Social- og Sundhedsforvaltningen November 2012 Udviklingsplan for socialpsykiatrien
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund 3 3. Socialpsykiatriens målgrupper 4 4. Status over Socialpsykiatrien. 4 5. Økonomi 8 6. Udfordringer for socialpsykiatrien 10 7. Mål for socialpsykiatrien i Køge Kommune 13 8. Handlemuligheder 14 9. Kompetenceudvikling 16 10. Dokumentation og effektmåling 17 11. Sundhedsfremme og forebyggelse 17 12. Samarbejde på tværs 17 13. Inddragelse af frivillige 19 14. Videre arbejde 20 15. Bilag 22 2
1. Indledning Der er behov for at se på, hvad det er for en socialpsykiatri, der skal være i Køge Kommune for at kunne løse de udfordringer kommunen står overfor. På den baggrund er der i samarbejde mellem Socialafdelingen og Social og Sundhedsservice taget initiativ til at udarbejde forslag til en udviklingsplan for socialpsykiatrien i Køge Kommune. Overordnet set er målet, at udarbejde en udviklingsplan med forslag til, hvad det er for en vifte af tilbud, der er behov for i den fremtidige socialpsykiatri, og samtidig pege på mulige prioriteringer. Formålet med udviklingsplanen er at skabe et grundlag, der kan være med til at sikre, at kommunen er rustet til at give borgere med sindslidelser gode muligheder for et aktivt liv og trygt liv. 2. Baggrund Udviklingsplanen er udarbejdet ud fra et ønske om at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for borgere med sindslidelse. Følgende skal ligge til grund for de indsatser og tiltag, der udvikles på psykiatriområdet i de kommende år: Indsatsen skal bygge på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud. Der skal altid sættes ind med det mindst indgribende tilbud tilpasset borgerens behov. Indsatsen skal sigte mod inklusion og medborgerskab. Fokus på forebyggelse og tidlig indsats. Brugerne skal inddrages Pårørende og netværk er en vigtig ressource. Der skal være rum og mod til nytænkning. Vi skal skabe rammer, der styrker den enkelte borgers recovery-proces. Udviklingsplanen tager endvidere udgangspunkt i FN s handicapkonvention, som Danmark tiltrådte i juni 2009. Konventionen slår fast, at borgere med funktionsnedsættelser skal have de samme muligheder og rettigheder, som andre borgere har inden for områder som uddannelse, arbejde og socialt liv. Planen er blevet til i et samarbejde med lederne fra Pedersvænge, Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam, Perronen, Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter, og repræsentanter fra Socialafdelingen og Social- og Sundhedsservice. I forløbet er udviklingsplanen blevet præsenteret og drøftet med afdelingscheferne for Socialafdelingen, Sundhedsafdelingen og Social- og Sundhedsservice. Den færdige plan har været til høring i Handicaprådet og er efterfølgende godkendt af Socialog Sundhedsudvalget. 3
3. Socialpsykiatriens målgrupper Socialpsykiatriens målgrupper er Borgere med sindslidelser, som både har eller har haft kontakt til behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Borgere med sindslidelser, som alene har kontakt med socialpsykiatrien Misbrugere, der er psykisk syge og gruppen af socialt udsatte borgere (dobbeltdiagnosticerede borgere). Samlet set modtager ca. 475 borgere med sindslidelse ydelser fra Køge kommune. Heraf modtager ca. 40 borgere tilbud uden for Køge kommune. Når borgere fra Køge Kommune anvises tilbud i andre kommuner, er det dels fordi Køge Kommune ikke har tilbud til den målgruppe borgeren tilhører, dels fordi Køge Kommune ikke har botilbud af midlertidig karakter og endelig kan det være fordi der ikke er ledig plads i Køge Kommunes eget længerevarende botilbud. Det indlægges årligt ca. 500 1 borgere fra Køge Kommune til psykiatrisk behandling. Der er desuden et stigende antal borgere i ambulant psykiatrisk behandling. Det er langt fra alle borgere, der indlægges på en psykiatrisk afdeling til behandling, der efterfølgende får behov for kommunale ydelser. En stor del af de borgere, der har været i psykiatrisk behandling, vender tilbage til familie og arbejde. Sundhedsstyrelsen har opgjort at 10 % af befolkningen i større eller mindre grad er præget af psykisk sårbarhed 2. Det vil for Køge Kommunes vedkommende dreje sig om 5.700 borgere. Sundhedsstyrelsen har endvidere opgjort at godt 2 % af befolkningen har en langvarig psykisk lidelse. Ca. 30 % af denne gruppe oplever sygdommen som meget hæmmende 3. Hvis disse tal sættes i et Køge perspektiv, kan man regne med, at der i Køge Kommune er ca. 1150 borgere med langvarige psykiske lidelser og heraf opleves det meget hæmmende for ca. 350 borgere. Dansk Psykiatri Selskab har skønnet at ca. 645.000 danskere 4 har en psykisk lidelse. Dette svarer forholdsmæssigt til ca. 6.600 borgere i Køge Kommune. De borgere der har behov for støtte fra socialpsykiatrien, har meget sammensatte og komplekse problemer, har ofte flere diagnoser, er socialt udsatte og magter ikke at drage omsorg for sig selv i de perioder, hvor det går dårligt. Socialpsykiatriens målgruppe er kendetegnet ved, at mange i gode perioder kan klare sig med et minimum af støtte, men i de dårlige perioder kan behovet for støtte stige dramatisk. Det betyder store udfordringer i forhold til organiseringen af arbejdet i socialpsykiatrien. 4. Status over socialpsykiatrien. Køge Kommunes socialpsykiatriske tilbud Nedenfor er kort beskrevet de tilbud, der er i Køge kommune. Tilbuddene spænder fra det meget indgribende og omfattende døgntilbud til et minimum af støtte i eget hjem. 1 I 2011 var der i alt 492 udskrivninger af borgere fra Køge Kommune 2 National Strategi for Psykiatri, Sundhedsstyrelsen 2009 3 National Strategi for Psykiatri, Sundhedsstyrelsen 2009 4 Hvidbog 2012-2020 Dansk Psykiatrisk Selskab. 4
Tabel 1. Oversigt over Køge Kommunes tilbud Tilbud Antal Køge Dag Døgn Pladstal borgere Pedersvænge 19 X 35 Pedersvænge (bostøtten) 12 X 12 Vejlederteam 190 X Den Gule Dør ca. 100 X Perronen 15 X Støtte- og kontakt person ca. 27 X Misbrugscenteret 50 X 80 Værestedet Kajen 20 x 24 Ialt 433 Pedersvænge Pedersvænge er et socialpsykiatrisk døgntilbud med 35 døgnpladser. Målgruppen er vanskeligt stillede borgere, som på grund af en sindslidelse har behov for omfattende støtte i det daglige. Aldersfordelingen ligger mellem 20 70 år med en gennemsnitsalder på 49 år. Der bor 19 borgere fra Køge Kommune og 16 borgere fra andre kommuner. Pedersvænge er et såkaldt rammeaftaletilbud. Det betyder, at pladserne på Pedersvænge indgår i den samlede forsyningsforpligtigelse, som kommunerne i Region Sjælland har overfor hinanden. I praksis betyder det, at andre kommuner skal kunne regne med at Køge Kommune stiller pladser til rådighed for køb. Bostøtten Bostøtten, der er tilknyttet Pedersvænge, er et tilbud til 12 borgere, der bor i en selvstændig lejlighed i Køge Kommune. Borgere, der er omfattet af bostøtten, modtager personalestøtte fra medarbejdere på Pedersvænge. Disse borgere har i perioder så omfattende støttebehov, at de flytter ind på en døgnplads på Pedersvænge. En bostøtteplads giver mulighed for at komme dagligt på Pedersvænge og adgang til telefonstøtte 24 timer i døgnet. Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Teamet leverer socialpædagogisk støtte til borgere med sindslidelser, der har behov for hjælp, omsorg eller støtte til optræning samt hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov for dette på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der er tale om et tilbud om støtte i eget hjem hvor omkring 190 borgere med en gennemsnitsalder på 45 år typisk får 1-2 timers støtte pr. uge. Den Gule Dør Den Gule Dør er et aktivitets- og værested, hvor borgere med sindslidelser, der bor i Køge Kommune, har mulighed for at komme i den daglige åbningstid. Den Gule Dør er åben for borgere i Køge Kommune, dvs. der kræves ikke visitation til tilbuddet. Perronen Perronen er et ambulant tilbud til unge på 16 25 år med massive psykosociale vanskeligheder. Perronen fungerer som et rehabiliteringstilbud, der arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med den konkrete borgers problematikker. Tilbuddet har både et inklusions og et beskæftigelsesperspektiv. 5
Opsøgende Støtte- og Kontaktperson (SKP) Støtte- og kontaktpersonen er et opsøgende tilbud til de mest socialt udstødte og isolerede grupper, som ofte har svært ved at formulere egne behov og blive hørt. Sammen med borgeren bygges bro til sagsbehandler, læge, personer på sygehuse, væresteder, retsvæsen osv. Støtte- og kontaktpersonen arbejder der, hvor borgeren opholder sig. Køge kommune har en opsøgende støtte- og kontaktperson. Socialafdelingens udgående medarbejdere Socialafdelingens udgående medarbejdere er et tilbud, der blev oprettet i starten af 2012 til socialt udsatte og isolerede sindslidende, misbrugere og hjemløse. I modsætning til SKP ens målgruppe bliver borgerne visiteret til denne hjælp/støtte. Der ydes bl.a. støtte til borgere, hvor det er uafklaret hvor omfattende støttebehovet er. Der kan også være opgaver, hvor støtten er meget midlertidig. Borgeren bliver ikke visiteret til et bestemt antal timer. Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter (KRB) KRB tilbyder ambulant behandling til voksne med stofmisbrugsproblemer og der arbejdes med skadesreducerende behandling i aktivitets- og samværstilbud. Formålet er at minimere den enkeltes forbrug og medvirke til at øge den enkeltes ressourcer, således at borgeren bliver i stand til at tage vare på egen tilværelse og løse bagvedliggende problemer. Det er ikke alle borgere med misbrugsproblemer, der har en sindslidelse, men det gælder for ca. 75% 5. Borgere fra Køge Kommune i kommunens egne tilbud Af nedenstående tabel (tabel 2) ses hvor mange borgere fra Køge Kommune, der er i Køge Kommunes egne socialpsykiatriske tilbud. Socialpsykiatrien er kendetegnet ved muligheder for langvarige døgntilbudsforløb, med brugere af en relativ høj gennemsnitalder og hvor størsteparten af brugerne er i aldersgruppen fra 35 70 år, samt væresteder hvor brugerne ligger i samme aldersgruppe. I tabellen er ikke medtaget borgere i behandling for alkoholmisbrug. Køge Kommune har ikke sit eget tilbud, men har en aftale med Lænken ambulatorierne om at varetage behandling for alkoholmisbrug. Tabellen viser, at der i 2011 i alt var ca. 430 Køge borgere, der i Køge Kommune har modtaget socialpsykiatrisk støtte. Nogle borgere kan godt modtage flere tilbud, f.eks. kommer nogle af de borgere, der modtager hjemmevejledning også i Den Gule Dør. Det har ikke været muligt at opgøre hvor meget overlap, der er. Den Gule Dør er et åbent tilbud, hvor borgerne ikke visiteres eller registreres. Det antages, at der er ca. 100 borgere, som kommer der, og at der er en overvægt af mænd. Det vil imidlertid være for usikkert at sætte tal på aldersfordelingen. 5 Det nære sundhedsvæsen s. 61. KL 2012. 6
Tabel 2. Borgere med sindslidelser og misbrug fra Køge Kommune i tilbud i Køge Kommune fordelt på alder og køn. (2011) Tilbud Antal Køge borgere 18-34 år 35-64 år 65+ mænd kvinder Pedersvænge 19 5 12 2 11 8 Pedersvænge (bostøtte) 12 4 7 1 3 9 Vejlederteam 190 47 131 12 86 104 Den Gule Dør ca. 100??? 60 40 Perronen 15 15 0 0 5 10 Støtte kontakt person 27 10 16 1 19 8 KRB 6 50 29 21 0 39 11 Værestedet Kajen 7 14 4 10 0 2 12 Ialt 427 114 197 16 225 202 Medarbejderne i Socialpsykiatrien Der er ansat omkring 100 fuldtidsmedarbejdere i socialpsykiatrien i Køge Kommune. Den største del af medarbejdergruppen er pædagoger og social- og sundhedshjælpere/assistenter. Dertil kommer de medarbejdere, der er ansat i Jobcenter og Socialafdelingen, som overvejende er socialformidlere eller socialrådgivere. Køge borgere i tilbud uden for Køge Kommune Køge Kommune har 41 borgere med sindslidelse i tilbud uden for kommunen. Tabel 3 er en oversigt over hvor mange borgere, der er i hvilke typer af tilbud. Køb af udenbys pladser sker overvejende fordi der ikke er ledig plads i Køge Kommune, når behovet opstår. Der er enkelte borgere, der ikke kan rummes i Køge Kommunes tilbud og det sker også fordi Køge Kommune ikke har botilbud af midlertidig karakter (Servicelovens 107). Tabel 3. Køge borgere i socialpsykiatriske tilbud uden for Køge Kommune (2011). Tilbud Antal Køge borgere 18-34 år 35-65 år 65+ mænd kvinder Længerevarende botilbud uden for kommunen 21 10 11 0 12 9 Midlertidige botilbud uden for kommunen 13 1 9 3 7 6 Socialpædagogisk støtte uden for kommunen 7 4 3 0 5 2 Ialt 41 15 23 3 24 17 Alders- og kønsfordeling For at få et mere tydeligt overblik over alders- og kønsfordelingen blandt borgere med sindslidelse, kan der hentes data fra behandlingspsykiatrien. Diagrammet i figur 1 viser, at der for alle voksne aldersgrupper er en overvægt af kvinder i behandlingspsykiatrien. Figuren viser endvidere, at der er en overvægt i den yngre aldersgruppe, især en kraftig overvægt af kvinder. Dette passer ikke sammen med aldersfordelingen af de borgere, der aktuelt får tilbud fra socialpsykiatrien i Køge Kommune. 6 Der er ca. 70 borgere indskrevet på KRB. Heraf antages at der er ca. 2/3 borgere der også har en sindslidelse. Aldersfordelingen er en forholdsmæssig beregning blandt indskrevne 7 Der er ca 20 borgere indskrevet på Kajen. Heraf antages at ca. 2/3 af borgeren også har en sindslidelse. Aldersfordelingen er en forholdsmæssig beregning blandt indskrevne 7
Der kan derfor stilles spørgsmål ved, om de yngre aldersgrupper ikke får de tilbud, de har behov for, eller om de yngre aldersgrupper, der har været i psykiatrisk behandling, ikke har behov for tilbud fra socialpsykiatrien. Et andet spørgsmål der kan rejses på baggrund af figuren er, om der er en stor gruppe yngre borgere med sindslidelser, der i fremtiden, når de bliver ældre, vil få behov for støtte fra socialpsykiatrien, eller om de yngre aldersgrupper er behandlet for måske alderstypiske lidelser i behandlingspsykiatrien, så de ikke i fremtiden vil få et behov fra socialpsykiatrien. Figur 1 Kommunal medfinansiering til psykiatri pr. indb. fordelt på alder og køn, 2010 Med den forholdsvis lille variation af tilbud, der overvejende retter sig mod den midaldrende gruppe af borgere, står Køge Kommune ikke særlig godt rustet til de mulige udfordringer, der er og kommer på det socialpsykiatriske område, derfor er der behov for gentænkning og reorganisering af socialpsykiatrien. 5. Økonomi I 2011 var udgifterne til socialpsykiatrien i Køge Kommune i alt på ca. 45 mio. kr (tabel 4). Heri er medregnet udgifter til botilbud, socialpædagogisk støtte samt anslåede udgifter i forbindelse med en opsøgende støtte- og kontaktperson. Udgifter til stofmisbrugsbehandling var i 2011 på i alt 7,5 mio kr. Heraf kunne 75 % medregnes til socialpsykiatrien, hvorved den samlede udgift kommer op på godt 50 mio. kr. Udgifter til behandling af alkoholmisbrug udgjorde i 2011 ca. 3,4 mio. kr. Det er meget usikkert, hvor mange af de borgere der har et alkoholmisbrug, som også har en psykisk lidelse, derfor er dette beløb ikke medregnet. Offentlige udgifter til forsørgelse, enkeltudgifter, personlige tillæg m.m., som løber op i langt højere beløb, er ikke medtaget i disse beregninger. Tabel 4. Udgifter til socialpsykiatrien for voksne borgere fra Køge Kommune i 2011 I Køge Udenbys I alt Midlertidige botilbud 0 10.824.547 10.824.547 Længerevarende botilbud 11.463.555 9.969.161 21.432.716 Bostøtte 3.088.440 0 3.088.440 Socialpædagogisk Støtte 5.878.213 3.017.315 8.895.528 Støtte- og Kontaktperson 500.000 0 500.000 I alt 20.930.208 23.811.023 44.741.231 8
Medfinansiering til behandlingspsykiatrien Ud over ovenstående direkte udgifter til tilbud til borgere med sindslidelse kommer kommunens medfinansiering til behandlingspsykiatrien (tabel 6). Den udgjorde i 2011 i alt ca. 7 mio. kr. Set i forhold til kommunens samlede indbyggertal er det 122,80 kr. pr. indbygger. Set i forhold til de kommuner i Region Sjælland, som Køge Kommune normalt sammenligner sig med de såkaldte K5-kommuner, ligger Køge Kommune næstlavest, med Næstved Kommune som den laveste. Tabel 6. Kommunal medfinansiering pr. indb. i Køge Kommune samt de mest sammenlignelige kommuner i Region Sjælland. Køge Kommune 2011 Samlede udgifter kr. Pr. indbygger Psykiatri - stationær 2.418.503 42,20 Psykiatri - ambulant 4.059.496 70,83 Pr. udskrivn. Psykiatri færdigbehandlede (ventedagsbetaling) 559.370 9,76 1.137 I alt 7.037.369 122,80 Holbæk Kommune 2011 Samlede Pr. indb. udgifter kr. Psykiatri - stationær 3.362.582 48,44 Pr. udskrivn. Psykiatri - ambulant 5.199.614 74,90 Psykiatri færdigbehandlede (ventedagsbetaling) 302.610 4,36 469,16 I alt 8.864.806 127,70 Roskilde Kommune 2011 Samlede udgifter kr. Pr. indb. Pr. udskrivn. Psykiatri - stationær 4.596.709 55,69 Psykiatri - ambulant 8.665.195 104,98 Psykiatri færdigbehandlede (ventedagsbetaling) 544.698 6,60 628,98 I alt 13.806.602 167,27 Slagelse Kommune 2011 Samlede Pr. indb. udgifter kr. Psykiatri - stationær 4.407.154 56,91 Pr. udskrivn. Psykiatri - ambulant 6.950.545 89,75 Psykiatri færdigbehandlede (ventedagsbetaling) 80.696 1,04 86,86 I alt 11.438.395 147,70 Næstved Kommune 2011 Samlede udgifter kr. Pr. indb. Psykiatri - stationær 3.220.597 39,66 Psykiatri - ambulant 5.816.391 71,62 Pr. udskrivn. Psykiatri færdigbehandlede (ventedagsbetaling) 586.880 7,22 818,52 I alt 9.623.868 118,50 Udgifterne til færdigbehandlede psykiatriske patienter (ventedagsbetaling) udgjorde i 2011 i Køge Kommune i alt 559.370 kr. Dette er et højere beløb end i de andre K5-kommuner, både når det beregnes i forhold til kommunens indbyggertal, og når det beregnes gennemsnitligt i forhold til det samlede antal udskrivninger. Dette viser, at borgere fra Køge Kommune opholder sig længere på sygehuset efter færdigbehandling end borgere fra andre kommuner, og kan derfor pege på et behov for tilbud fra socialpsykiatrien, til de borgere der ikke kan klare sig selv efter udskrivning. 9
Øvrige udgifter til borgere med sindslidelser Udover de direkte konstaterbare kommunale udgifter er der tillige udgifter til f.eks. overførselsindkomster, tilskud til behandling, eksempelvis psykolog og hjælp til børn. I Køge Kommune er det ikke opgjort hvor mange borgere der får f.eks. førtidspension på grund af psykiske lidelser, men på landsplan er der sket en betydelig stigning. Af det samlede antal tilkendelser af førtidspension på landsplan er andelen givet på grund af psykisk sygdom steget fra 29% i år 2000 til 51% i 2009. 83% af de unge mellem 20 og 30 år, der fik tilkendt førtidspension i 2009, fik pensionen på grund af en psykisk lidelse 8. Den nye reform af førtidspension og fleksjob vil give nye udfordringer for kommunen. Den vil blandt andet indebære, at udgifter flyttes fra pensioner til indsatser, i form of rehabilitering og fleksjob. 6. Udfordringer for socialpsykiatrien KL har udarbejdet 2 væsentlige oplæg, hvor den kommunale udfordring på det socialpsykiatriske område beskrives. Der er tale om Det nære sundhedsvæsen, der udkom i 2012 og Den nære psykiatri, der udkom i 2011. Det nære Sundhedsvæsen Af indledningen til Kapitel 9 i Det nære sundhedsvæsen vedrørende borgere med psykiske lidelser 9 fremgår, at de mange borgere med psykiske lidelser giver kommunerne en række udfordringer, - Væksten i antallet af borgere med psykiske lidelser giver et pres på den kommunale socialpsykiatri. - Borgere med psykiske lidelser er overrepræsenteret i arbejdsløsheds- og misbrugsstatistikker - Psykisk syge mennesker dør i gennemsnit 20 år før andre. Den nære psykiatri, en styrket kommunal indsats KL s oplæg om Den nære psykiatri slår fast at den kommunale socialpsykiatri skal opprioriteres. Af oplægget fra fremgår det, at hvis den enkelte kommune vil forebygge - at unge med sindslidelser ender på førtidspension, men kommer i uddannelse og job; - at overdødeligheden blandt psykisk syge sænkes, så de ikke dør 20 år før gennemsnitsdanskeren; - at psykisk syge ikke marginaliseres, men i større omfang lever et meningsfyldt liv med bolig og socialt netværk; - at borgere unødigt genindlægges i behandlingspsykiatrien, så er det helt afgørende, at den kommunale socialpsykiatri bliver styrket. I oplægget peges der på, at antallet af borgere med (identificerede) psykiske lidelser er steget markant. Mange af disse borgere har behov for hjælp fra de kommunale socialpsykiatriske 8 Brug for nytænkning om førtidspension og fleksjob 8 bud fra KL. KL, august 2010. 9 Det nære sundhedsvæsen sammenfatning s. 59. KL 2012. 10
tilbud, jobcentre, misbrugscentre og andre kommunale fagområder. Kommunerne har derfor fået et langt større ansvar for en række borgere med komplekse sammensatte behov, og som til tider kan være meget syge. Udviklingen i den regionale psykiatri Udviklingen i den regionale behandlingspsykiatri har stor betydning for den kommunale socialpsykiatri. 10 Følgende udviklinger er en udfordring i kommunerne: En stærk stigning i antallet af patienter i behandling for psykiatrisk lidelse. Et fald i det samlede antal sengedage på ca. 20 procent Markant kortere gennemsnitlige indlæggelsestider. Flere patienter som behandles ambulant En stigning i antallet af skadestuebesøg Velfærdsudfordringen Velfærdsudfordringen, der betyder færre penge til velfærd, større efterspørgsel på offentlige ydelser og færre hænder til at løse opgaverne, betyder, at vi ikke kan opretholde den velfærd og offentlige service, vi kender i dag. I praksis kræver det, at socialpsykiatrien i Køge Kommune skal nytænke og udvikle nye ydelser og tilbud omlægge, nedtrappe eller afvikle andre ydelser og tilbud involvere nye aktører i velfærdsopgaven Forekomst af borgere med sindslidelser Der eksisterer kun sparsomme oplysninger om forekomsten af sindslidelser i Danmark. Dansk Psykiatri Selskab 11 oplyser at der generelt anvendes følgende skøn over psykisk sygdomme i Danmark: - 200.000 har en depressionssygdom, Heraf har 175.000 en moderat/svær depression. - 250.000 har en angstlidelse - 80.000 har en demenssygdom - 75.000 har en spiseforstyrrelse - 40.000 har en psykotisk lidelse Det vil sige at ca. 645.000 danskere har en psykisk lidelse. Øget diagnosticering og dermed øgede krav fra borgere Flere borgere bliver diagnosticeret med en psykisk lidelse. Alle diagnosetyper er i vækst, men det er specielt de lettere ikke-psykotiske lidelser, som f.eks. angst, depression, tvangssygdomme m.m., der stiger meget 12. Antallet af danskere i behandling med psykiske diagnoser steg med 48 % fra 2000 til 2009. I 2000 blev 8.485 børn og unge indlagt eller modtog behandling på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. I 2010 var antallet 21.821. 13 Sammen med en øget viden om psykiske lidelser fører det til øgede krav om støtte fra borgerne. 10 Dansk Sundhedsinstitut (Januar 2011): Opgaveudvikling på psykiatriområdet 11 Dansk Psykiatrisk Selskab Hvidbog 2012-2020 12 Dansk Sundhedsinstitut (Januar 2011): Opgaveudvikling på psykiatriområdet 13 Dansk Sundhedsinstitut (Januar 2011): Opgaveudvikling på psykiatriområdet 11
Også gruppen af borgere med ADHD er i kraftig stigning. Ifølge en rapport fra Lægemiddelstyrelsen 14 er antallet af personer i medicinsk behandling mod ADHD mere end ti-doblet de seneste 10 år. Stigningen går fra 2.129 personer i 2000 til 24.743 personer i 2009. Antaget at der forholdsmæssigt er et lignende antal borgere med ADHD i Køge Kommune, vil der være tale om en stigning fra ca. 20 borgere til 250 borgere i 2009. Antal personer med en diagnose inden for autismespektret er steget fra omkring 3.500 i midten af 1980 erne til over 30.000 i dag 15. Dette svarer forholdsmæssigt til ca. 300 af Køge Kommunes borgere. Demografiske faktorer I perioden 2010 2020 forventes antallet af borgere over 70 år at stige med 35,5 % - fra 604.018 til 818.506. Antallet af ældre med en psykisk lidelse, kan derfor også forventes at stige i de kommende år. Beskæftigelse Køge Kommune har ikke beskæftigelsestilbud specielt rettet mod borgere med sindslidelse. Borgere med en sindslidelse har stor gavn af at opnå ordinær eller støttet beskæftigelse, idet beskæftigelse ud over at bidrage til selvforsørgelse styrker borgerens identitet og muligheder for at opbygge sociale netværk. 16 Et projekt, der har kørt i 16 kommuner, har vist at mange førtidspensionister gerne vil arbejde, at det er muligt med en ekstra indsats at finde arbejde til dem samt at beskæftigelsen mindsker andre problemer for førtidspensionister. 17 Tilbud til unge Statistik fra behandlingspsykiatrien (side 8) viser, at der er en meget stor gruppe unge med behov for psykiatrisk behandling. Ud over Perronen, der kan modtage omkring 30 unge på et året, er der ingen tilbud rettet mod unge mellem 18-25 år med psykosociale problemer. Der er ingen fritidstilbud rettet mod unge med sindslidelser. Botilbud Køge Kommune har længerevarende botilbud til borgere med sindslidelser, men har ingen muligheder for at tilbyde ophold i korterevarende botilbud. Har en borger behov for et døgntilbud i 1-2 år, må Køge Kommune købe pladsen i en anden kommune. Hvis der kan være tvivl hos borgeren og myndigheden om, hvad det er for et tilbud borgere skal have, er der i dag ikke mulighed for at tilbyde fx et 3 måneders ophold til udredning. Det er ikke muligt at tilbyde akutophold med døgndækning, når det behov opstår. I de situationer ender det typisk med en indlæggelse. Omvendt er det heller ikke altid muligt at modtage borgere, der udskrives, så hurtigt som det kunne ønskes. 14 Lægemiddelstyrelsen (2010): Mere end ti dobling i antallet af personer i behandling med medicin mod ADHD på ti år. Offentliggjort d. 29.3.2012. http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/db/filarkiv/7849/adhd_notat.pdf 15 BupBase årsrapport 2008 (2009, side 21) 16 KL, 2011: Den nære Psykiatri. 17 Arbejdsmarkedsstyrelsens projekt Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde iværksat i 2010. Beskrevet i Danske Kommuner nr. 12, 2012. Man undgår problemer, hvis man har et job. 12
Internt samarbejde Den interne organisering af kommunen, i søjler mellem Jobcenter, Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Ungeforvaltningen betyder, at der er barrierer, der vanskeliggør et smidigt samarbejde, i de tilfælde hvor det drejer sig om de borgere med sindslidelser, der kommer i berøring med alle tre områder. For at imødegå udfordringerne i socialpsykiatrien vil det være nødvendigt med et større fokus på sammenhæng, koordination og tidlig indsats der skal sikre, at borgere med sindslidelser og deres pårørende oplever helhed i indsatsen. Det vil stille krav til nye måder at organisere samarbejdet på mellem de forvaltninger og tilbud, der har borgere med sindslidelser som opgaveområde. Kompetenceudvikling Behov for et paradigmeskift fra den hidtidige omsorgs kultur der i mange år har præget den socialpsykiatriske indsats, til en indsats der i langt højere grad er kendetegnet af den rehabiliterende tænkning, som betyder, at borgeren ikke mødes med en passiv kompenserende tilgang men aktiveres, involveres og gives ansvar med henblik på at udvikle kompetencer til at mestre sin hverdag. I praksis vil det stille krav om kompetenceudvikling af alle medarbejder der i deres daglige arbejde møder borgere med sindslidelser. 7. Mål for socialpsykiatrien i Køge Kommune Med udgangspunkt i at variationen af tilbud i den nuværende socialpsykiatri ikke er tilstrækkelig, sammenholdt med de udfordringer der er beskrevet ovenfor, skal det foreslås, at nedenstående kommer til at danne rammen for retænkning og reorganisering af socialpsykiatrien i Køge Kommune. Udgangspunktet er rehabilitering som kommunen også på andre områder sætter fokus på i indsatsen overfor borgerne. Det overordnede mål er, at borgeren i videst mulig omfang bliver uafhængig af en kommunal indsats ved at Den socialpsykiatriske indsats i Køge Kommune tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Den støtte og hjælp borgeren tildeles har et rehabiliterende sigte og understøtte borgerens recovery proces. Indsatsen er sammenhængende og koordineret på tværs af kommunens forskellige forvaltninger og ske i samarbejde med den regionale psykiatri. Kommunen inddrager så vidt muligt frivillige og frivilligorganisationer i det socialpsykiatriske arbejde. Socialpsykiatrien har en vifte af muligheder, og understøtter, at flest mulige borgere kan magte at bo egen bolig. Alle borgere med sindslidelser, også dem der modtager førtidspension, har mulighed for beskæftigelse. 13
