Borgerinddragelse Oktober 2010 1
HVORFOR EN BORGER- INDDRAGELSESSTRATEGI Fordord ved Direktørgruppen I 2007 vedtog Byrådet en borgerinddragelsespolitik, som med dette arbejde udmøntes i en strategi. Strategien indeholder nogle klare prioriteringer, som skal styrke kommunens samarbejde med borgerne i forbindelse med kommunens service og arbejde i øvrigt. Hvad kan strategien? Først og fremmest kan den give en ramme om kommunens borgerinddragelse ved at pege på, at der fremover især skal arbejdes med: 3 klare strategiske mål, som hovedparten af de indsatser der igangsættes bør orientere sig i mod 3 temaer, som vi finder væsentlige for en aktiv fremadrettet borgerinddragelse I strategien har vi også skitseret en medbestemmelsestrappe en model, der kan være med til at skabe klarhed over forskellige typer og forskelligt omfang af konkret inddragelse. Den tjener også som et redskab til overvejelser over, hvilken form for dialog, der er den bedste i forhold til de enkelte mål og målgrupper for inddragelsen. Hvordan skal borgerinddragelsesstrategien sættes i værk? Det er den enkelte forvaltnings opgave at se nærmere på, hvor der konkret skal arbejdes med at øge samarbejde med borgere, foreninger, frivillige mm. Udmøntningen af denne strategi, skal være med til at styrke det arbejde som allerede foregår mellem kommunen og borgerne. I Odense kommune er borgerinddragelse via forskellige råd og fora allerede et velkendt fænomen med strategien håber vi at aktivere og forbedre den allerede eksisterende indsats. Af råd og fora kan eksempelvis nævnes: Skolebestyrelser Daginstitutioners forældreråd Integrationsrådet Handicaprådet Ældrerådet Fritvalgs-modellen inden for ældreområdet Brugerdemokrati, i form af orienteringsmøder med organisationer, såsom LEV og SIND. Derudover har vi i slutningen af 2011 planlagt en vurdering af de erfaringer, der bliver gjort og om nødvendigt justere strategien. Med venlig hilsen Direktørerne 2
BORGERINDDRAGELSE I ODENSE HVOR VIL VI HEN? Ønsket om en tættere dialog med borgerne har helt grundlæggende tre hovedformål: For det første er den med til at udvikle og styrke lokaldemokrati og medbestemmelse. Odense er en foregangsby, når det gælder selvstyre, og vi har mange bruger- og borgerbestyrelser i tilknytning til kommunens institutioner. Øget borgerdialog ligger i naturlig forlængelse af den udvikling og kan også være med til at afstemme borgernes og kommunens forventninger til hinanden. For det andet kræver den nye økonomiske virkelighed med færre økonomiske midler og måske flere opgaver utraditionel tænkning og ny viden. Borgerne har ofte viden og ideer, som det vil være af stor værdi, at få bragt ind i arbejdet når vi skal ændre på vaner og daglig praksis for at se, om vi i fællesskab kan løse opgaver på en ny og måske billigere måde. For det tredje giver øget borgerinddragelse også mulighed for, at vi kan blive bedre til at trække på de frivilliges hjælp til f.eks. aktiviteter i lokalsamfundene. Vi har mange ildsjæle og engagerede borgere, og de skal vide, at de bidrager aktivt til udvikling af byen. Det er en ambition, at vi kan skabe bedre sammenhæng mellem deres indsats og kommunens egen service. Endelig er der også et ønske om at få borgerne mere i tale i forbindelse med programmet Odense en ny virkelighed, der drejer sig om, hvordan vi fremover kan skabe mere og bedre service for færre skattekroner. Den borgerinddragelsespolitik der blev vedtaget i 2007, har fokus på at styrke demokratiet og borgernes mulighed for at få indflydelse på beslutninger. Men den indeholder også en række bud på, hvordan man sikrer ordentlig og reel borgerinddragelse, som denne strategi bygger videre på. Pilen peger på Der sættes 3 strategiske mål op for borgerinddragelse i Odense Kommune: 1 Aktivt medborgerskab at styrke og motivere det aktive medborgerskab 2 Kvalitetsudvikling at styrke dialogen med borgerne om kvalitetsudvikling af de kommunale serviceydelser 3 Forventningsdialog at en større andel af borgere skal opleve, at deres forventninger til