1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige udtryksformer og særligt de temaer, som bliver behandlet i hans historier. I den forbindelse er målet at eleverne kvalificerer deres fortolkningsevner og øger deres refleksion over, hvad fiktion er og hvordan den virker. Eleverne skal Læse noveller og uddrag fra en roman, som indgår i Bent Hallers forfatterskab. I den forbindelse skal eleverne via indlevelse og refleksion over teksterne formulere oplevelser og vurderinger af betydningen af Fortællerforhold synsvinkel temaerne identitet, anderledeshed, barndom repræsentationer af virkeligheden Faglig baggrund Litteratur - om den er opdigtet eller præsenterer virkelige begivenheder - er billeder af virkeligheden, der afspejler særlige verdenssyn. Disse konstruktioner fremstår ikke altid tydeligt på overfladen, men kræver analyse, fortolkning og indlevelse. Tekster er med andre ord mere end det, de umiddelbart fortæller om de er repræsentationer af tilværelsen. Dette er grundantagelsen i dette kapitel om Bent Hallers forfatterskab. Som forfatter af adskillige romaner, noveller, fortællinger og filmmanuskripter til børn, konstruerer han måder at forstå de virkeligheder, som børn bevæger sig i. Dermed fortæller han perspektiver frem på betydningsfulde følelser og problemer, som kan være en del af børns (og voksnes) liv. Den danske litteraturpædagogiske forsker, Klaus P. Mortensen har beskæftiget sig med litteraturens dannelsespotentiale. Det er hans opfattelse at litteraturen anskueliggør en kompleks verden ved at præsentere læseren for betydningssammenhænge:
2/7 Litteraturen er en slags orkanens øje, hvor vi for en stund kan blive rykket ud af virkelighedens uoverskuelige mylder og i en komprimeret form blive konfronteret med nogle af de underliggende styrende kræfter og love, som gør sig gældende i menneskers handlinger og fortolkninger. 1. (Mortensen, s.165) Læseren får dermed mulighed for at betragte det hverdagslige og umiddelbare fra distance. Dette fænomen kalder han den litterære selvfordobling; en tilstand hvori læseren kan se sig selv og sit liv udefra. Uanset form og indhold vedrører litteraturen altid vores måde at forholde os til virkeligheden på. I kraft af litteraturens øjenåbnende stilisering af det ikke-erkendte eller fremmede, kan den erfaring (en fremmedhedserfaring), som finder sted gennem læsningen føre til, at individet overskrider sin hidtidige forståelse af sig selv, andre og verden. Med litteraturen reflekterer individet så at sige over sin væren i verden. De betydningssammenhænge, som formidles gennem skønlitteraturen, kan af læseren betragtes som eksempler på, hvordan begivenheder tilknyttet forskellige faser i hovedpersonens liv, får en betydning for og bliver en integreret del af hovedpersonens selvdannelse. I litteraturundervisningen kan man derfor oplagt gøre denne selvfordobling, som finder sted i litteraturlæsningen til genstand for undervisning ved på forskellig vis at spørge ind til elevernes forståelse af teksters udsagn om verden. Har eleverne fået (fornyet) indblik i væsentlige tilværelsesforhold? Men undervisningen bør ikke dvæle ved den objektiviserede virkelighed alene. Det er vigtigt også at gøre selve tekstens konstruktion til genstand for undervisningen ved at lade eleverne undersøge betydningen af for eksempel fortæller-og synsvinkelforhold og forholde sig til og diskutere selve udsagnet om verden. Kan eleverne genkende det billede af verden som præsenteres, og kunne man forestille sig en alternativ måde at repræsentere samme problemstilling på? Litteraturundervisningen kan således udvikle elevernes kompetencer på en række områder i tilværelsen. De følgende kompetencer supplerer og overlapper hinanden: Hermeneutisk kompetence Den helt overordnede kompetence til at kunne fortolke på konkrete situationer, som ikke umiddelbart kan afkodes for at kunne opnå en forståelse af disse situationer og løbende kunne justere denne forståelse og handle hensigtsmæssigt. 1 Litteratur, dannelse, selvfordobling, s. 165
3/7 Narrativ kompetence Kompetencen til at fortælle sammenhæng ind i eget liv og kompetencen til at kunne fortælle alternative historier om en præsenteret problematik og derved skabe nye sammenhænge og betydninger. Scenariekompetence I relation til den narrative kompetence, at fortælle alternative historier om en gældende problematik, knytter sig evnen til at kunne tænke i alternativer og vurdere konsekvenser. Det er vigtigt, at eleverne udvikler fantasi til at forestille sig at verden kunne tage sig anderledes ud og forholde sig vurderende til betydningen af denne og alternative konstruktioner. Æstetisk kompetence Forudsætningen for at kunne indse hvordan litterære tekster repræsenterer verdensbilleder er, at eleverne formår at opleve de æstetiske udtryk. Det handler om på hermeneutisk vis at kunne leve sig ind i teksten, mærke dens kropslige karakter og blive opmærksom på, hvad den får en til at føle. Litteraturundervisningen kan oplagt tage udgangspunkt i elevernes umiddelbare indtryk. Empatisk kompetence Kompetencen til at indleve sig i andre menneskers opfattelser og følelser og bruge denne indlevelse i vurderinger af situationer og problemstillinger og handle hensigtsmæssigt i lyset af dette. Etisk kompetence Kompetencen til at gøre sig overvejelser og opstille principper for gode og onde handlinger både forud for handlinger og retrospektivt i konkrete situationer. Den etiske kompetence handler således også om at kunne forholde sig til og diskutere helt overordnede problemstillinger vedrørende vores måder at leve på. Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: fortæller synsvinkel personkarakteristik Berettemodel
4/7 Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: Dette forløb fokuserer på følgende Fælles Mål: Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd () argumentere, debattere og informere () udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål () bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.
5/7 Det skrevne sprog - læse beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster.
6/7 Det skrevne sprog - skrive strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning layoute tekster til bestemte formål og modtagere skrive på computer med funktionel skriveteknik kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. x
7/ 7 Sprog, litteratur og kommunikation bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog og kunne karakterisere dem skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form søge information på en systematisk og kritisk måde forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed.