SAMYANG PROGRAMMET TIL "FISHEYE" KONVERTERING IrfanView version 1. Indledning Som navnet oplyser, er programmet oprindelig konstrueret til at udvide brugsmulighederne for det populære Samyang 8 mm f/3.5 "diagonal fisheye" objektiv. Hovedfunktionen er konvertering af fiskeøje billeder til cylindriske panoramaer - som dem, der kan laves med de ret sære "swing lens" panorama-kameraer. Brugeren kan vælge mellem 3 forskellige cylindriske projektioner. Det beskrives i afsnit 4. Hvis det ønskes, kan man beordre programmet til at lave mere almindelige vidvinkel-billeder med retlinet eller "akademisk" perspektiv. Programmet benytter det glimrende (gratis) billedprogram IrfanView til filtype-konvertering og visning af billedfiler. Hvis IrfanView ikke findes på computeren, kan programmet kun arbejde med BMP filer. Man kan konfigurere IrfanView til at bruge Samyang programmet som "ekstern editor", så et fiskeøje-billede kan beordres konverteret direkte fra IrfanView. Det beskrives i afsnit 6. Samyang programmet kan selv lave batch-kørsler, hvor et større antal billeder konverteres med en enkelt kommando. Det kræver dog en lidt større manuel indsats fra brugeren. Programmet skal bruge hele det originale billede. Undgå enhver form for beskæring eller transformation af billedet, inden der laves fiskeøje konvertering. Evt. beskæring laves senere. Brugere, som anvender et Samyang 8 mm objektiv kan springe de sidste afsnit (7-9) over. De er tilføjet for at hjælpe brugere, som prøver at få programmet til at fungere sammen med et fiskeøje af anden type. Afsnit 5 henvender sig især til den teoretisk interesserede bruger. Samyang programmet er skrevet i sproget Free Pascal og vil fungere på alle 32 og 64 bit Windows og Linux maskiner. Den nuværende version er beregnet til billeder med højst 12 megapixels, men kan let ændres til at arbejde med større pixel-antal. 2. Start af programmet Alle Windows versioner, også Windows 7, lader brugeren indtaste kommandoer. Foreløbig beskrives komandoerne, som man f.eks. kan indtaste dem i et DOS vindue eller i kommandofeltet i en nogenlunde avanceret "file manager". Vigtigt her er det, at IrfanView tillader brugeren at definere op til 3 forskellige kommandoer, som kan videresendes til en extern editor som f.eks. Samyang programmet. Det omtales mere detaljeret i afsnit 6. En kommando består af et programnavn, som regel efterfulgt af en eller flere parametre, der fortæller, hvad programmet skal gøre. Som eksempel antager vi, at filen DSC_1234.jpg skal behandles af Samyang programmet. Den simpleste kommando til start af opgaven er: samyang DSC_1234.jpg Programmet vil skabe en ny JPG fil med et cylindrisk panorama i samme mappe. I dette tilfælde får den ny fil navnet CY_DSC_1234.jpg. Hvis en fil med dette ret specielle navn allerede eksisterer, overskrives den uden varsel. Under udførelsen vil programmet bruge et lille tekstvindue til at fortælle, hvad der foregår. Afhængigt af, hvordan man har arrangeret arbejdsgangen på sin computer, kan det være nødvendigt at forsyne program- og filnavn med sti-information. Det håndteres simplest ved, at man lader IrfanView om at aktivere Samyang programmet! For at lave batch-kørsel skal man først have en tekstfil med en liste over de BMP filer, der skal behandles - et filnavn pr. linie. Linier (filnavne) længere end 64 tegn er ikke tilladt her. Hvis navnet på denne tekstfil f.eks. er myfilelist.txt, kan man bruge kommandoen:
samyang @myfilelist.txt Tegnet @ oplyser, at resten af første parameter er navnet på en fil med en navneliste. Kan man udføre den gamle DOS kommando dir >dirlist.txt i den mappe, hvor man gemmer de filer, der skal konverteres, kan man bruge den resulterende fil dirlist.txt som navneliste. Samyang programmet vil automatisk redigere den og finde de nødvendige billed-filnavne. (Husk stadig @ tegnet foran filnavnet i kommandoen). Adskillige andre parameter kan tilføjes efter filnavnet i kommandoen. De skal adskilles af mindst ét mellemrum. Vigtigt: alle filnavne og parametre, der selv indeholder mellemrum skal placeres mellem citationstegn som her: "mit bedste foto.jpg". Som beskrevet i afsnit 7, kan brugeren lave sin egen afbildningsfunktion for en anden fiskeøje-linse eller -forsats. Hvis en fil ved navn Samyang.ini findes i samme mappe som programmet Samyang.exe selv, vil programmet altid bruge data fra denne fil (se afsnit 7). Programmet vil altid producere billeder med samme antal vandrette og lodrette pixels, som originalen havde. Under beregningen af et cylindrisk panorama vil programmet få brug for nogle pixels, som ligger uden for originalbilledets kanter. Da disse pixels ikke eksisterer, bliver nogle pixels i panoramaets hjørner udefinerede. Programmet markerer dem som hvide. Hvis man lader programmet rotere billedet lidt (se næste afsnit), vil to af de hvide zoner vokse, mens de andre to bliver mindre. Dette er uundgåeligt og ikke et reelt problem. Når man arbejder med panoramaer klippes billedets top og bund som regel væk. Som altid ved billedbehandling: hvis billedet skal gøres skarpere, så gør det til sidst, når alle andre operationer er overstået. 3. Program-kontrol med parametre En kommando kan indeholde én eller flere ekstra parametre efter filnavnet. De bruges til mere detaljeret styring af programmets arbejde. Som regel skal man holde kameraet helt vandret under en panorama-optagelse. Faktisk er det ikke svært at holde objektivets optiske akse vandret, hvis man vælger et sigtepunkt i samme højde som kameraet. Da søgerbilledet er et fiskeøje billede, er det imidlertid noget sværere at få de lodrette linier helt lodrette, hvilket ellers kan være vigtigt for panoramaer. Derfor har Samyang programmet en nem mekanisme til rotation af originalbilledet omkring den optiske akse i forbindelse med konverteringen. Parametre, der begynder med + eller - er rotations-kommandoer. Plus-tegnet giver drejning med uret, mens minus-tegnet giver drejning mod uret. Et eksempel: samyang DSC_1234.jpg +2.5 I dette tilfælde bliver det resulterende panorama drejet 2,5 grader med uret. Bemærk: decimalpunktum, og ikke decimal-komma i kommandoer! Samyang 8 mm objektivet leveres til flere kamera-modeller. For at bruge programmet korrekt, skal man kende bredden af sit kameras billedsensor. Hvis den ikke er 23,6 mm (som for et Nikon DX kamera), skal programmet have det at vide. Denne kommando vil virke for Canons APS-C sensorer med "crop factor" 1,6 : samyang DSC_1234.jpg /w22.3 /w parameteren beordrer programmet til at glemme standardværdien og indlæse en ny sensorbredde, her 22,3 mm. Hvis man ønsker et billede med retlinet perspektiv, vil programmet lave det. Kvaliteten bliver ikke helt i top af den simple grund, at et fiskeøje producerer relativt få pixels i billedets udkant, hvorimod man netop skal bruge mange pixels her, hvis et normalt vidvinkel-billede skal være skarpt. Et billede, der tilsyneladende er optaget med et 12 mm "retlinet" objektiv, kan laves med
kommandoen: samyang DSC_1234.jpg /f12 Kommandoen skaber en fil ved navn RC_DSC_1234.jpg. Parameteren /f beordrer programmet til at skifte fra cylindrisk til retlinet operation og indlæse den simulerede brændvidde på 12 mm. Bruger man blot /f uden talværdi, antager programmet, at man ønsker at bruge fiskeøje-objektivets faktiske brændvidde. Alle de øvrige parametre beskrevet i dette afsnit fungerer også under retlinede operationer. Somme tider ønsker man at lægge de ny billeder i en anden mappe end den, der indeholder originalerne. Vil man have de ny billeder placeret i mappen C:\Fotos\Panorama, kan man bruge kommandoen: samyang DSC_1234.jpg //C:\Fotos\Panorama Nu laver programmet filen C:\Fotos\Panorama\CY_DSC_1234.jpg. Den dobbelte brøkstreg // beordrer omdirigering af programmets output. Den alternative mappe skal eksistere, inden man bruger omdirigering. En normal kørsel med slutter med, at programmet opfordrer brugeren til at lukke tekstvinduet ved at trykke på Enter-tasten. Hvis man ønsker at programmet automatisk skal lukke tekstvinduet og dermed stoppe helt, så snart arbejdet er gjort, kan man tilføje den ekstra "no wait" parameter /nw i kommandolinien. Når der ikke udføres batch-kørsel, acccepterer programmet parameteren /show, der bevirker, at det ny billede åbnes i IrfanView efter endt konvertering, så der straks kan arbejdes videre med det. Hvis denne parameter bruges, er /nw parameteren unødvendig. I nogen situationer er det en fordel, hvis programmet spørger om den ønskede konverteringstype efter, at det er startet. Dette opnås ved brug af parameteren /ask. Til mere detaljeret styring af programmets cylinderprojektion findes et par ekstra parametre, /mc og /eq som beskrives i slutningen af afsnit 4. 4. Cylinderprojektioner Man begyndte at lave fotos med cylindriske panoramaer omkring år 1900. Dengang brugte man en snedig kamerakonstruktion, hvor objektivet svingede omkring en lodret akse samtidig med, at billedet blev eksponeret på en cylinder-krummet film gennem en smal lodret spalte. Man kan stadig købe kameraer af denne type. I dag kan et computerprogram lave et cylindrisk panorama ud fra et digitalt foto taget med et fiskeøje objektiv, hvis programmet kender objektivets afbildningsfunktion. Projektionen af et cylindrisk panorama beskrives af to uafhængige funktioner. Der må indføres to vinkler, u og w: u w er vinklen mellem sigtelinien til genstandspunktet og vandret plan er vinklen mellem objektivets optiske akse og sigteliniens projektion på vandret plan Bruger vi det velkendte XY koordinatsystem i billedets plan med billedets centrum i (0,0), bliver afbildningen (med længden a som en skalafaktor, der bestemmer billedets størrelse): x = a w y = a tan(u) normal cylinderprojektion Som man ser, benyttes her "ækvidistant" afbildning i vandret retning og "retlinet" i lodret retning. (Se afsnit 5 om afbildningsfunktioner). Der kendes også cylindriske projektioner, hvor den lodrette dimension håndteres anderledes.
Programmet er i stand til at anvende to alternative typer, hvor x-afhængigheden stadig er som ovenfor, mens y-afhængigheden beskrives ved: y = a arctanh(sin(u)) y = a u Mercators projektion og ækvirektangulær projektion I praksis fungerer de tre projektioner ens ved små værdier af vinklen u. Til gengæld er forskellen klart synlig ved store værdier af u. Den normale cylinderprojektion overdriver alle afstande ved store værdier af u og er her hverken størrelses- eller formbevarende. Mercators projektion er den eneste cylinderprojektion, som er lokalt formbevarende ved alle vinkler. Det blev opdaget af den flamske kartograf Gerardus Mercator i 1569. Projektionen er ikke størrelses-bevarende, men vil overdrive afstande ved store vinkler omend ikke så kraftigt som den normale projektion. Den ækvirektangulære projektion er størrelsesbevarende ved alle vinkler, men ikke formbevarende ved store u-værdier. Sammenligner man billeder lavet med de 3 projektioner ses, at Mercators projektion fungerer som en mellemting, hvad angår håndtering af store u-værdier. Den normale projektion efterligner swing lens kameraets funktion, hvilket i første omgang fangede programmørens interesse for emnet. Samyang programmet benytter den normale cylinderprojektion som standard, men accepterer to parametre /mc og /eq, der beordrer hhv. Mercators projektion og ækvirektangulær projektion. Hvis en af disse to parametre bruges ved cylinder-konvertering af filen DSC_1234.jpg, får den resulterende fil navnet MC_DSC_1234.jpg eller EQ_DSC_1234.jpg. Det giver ikke mening at bruge mere end én af parametrene /mc, /eq, /f eller /ask i samme kommando. 5. Afbildningsfunktioner Et objektivs afbildningsfunktion beskriver, hvordan optikken vil bestemme dit kameras syn på verden. En mere nøjagtig beskrivelse kræver en smule matematik. Man skal bruge 3 geometriske størrelser, f, v og r: f v r er objektivets brændvidde er vinklen mellem objektivets optiske akse og sigtelinien til et genstandspunkt er afstanden fra billedets centrum til det resulterende billedpunkt Et ideelt standard-objektiv til normal fotografering bør have denne afbildningsfunktion: r = f tan(v) retlinet eller "akademisk" perspektiv Denne funktion går mod uendelig, når vinklen nærmer sig til pi/2 radianer (90 grader). Fiskeøje afbildning er "matematisk pæn" ved store vinkler. Idealiserede funktioner for de 4 hovedtyper er: r = f sin(v) r = 2 f sin(v/2) r = f v r = 2 f tan(v/2) ortografisk rumvinkel-tro ækvidistant stereografisk Ortografiske objektiver er egentlig uegnede til fotografering, fordi de meget brutalt komprimerer de yderste dele af billedet.
Rumvinkel-tro er bedre. De har en interessant egenskab: arealet af ethvert fladeelement i billedet er proportionalt med det tilsvarende rumvinkelelement i motivet: man kan tage et billede af himlen og finde graden af overskyethed" ved at tælle pixels. Ækvidistante objektiver gør det let at måle visse vinkler direkte på et foto. Til panorama-brug er de bedre end de to foregående. Et stereografisk objektiv er det bedste til formål, hvor man ikke behøver de specielle egenskaber hos de andre typer. Ved konvertering til andre billed-formater, hvor man behøver mange pixels i billedets udkant er stereografiske linser klart at foretrække. Disse afbildningsfunktioner for fiskeøje objektiver er vist på den følgende graf, som også viser data for Samyang 8 mm objektivet: Samyang programmet er justeret til at bruge afbildningsfunktionen for Samyangs 8 mm objektiv, som faktisk har brændvidden 8,5 mm og har en afbildning, som er en mellemting mellem den ækvidistante og den stereografiske type. Det er muligt at justere programmet til brug med andre fiskeøje objektiver. Dette kræver, at særlige test-fotos er til rådighed, så objektivets afbildningsfunktion kan bestemmes. Se afsnit 7. 6. Samyang programmet som ekstern editor i IrfanView Man skal vide, i hvilken mappe, programfilen Samyang.exe ligger. I de specielle tilfælde, hvor datafilen Samyang.ini er nødvendig (se afsnit 7), skal den ligge i samme mappe som programmet. Start IrfanView og indlæs en billedfil, som skal konverteres. (IrfanView's danske sprogpakke antages benyttet i det følgende). På tastaturet, tryk P. Et vindue mærket Egenskaber/Indstillinger dukker op. I den lille menu til venstre vælges Diverse. Nederst i feltet til højre kan man nu definere 3 eksterne editorer (eller den samme eksterne editor med 3 forskellige kommando-versioner, som i dette eksempel). Vi antager i
