences" (Boston 1684 ny Udgave London 1890). Denne 362 Sider store Bog er tilvisse "remarkable baade med Hensyn til Indhold og den Indsigt i Tidsalderens og Forfatterens Tankegang, som den aabner os Adgang til. Men navnlig vidner den om Forfatterens store Belæsthed. Blm.lt den Mængde lærde, hvis Meninger citeres, lindes af Danske bl. a. TJitmas Rartholin (dod 16N0), men ganske særlig den lærde Teolog Niels IIemmiugseu (dod 1600). I Bogens 8de Kapitel, hvor det fastslaaes, "at det ikke er tilladt at gore Brug af Urter og Planter, Ord eller Tegn for at fordrive onde Aander" osv., siger Mather: "Og skont jeg behandler en alvorlig Sag, og min Hensigt med at skrive disse 'Ping er, at jeg maatts vidne mod Overtroen, som Folk paa visse Steder i dette oplyste Land er funden skyldig i, og dersom Gud vil velsigne, hvad. her er talt til Menneskenes Samvittighed at slige Onder ikke mere skal hores iblandt os saa anser jeg det dog ikke for urigtigt her at anfore nogle morsomme I -inier, som jeg har fundet hos Hemmingsen i hans Afhandling De superstitione magien", da det netop passer her, hvor jeg soger at vise, hvilken Lyst de onde Aander har til at faa Menneskene til at gore Brug af overtroiske Midler for at genvinde deres Legemers Helbred. Den na-vnte lærde Forfatter <0; H.> fortæller, at da han engang underviste sine Disciple i Logik, citerede han et Par Vers hestaaende af 9 meningsløse Ord, fecana, cajeti, daphenes osv. og tilfujede spøgende, at disse Vers kunde kurere Feber, dersom man hver Dag gav den sygeet Stykke Brod, hvor- > Uansk nioiik. i.kkkiki>x, 1. Biml, Sldc +27 28. * ) DicTioxAUv u s. iiistouv by Jmncson l'iiac 772.

102 DANSKE I AMERIKA paa et af de na:vnte Ord var skrevet, lin enfoldig Fyr, som var tilstede, troede at H. mente, hvad han sagde, alvorligt, og da han havde en Tjener, der ikke længe efter blev syg, gav han denne den forste Dag et Stykke Brod, hvorpaa der var skrevet fecana, og saaledes i 6 Dage, indtil han kom til Ordet gebali, da Tjeneren pludselig blev rask. Andre, som havde set nævnte Kormels Virkning, gjorde lignende Brug af den, og mange blev paa den Maade kureret for Feber. I samme Kapitel, Side 908, fortæller llemmingsen om en slyngelagtig lærd, at en vis Dame, der led meget af daarlige Øjne, henvendte sig til denne om Hjælp og lovede ham en god Belonning, om han kunde kurere hende. Skont Manden var ukyndig i Lægekunsten, lovede han, af Lyst til Pengene, at han nok skulde kurere hende, tog derfor et Stykke Papir og skrev folgende afskyelige Ord, som han selv fandt paa i det samme: "Diabolus ti bi ornat octilos, et foramina stercoribus impleat. 1) lian svobte Papiret ind i et Klæde, som han bod den syge bære om Halsen, hvilket hun ogsaa gjorde og hendes Øjne kom sig! lifter to Aars Forlob tik Damen, da hun onskede at vide, hvad der stod paa Papiret, en til at læse hende Ordenes Betydning. Da hun horte denne, blev hun hojlig forbitret over denne Fornærmelse, kastede Papiret bort og stiaks fik hun igen daarlige Øjne. ) Videre fortæller Mather: "Paa nogle Steder i Danmark er det en almindelig og ond Praksis at kobe Vind, naar man gaar ril Sos." ') Meningen er naturligvis: af Heksene! En Son af Increase Mather, den lærde Cotton Mather (dod 1728), fortæller i sin Bog "Wonders of The lnvisible World (Boston 1693 ny Udgave London 1862), at ved en Hekseproces, vistnok i London, varder "en meget lærd Person, Dr. Brown, tilstede, hvis Mening var, at disse Personer var forhekset. Han tilfojede, at i Danmark havde man nylig gjort en stor Opdagelse af Hekse, som plagede Folk paa samme Maade, ved at bringe Knappenaale og Som ind i dem.') Der var desværre saa mange Hekseopdagelser i Danmark, saa det ikke er let at vide, hvilken af disse der i Dr. Browns Beretning sigtes til. I. '*Iiiliospif:il»l«D rim iu rk. Den mærkelige amerikanske rejsende John Lfdxanl (fodt i Co»necticut i 1751, dod i Cairo i Ægypten i 1789), som var med Kaptajn Cook paa dennes Verdensomsejling, fattede den Beslutning at gennemrejse hele det nordlige Europa til Fods, hvad han ikke alene fik udfort men naaede endog saa langt som til Beringstrædet og Hudsonbugten. Han vandrede helt ene og uden Vaaben. Dernæst besluttede han at gennemrejse Afrika men fandt sin Dod i Cairo. Ledvard, der roses som en ualmindelig god Iagttager og dygtig Skribent, siger etsteds: Jeg har altid lagt Mærke til, at i alle Lande er Kvinderne hotlige og imodekommende, milde og humane; at de har Tilbøjelighed til at være muntre og glade, frygtsomme og beskedne; at de ikke som Mamdene nole med at udfore enædel Handling. Ikke stolte, anmassende eller hovmodige, men høflige og selskabelige, i Almindelighed lettere til at fare vild end Manden men i Almindelighed ogsaa mere dydige og mere godgørende end han. Jeg har endnu aldrig henvendt mig til en Kvinde, civiliseret eller uciviliseret, paa en hoflig og venlig Maade, uden at jeg har faaet et hofligt og venligt Svar. Med Mænd har del modsatte ofte været Tilfældet. Da jeg vandrede over det ugtcstniilde Danmarks nogne Sletter, gennem det ærlige Sverrig og frosne Lapland, det raa og grove Finland, det samvittighedslose Rusland og over de vandrende Tartarers vide Sletter, og var hungrig, tørstig, kold, vaad eller syg, har Kvinderne altid og uden 1) "Djævelen rive dine Øjne ud or fylde Hullerne med Snavs!" -*) Anf. Skrill, 1 aj;. 15>iJ llj., 3) SmstiK Side 'JO. l) Anf. Skr. Side 117.

SMAATRÆK FRA FORSKELLIGE TIDER Ot; STEDER 103 Undtagelse været venlige imod mig. Og foj til denne Dyd, der med rette fortjener Navnet Velgorenhed, at det de gjorde, l»lev udfort paa en saa fri og venlig Maade, at jeg. nnar jeg var torstig, tog min Drik, og hungrig den groveste Kost med dobbelt Velbehag. For os Danske er der noget underligt i at hore Tale om the barren plains of inhospitable Denmark" isa*r fra en Mand, som varen god Iagttager og en god Skribent. Men: "det sete afhænger af Øjnene, der ser! 5. E n tlnn.sk T o lm k sta lirik n n t i ly n iisy lv an in. I Dreslette Sogn ved Faaborg paa Fyn, hvor Amerikas rigeste Dansker, Peter Larsen, var fodt. levede i det lsde Aarhundrede en Monde, Hans Mortensen (:), som havde to Sonner, Marten og Jorgen Hansen, af hvilke Morten var den :eldre og derfor udset til at være sin Faders Efterfolger som Gaardmand i Dreslette. Men Morten havde andre Tanker. Fra gammel Tid var der en temmelig livlig Forbindelse mellem Dreslette og Kristiansfeld, Brodremenighedens Koloni i Sonderjvlland; og Mortens Hu stod til at gaa til denne Koloni, hvorfor han sagde til sin Brodér Jorgen: 'Du maa faa Gaarden, hvis du vil blive hjemme hos de gamle, saa rejser jeg til Menigheden." Og saaledes gik det. Fra Kristiansfeld kom Morten Hansen siden til Amerika, hvor han lik sit Hjem i Li tir/., Pa. Her levede han af at avle "I'obak, som han med sin Hest kortetil Philadclphia og solgte. Han levede hele sit Liv som ugift og havde sit Hjem hos en tysk l*amilie, som fik en Del af Arven efter ham. Til sin Slægt i Dreslette skrev han én Gang om Aaret; hans Breve n:iaede dem over Kristiansfeld. Et Brev ti> Amerika siges dengang at have kostet 5 Rigsdaler i Porto. Hans Breve var korte og indeholdt flere fremmede I dtryk. De gemtes i en Malkebotte paa Loftet. Brcderen, Jorgen Hansen, blev hjemme i Dreslette og blev Fader til liere Born, af hvilke den ældste Son var na-vnt efter Farbroderen i Amerika, og sædvanlig gik i Familien under Navnet 'Morten Amerika. Da dennes Farbroder, Morten Hansen, dode, arvede hans Slægtninge paa Fyn 2000 Rigsdaler efter ham. Disse faa Meddelelser om den gamle fynske l 'ngkarl i Lititz skyldes en Datter af hans Broderson, Morten Jorgensen i Dreslette, Mrs. Hans Christensen i Spencer, lowa. Folgende Supplement skylder jeg Pastor A. R. Beck i Lititz, Pa.: "Broder Martin Hansens Beskæftigelse var Fabrikation af Snustobak, særlig dette, men muligvis ogsaa Tobak i andre Former. Snustobakken "peddlede" han med Hest og Vogn næsten over hele Staten. Og her bar De tlens Anbefaling: True Cepfutliii Snuff. "Wo, the subscribers, do hereby testify that \ve have made use of Mr. Martin Hansen's Aromatic Snuff, prepared by him alone, and have found the same to be an excellent rentedy for the headache and everv description of cold in the head. It has likewise been tried with good eltect as a reinedy for the toothache. Lilir/,, July loth 1820. Signed (by 23 prominent vi Hagers). Personlig har jeg en dunkel Erindring om Broder Hansen, særlig om hans Dod og den otfenlige Auktion over hans Ejendele."**) *) Sc John maywaud: The Nc\v-Iii»)tlnn<l Cnxcttccr. Conconl, N. It. IN.-lii. tiniltr "I.ctlynnl". *) I Brev fra A. li. Bcck af IGdc Marts luoa.