serviceniveauet generelt, og til konkrete serviceydelser specifikt, i højere grad er i overensstemmelse med det faktiske / det mulige niveau. Aktivt medborgerskab skal medvirke til at træne og videreudvikle kulturelle, sociale og demokratiske kompetencer, der dels styrker borgerens muligheder og lyst til at deltage dels styrker borgerens forståelse for og vilje til at støtte helhedsorienterede løsninger, hvor det fælles bedste kan gå forud for borgerens eget bedste. Kvalitetsudvikling Borgere/brugere/pårørende besidder ofte særlig viden og/eller har særlige forudsætninger for at nytænke/kvalitetsudvikle kommunale beslutninger, serviceydelser, tilbud m.v. Forventningsdialog Er at være med til at bygge bro mellem det serviceniveau, der er faktisk er muligt og borgere/ brugeres/pårørendes forventninger til en given serviceydelse. Forventningsdialogen er også med til at skabe klarhed over, hvad borgeren eventuelt ønsker at prioritere i særlig grad. 3
BORGERINDDRAGELSE I ODENSE - HVOR VIL VI HEN? Målene kan ikke isoleres hver for sig De strategiske mål konkurrerer ikke indbyrdes. De kan supplere hinanden og i det konkrete arbejde også hænge sammen. Indsatser for at kvalitetsudvikle en given serviceydelse kan også styrke medborgerskabet, og samme indsats kan måske også bidrage til en forventningsdialog borgere og kommune imellem. Aktivt medborgerskab Kvalitetsudvikling Forventnings - dialog 4
MEDBESTEMMELSESTRAPPEN: FORSKELLIGE TYPER OG GRADER AF INDDRAGELSE Medbestemmelsestrappen et redskab til at sikre sammenhæng Medbestemmelsestrappen kan gøre det mere klart, på hvilket niveau, med hvilket formål borgeren kan inddrages, og ikke mindst hvilken rolle borgeren har i processen. Det har ikke mindst betydning for forventningsafstemningen og for tilrettelæggelsen af den konkrete aktivitet, hvor på trappen borgerne står i forbindelse med inddragelse. Anvendelsen af medbestemmelsestrappen synliggør hvordan og hvor meget borgerne inddrages. Det er således hensigten, at initiativerne i strategien samlet set skal tage et bredt udgangspunkt i forhold til graden af inddragelse og dermed så vidt muligt befinde sig på forskellige steder på trappen. Borgeren som informant Borgeren bidrager med oplysninger og synspunkter på mere eller mindre afgrænsede områder defineret af kommunen. Kommunen indsamler og behandler informationerne og træffer beslutninger, der meddeles til borgerne. Borgeren er passiv i selve beslutningsprocessen. Tilrettelægges eksempelvis ved spørgeskema- og interviewundersøgelser. Borgeren som informanter i dialog Borgeren bidrager med oplysninger og holdninger i dialog med andre borgere og kommunen. Kommunen kommer med forslag og opmuntrer med spørgsmål, viden og argumenter. Kommunen træffer beslutninger ud fra dialogen, eller stiller supplerende spørgsmål. Sker typisk ved borgerhøringer, temadage og særlige chatrooms. Borgeren som deltager i proces Borgeren medvirker aktivt til at fremsætte og fremme forslag og bidrager med løsninger. Borgeren deltager aktivt på møder, ved høringer, i fokusgrupper og fremtidsværksteder. Målet er at få borgerens bud på løsninger og prioriteringer af ønsker og behov. Kommunen angiver grænser og muligheder og er med- og modspiller i processen. Borgeren som selvbestemmende Borgeren vælger selv, hvad hun vil beskæftige sig med, prioriterer brug af ressourcer og udformning af tiltag. Kommunen servicerer borgeren og hjælper med at realisere borgerens ønsker i praksis. Dette er typisk gældende for råd og foreninger, hvor borgeren selv vælger opgaver og træffer beslutninger om deres løsning dog med nærmere angivne forudsætninger fx økonomi. Borgeren som selvbestemmende og udførende Udover selv at komme med ideer, udforme konkrete forslag og prioritere ressourcer er det også borgeren selv, der gennemfører initiativer og aktiviteter. Det kan være kortsigtede projekter såvel som langsigtede indsatser. I visse tilfælde er borgeren selv med til at skaffe nødvendige midler. Selvbestemmende Selvbestemmende og udførende Deltagere i proces Informanter i dialog Informanter 5