eksemplet, at Samyang programmet ligger i mappen C:\Util : C:\Util\Samyang.exe ""%1" /show" C:\Util\Samyang.exe ""%1" /mc /show" C:\Util\Samyang.exe ""%1" /ask /show" Det lille vindues Gennemse knapper kan benyttes, hvis man er nødt til at lede efter programmet eller vil slippe for at indtaste programmets placering. Symbolet %1 viser, hvor filnavnet skal indsættes i den kommando, som IrfanView vil sende til Samyang programmet, når ekstern editor beordres. Kommando-parametrene /show, /ask og /mc kendes fra afsnit 3 og 4. Andre lovlige parametre som /f eller /cc kan også bruges her. Bemærk brugen af citationstegn "". De er nødvendige for at sikre korrekt fortolkning i IrfanView. Klik på OK knappen, når opsætningen af kommandoerne er udført. Herefter har man direkte adgang til Samyang programmet fra IrfanView og kan beordre fiskeøjekonvertering ved brug af tastaturet eller IrfanViews fil-menu. Et tryk på en af tal-tasterne 1, 2 eller 3 samtidig med, at skifte-tasten holdes nede, vil aktivere en af de tre kommandoer, som er defineret ovenfor. Eksempelvis giver nr. 2 et cylindrisk panorama med Mercator projektion. Vil man kun definere en enkelt mulighed, er nr. 3 med /ask parameteren at foretrække. Her får brugeren helt frit valg af funktion, når Samyang programmet er startet. Parameteren /show sørger for, at det resulterende panorama åbnes i et nyt IrfanView vindue, hvor man kan arbejde videre med det. Kan man ikke huske, hvad de 3 numre betyder, er det nemt at bruge IrfanViews fil-menu og vælge punktet Åbn med eksternt editor-program. Så vises en oversigt, hvor man kan klikke på den ønskede kommando. 7. Bestemmelse af afbildningsfunktionen Hvis filen Samyang.ini, findes i samme mappe som programmet, vil programmet bruge data fra denne fil i stedet for de indbyggede data for objektiv og sensor m.v. Denne fil kan definere en ny afbildningsfunktion, som programmet skal bruge i stedet for den indbyggede funktion. I datafilen kan man angive en sensorbredde, så man ikke behøver parameteren /w i kommandolinien. Om nødvendigt kan filen indeholde parametre til brug ved korrektion af objektivets farvefejl. Datafilen er en simpel tekstfil, som typisk kan se sådan ud: #Nikon D300 sensor data: wsensor: 23.6 #Lens data: focallength: 8.53 formfactor: 1.097 tweak2: -5.0 tweak4: 0 #redfactor: 1.0000 #bluefactor: 1.0000 lensname: Samyang 8 mm fisheye #IrfanView location: #irfanview: C:\Program Files (x86)\irfanview\i_view32.exe #end Programmet forstår 5 nøgleord, der definerer nødvendige talværdier: wsensor:, focallength:, formfactor:, tweak2: og tweak4:. Alle nøgleord skal indeholde et kolon som sidste tegn, De må ikke indeholde mellemrum og skal starte i kolonne 1 på en linie. Brug decimal-punktum i tallene aldrig decimal-komma. Rækkefølgen af linierne med nøgleord er ligegyldig. Alle linier, der ikke starter med et korrekt nøgleord, negligeres og kan bruges til kommentarer, som eksemplet viser. Filen skal slutte med en
tom linie eller en kommentar. Hvis en nøgleparameter ikke defineres i datafilen, bruges programmets indbyggede værdi. Til korrektion af farvefejl findes desuden to specielle nøgleord redfactor: og bluefactor:. I dette eksempel er de gemt i kommentarer, dvs. ubenyttede. De omtales nærmere i afsnit 8. Med lensname: parameteren kan man oplyse programmet om, hvilket objektiv, der bruges. Navnet sendes som en besked til brugeren ved programstart. Der skal være mellemrum mellem kolon og navn. Samyang programmet skal kunne finde IrfanView. Hvis IrfanView er blevet installeret på et usædvanligt sted, skal dette oplyses vha. irfanview: parameteren. Den første talværdi, som defineres i filen, wsensor, er sensorbredden. De næste 4 talværdier definerer afbildningsfunktionen. Problemet er at finde dem for et foreliggende objektiv. Det kræver optagelse af to helt forskellige prøvebilleder. Værdien focallength er objektivets brændvidde ( f-værdien fra afsnit 5). Man gør klogt i selv