104 DANSKE i AMERIKA Inskriptionen pua Manin Hansens Grav, No. 490 paa Kirkegaardeti i Li tir/., er mig ligeledes tilsendt at Pastor A. R. Ueek. Den lyder som folger: Sacred to the memory of M ARTIN HANSEN born Oct. 22nd 1763 in the Parish of Dreslette Island of Fionia, Denmark departed April 5, 1837, aged 73 years, 5 mos- 14 davs. Tu tne to live is Christ, to die- is gain. l'hil. 1, 21. <5. Ætling:«* ni gnim ni'l dsm sk A <»«*! i A niorika. Det anses i Amerika som en særegen Ære at nedstamme fra Pilgrimsfædrene, som landede ved Plvmonth i 1620. Endnu bad ro er der, om man kan fnrfolge sin Slagt ned til The Roll of Battlcabbey" i 1066, da Vilhelm Erobrer, Hertug af Normandiei, efter Slaget ved Hastings blev Englands Herre og lod optage en Fortegnelse over de tapre Mænd, som deltog i dette Slag, hvilken Fortegnelse han lod ophænge i et Kloster, som byggedes til Minde om hint mindeværdige Slag. Ikke faa Familier i Amerika menerat kunne fore deres Slægttavle saa langt tilbage. Følgende Beretning vil vise, at der ogsaa findes Slægter her i Landet, som gor Fordring paa at stamme fra gammel dansk Adel, nemlig fra Slægten Grubbe, som i over 200 Aar ejede Herresædet Lystrup, Fakse Herred. Præstu Amt paa Sjælland. Denne Siægt, sum nu ikke mere blomstrer i Danmark, menes efter dansk Regning kun at have Ætlinge i Tyskland.*) Imidlertid lindes der her i Amerika Folk som paastaar, at de horer til samme Slægt som Ejler Grubbe (dcwl 1585) og den berygtede Maria Grubbe (dod 1718), hvis bevægede Liv ikke mindre end to danske Digtere, nemlig St. St. Blieher og J. P. Jacobsen har behandlet. I England, siger de amerikanske Grubber, er Familien Grubbe kendt siden Aar 1300. Den deler sig i tre Grene, hvoraf en lever i Sutfolk, en i Wiltshire ug en i Irland. Familien i Amerika stammer fra Wiltshire. Grundlæggeren af denne Gren kom fra Danmark til England i 1430, da han paa Grund af politiske Forhold maatte forlade sit Fædreland. Paa Eastuvll House i W iltshire findes et fitldst:rndigt Slægtregister over Grubberne. Familien, hvis oprindelige Navn var Grubbe, har i Tidernes Lob forandret dette til Grubl. Henr\ Grubbe, der som sine Forfædrevar Herremand og Godsejer i Wiltshire, var Medlem af det engelske Parlament i 1571. I lans Sonneson. John Grubbe (f. 1610), var en ivrig Tilhænger af det stuart ske Kongehus og Bispekirken. Dennes Sonneson John Grubb (f. 1652) var i 1676 med til, sammen med William Penn og 150 andre, at tinderskrive tn Plan for Styrelsen af West Jersey, det senere Pennsylvania. Selv udvandrede John Grubb til Amerika i 1677. Som sa:: mange andre Herremænd i England havde han lidt store Tab under Borgerkrigen og det var vel af den Grund han forlod England. Han nedsatte sig i Delaware paa det Sted, som efter ham fik Navnet Grubb's Landing", hvor han anlagde et Garveri og varen af de forste Læderfabrikanter i Provinsen, i hvis lovgivende Forsamling han flere Gange havde Sæde. Paa sine gamle Dage flyttede John Grubb til Marcus Hook i Pennsylvania, hvor han *) Se Dansk A<Jctn Aurbog umier Grubbe".

SMAATRÆK FRA FORSKELUC.E TIDER ()(', S TEDER 105 dode i 1708. Den yngste af hans Son ner, Peter Grubl), var en af de første J emfabrikanter i Pennsylvania, idet han opdagede og udnyttede de store Jernminer ved Lebanon. Hans Son, som ogsaa hed Peter Grubb, udmærkede sig i Revolutionskiigen som Oberst for 8de Bataljon af de kontinentale Tropper. Mans Son var Edw. B, Grubb, dod 1867; og dennes Son igen er Edward Burd Grubb, fodt i Burlington, N. J., den 13de November 1841, senere Brigadegeneral og i un Aarrække de For. Staters Gesandt til Spanien. Hans Biografi vil blive meddelt sa-rskilt paa et andet Sted i dutte Værk. 7. P aul.loiies <>*? den dansk«1 (iro n lu n d sfu i or. Præsten Hans Jorgen Athlfihsen J/eger, f. Ilte November 1741 i Bjergsted Præstegaard ved Soro og dod som Sognepræst i Damsholte paa Moen i 1794, var fra 1768 til 1782 Missionær i Godthaab paa Grønland. Der er i hans Familie en Tradition om,*) at da han rejste til Grønland, blev Skibet anholdt af den bekendte amerikanske Sohane Paul Jones. Men da Skibet saa hejste det danske Flag, behandlede Jones dem med al Hoflighed og lod dem sejle, hvorhen de vilde. Da Jæger drog til Grønland i 1768 og kom hjem i 1782, er jeg tilbøjelig til at same Sammenstødet med Paul Jones til Jægers Hjemkomst fra Grønland. S. Bloody K un. 1 Palo AltoCounty. la., findes en Bæk, der lober ud i Des Moines River, og som gaar under Navnet Bloodv Run, hvilket Navn den skal have faaet paa folgende Maade: 1 Nærheden af denne Bæk levede for mange Aar siden en dansk Mand med Hustru og Born blandt Indianerne, som dengang var i Majoritet i den Del af Iowa. Danskerens nærmeste Handelsplads var Des Moines, som han undertiden besøgte, efterladende sin Familie blandt Indianerne. Da han engang kom hjem fra Rejsen til Des Moines. fandt han sit Hus odelagt og sin Familie skalperet. Manden var saa vel kendt med de forskellige Indianerstammers Maade at skalpere paa, at han straks kunde se hvilken Stamme her havde været. Han var vis paa, at de nok vilde komme igen, hvorfor han med sin ladte Bøsse lagde sig i Nærheden af Stalden og ventede. Ganske rigtig: Indianerne kom, 2 3 Mænd og en Flok af Kvinder og Born. Danskeren skod Mændene og dræbte derpaa baade Kvinderne og Bornene. Da han derpaa havde begravet sin myrdede Familie, tog han sine Heste, og hvad han ellers kunde, med sig tilbage til Des Moines, hvor han aflagde Beretning om det skete. Men efter det Blod, som ved denne Lejlighed flod ud i nævnte Bæk, iik den Navnet Bloodv Run, et Navn som hænger ved den endnu.**)!). E n d a n s k A fholdsm and i W iseonsin. ("Brændevinspræsten. ) Der kunde skrives en hel Bug om de Danske, der i tidligere Dage virkede i Wisconsin, tidt i Stillinger som kun lidet passede med deres Fortid og Dannelse, i hvert Fald efter europæisk Tankegang. En af disse vore Landsmænd skal her lidt nærmere omtales. Nikolaj Henrik Jorgtnstn var en Møllersøn tra Kolding og fodt der den 7de Januar 1808. Han blev Student i 1828 og i 1830 teologisk Kandidat. Søm Kandidat blev ) lifter MeridclctHc Kcnncm Jrcjier* Søstcrdnttersøn, H. J. 1!. Christensen. Ilnrtlnnd. Wia *) Hftcr nu nfdødc I n»tor Klemcn Jensens Mcddelchc.

106 DANSKE I AMERIKA han greben af den Bevægelse mod berusende Drikke, som fra Amerika havde forplantet sig til Europa og i Danmark gav si«udslag i Stiftelsen af Maadeholdsforeningen (ca. 1840), hvis Medstifter og ivrige Talsmand var den kobenhavnske Præst C. H. Visby (dod 1871), og af Totalafholdenhedsselskabet for Danmark" (1843) med Lærer O. Syversen som Leder. Jorgensen sluttede sig til Maadeholdsforeningen. med hvis Understottelse han i 1846 rejste rundt paa Sjælland og talte for Afholdenhed fra Brændevinsdrik. I l'linchs Almanak (vistnok fra 1847) findes der et Stykke om Jorgensen med Overskrift "Urændevinspræsten, og et foregivet Ibllede af ham ses paa Væggen i en Krostue. hvor Gæsterne slaaes. Maadeholdsbeva:gelsen drog Jorgensen lil Amerika, hvor han ankom i Maj 1S47 og opholdt sig i nogle Maaneder i Hartland, VVis. Senere tog han Land i den nordlige Del af Fond du Lac County, hvor han holdt Butik; og et Postkontor, Eldorado, i Town of Rosendale oprettedes med ham som forste Postmester. Desuden blev han valgt til Justice of the peace. Men paa Grund af Gæld maatte han overlade sin Ejendom til sine Kreditorer. Han drog saa til Milwaukee, hvor han ikke havde nogen bestemt Stilling. Omtrent tre Aar efter sit Komme til Amerika blev Jorgensen gift med Sarah Waoils?) en Dame af irsk Herkomst, der var Spiritualist (vistnok Spiritist), k et i Amerika vidt udbredt Religionsparti, hvis Opgave er Kirkelighedens Nedbrydelse og Kristelighedens Opbyggelse".**) Jorgensen sluttede sig til samme Religionsparti som sin Hustru. Derved vandt han sig mange Venner, ved hvis Hjælp han i ca. 1856 blev valgt trl Register of Deeds i Fond du Lac County. Inden han forlod Danmark, havde han i 1846 oversat fra lysk og udgivet to mindre Skrifter, Huuskorset (90 Sider) og "Patrioten" (144 Sider). Jorgensens senere Skæbne er mig ikke bekendt. (Kll.DKR: I.rshv: an/. S År. og Meddelelser fra //../. li. Christenstti, Hartland, VVis.) 10. D annebrog: paa L a k f.micliigran. Blandt de tidligste Danske i Milwaukee var limirnn J/tchhrrz fra Odense, som havde Skrædderforretning paa Clinton Street i 1JS-17. De stammede fra Tyskland, ansaaes ofte for Tyskere, men var i Virkeligheden gode danske Mæml. De var gift med norske Kvinder. De tjente gode Penge og ejede siden deres eget Skib, som foer paa Lake Michigan under Dannebrog, som Skihets Ejere selv havde syes.***) I I. Ku (Jave l'ra W isconsin lil Kong: F m lr r ik V IL Den bekendte svenske Forfatterinde Frederikke Bremer, som rejste rundt i Amerika i 1850 51, fortæller i sin Beskrivelse af denne Rejse (dansk Overs. II Del, Side 202): "I YVatertown gjorde jeg Bekendtskab med nogle Danske, som er bosat der, og tilbragte en behagelig Aften hos en af dem, der nylig var bleven gift med en net, ung norsk Pige. De havde det godt og tjente mange Penge ved Handel." Af Danske, som var bosat i Watertown, VVis. i 1850, kan foruden L../. Fri/urt nævnes en Hr. K jar fra Jylland, som der drev Handel sammen med en Landsmand, Hr. Hassmfehlt. De havde den storste Kobmandsforretning i Byen. Kjær dode, som saa mange andre Skandinaver i Amerika, af Kolera i 1850 tillige med sin Husholderske, en Kvinde fra Lolland ved Navn llalkjtcr. Hassenfeldt giftede sig meden norsk Dame. Han gjorde en Rejse til ) IJcrc.H.-IvRtesUab var barnløst {Meddelelse nfu'ni. Srttc«t l Necnah. Win). lilibi.kv: I orfatterlckslkon, lstc Supplementbind, Side *) Meddelt af II. J. n. Christensen, Hartland, Win

SMAATRÆK FRA FORSKELLIGE TIDER OG STEDER 107 Danmark, men kom tilbage til Watertown og var ved Handelen til sin Dod. Hassenfeldt var Medejer af en Molle i W.; og der fortælles, at da han rejste til Danmark, lod han lave to Tonder ( barrels ) af Mahogni træ, fyldte dem med det bedste Mel og tog dem med sigtil Danmark som en Foræring til Kong Frederik VII.1) 12. E n M c lo ilistp rje d ik a n ts Besijg: i et d a n sk S rttlm ie n t. Den ekscentriske svenske Metodist missionær, A. Cedarhobn, fortæller i sin Autobiografi folgende: Min Rejse til Manitowoc: gik over I.and. 1 Juli Maaned kom jeg til et dansk Settlement, hvor Folkene var ved at hoste Hvede. Jeg onskede at holde et Mode men fandt snart tul, at de brod sig ikke om den Slags Ting. Kilers var de meget gode Folk. Hovedmanden lagde sin Le, fulgte mig til sit Hus og viste mig al sin Ejendom. Han tog tre Spilledaaser frem for at underholde mig og tog ligeledes sin Violin ned, idet han bemærkede: Du maa fole dig ene her; jeg vil spille for dig." Jeg takkede ham og sagde, jeg brod mig ikke om den Slags Musik. Snart kom hans Hustru ind. Hun havde tilberedt et herligt Maaltid, som jeg lod vederfares fuld Retfærdighed. Jeg forsøgte at fore Religionen paa Hane, men forgæves. Efter Aftensmnaltidet forte de mig ind i Storstuen. gav mig et Par Slippers og vilde have trukket mine Stovler af. om jeg havde tilladt det, forlod mig og onskede mig god rolig Nat. Næste Morgen modte jeg den samme Hollighed, men maatte gaa fra dem uden at have faaet mit Ærinde udfort. Det sidste Venskabstegn jeg tik, var en smuk Buket af Husmoderen. ) i;». T ro fast V enskab. Skont efterfolgende Stykke Historie kun indirekte anganr Danskerne i Amerika, fortjener det dog formentlig at medtages i denne Forbindelse, ligesom det sikkert med rette fremtræder under anforte Overskrift. Xii'ilaj Christian Nissrii var fodt i Kobenhavn den 25de Januar 1772 og siges at være Son af Kaptajn ved Prins Frederiks Regiment, C. C. Nissen og dennes Hustru Justine Barbara, f. Hansen, men skal i Virkeligheden være en Son af den bekendte Statsminister, (irevejoh. Fr. Struensee, og en af dennes Elskerinder, Frøken Fabrieius. ) Nissen skal have havt stor Lighed med den ulykkelige Struensee i Udseende og Lyst til Vellevnet. Han havde faaet en kommerciel Uddannelse ved et 5-aarigt Ophold i Kina, ligesom han var juridisk Kandidat fra 1792. I 1799 blev Nissen udnævnt til dansk Konsul i Tripolis, hvor han forblev til 1S06. Hjemkommen fra denne Post blev han ansat som tredie Direktor i Bank- og Veksel kontoret i Kobenhavn, men var i 1816 atter i Tripolis, hvor han afsluttede Fredstraktat med Ik-j en. Nissen dode 15de December 1833 som Medlem af den afrikanske Konsulatsdirektion, efterladende sig en Formue paa 60,000 Rigsdaler. Han var alle sine Dage ugift.1) Det var mens Nissen opholdt sig som Konsul i Tripolis paa Afrikas Nordkvst, at han sluttede det Venskab, som særlig interesserer os her. I Lighed med flere europæiske Regeringer var man i Amerika gaaet ind paa aar- ligt at betale ensum Penge til Sorovcrstateme paa Afrikas Nordkyst, Marokko, Algier og Tripolis, imod at disse saa skulde lade amerikanske Kobmandsskibe sejle i Fred. Men 1) Clillstcnucnii Mcddclclue. li) Auto!>l<>Kraj>h.v. l rific 1L 11$. H) MesHUM 1SH'.l, Siilc 7f>. i) Dansk iiiogk. i.kkkikon, find. Sldc >00.