GRUPPER OG TEMAER FOR BORGER- INDDRAGELSE Som en yderligere rammesætning anbefaler strategien 3 temaer, som er de 3 områder, hvor der især bør satses med indsatser og aktiviteter i perioden. De 3 temaer er: - Ungeinddragelse - Medborgersamarbejde - Inddragelse af frivillige Ungeinddragelse: Unge er genstand for mange kommunale indsatser i flere fagforvaltninger og ungeinddragelsen er et væsentligt redskab til kvalitetsudvikling af disse indsatser. Unge er en målgruppe der stiller særlige krav til udførelsen af borgerinddragelsen og det er en eftertragtet målgruppe, som en bred vifte af kommunale opgaveområder gerne vil have mere dialog med. Medborgersamarbejde: På personaletunge fagområder, hvor der ydes pleje, træning og omsorg for borgere med nedsat funktionsevne, kan en inddragende dialog med bruger og pårørende styrke brugerens selvstændighed og livskvalitet. Borgerens mulighed for selvbestemmelse øges og han/hun er aktiv i løsning af egen situation. Inddragelse af frivillige: Borgeren som frivillig udgør et potentiale for samfundet, som man ønsker at aktivere. Undersøgelser viser, at der er et større antal borgere, som ønsker at være frivillig. Dette er i forbindelse med effektivisering såvel som fornyelse, relevant for en bred vifte af serviceopgaver, som kommunen i dag løser uden borgerinvolvering. Temaerne har på samme vis også alle 3 strategiske mål indbygget i sig, hvilket illustreres af nedenstående figur: Aktivt medborgerskab Kvalitetsudvikling af kommunale tilbud/produkter Forventningsafstemning UNGEINDDRAGELSE MEDBORGERSAMARBEJDE INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE 6
PRINCIPPER FOR GOD BORGER- INDDRAGELSE Der kan være mange grunde til, at borgere ønsker at blive inddraget. To af de centrale begrundelser handler om specifikt at få indflydelse og generelt at blive lyttet til. Borgerinddragelsen kan rumme en risiko for at give en oplevelse af det modsatte. Sker det kan borgerinddragelsen i nogle tilfælde føre til præcis det modsatte af, hvad man egentlig forsøger at opnå. Borgerinddragelsen skal give mening for borgeren En vellykket borgerinddragelse vil være nødt til at sikre, at der er en eller anden grad af sammenhæng imellem borgernes motiv for at deltage og de resultater som borgerinddragelsen i form af indflydelse eller påvirkning kan levere. Der vil altid være flere grunde til at en gruppe borgere deltager i borgerinddragelsesprocesser. Nogle kommer for det sociale de synes simpelthen, at det er hyggeligt. Andre kommer fordi de føler det som en pligt at engagere sig i lokalsamfundet og derfor kommer de, når muligheden byder sig. For rigtig mange vil det være afgørende, at deres deltagelse giver dem muligheden for at påvirke forhold, som de gerne ser, bliver anderledes i deres hverdag. Det handler om magt og ærlighed Borgerinddragelse er i sagens natur ofte er et møde mellem "systemets" repræsentanter og den enkelte borger - et møde, der kan være præget af interessekonflikt og oplevelsen af en magtulighed i forholdet mellem de to. Der er mange, der ikke bryder sig om at tale om magt, magtrelationer og magtforskydninger. Derfor springes diskussioner om magt og indflydelse ofte over. Det kan give et uklart billede af, hvem der bestemmer hvad og måske skabe forkerte forventninger med efterfølgende skuffelse og frustration til følge. Derfor er det helt afgørende som det første at være åben omkring, hvilken indflydelse man forventer som aktiv borger, og hvilken indflydelse kommunen så reelt kan love i det konkrete tilfælde. Det er afgørende, at en borgerinddragelse bliver tilrettelagt på en måde og får et indhold, der sikrer, at det giver mening for borgerne at deltage. Denne sammenhæng skal tænkes ind gennem hele processen lige fra de første overvejelser om at igangsætte en borgerinddragelsesaktivitet, til første invitation, til deltagelse, til den sidste afrapportering af hvad processen førte med sig. 7