bestemme den. Objektiv-fabrikanter oplyser ofte et pænt helt tal, der i virkeligheden ikke stemmer godt nok. Samyangs 8 mm linse har brændvidden f = 8,53 mm. Det første prøvebillede bruges til bestemmelse af f. En mulig fremgangsmåde er som følger: Hæft et ark papir på væggen i et passende stort rum. Arkets bredde kaldes a. Anbring kameraet i adskillige meters afstand fra arket. Afstanden, som skal være meget større end a, kaldes L. Hold kameraets billedplan parallel med arket, sigt nøjagtigt på arkets midte og tag et billede. Brug et passende billedprogram til at finde antallet af pixels, der svarer til arkets bredde i billedet. Dette pixel-antal kaldes p. Hvis sensoren har N pixels i bredden, beregnes brændvidden af dette udtryk: focallength = (L/a) (p/n) wsensor Som forklaret i afsnit 9, er det først og fremmest nødvendigt, at man finder den korrekte værdi for forholdet mellem focallenght og wsensor, altså størrelsen (L/a) (p/n). Den anden vigtige størrelse kaldes formfactor i programmet. Dette dimensionsløse tal bestemmer i store træk afbildningsfunktionens form. (Se afsnit 5). Et objektiv af den ækvidistante type har formfactor = 1. Rumvinkel-tro objektiver har formfactor = 0,9003,mens stereografiske objektiver har formfactor = 1,2732. For de fleste fiskeøjer bør et første gæt nok ligge lige under 0,9. En finere justering af formfactor er altid nødvendig. Hertil bruges det andet prøvebillede. Et godt motiv kan være et lokale med helt flisebeklædte vægge, hvor fliserne adskilles af tynde, klart synlige fuger. Kameraet placeres helst, så det ser fliser overalt i hvert fald skal der være fliser fra midten af billedet og helt ud til en af siderne. Der skal også være en tydelig lodret fuge tæt ved en af billedets rande. Man tager et billede med kameraet holdt fuldstændig vandret. (I praksis tages en serie billeder, så man kan vælge det bedste). Mange andre motiver kan bruges, men det er et krav, at de indeholder et større antal lange og tydelige lodrette linier. Naturligvis kan man også vende kameraet på højkant og fotografere et flisegulv billedet skal dog vendes 90 grader før brugen. Nu indsættes de kendte værdier for sensorbredde og brændvidde i filen Samyang.ini sammen med en gættet sandsynlig værdi af formfactor. De to ekstra parametre tweak2 og tweak4 sættes i starten til nul. Med disse værdier lader man programmet lave et cylindrisk panorama af motivet. Det må normalt gentages adskillige gange, mens man justerer på formfactor sådan, at de yderste lodrette linier i billedet bliver så retlinede som muligt. (Vandrette linier er krumme i cylinderperspektiv). Ofte kan man få korrekt afbildning i billedets kant, når værdien af formfactor er ramt korrekt. Eksperimenter med den dimensionsløse parameter tweak4 kan hjælpe, hvis der stadig er problemer ved kanten. Afbildningen tæt ved billedets centrum er aldrig et problem. Det kan imidlertid ske, at de lodrette linier på mellemdistance krummer svagt den ene eller den anden vej. Her kan man prøve at justere på den anden dimensionsløse størrelse tweak2. Værdierne af de to tweakprocenter bør ikke være numerisk større end ca. 10%. Både positive og negative værdier er tilladt. Stiller man høje kvalitetskrav, kan det være nødvendigt at bruge en del tid på eksperimenter. De tre variable parametre giver en meget fleksibel model for afbildningsfunktionen. Der er altid en god