108 DANSK K I AMERIKA det var saa som saa med Freden. Naar Lejlighed gaves, tog Soroverne Skihene og solgte deres Besætninger som Slaver. Og i Amerika var man tnet af idelig at skulle betale disse Stikpenge. Det gik saa vidt, at Bej en i Tripolis erkiærede de Forenede Stater Krig, fordi han ikke havde faaet saa mange Stikpenge som Dej on i Algier. lin amerikansk Flaade paa syv Skibe afsendtes da i 1803 under Commodore Edward Preble til Middelhavet med Ordre ::i tage alt, de kunde overkomme af Skibe og Folk, som tilhorte Bej'en i Tripolis. 1 nævnte Flaade fandtes Fregatten Philadelphia paa 44 Kanoner. Dens Forer var Kaptajn William Bahibridge (1774 1833), som flere Gange tidligere havde været i Middelhavet, bl. a. ogsaa engang med den amerikanske Tribut til Dej en i Algier. Fregatten Philadelphia Job, idet den forfulgte en tripolitansk lirig, paa en Klippe ved Indsejlingen til Tripolis Havn, Skibet blev taget, og dets Ollicerer og Mandskab gjott til Fanger. Det var under dette Fangenskab paa hénimod to Aar, at den danske Konsul Nissen og den amerikanske SoolHcer VVm. Bainbridge sluttede et Venskab, der varede til deres Dod. Den 1ste November 1S03 kom Konsul Nissen i Folge med den tripolitanske Statsminister til de amerikanske Soollicerers Fængsel. Han tolkede sin dybe Medfølelse med deres Skæbne; og stiaks ved dette Mode fik Kaptajn Bainbridge dec bedste Indtryk af ham. Ved Nissens Hjælp fik li. sine Breve sendt afsted, der iblandt en Beretning til Commodore Preble. Nissen forsynede de fangne Amerikanere med Sengetøj og Husholdningsgenstande samt berettede, at de menige Somænd havde nok saa god en Lejlighed. Om Tripolitanerne udtalte Nissen, at skont Folket levede af Soroveri og havde liden eller ingen lovlig Handel, havde dog de styrende ved Omgang med kristne og civiliserede Nationer aflagt mange af deres barbariske Sæder, og navnlig omtalte han Statsministeren som en Mand, man fuldt ud kunde stole paa. Da Fangenskabet havde varet nogle Dage, kom Nissen igen til Fængslet og havde et fuldt bepakket Æsel med sig, hvis Oppakning viste sig at bestaa af de fangne Officerers Bøger og Ejendele, som Nissen havde købt ved Auktionen over Byttet fra Philadelphia, og som han nu bragte de fangne Ejere. Disse hilste ham med Jubel og nødte ham til mod hans Vilje at modtage Godtgørelse for sit l dl.æg. Nissen lod Bainbridge vide, at dennes Korrespondance med sin Chef vilde blive gennemset af den tripolitanske Minister, og lærte ham at tilberede en Skrivevædske, hvis Skrift var usynlig indtil den udsattes for Heden: og ved Hjælp af denne Vædske var Kaptajn Bainbridge gennem Nissen og den danske Konsul paa Malta istand til at staa i stadig Brevveksling med sin Chef, idet Nissen sendte Brevene til Konsulen paa Malta og denne besørgede dem i den amerikanske Kommandørs Hænder. Det var ad den Vej, at Bainbridge lik Commodore Preble til at sende en Afdeling af sine Mænd ind i Tripolis' Havn ved Nattetid og stikke Ild paa det erobrede " Philadtlpbia", som nu brugtes til at forsvare Byen og Havnen mod Amerikanerne. Denne Heltedaad udførtes under Anførsel af den tapre Løjtnant Decatur den 15de Februar 1S04. Denne Begivenhed, der er saa vel kendt i Amerikas Historie, har saaledes Danmark sin betydningsfulde Del i. Morgenen efter Philadelphia"s Brand besøgte Nissen sine fangne Venner og spaaede dem, at deres Fangenskab vilde blive endnu haardere; Bej en vilde nemlig paa denne usle Maade tage Hævn for sit Tab. Hans Forudsigelse viste sig at være rigtig. Men ogsaa til det haardere Fængsel vidste han at skalfe sig Adgang og sartte dem i Forbindelse med den amerikanske Flaade. Og da Commodore Preble siden bombarderede Tripolis, var Nissen den eneste af de fremmede Konsuler, som forblev i Byen, rigtignok med Fare for sit Liv. Ligeledes var Nissen en dygtig Mægler, da der endelig blev Forhandling mellem Bej en og Chefen for den amerikanske Flaade om Vilkaarene for de

SMA ATRÆK FRA FORSKELLIGE-TI DER OG STEDER 109 fangne Otncerers Udlosning. Det var ogsaa ham, der bragte Traktaten med Bej ens Underskrift ombord paa det amerikanske Flagskib. Det var med inderlig Taknemlighed, at Kaptajn Bainbridge og hans Stab tog Afsked med deres trofaste danske Ven i Tripolis. Og da de kom tilbage til Amerika og havde aflagt Beretning, vedtog den amerikanske Kongres olfenligt at bevidne den danske Konsul Nissen sin Taknemlighed for hans hojsindede og ædle Handlinger imod de fangne amerikanske OHicerer i Tripolis. Paa Hjemrejsen til Amerika havde Kaptajn Bainbridge hos en Guldsmed i London bestilt en Urne af Solv, som skulde sendes til deres ædle danske Ven som en Krindringsgave. Men endnu en Gang skulde Nissen og Bainbridge modes under nok saa m.ærkelige Omstændigheder. Bainbridge blev efter Udlosningen af sit Fangenskab stillet for en Krigsret i Anledning af Affæren med Philadelphia", men frikendt med /lire. I 1808 udnævntes han til den Post, som var bleven ledig ved hans tidligere Chef, Commodore Prebles Dod, og han gjorde nu i nogen Tid Tjeneste som Commodore. Men da han var i Pengeforlegenhed og hans J.on i Flaaden kun lille, tog han Tjeneste som Fører af et Handelsskib, der skulde gaa til St. Petersborg i Rusland. Der var dengang Krig mellem Danmark og England; og da Bainbridge med sit Skib nærmede sig Indsejlingen til Østersoen, blev han, uagtet han hejste det amerikanske Flag, taget for en Engelskmand og hans Skib beslaglagt og fort til Kobenhavn, hvor han nu saa et nyt Fangenskab stirre sig imode. Men han havde næppe kastet Anker, for en lille Baad nærmede sig hans Skib, og hvem skulde stige ud af den uden hans gamle Ven, Konsul Nissen fra Tripolis! Modet mellem de to Venner var af hjærteligste Art. Nissen havde netop hon Bainbridge s Navn af nogle, som havde været med, da hans Skib blev taget og straks ilede han sin gamle Ven til Hjælp. Det varede ikke længe, inden Nissen kunde sende sin Ven og dennes Skib hort fra Kobenhavn frank og fri, og Bainbridge fortsatte uhindret sin Kejse til St. Petersborg. Kort for dette sidste Mode mellem de to Venner havde Nissen fra Guldsmeden i London modtaget Umen, der paa Grund af Krigsurolighedemc havde været saa længe undervejs, for den naaede Kobenhavn. Men Venskaliet mellem den danske Konsul og den amerikanske Sokaptajn blev bevaret i trofast Ihukommelse af Bainbridge's Slægt her i Landet, hvorom neden anførte Skrift, hvis Forfatter er en Slægtning af Bainbridge, er et smukt Vidnesbyrd. (KILDER:.James Hames: Commodore Bainbridge. New York 1897, Page 111 Ag.) 14. D cnm nrk Vost*y" (1 7 0 7 1N22). Manden, søm bar dette Navn, var ganske vist ingen Dansker men har alligevel, ln ad Navnet angaar, en vis Forbindelse med Danmark. Denmark Vesey var en Negerslave, som kølne sin Frihed i Aaret 1800 og levede i Charleston, S. C. Selv havde han tjent sin Frihed, en for en Slave baade lang og vanskelig Vej men han baade paastod og lærte, at Slaver havde Ret til at tage deres Frihed med Magt, og han gjorde Alvor af denne sin Lære, idet han organiserede en almindelig Slaveopstand omkring Charleston. Der var adskillige tusinde Slaver i Sammensværgelsen, som kom for Dagen i 1822, da man gjorde det første Forsøg paa Opstand; men dette blev hurtigt dæmpet, og de Forenede Statyrs Tropp.-r hindrede nye Forsøg. Lederne i Sammensv.ærgelsen blev hængt, altsaa øgsaa Denmark Vesey.*) Men Sagen, som Vesey døde for, dode i Se.1AMi:si>x: Idctiunnry tj. S. Itlstory, SUte