PRINCIPPER FOR GOD BORGER- INDDRAGELSE Derfor skal man være: Tydelig og ærlig om formål med inddragelsen. Det skal præciseres over for de involverede borgere, hvilke emner der er til debat, og hvordan man reelt vil bruge den inddragelse, som borgerne leverer i det konkrete tilfælde. Tydelig og ærlig om rækkevidden af den enkelte borgers indflydelse. Inddragelse skal give mening. Der skal være en klar overensstemmelse mellem, hvem der inddrages, og hvad inddragelsen drejer sig om. Afklaret om borgerinddragelsesaktivitetens eget indflydelsesrum Vigtigt, at kommunen og borgerne i fællesskab får samme afklaring af, hvad man reelt har indflydelse på i forhold til det, der er i fokus for den pågældende Borgerinddragelse. Tydelig og ærlig omkring eksterne parters indflydelsesrum (eksempelvis udvalg, byråd, forvaltningen, fonde og konsulentfirmaer) Inddragelse skal være en åben og for alle gennemskuelig proces. Der skal derfor i de enkelte tilfælde være en klar beskrivelse af planlægning, styring og kommunikation for processen omkring inddragelse. Tydelig og ærlig omkring tidshorisonten på borgerinddragelsesprocesserne Kommunen skal agere som den ansvarlige i forhold til at formidle tidsplanen for den eller de respektive processer, hvori borgerne bliver inddraget. Man skal være opmærksom på balancen mellem de to ovenstående hensyn Som arrangører af borgerinddragelsesaktiviteter skal man være opmærksom på, at man kan blive fanget imellem hensynet til ovenstående opmærksomhedspunkter kan være modsatrettede. Ofte kan man som arrangører af borgerinddragelsesaktiviteter komme til at oversælge rækkevidden af borgerinddragelsesaktivitetens eget indflydelsesrum, fordi man i starten af projektet er mest optaget af at mobilisere borgere. Og for at sikre at det giver mening for borgeren at deltage, kommer man til at rejse for store forventning til borgers eget indflydelsesrum. Hvis man som arrangører af borgerinddragelsesprocesser har en oplevelse af at borgerinddragelsesaktivitetens eget indflydelsesrum ikke er stort nok til at give mening for borgeren, så må man gå tilbage til sine opdragsgivere for at drøfte magtperspektiver igennem endnu engang. Holder man fast i, at borgerinddragelse skal ses som en proces, der løbende udvikler sig, er det oplagt, at man også i den strategiske og udførende del overvejer elementer af en vis evaluering, der som angivet i den oprindelige borgerinddragelsespolitik også kunne være styret af nogle af nogle basale spørgsmål. 8
DEN VIDERE PROCES IMPLEMENTERING I FORVALTNINGERNE Kommunens samspil med borgere, foreninger, frivillige mm. om at udvikle service og tilbud i en retning, der på samme tid imødegår de økonomiske udfordringer, Odense Kommune står over for, står højt på dagsorden. En strategi er en tydeliggørelse af det samspil og de overvejelser man nødvendigvis må gøre sig, inden dialogen med borgerne sættes i gang. Strategien er en model for overvejelser om, hvordan vi tilrettelægger de bedste rammer for inddragelse af borgere, foreninger, frivillige mm., så vi arbejder for de bedste resultater. Den videre proces for implementeringen af borgerinddragelsesstrategien er derfor: Dato Aktivitet Ansvarlig 1. november 15. november 2010 Strategien kommunikeres til forvaltningernes chefgrupper. Formålet er: Sikre kendskab til strategien Aftale en proces for arbejdet med handlingsplanen Aftale hvordan man i forvaltningen løbende vil samle op på erfaringerne Projektgruppe: Kristian Laurbjerg BKF Michael Frederiksen BUF Kirsten Sørensen ÆHF Morten Larsen SAF Mette Bjarnt/Henrik Poulsen BMF Styregruppe Sekretariatschefkredsen Januar oktober 2011 Konkrete aktiviteter gennemføres, monitoreres og beskrives i regi af forvaltningerne Nødvendig koordinering af styregruppe og med bistand fra evt. task-force. Oktober 2011-december Status på erfaringerne 2011/ handlingsplan 2012 - notat Projektgruppe og Styregruppe (forvaltningsvist) Som et yderligere tiltag i implementeringen tilbyder projektgruppen at etablere en task force, der tager ud og er sparringspartner i planlægningsfasens konkrete borgerinddragelsesaktiviteter. 9
10