Flest mulige borgere har lokalt tilbud om bolig, uddannelse, arbejde og fritid, og den støtte borgeren modtager fra kommunen bidrager til livskvalitet, inklusion og mulighed for øget selvhjulpethed. Borgere der pga. deres lidelse har behov for et meget specialiseret tilbud, som kommunen ikke har, kan tilbydes et relevant tilbud i en anden kommune. Recovery og rehabilitering er centrale begreber i målsætningerne for socialpsykiatrien. I det følgende gives en kort beskrivelse af begreberne, som er grundlaget for de forslag til retænkning og reorganisering af socialpsykiatrien. Begrebet socialpsykiatri kan oversættes med socialt arbejde med mennesker med psykiske funktionsnedsættelser Udgangspunktet er at støtte den enkelte borger til at kunne håndtere sit hverdagsliv. Det kan også sammenfattes som støtte til personlig og social mestring. Recovery kan beskrives som en dyb personlig, unik proces, som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og /eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv, mens man vokser ud over den psykiske sygdoms katastrofale følger. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i fysiske, psykiske og /eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (hvidbog om rehabilitering i Danmark) 8. Handlemuligheder Ovenfor er beskrevet en række udfordringer for den fremtidige socialpsykiatri på såvel nationalt plan som på det lokale plan. Disse udfordringer har, sammen med den erkendelse at de tilbud Køge Kommune har til borgere med sindslidelse ikke i tilstrækkelig grad opfylder de afdækkede behov, ført til opstillingen af målsætninger for den fremtidige socialpsykiatri. Nedenfor er en skematisk oversigt over hvilke muligheder, der er for at iværksætte initiativer til opfyldelse af målene. En del af dem vil umiddelbart kunne iværksættes og andre vil der skulle arbejdes videre med. Udfordringer Mål Handlemuligheder Behandlings-psykiatrien Stigende antal borgere. Kortere indlæggelser. Flere ambulante behandlinger. Stigende antal skadestuebesøg. Socialpsykiatrien har en vifte af muligheder, og understøtter, at flest mulige borgere kan magte at bo i egen bolig. Udvikle og tilpasse tilbud og ydelser til behovene for bolig og socialpædagogisk støtte. Et første skridt vil være kompetenceudvikling af medarbejdere, så de kan imødekomme borgernes forskelligartede behov 14
Udfordringer Mål Handlemuligheder Velfærdsudfordring Færre midler til flere opgaver: - nytænke og udvikle nye ydelser og tilbud. - omlægge, nedtrappe eller afvikle andre ydelser og tilbud. - involvere nye aktører i velfærdsopgaven. Øget diagnosticering og øgede krav fra borgere Flere diagnoser. Flere børn og unge med sindslidelser. Beskæftigelse Ingen beskæftigelsestilbud til borgere med sindslidelse, selv om alt peger på at det er vigtigt for borgerne Internt samarbejde Den eksisterende interne organisering i kommunen gør det vanskeligt at sikre en helhed i indsatsen for borgeren Paradigmeskift fra omsorg til rehabilitering En stærk tradition/vane hos både borgere, personale og myndighed for at prioritere omsorgen for borgeren frem for rehabilitering Flest mulige borgere har lokalt tilbud om bolig, uddannelse, arbejde og fritid, og den støtte borgeren modtager fra kommunen bidrager til livskvalitet, inklusion og mulighed for øget selvhjulpethed. Kommunen inddrager så vidt muligt frivillige og frivilligorganisationer i det socialpsykiatriske arbejde. Der er relevante tilbud, også til unge med sindslidelser. Alle borgere med sindslidelser, der modtager førtidspension skal have mulighed for beskæftigelse. Der skal være lokalt tilbud om beskæftigelse til borgere med sindslidelse. Indsatsen skal være sammenhængende og koordineret på tværs af kommunens forskellige forvaltninger Den støtte og hjælp borgeren tildeles skal have et rehabiliterende sigte og understøtte borgerens recovery-proces Udvikle og tilpasse tilbud og ydelser, der gør borgere mere selvhjulpne. Forbedring af dokumentation og effektmåling skal medvirke til at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne. Iværksætte