110 DANSKE I AMERIKA ikke med ham; og hans sorte lirodre glemte ham ikke. Da saaledes den beromte Neger, Taler og Skribent Frederick Douglass (død 1895) i 1863 udstedte et Opraab til Negrene om at gaa ind som Soldater i Unionshæren, skrev han blandt andet: Rernember Dentnark Vesey of Charleston; remember Nathanael 'Furner <>f Sonthampton (Hovedmanden for en Negeropstand i Virginia i 1S31.: :) Jeg antager, at Vesey oprindelig var Slave i dansk Vestindien, og at han derfra er kommen til Amerika, samt at han derfra har sit Navn. Der maa sikkert sættes et Spørgsmaalstegn ved hans Fodselsaar 1767 en Negerslavo vidste ikke, hvor gammel han var, og skulde helst varre i l videnhed herom saa vel som om saa meget andet. Men ellers er Denmark Vesey saa langt fra at være den eneste Negerslave, der er kommen fra Vestindien til Amerika. For saa vidt kan den korte Beretning om ham minde om de danske Immigranter, som kom til Amerika imod deres Vilje. Og den Slags findes nok indtil denne Dag. 15. IM'nlt y.crnc i A m erik a ojs d m dansk«* P rin s.lorgrcn. Det er interessant at lægge Mærke til, hvorledes en i stg selv nok saa almindelig og for mange ligegyldig Ting oftj kan blive Aarsag til det, som faar den storste Betydning, og hvorledes det ene Led kædes ind i det andet i en lang Aarsagsrække. lit Eksempel herpaa som for saa vidt angaar Danskernes Historie i Amerika, som denne jo maa handle om dansk Indflydelse her i Landet skal her kortelig gives. Den 20de September 1671 holdt den21-aarige dan;ke Prinsesse Vilhtlninie Erntstine (f. 20. Juni 1650) i Meidelberg Bryllup med Kurprins (siden Kurfyrste) Carl af Pfaltz. Ægteskabet var, som saa mange baade for og siden, mindre lykkeligt; og det var bamlost. Kurfyrst Carl dude i 1685 som den sidste Mand af sin Slægt, til Ulykke for det skonne Pfaltz, der nu fik med den grusomme Kong Ludvig XIV af Frankrig at gore. En liroder af denne Jesuitven, Filip, Hertug af Orleans, var nemlig gift med Charlotte Elisabeth af Pfaltz, en Søster til Kurfyrst Carl; og paa denne sin Svigerindes Vegne gjorde nu Ludvig XIV Fordring paa en Del af Pfaltz som Arvel and. Da denne hans Fordring mødte Modstand, udbrod den forfa*rdelige Arvefolgekrig, som Falge ar hvilken Pfalt/. kom til at ligne et ode Land, fra hvilket Befolkningen i tusindvis flygtede til de omliggende Lande. Freden i Kvswick (1697) gav kun det stakkels Land et lidet Pusterum; thi i 1701 udbrød den spanske Arvefolgekrig og atter maatte det skonne Pfaltz lide. Til Krigens Rædsler, som Landet led under, kom, at Hosten i flere Aar slog fejl, og Vintrene var strænge. Navnlig i 1708 09 var Vinteren saa kold, at saaledes Ivder den gamle Beretning Fuglene frøs i Luften, og de vilde Dyr i Skoven." Da saa Folk hverandre i Ansigtet," siger en gammel Skribent "og sagde: Lader os gaa til Amerika; og gaa vi saa til (irunde, ja, saa gaa vi til Grunde. ^ ) Da England i den spanske Arvefolgekrig stod imod Frankrig, var det naturligt, at Protestanterne fra Pfaltz sogte til England, og det saa meget mere som det pfaltziske Kurfyrstehus og det engelske Kongehus var nær i Slægt med hinanden. Nok er det: Pfaltzerne tyede til England i saa store Skarer i et enkelt Aar kom der fra 10,000 til 20,000 at ikke blot den katolske Kurfyrste i Pfaltz havde Udsigt til at komme til at herske over et ode Land, men ogsaa at man i England, hvor man i Greenwich luvdc indrettet en stor Lejr til dem, for Alvor spurgte sig selv, hvad man skulde gore ved den > Se I.i»*k Asn Timus op I'rbh, Uolt.lass, Side -J l«. Se Deims: Hfstory oftlie C.crmnn Keformed Churcli. New York isy.%, Pi«k - t**

SMAATRÆK FRA FORSKELLIGF. TIDER OG STEDER. 111 Ma-ngde Flygtninge, der var kommen med den Forventning, at den engelske Regering vilde sorge for, at de kunde komme til Amerika. Den Mand, der mere end nogen anden talte Pfaltzernes Sag i England, var Anton Wilhelm Bohme. Og med ham kommer vi til Danmarks Forbindelse med Pfalr/.erne fra en anden Side. A. V\. Bohme havde nemlig været Hofprædikant forden danske Prins Jorgen, der var gift med Dronning Anna, som dengang herskede over England og Amerika. Prins Jorgen (Georg) var fodt paa Kobenhavns Slot den 21de April 1653 og var en Son af den danske Konge Frederik 111 og Dronning Sophie Amalie. Hans Liv kan vi ikke her komme ind paa en nærmere Skildring af men kun bemærke, at han den 27de Juli 1683 i S:. James Paladset i London blev gift med sin Slægtning Prinsesse Anna. Datter af l rins Jorgens Næstsoskendbam. I lertug Jakob af York, den Mand efter hvem Byen og Staten New York har Navn! Disse Slægtninge, som saaledes blev Mand og Hustru, havde vel næppe set hinanden for og kunde vist kun med Besvær tale sammen; de levede imidlertid sammen i et inderligt og trofast Ægteskab, skont det faldt i en af de mest urolige Tider, der nogensinde har været i England. Prins Jorgen elskede sin Hustru og fandt en (lenkærlighed, der viste sig i trofast Udholdenhed til hans sidste skrobelige Dage; og da Dronning Anna efter hans Dod (i 1708) opfordredes til at indtræde i et nyt Ægteskab, for at sikre England en Tronarving, vilde hun paa ingen Maade hore Tale herom. Men over Kærligheden tilsin Hustru glemte Prins Jorgen ikke Kærligheden til den Kirke, hvori han var dobt og opdraget. Da der i sin Tid var Tale om, at han kunde blive Konge i Polen, hvis han vilde lade den hitherske Religion tare og gaa over til den katolske Kirke, svarede han nej. Og da han korn til det reformerte England, holdt han trofast fast ved den lutherske Kirke, og det skont hans Hustru tilhorte den biskoppelige Church of England, og hans Svigerfader var Katolik. I Ægteskabskontrakten mellem ham <>g Prinsesse Anna var der stipuleret, at Prins Jorgen skulde have sit eget Kapel med luthersk Gudstjeneste og egne Præster. Og det Jik han i det saakaldte St. James' Kapel, ogsaa kendt under Navnet det tyske Hofkapel. Prins Jorgen grundede et Fond, hvoraf Præsterne og Kirkebetjentene skulde lonnes. Af Præsterne ved dette Kapel i Prins Jorgens Tid interesserer ovennævnte A. VV. Bohme os mest. Han var fodt den 1ste Juni 1673 i Oestorf i Grevskabet Pvrmont i Tyskland, hvor hans Fader Anton B. var Præst og tilhorte den pietistiske Retning. Den unge Bohme lik sin Uddannelse ved Universitetet i Halle, hvorfra han i 1701 kom til London, hvor han skulde holde Skole. Paa Rejsen til England traf han i Rotterdam sammen med Prins Jorgens Sekretær, H. W. Ludolph, hvem Prinsen havde overdraget at finde en skikket Mand til at aflose Hof præsten J. J. Mecke, der var gammel og træt af sin 'Tjeneste. Dette Mode skulde faa stor Betydning for A. VV. Bohme og gav Anledning til, at han blev ansat som Prædikant ved St. James Kapel, forelobig som Medhjælper hos Dr. Mecke. Bohme holdt sin forste Prædiken for Prins Jorgen paa Sondagen Cantate 1705. Prins Jorgen dode i London den 28de Oktober (gl. Stil) 1708 og ligger begravet i YVestminster Abbediet ved Siden af sin Hustru. Den 21de November 1708 holdt A. VV. Bohme i St. James1 Kapel Mindeprædiken over ham, hvori han bl. a. roser den afdode for hans prunklose Gavmildhed. Han havde en gavmild Haand, der forstod at skjule sig, og som nu, da han er borte, vil savnes af mange. Denne gavmilde Haand" \il vi siden hore et Vidnesbyrd om ogsaa heri Amerika. Men forst maa vi omtale, at A. VV. Bohme, som var meget afholdt baade af Prins Jorgen og Dronning Anna, blev i sin Tjeneste som Præst ved St. James Kapel ogsaa efter Prins Jorgens Dod. ja til sin Dod den 23de Maj 1722. Han har gjort si«

11? DANSKE I AMERIKA fortjent ved at oversætte en hel Række Skrifter fra tysk til det engelske Sprog. Ior os Danske har det særlig Interesse, at han oversatte Beretningerne om den af den danske Konge Frederik IV ved Xiegenbalg begyndte mærkelige Mission blandt 'Famuleme i 'Frankebar under 'Fitel: Propagation of the Gospel in the East, being an Account of Two Danish Missionaries, latelv sent to the Fast Indies for the Conversion of the Heathens in Malebar, London 1709. 1711 og 1718. Dette Skrift har havt stor Indflydelse baade i England og Amerika. Det var Læsningen af dette Skrift, som forst vakte Missionstanken i den senere saa bekendte./o/r«wts/tys Sjæl. Engang da hans Fader var bortrejst til en Konference, fik Moderen, Susanna Wesley, fat i nævnte Skrift og læste det hojt for sine Horn og 'Tjenestefolk. Og hvad han der horte, kunde den lille John W. aldrig glemme. Men ogsaa her i Amerika vakte nævnte Skrift Opmærksomhed. Den paa et andet Sted i dette Værk nævnte Puritanerpræst Cotton Mather i Boston indledede som Folge af det Kendskab, han derigennem havde faaet til Missionen i 'Frankebar, en latinsk Korrespondance med Ziegenbalg. Og Mather indsamlede blandt de unge Mænd i Hos ton en Pengesum, som han sendte '/.. til Hjælp for de Skoler for fattige Horn, som denne havde oprettet i Trankebar. I en Prædiken, som Mather udgav i 1721 under 'Titel: The Joyful Sound Reaching to Hoth Indies, siger han: Medens vi saaledes bede til vor Frelser, vil vi erindre vore kære Hrodre i den danske Mission paa den fjerne Malebarkyst, om hvis elskelige Foretagender Efterretningerne har været som kolende Vandefor vore torstigesjæle. Nævnte Prædiken blev holdt forselskabet for Evangeliets Udbredelse blandt Indianerne i Amerika.*) Og dermed vender vi tilbage til Pfalt/.erne, dersom alt nævnt havde en formaaendc 'Talsmand i A. W. Bohme. I en gammel Beretning hedder det om ham: Ved sin meget formaaende Forbon sorgede han for de stakkels Pfalc/.eres legemlige og aandelige Fornodenheder, som dengang kom tii England for at gaa som Kolonister til Pennsylvanien og Carolina, og hvis Antal belob sig til mange tusinde. Pfalt/.erne kom her til Amerika i saa store Skarer, at "Palatine og Emigrant i lang'tid var enstydig. En Mand, der kom fra Holsten til Amerika, betegnes saaledes som A Palatine from Holstein.**) Blandt de pfalt/.iske Protestanter, der dels var lutherske, dels reformerte, har folgende lille Exulanttnenighed særlig Interesse for os Danske. 1 Aaret 1707 forlodden lutherske Præst Josua Kocherthal (d. 1719). der var Præst i Landau i Pfaltz, sit Sogn tillige med 61 af sine Sognebom, uden at de vidste noget bestemt om, hvor deskulde hen. De engelske i Frankfurt a. M. betalte Rejsen for disse Flygtninge til England, hvor de fik en god Modtagelse af Dronning Anna, der forst tænkte paa at sende den lille Menighed og dens Præst til Jamaica eller Antiqua i YV. L, men omsider besluttede sig til at sende dem til New York, hvor hun gav dem Land, deraf 500 Acres til en Kirke, samt forsynede dem med Redskaber til deres Arbejde i den ny Verden. l)e landede i New York den 31te December 1708, den fontt luthtrskt Menighed, som ko/n til Amerika. Denne Menigheds Historie,»ler ogsaa i Amerika blev en Lidelseshistorie, vedkommer os ikke her. Men ogsaa i Forbindelse med den moder vi Prins Jorgens gavmilde Haand. Pastor Kocherthal fortæller folgende: Paa min, Pastor Kocherthals underdanigste Ansøgning hos Ilds. kongelige Majestæt Dronning Anna og hos Ils. kongelige Hojhed l rins Georg blev skænket os en Klokke til Brug ved vor Gudstjeneste, som vejede 1 Centner og 13 Pund."1-3*5*) Man kan forstaa. at Prins Jørgen særlig interesse- > Sc A.C. Tiiousox: Protestant Mission«. Slilc ITaogan-l ) Sc A. I-. Or,kiisku: Ocochlctllcd. lutli. Klrchc in Atncrikn. St. Louis lwc. Sl<lc too. ) Sc Ow.iutNHK: Anf. Skr.. Siilc 101.

SMAATRÆK FRA FORSKELLIGK TIDER t >c, S I EDER 113 rede sin; tor sine lidende 1'roesfæller, iler jo tilmed kom fra et Land, hvis Enkekurfvrstinde var hans enen Soster, Yilhelmine Ernestine. Pastor Kocherthals Efterfolger som Præst blandt Pfalt/.erne i New York var,jusfus Fti/cbur, den forste lutherske Præst, som blev ordineret i Amerika. Han, der dode i Newburgh, N. Y., i 1723, er Forfatter til den blandt Danske saa bekendte Salme: Op, l Kristne, ruster Eder", som er oversat paa dansk af Biskop II. A. Brorson. Endnu skal nævnes, at A. W. liohmes Efterfolger som Præst ved det af Prins Jorgen funderede St. James Kapel i London blev den i Amerikas Kirkehistorie tidt nævnte og af Missionen her i Landet hojt fortjente / >. Af. Ziegtnhagtn (dod 1777)- Han var tillige en varm Yen af den danske Mission i Trankebar, til hvilken han testamenterede storste Delen af sin. Formue. Som Kilder til dette Stykke henvises til mine Artikler Prins jorgen af Danmark" i ' Kirkehis toriske Samlinger, 5te Kække, 2det Bind, Side 74-1 68, o«ziegenbalgs Udsendelse til Hedningerne smstds., 3die Bind, Side 78 97, hvor Bevisstedeme for alle Enkeltheder er anfort, hvilket her vilde blive alt for vidtloftigt at citere. :iun»kc i Amerika I -1

S a t t f i k J h i i t f l i i i i r l i U ' i A m e r i k a i J i r t l U i t r A a r l t m t i i r i ' i i p. I A f prr,f. p. S. VKj. "Engang du Herre vor i /ide Norden, bod over England nu du koldt s svag, et UHe Land. tg dag saa vidt Jorden end haref Danskens Sang ag Mejselslag." I//. C. stnoersen.) vi toluer du danske Udvandrere i il Amerika i det 19de Aarhundrede pna deres \ ej og i deres Virksomhed, tor saa vidt disse er os bekendt, er det bedst, at vi fæster vor Opmærksomhed paa enkelte store Tanker, som forst tik synlig Form i vort lille Fædreland i dette mærkelige og bevægede Aarhundrede det 19de, u«som derfra fandt Vej til Jordens fjerneste Lande, hvor de er i Arbejde og har affodt stor og mangeartet Virksomhed indtil nu, og det ikke mindst i Amerika. Det er bedst, siger jeg, at vi forst følger di.-se store Tanker paa tl*res Veje her i Amerika, fordi de giver Bevis, om ikke for at 'der er Kra-fter i det d:..iske Brod, saa do^ i den Gren af den gotisk-germaniske Folkestamme, som vi tilhorer, og for at <le har havt deres Bidrag at nive til den nyere Civilisation og Kultur, som i Amerika har sat en af sinestolteste Frugter. Og saa kunde de maaske ogsaa levere noget af et Bevis for, at den der skammer sig ved at være dansk er skyldig at fortælle os, hvad han da sætter en /Kre i! Her er ikke Stedet til en udforlig Paavisning af ovennævnte. Men en Beretning om "Danske i Amerika" vilde være ufuldstændig uden en kort Omtale af de danske Mænd der, uden selv at have været i Amerika, har havt stor Indflydelse her i Landet. I. Mans C h ristia n U rslvtl (1777 1X51). KIcU t r«i. MaKitctlsmcnn Opdager. Det er vel kun de færreste af dem, der leveri Klektiiciietens Tidsaider og gor Brim at denne underlige og mægtige Naturkraft under denne eller hin Fortn, der tænker Jl-V t

DANSK INDKLYDKLSK I AMERIKA I DET 19. A AR HUNDREDE 115 paa, at del skyldes en dansk Mand, at denne Kraft er bleven kendt, saa den nu kan bruges, ja er bleven en uundværliu Tjener i Samfundslivet, som vi kender det og dog er det saaledes! //. Orsttd var en Apotekerson fra Kudkobing paa Langeland, hvor han fodtes den 14de August 1777. Sin forste Skolegang fik han paa sin Faders Apotek. I 1797 tog han, der da var Student, farmaceutisk Eksamen oy blev da Adjunkt ved Universitetets medicinske 1 akultct. I 1806 blev han Professor i Fysik ved Universitetet og blev i dette Embede til sin Dod. \ edrorende det, som her særlig angaar os hos denne i saa mange Henseender udmærkede Landsmand, skal vi lade en anden faa Ordet: Hans mange betydningsfulde Opdagelser i Videnskaben kan vi ikke opregne, \i skal kun nævne hans For.sog over Klnngfi^urerne samt over Vandets og Luftens Sammentrykning. Men det var dm 2ide Juli is jo, at han fuldendte Opdagelsen a: Elektricitetens magnetiske Virkning; det var i dette Aar som en tysk lærd sagde at det lykkedes ham ved et af de Aandsfund, som næppe hvert Tusindaar falder i et Menneskes Lod, at faa sit o«sit Fædrelands Navn til at klinge med Herommelse over hele den videnskabelige Verden. Magnetismen var ved denne hans Opdagelse godkendt, ikke som Særegenhed i Naturen, men som almindelig Naturkraft, der giver sig tilkende i mange Retninger. Straks ilede han med at kundgore sin Opdagelse ved et kort latinsk Program, som han samme Postdag sendte til alle Europas videnskabelige Hovedstæder, og den storste Belonning, en Opdager kan nyde, blev ham i fuldt Maal tildel; ikke den, mener vi, at han modiou Medlemsbreve fra Alverdens lærde Selskaber, modtog den copleyske Medalje fra det londonske Videnskabsselskab og det franske Instituts store Guldmedalje til over tusind Rigsdaler, modtug ogsaa Titler og ( )rdener herhjemme ug fra alle muliue fremmede Regeringer; men han saa straks. in Opdagelse gjort til Genstand for den flittigste Granfknin«!, saa den mangfoldig udvidet o" frugthargjort, saa, at den blev ( irundlag for en Hovedafdeling i den nyere Fysik, blev den fru^tbaie Moder til en Mænade nve Opdaj-I- ser, der i mange Maader har omformet Livet i hele den beboede Verden. Med denne og mange flere Opdagelser vil OrstedsNavn gaa lil de fjerneste'lider, som det for længe siden gik til de fjerneste Folk, hvis Afstand han, saa at sige, ophævede, idc-c den elektromagnetiske'telegraf er en Datter af hans store Opdagelse, uden hvilken dcp. aldrig havde kunnet tænkes. Han, eller i det mindste Datteren af hans Opdagelse, spændte Vi'i / J hr dens Bringe et A et a f Sfrtcnge /nelle/n Nord (g Syd; i dem der sif rer 'foner, >-,m ej klinge, i dem, der taler Tunger uden Lyd. : ) Et af de mange Selskaber, som ( )rsted blev Medlem af, var I idet/skabernet Selskab, Washington, /X C. (/S jj). ) Se llaki'om OtmmttTkshistoric, II Biml, Side -i:m afi.