løsning, hvis forholdet mellem focallength og wsensor har den korrekte værdi. 8. Korrektion af farvefejl (kromatisk aberration) Brugere, som har et kamera, der automatisk korrigerer for objektivets kromatiske aberration (CA), har ikke brug for denne funktion. Men programmet kan korrigere for farvefejl i forbindelse med konverteringen. Det kræver dog, at man selv kan beskrive sit objektivs farvefejl vha. de to parametre redfactor og bluefactor i Samyang.ini filen (se afsnit 7). Programmet antager, at de røde, grønne og blå delbilleder evt. er dannet med brændvidder, der ikke er eksakt ens. Det betyder, at de tre billeder kan have en ganske lille størrelsesforskel, der naturligvis ses tydeligst i billedets udkant. Programmet bruger det grønne billede som reference. Parameteren redfactor betyder størrelsen af det røde billede målt (lineært) i forhold til det grønne. Definitionen af bluefactor er tilsvarende størrelsen af det blå billede målt (lineært) i forhold til det grønne. Det er naturligvis ikke nødvendigt at have en greenfactor - den er pr. definition 1. Hvis parametrene ikke defineres i Samyang.ini filen, sættes de automatisk til 1, dvs. programmet foretager da ingen farvekorrektion. Et egnet objekt til et test-foto kunne være en klar, lodret hvid stribe på sort baggrund ude i siden af billedet. Hvis f.eks. striben på det ukorrigerede billede viser rødt på ydersiden, skal redfactor være ganske lidt større end 1. Hvis striben modsat viser rødt på indersiden skal redfactor være lidt mindre end 1. Fremgangsmåden for bluefactor er helt tilsvarende. Hvis striben viser grønt på ydersiden, skal både redfactor og bluefactor nok være lidt mindre end 1. (Husk, at greenfactor altid er normeret til at være 1). Man kan bruge programmet til korrektion af farvefejl alene uden samtidig cylindrisk eller retlinet konvertering. Dette gøres ved brug af color correction parameteren /cc i kommandolinien. Programmet accepterer kun denne parameter, hvis både redfactor og bluefactor er defineret i datafilen Samyang.ini. Hvis fiskeøje billedet DSC_1234.jpg farve-korrigeres på denne måde, får den ny fil navnet CC_ DSC_1234.jpg. 9. Sensorbredde og længdeenheder Man har måske et glimrende digitalkamera med en god fiskeøje-adapter, men aner intet om kameraets sensorbredde. Samyang programmet kan stadig bruges, hvis man laver en Samyang.ini fil, som beskrevet i afsnit 7. Tricket er baseret på, at programmet grundlæggende arbejder med vinkler ikke med længder. Programmet finder vinkler ved at sammenligne længder, men det er ligegyldigt, om disse længder måles i millimeter, tommer eller sømil. Det eneste krav er, at alle længder måles i den samme enhed. Programmets indbyggede objektiv- og sensor-data er angivet i millimeter. Derfor skal man også bruge millimeter, hvis man anvender /f eller /w parametrene, når programmet kører uden en Samyang.ini fil. Imidlertid kan man bruge en hvilken som helst længdeenhed i Samyang.ini filen, blot man sørger for, at begge længder (wsensor og focallength) måles i samme enhed. Problemet med den ukendte sensorbredde forsvinder, hvis man indfører en ny længdeenhed, som er baseret på sensorbredden. Brændvidden kan jo udtrykkes direkte ved wsensor, som formlen for focallength i afsnit 7 viser. Man skal bare huske, at hvis /f parameteren bruges i kommandolinien, når programmet senere kører, skal den simulerede brændvidde angives i samme længdeenhed, som bruges i datafilen. Størrelserne formfactor, tweak2 og tweak4 er helt uafhængige af længdeenheden. Hvis man er vokset op med de klassiske 24 36 kameraer, kan det måske være bekvemt at sætte wsensor til 36. Herved defineres 1/36 af kameraets (ukendte) sensorbredde som programmets længdeenhed. Det er ikke et problem. Og der kan være en lille fordel: nu vil f.eks. parameteren /f18 i kommandolinien give samme billedvinkel, som man ville få med et 18 mm vidvinkel objektiv på et 24 36 kamera (i dette tilfælde 90 grader). [m.hoffmann.j@gmail.com]