Del-hovedemne 2014-2015 Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet 2014 -
Baggrund og formål Baggrund I forbindelse med sidste års hovedemne blev der gennemført et gruppearbejde på årsmødet i Silkeborg. Gruppearbejdet skulle udmunde i en række spørgsmål dels til de enkelte lande og dels generelle spørgsmål til alle lande. Formål og indhold De nationale udvalg skal, hvor muligt, diskutere og besvare de landespecifikke spørgsmål og de generelle spørgsmål. Derudover skal de komme med eksempler på konkret udvikling og innovation, som er gennemført inden for de senere år. Hvis muligt gerne både udvikling som er lykkedes både teknisk og markedsmæssigt og udvikling som mislykkedes enten teknisk eller markedsmæssigt (eller begge dele). For de enkelte eksempler analyseres årsagen til succes eller fiasko herunder om kontraktformen havde en betydning. Udvikling og innovation skal i denne sammenhæng forstås bredt (se evt. bagerste slide) Proces og afrapportering De enkelte udvalg er velkommen til at gruppere og strukturere spørgsmål, svar og eventuelle andre kommentarer på den måde som giver bedst mening for det pågældende land.
Spørgsmål 8l Danmark 1. Hvordan adskiller det sig for forskellige vejtyper 2. 40% af kommunerne anvender alternative kontrakter. Hvordan følger man op på resultatet 3. Hvorfor anvender Vejdirektoratet ikke funktionskontrakter 4. Hvilken effekt på type af belægning har funktionskontrakter haft 5. Hvordan opfattes prisudviklingen 6. Hvilket underlag stilles til rådighed for entreprenøren inden bud gives 7. Hvad er hovedårsagen til at funktionskontrakter er attraktiv for kommunerne og har funktionskontrakterne den ønskede effekt 8. Er længere garantier et alternativ 9. Hvordan er det muligt at komme overens om en fornuftig pris og prisregulering som fungerer i 15 år 10. Forekommer der rammeaftaler med forbedringspotentiale
Spørgsmål 8l Danmark - fortsat Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke 1. Kan lang kontraktstid og stor kapitalbinding føre til få aktører 2. Hvorfor er partnering så lidt udbredt som kontraktsform 3. Hvilke konkrete parametre vil kunne føre til øget udvikling 4. Vil egenskabskrav til færdig udlagt belægning give et bedre produkt end krav til råvarer og sammensætning 5. Det tager tid før en kreativ idé er færdigudviklet og implementeret. Har bygherren langsigtede rammebetingelser som giver entreprenøren tid nok til at komme med nye løsninger
Spørgsmål 8l Norge 1. Hur fokuserer man på længere sträckor, hur håndterer man større job 2. Prøver entreprenøren olika typer af asfalt eller kører man på samme recept hele vejen 3. Vem har ansvaret for at det bliver utveckling. Er det entreprenøren eller bygherrar. Er der politisk pres utilfrån 4. Finns det andre modeller når det gælder miljø 5. Vilka modeller har man for at beregne bonus når det gælder miljø. Hvem stiller kravene 6. Laver kommunerne langtidskontrakter. Adskiller de sig fra de kontrakter man laver med staten
Spørgsmål 8l Sverige 1. Hvordan kan det være at Sverige som er kommet så langt på mange områder endnu ikke har fået nogle krav/mål med i kontrakter vedrørerende miljø og energi. Svar : Hittills har Trafikverket, i syfte att nå styrkortsmål på lägre energiförbrukning och utsläpp av CO2, styrt upphandlingarna på ökad andel ytbehandling samt ökad andel KGO III. Flera kommuner har premierat anbud där entreprenören visat att de kan minska CO2 och/eller energiförbrukning. 2. Hvad er årsagen til at Sverige som er kommet længst med brugen av OB i Norden endnu ikke anvender modificering af bitumen? Svar: För att man ser en fördyring och i många fall uppnår önskat resultat med vanlig emulsion. Man kan anta att det använts i vissa funktionskontrakt. 3. I Sverige har man haft succes med vedligehold af Europaveje med kontraktformen Vägytekrav, der er baseret på: -Simple krav (sporkøring, IRI, tilstandskrav til vejkant) - Gode historiske data - Gode anerkendte målemetoder til kontrol af krav En kontraktform, som entreprenøren er tryg ved. Hvordan kan succesen med Vägytekravskontraktformen overføres til andre kontraktformer. Svar: Det har använts i totalentreprenader med lång kontraktstid, som även innefattar drift/skötsel. Likaså i funktioner/totalentreprenader med konkurrens räknat på lägsta årskostnad.