116 DANSKF. I AMERIKA Den, som har Fortjenesten af at have gjort Ørsted ojj hans Opdauel.se bekendt i Amerika, er Joseph Ha/ry. Denne Videnskabsmand er fodt i Albanv, New York, den 17de December 1797 og dode i Washington, D. C., den 13de Marts 1878. Det der gav ham Interesse for Ørsted, var Opdagelsen af 1820. Henrv var selv meget optaget af Studier i samme Retning, o«har vistnok paa sit liosog i Europa i 1837 været i Kobenhavn Isos Ørsted. Da den bekendte svenske Forfatterinde Frederikke Breiner tænkte paa at rejse til Amerika, spurgte hun Ørsted: Finder De det saa besynderligt og ufornuftigt, at jey ons ker at se Amerika?"! lan svarede: Nej! Det er en stor og mærkværdig Dannelse af den menneskelige Aand, som maa være yderst interessant at betragte i Nærheden." Da hun var her i Landet <1849 51), skrev hun et langt Brev til Ørsted, dateret Paa Kysten af New Jersey, Amerika, den 10de August 1850, hvori hun bl. a. siger: Denne Bog (o: Aanden i Naturen"), som jeg har faaet at laane af den danske chargé d'affaires i Philadelphia, Bille, var mig saa meget mere kærkommen, som jeg nylig havde overladt det lille Skrift "Om Fornuftens Enhed osv., De forærede mig i Kobenhavn, til Professor Henry i Washington, en elskværdig og udmærket Videnskabsmand, der onskede at lade det oversætte, da han af mig var bleven gjort bekendt med dets Indhold. Jeg har ofte hort Deres Navn blive nævnt med Udmærkelse i den ny Verden. Professor Henry var den forste, der her otfenliggjorde Deres videnskabelige Arbejder; og det vilde glæde Dem at se, med hvilken Iver og Dygtighed ethvert naturvidenskabeligt Fund her anvendes til almen Nytte. Deres Opdagelse af den elcktro-magnetiske Krafi, der har ledet til Opfindelsen af elektro-magnetiske Telegrafer, er vist ikke nogetsteds benyttet ivrigere end her. Der er anbragt elektriske Telegrafer overalt langs Jernbanerne, fra Stad til Stad, og fra Stat til Stat; Personer i New York og New Orleans taler sammen, opgorer Handelsaffærer og indgaar Ægteskabsforbindelser ved Hjælp af Telegrafen, og hver Dag forsoges der nye Anvendelser af de Kræfter, hvis Forhold De har anvist." Hun omtaler dernæst sit Besog i r. S. Patent Ollice og Smithsonian Institute i Washington og siger om det sidste: Professor Henry, der er Insmutcts Sekretær, glæder sig til at kunne sende Dem de forste trykte Beretninger om denne vigtige Anstalt, og jeg glæder mig til at blive Overbringeren deraf. :i:) Om det lykkedes Prof. Henry af faa Ørsteds Afhandling: Kundskabsevnens Verdens-Enhed i det helu Verdensalt" (1846) oversat paa engelsk,ogom Froken Bremer overbragte Ørsted den forste Rapport fra TheSmithsonian Institute", ved jeg ikke. Orsted dode den 9de Marts 1851. II. R w trl T lio rv a h lsrn (177(1 I.X44). "Hun ri s tal' s fors Runer: tn tvig A l ar mor skrift og Tt m (Jt r og Pauluner luer Spor a f hans Ralrift. (H. I\ HOI.ST. IStS.) Disse store Runer, denne evige Marmorskrift af vor store Landsmand kan ogsaa læses her i det fjeme Vesterland, og det baade i Templer og Pauluner, haade katolske og protestantiske noget, som dog ikke her skal nærmere paavises. Men vist er det, at ) Sc l'kuiiltmikku Uniemkh: "1'cn ny Verden (iliuisu Ovcrn.) Sldc 121! fl^.

DANSK INDFLYDELSE 1 AMERIKA I DET 19. AÅRHUNDREDE 117 denne fattige islandske Billedskærers Son som var fodt i Kobenhavn den 19de November 1770 og dode i det kongelige Teater den 24de Marts 1844 talte et Sprog, som Alverden forstaar, i hvert Kald noget af, og har efterladt sig en Arv, der ikke blot har gjort hans lille Fædreland rigt men den hele civiliserede Verden rigere. Her skal i saa Henseende kun nævnes enkelte Punkter, som særlig angaar Amerika. Det er bekendt, at Thorvaldsen den længste Tid af sit Liv opholdt sig i Rom i Italien, og at han her blev saaledes overlæsset med Bestillinger paa Kunstværker, næsten fra alle Verdens Lande, at en stor Del af disse aldrig kom længerend paa Papiret, skont vel faa Kunstnere har udrettet saa meget som han og gjort det saa godt. Men ogsaa de ufuidforte Bestillinger, som indlob til ham, har deres Interesse. Ft Par af dem skal nævnes her. I Thorvaldsens Levnet af J. M. Thiele, 2den Del. Side 48 49, læses folgende fra Aaret 1805: Fn anden Bestilling paa et kolossalt Arbejde modte vor Kunstner under hans Ophold i denne Sommer paa Montenero. Det var paa et Monument for de nordamerikanske Stater, fremstillende Friheden, som skulde opstilles i Staden Washington. Præsidenten, Jefferson, havde overdraget Konsulen i Livorno, Mr. Appluton, at gore de nodvendige Skridt hos en af Roms forste Billedhuggere, og Sagen synes af ham at være betroet en Signor Filippo Ma/./.ai i Pisa, som efter forgæves at have sogt Thorvaldsen i Rom traf ham i Florents. og der aibnede Underhandlingerne, der senere fortsattes skriftligt. At Thorvaldsen har syslet med Tanken om denne Statue kan ses deraf, at tier blandt hans 'Tegninger findes et Udkast dertil, og at han forhandlede med en Marmorhandler om en Blok 5 paa 11 Palmers Hojde samt erklærede, at han j ikke kunde udfore det paatænkte Arbejde for \ mindre end 5,000 Scudi. Om Præsident Jefferson, efter modtagen Indberetning, har fundet denne Pris for boj, véd man ikke. Men Statuen blev aldrig udfort af Thorvaldsen. Men allerede i 1806 kom der en ny Bestilling til 'Thorvaldsen paa et Monument til Amerika, og denneclang kom den gennem den danske (»esandt i Italien, $aron Schubart, der under 14de Februar 1806 skriver til Thorvaldsen: Idag... maa jeg tale med Dem om en Sag, som nok vil interessere Dem, da det gjælder om et meget smukt Arbejde af Deres Mesterhaand, og som ikke er ubetydeligt. Jeg ved ikke om De erindrer Dem en Fngelsk Præst, kaldet lir. Haal <!), som De saa i Montenero forrige Aar. Denne brave Mand, som elsker og dyrker Kunster, er en indfod Amerikaner, og forretter alle denne Verdensdels Comissioner. lian har nu faaet den, at lade forfa.*rdige et Æremonument i henseende til den Sever, Amerikanerne vandt overden fæle Tripolitaner, som blev tvungen til Fred. Det skulde egentlig ogsaa være til at forevige deres Minde, som omkom i dette Slag. Man onsker folgelig en Gruppe af nogle Personer, og den skulde være af en halv Mands Hojde....Ventelig maatte det siddende, skjonsonune Amerika forestillcs, nogle Krigs- og So-Attributer, en lænket Mohr og Slaver, samt en amerikansk So-Officer. Men intet vil blive Deres Genie foreskrevet.... Dette Stykke, som nok skal siaa paa Soe-Akademiets Sal, eller i en Kirke, behrver ikke at

