KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Sagsnr. 2012-137099 Servicedeklaration for elevhjemmet Danstrupvej Dokumentnr. 2012-736966 Danstrupvej 22, 2100 København Ø Telefon: 39 20 81 41 3G telefon: 31 22 81 41 Specialområdet Email: dvej@mail.dk www.langelinieskolen.kk.dk Gyldenløvesgade 15, 4. 1502 København V Telefon 3366 4073 E-mail bizebi@buf.kk.dk EAN nummer 5798009682055 www.kk.dk
Elevhjemmet på Danstrupvej er et tilbud, der drives i henhold til Folkeskoleloven 20. Formål Elevhjemmet er et tilbud om kostophold i et tosproget miljø (tegnsprog og talesprog). Målet med det pædagogiske arbejde er at øge elevernes selvstændighed og viden om egne muligheder i den verden, der omgiver dem. Pædagogikken for den enkelte elev tilrettelægges efter en individuel handleplan, hvori der lægges vægt på at udvikle både sprog og sociale færdigheder. Målgruppe Elever, der er optaget i specialklasserækken på Langelinieskolen (SPK). Tilbuddet retter sig primært til elever, der er bosiddende udenfor Københavns Kommune. For elever med bopæl i Københavns Kommune, skal der være særligt tungtvejende pædagogiske årsager til visitation til elevhjemmet. Indhold Elevhjemmet har åbent 170 døgn om året. Børnene kommer direkte fra skole de dage, de er på elevhjemmet. Eftermiddagen bruges til lektielæsning, ture og andre aktiviteter. Elevhjemmet arbejder bevidst med at skabe relationer og bæredygtige fællesskaber mellem børnene, trods deres ofte vidt forskellige forudsætninger. Personalets mål er at skabe gode og fortrolige relationer i forholdet til det enkelte barn. Dette gør de ved at være opmærksomme og tilstedeværende og tage udgangspunkt i det enkelte barns problemstillinger og udfordringer. I samarbejde med skolens lærere arbejdes der på at børnene kommer til at udnytte deres kommunikative ressourcer optimalt. De lærer at bruge høretekniske hjælpemidler, og personalet giver dem et kærligt skub ud i kommunikative udfordringer i huset og i deres fritidsliv, for eksempel støttes de i deltagelse i det lokale idrætsliv. Lektielæsning med børnene er en fast del af hverdagen, og forgår i tæt samarbejde med skolens lærere. De fælles måltider prioriteres højt. Udover at maden er sund og af høj kvalitet, er samværet omkring måltidet værdifuldt. Her bliver stort og småt vendt og ambitionen er at alle bidrager kommunikativt til dette samvær. Der lægges stor vægt på at børnene så vidt muligt bliver selvhjulpne og kan tage mest muligt ansvar for eget liv. Desuden er ambitionen at gøre børnene selvtransporterende til og fra skole. Side 2 af 5
Lejlighedsvis arrangeres kolonier og enkelte weekender, hvor der eksempelvis tages på længere cykelture med overnatning eller tilrettelægges arrangementer, hvor børnenes forældre deltager. Indskrivning / visitation Specialområdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune visiterer elever til tilbuddet. Såfremt eleven er hjemhørende i en anden kommune, visiterer Specialområdet efter anmodning derfra. Ansøgning om indskrivning til elevhjemmet indsendes til Spec.Visitation@buf.kk.dk Yderligere oplysninger om tilbud og ledige pladser kan rettes til Elevhjemsleder Juan Scharff juscha@spk.kk.dk tlf. 31 77 81 41. Pris Tilbuddets pris kan ses på Langelinieskolens hjemmeside: www.langelinieskolen.kk.dk Personale På elevhjemmet er der ansat uddannet pædagogisk personale, som hele tiden bliver opkvalificeret og efteruddannet. Alle taler tegnsprog på højt niveau. Personalet har en bred viden om børn med særligt behov for specialpædagogisk støtte. Herunder viden om børn med særlige diagnoser. Udover pædagogisk personale er der en pædagogisk leder, samt praktisk personale til køkken, rengøring og have. Samarbejde med skolen Elevhjemmet arbejder tæt sammen med SPK`s skoleafdeling og fritidshjem. Desuden samarbejdes med psykologer fra Børnecenter København (BCK). Der er tilknyttet lægefaglig ekspertise, som rådgiver og vejleder i forhold til lægefaglige aspekter (medicinordinering m.m.) Børnenes forældre er vigtige samarbejdspartner og personalet er i tæt og løbende dialog med dem omkring deres børns trivsel og udvikling. Fysiske rammer Side 3 af 5
Elevhjemmet ligger tæt på Emdrup sø i en charmerende gl. patriciervilla. Elevhjemmet har en stor have hvor der er god plads til boldspil, leg og bål under åben himmel. Udhuset er fyldt med cykler, så børn og pædagoger kan drage ud i naturen eller udforske Københavns mangfoldige kulturliv. Hvert barn har eget værelse til rådighed. Huset har mange muligheder for aktiviteter og leg. Huset er veludstyret med computer, smartboards og andre IT-baserede kommunikationsmidler. Elevhjemmet har moderne tekniske hjælpemidler som teleslynge og FM-anlæg til rådighed. Side 4 af 5
Tilsyn Tilsynet med tilbuddet foretages af Børne- & Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Der foretages et årligt tilsyn. Med udgangspunkt i tilbuddets brugersammensætning vurderes arbejdet i relation til brugernes behov, herunder: Gennemgang af tilbuddets målsætning og overordnede handleplaner Drøftelse af indsatsområder og pædagogiske metoder Vurdering af brugernes trivsel i tilbuddet Det tværfaglige samarbejde, herunder samarbejdet med skolen Forældresamarbejdet Personalets kendskab til regler og retningslinjer Vurdering af om de fysiske rammer lever op til brugernes behov. Tilsynsrapporten lægges på Langelinieskolens hjemmeside. Side 5 af 5