Spørgsmål 8l Island 1. Nu hørte vi at fiskeolie anvendes i stor stil i forbindelse med blødgøring av bitumen, men giver det ikke anledning til miljøproblemer i form af lugt? 2. I forbindelse med kuglekværns krav til stenkvalitet til veje med en belasting på 8 15.000 biler er kravet kun en værdi på 10 er det grundet tilpasning til lokal stenkvalitet? LITEN MARKNAD DÅLIGT EKONOMI FÖRÄNDRING MED TRADITIONELLA AB MASSOR -> HÅRDARE SPÅR UTVECLING ÄR STÖRST PROBLEM PÅ HÖGTRAFIKERADE VÄGNÄT HAR MAN TÄNKT ATT ARBETA MED PARTNERING MELLAN OLIKA PARTNER MED RISK FÖRDELNING DELNING AV VINST OCH RISKER ALLIANCE/ UTÖKAD SAMVERKAN UPHANDLINGSTYP
4. Hvordan kan det være, at entreprenørerne i Norden er gode til at arbejde på tværs af landegrænserne, mens det kniber for de nordiske vejmyndigheder at finde fælles fodslag. Svar: För entreprenörerna är det en fråga om överlevnad eftersom man får en större marknad. Marknaden/utbudet kan variera mellan länderna från år till år. För beställaren är det inte lika självklart vad man kan vinna på det. Om det skulle fungera behöver man komma fram till någon slags norden-norm vad gäller krav på t.ex. Tvärfall, IRI osv. 5. Hvorfor ikke ændre strategien fra mange innovationsprojekter til i stedet at udføre færre, men større innovationsprojekter og få dem gjort færdige (Trådt i bund). 6. Hvorfor ikke undlade at lave innovationsprojekter på kommunalt niveau, og i stedet satse på kontraktformer baseret på samarbejde til fremme af win-win situationer. 7. Hvordan løser man problemerne med begrænsede bevillinger, der desuden varierer meget fra år til år, og hvordan kan man binde politikerne til faste bevillinger år efter år. Svar: Svårt i politiskt styrd verksamhet, där beläggning ibland ses som en regleringspost. 8. Hur man kan framställa eller presentera innovation eller utvecklingen som sker / har hänt? Svar: På seminarier, broschyrer, i samarbete entreprenör beställare. T.ex. Asfaltdagen, NVF Seminariet, Metoddagen. Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke Spørgsmål 8l alle 1. Hvad kan man gøre for at få oförstörende testmetoder på færdige slidlag. Hvad vi end gør så fortsætter vi med at bore. Svar: Alternativa metoder har provats eller är under utveckling, tex värmekamera, DOR. Svårt att mäta hålrum utan att borra. 2. Hvordan kan vi få de nordiske bygherrer til at samarbejde når det gælder nye testmetoder. Svar: Samarbete borde gå att få till via representanter i NVF. 3. Virksomhederne bliver nordiske. Funktionskontrakter er forskellige i de nordiske lande. Hvordan kan man lave mere ensartede kontrakter. Svar. Även inom samma land skiljer sig kontrakten åt. Vissa delar är samma, men annars är ju funktionerna anpassade efter förhållandena på det specifika objektet.
Hvad er innovation og udvikling inden for belægninger? Bedre planlægning Mindre energiforbrug under produk8on Behov for mindre kontrol Billigere råvarer Hur8gere udlægning Nye analyse- og kontrolmetoder Nye samarbejdsformer Mere miljøvenlig Nye features Mere sikker arbejdsmiljø under udlægning Længere holdbarhed Mere genbrug af asfalt Mindre energiforbrug under udlægning Og mange andre 8ng Nemmere at vedligeholde Mere genbrug af andre restprodukter Forbedrede egenskaber (frik8on, jævnhed etc)