11 s DANSKE I AMERIKA være meget stort. De So-Officerer, som have været nærværende ved Slaget, have gjort en Subscription af 1,800 til 2,000 Scudi. Nu véd jeg ikke, om denne Pris kan være tilstrækkelig. Jeg mener Ja, da det ikke gjælder om en eneste Marmorblok, men flere, som kunne sammenstilles. Hual (!) onsker et Udkast over Deres Idéer, og De kan henvende Dem til vor gode Landsmand Lundhyc, som var i Nærheden, hvor denne Tildragelse begav sig, og som nojagtig kan give Dem Efterretning om alt, hvad der foregik. Hr. Haal (!) nnsker to Ting, hvoraf den ene interesserer mig saa meget, at jeg indstændig betler om nt opfylde delte ( )nske, nemlig at De modelerer denne (iruppe paa Montenero, for at han kan glæde sig ved at se Deres Skabning. Jeg og min Kone bede, ikke at afslaa dette Korslag. Den anden Ting er, at han gjeme vilde, at den gamle Wultfsen vandt noget ved denne Lejlighed, og han onsker derfor, at han maatte have Comissionen med Marmorblokkene, hvis Storrelse De ville angive; men bedst var det nok, at De gav ham nogle Procent og selv rejste til Carara for at udsoge Blokkene. Om hastig Svar luder jeg med en Ski///.e overgruppen, hvis De kan modtage dette Arbejde. Penge kan 1).? faa i Forvejen, saa mange, De onsker... ') Saa langt Baron Schubart. Her er altsaa Tale om et Mindesmærke over det Sla:' ved *I*ripolis, som er omtalt paa et andet S:ed i dette Værk, hvor tler er berettet om den amerikanske Kaptajn Bainbridge og den danske Konsul Nissen, saa \i skal ikke her komme nærmere ind derpaa men kun bemærke, at Kaptajn B::inbridge var en af de Officerer, som har havt Del i den af Baron Schubart omtalte Subskription. Den i Brevet omtalte gode Landsmand Lundbye, er Henrik 117//;. Lundhyc, fodt paa Lolland i 1772, som i 1804 blev Konsulatssekretær i Tunis, og siden blev chargé d atfaires dér fra 1807 til 1812. Han dode 1830 i Kobenhavn.") Wultfsen var dansk Konsul i Livorno. Mr. Haal ( >: Hall) er mig ubekendt. Men heller ikke denne Bestilling fra Amerika blev nogensinde udfort af Thorvaldsen. Man mener, at han ikke syntes om Opgaven, hvorfor han lod Brevet ubesvaret, og siden, da Schubart mindede ham derom, undskyldte han sig med, at det var bortkommet! Der var fremdeles Uheld med Thorvaldsens Arbejder for Amerika. Saaledes udforte han i 1816 paa Bestilling af en Amerikaner, Mr. Diwet, sin Hebe" i Marmor. Men paa Grund af okonomiske Korhold blev Bestillir.gen taget tilbage og Statuen gik til England. Og da samme Mr. Diwet i 1817 bestilte et Eksemplar af Thorvaldsens heromte Statue 'Hyrdedrengen" i Marmor for at tage den med sig til Amerika, dode Mr. Diwet, for Statuen blev færdig, saa heller ikke den kom til Amerika.) Men ogsaa de ikke udforte Bestillinger aflægger deres Vidnesbyrd om den store Kunstners Navnkundighed. Herskal lige nævnes, at J. M. Thieles Værk: "Den danske Billedhugger Bertel Fhorvaldsen og hans Værker", I IV Bind med 363 Kobbere, Kobenhavn 1831 50, er udkommet i engelsk Oversættelse h;r i Landet, oversat af Paul Chr. Sinding i Forening med den danske Billedhugger J. G. Unnever.1) Men da dette Arbejde er mig ubekendt, kan jeg ikke udtale mig om det. Derimod skal jeg gore opmærksom paa, at Bertel Fhorvaldsen staar i Forbindelse med Amerika paa en anden, nok saa interessant Maade. Han nedstammer nemlig fra den forste indfmlte hvide Amerikaner. Denne Person hed >S'narre Thorfinns'jn, var Son af Thurjin Karise/ne og Gttdrid og var fodt i Vinland i l oraaret 1008. Denne Snorre efterlod sig en talrig Efterslægt; og den bekendte danske Oldforsker, C. C. Rafn, havde i sit su-re Værk "Antiquitates Americanae" (1837) vedfojet en Del Slægtregistre, hvoraf det 1! Se Tiiiki.i:: nnf. Skr.. Ilintl It. Siilc ft8 B3. -) Brdi.KW: I-'orfaUcrlcksikuti II. Sltlc 171. i) Sc TIIIIItil: tinl. Skrin II, Side o«sso. - -V).MoNJcleln- i.f l avtor K. Ani>i:ksi:.n.

DANSK INDFI.VDEI.SK I AMERIKA I DET!' >. AÅRHUNDREDE 11 fremgaar, :it Bertel Thorvaldsen paa fædrene Side nedstammer i lige Linie fra hin forste hvide Amerikaner. Som Folge heraf nod Thorvaldsen den Ære at hl i ve udnævnt til Æresmedlem af Uhode Islands historiske Selskab. Denne l dnævnelse ventede ham i Kobenhavn, da han i 1839 kom tilbage fra Kom. Heroin hedder det i hans Levnetsbeskrivelse af J. M. Thiele (4de Bind, Side 17 IS): Næsten alle Kobenhavns Dagblade bragte den hjem komne Kunstner Hilsener i Digt (»g Prosa, og paa hans Bord opdyngedes Vers, Ansøgninger og Breve. Deriblandt laa der et, som var kommet langvejs fra og allerede i nogen Tid havde afventet hans Ankomst paa Charlottenhorg;det var fra Nordamerika (»g sendtes ham fra Sekretæren ved det historiske Selskab paa Rhode Island, Mr. Thomas H. Webb. Ved dette Brev, dateret Providence, R, 1., 30te Januar 1N3S, underrettedes han om, at det lærde Selskab under 24de s. M. havde optaget ham som Æresmedlem. Vi bor ikke forbigaa nærmere at meddele dette Brevs Indhold. Det synes underligt," hedder det i Skrivelsen, at et lokalt historisk Selskab i et saa afsides Land som Rhode Island, optager en Mand, der kun er det bekendt ved sit store Ry, men (trunden til denne Optagelse er af en ganske særegen Beskaffenhed. "Det kongelige nordiske Oldskriftselskab i Kobenhavn har, som bekendt, med stor Klid bestræbt sig for at oplyse Amerikas ældre Historie, og Resultatet af disse Bestræbelser, som er udgivet i 1S37, har afgivet Motivet til den store Kunstners Optagelse i det historiske Selskab paa Rhode Island. Det er nemlig iblandt andre tilstrækkelig beviste Kendsgerninger lagt for Dagen, at disse Lyne her (Rhode Island) i Aaret 100/ er bleven besogt af et Tog fia Island under Anforsel afthorlin Karlsefne, som bosatte sig en Vinter ved Mount Hope, hvor hans Hustru Gudrid næste Koraar bragte en Son til Verden, som lik Na\net Snomi. Af en det nævnte Værk vedfiojet genealogisk Tavle over denne Snomis Efterkommere erfares det, at Bertel Thorvaldsen nedstammeri lige Linie fra ham, og af den Grund maa den store Kunstner anses at repræsentere den forste Amerikaner af europæisk Slægt ( by which it will be seen, that the present lineal descendent and representative of Snomi Thorfinnson, the fitst native American of European descent, is Bertel Thorvaldsen")". Og det var der jo nok saa god'mening i, at Amerikanerne vilde have deres Landsmands Efterkommer til Medlem af deres historiske Selskab! III. liastniis C lm sfin n R usk (17.X7 1KH2). " Vidt han vandred' selv f>aa Jorden, ledte om sin Ligemand. gik ti! / lekla hojt mod.vorden, Ganges ned i Sonderstrand; fandt dog ingen stort tit regne, se Ir. t Secrsyn allevegne." (Cdw/imfi.) Denne enestaaende Sprogbegavelse fodtes i et fattigt Husmandshjem i Brændekilde paa Kyn den 22de November 1787 og opnaaede en Alder af kun 45 Aar, idet han dode af Tæring den 14de November 1832, efter at han i lang Tid havde været sygelig. Men i sit korte Liv har han indskrevet sit Navn saaledes i Videnskabens Historie, at det altid vil lyse som en Stjerne af forste Rang. Rasmus Cl/r. Rasl- var hjemmevant i næsten alle Sprog, i <)st og Vest, i Syd og Nord.