samarbejde med frivilligorganisationer i arbejdet med borgere med sindslidelse. Udvikling og tilpasning af tilbud til en yngre målgruppe, herunder f.eks. fritidstilbud til unge over 18 år med sindslidelse. Der vil være behov for kompetenceudvikling hos medarbejdere, så de kan imødekomme borgernes forskelligartede behov. Beskæftigelsesindsats for borgere med sindslidelse, herunder tilbud om beskyttet beskæftigelse samt et tættere samarbejde med arbejdsmarkedsafdelingen med henblik på skånejob, fleksjob m.m. Udvikling af det interne samarbejde i Social- og Sundhedsforvaltningen. Dialogmøder Konference på tværs af forvaltningerne. Udvikling af samarbejde på tværs mellem forvaltningerne Kompetenceudvikling af personale med henblik på rehabilitering og recovery. Rehabilitering er den indsats medarbejdere stiller til rådighed og recovery er den proces borgeren gennemlever for at komme sig efter en periode med en sindslidelse 15
I de følgende afsnit er beskrevet nogle af de handlemuligheder, der vurderes at kunne iværksættes umiddelbart i forlængelse af en godkendelse af udviklingsplanen. 9. Kompetenceudvikling Køge Kommune får behov for medarbejdere, der vil og kan arbejde med udgangspunkt i den målsætning kommunen har i forhold til at sætte fokus på rehabilitering overfor borgere med mange forskellige diagnoser og meget komplekse problemstillinger og behov. Det betyder, at der vil blive brug for en løbende efteruddannelse af alle medarbejdere i socialpsykiatrien, så de hele tiden har mulighed for at honorere de krav, der bliver stillet. Overordnet strategi for fælles kompetenceudvikling Et fælles kompetenceudviklings forløb for medarbejdere i socialpsykiatrien og på misbrugsområdet skal tage udgangspunkt i rehabilitering. Den rehabiliterende tænkning betyder, at borgere ikke mødes med en passiv kompenserende tilgang, men aktiveres, involveres og gives ansvar med henblik på at udvikle kompetencer til at mestre sin hverdag. Rehabilitering er den hjælp, støtte og de redskaber og metoder, som medarbejdere stiller til rådighed eller benytter sig af. Endvidere er formålet med et fælles kompetenceudviklingsforløb, at skabe en fælles forståelse for begrebet recovery og indsigt i hvordan medarbejdere bedst understøtter en borgers udviklingsmuligheder. Kompetenceudviklingen skal opkvalificere medarbejdernes psykiatrifaglige viden om forskellige former for sindslidelser og sygdomme, som fx personlighedsforstyrrelser, ADHD, skizofreni, stofafhængighed, depressioner m.m. Kompetenceudviklingen skal endvidere øge medarbejdernes forståelse for og indsigt i hvad de forskellige lidelser betyder for det enkelte individ og dennes muligheder for udvikling samt behov for støtte. Kompetenceudviklingen skal være tværgående og omfatte medarbejder på botilbud, i Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam, på Perronen, i KRB, fra Jobcenter, Socialafdelingen og tilbydes relevante medarbejdere fra Sundhedsafdelingen. Det vil dreje sig om ca. 100 medarbejdere. Et fælles kompetenceudviklingsforløb vil give Fælles faglig viden på tværs af forvaltninger og tilbud. Fælles forståelse og viden om mennesker med sindslidelser. Udvikling af et fælles sprog hos de medarbejdere, der i det daglige møder borgere med sindslidelser. Give nye muligheder for at udbygge og styrke samarbejde på tværs. Det vil give mulighed for at skabe en helhedsorienteret og mere ensartede indsats. Organiseringen Det forslås, at ansvaret for tilrettelæggelse af fælles kompetenceudvikling for medarbejdere, der møder borgere med sindslidelser, varetages af dialoggruppen for socialpsykiatri og misbrugsområdet. I dialoggruppen er der repræsentanter fra botilbud, Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam, Misbrugsområdet, Perronen, Jobcenteret, Socialafdelingen og Social- og 16
Sundhedsservice. Det eneste område der ikke er repræsenteret i dialoggruppen er sundhedsafdelingen, og det bør overvejes, om de skal være repræsenteret? Konkret tiltag. Det forslås, at der med godkendelse af udviklingsplanen, samtidig sker en godkendelse til at gå i gang med at undersøge, om fx social- og Sundhedsskolen i Greve vil indgå i et samarbejde om et kompetenceudviklingsforløb for 2013 og 2014 Økonomisk vil det være forbundet med udgifter for de enkelte tilbud i forhold til egne medarbejder. De udgifter vil delvis kunne dækkes ved tilskud fra fx CVU eller andre. 10. Dokumentation og effektmåling For at imødekomme velfærdsudfordringen og sikre at kommunens ressourcer bliver udnyttet på mest hensigtsmæssige og effektive måde, er der et stort behov for viden om hvilke indsatser og foranstaltninger for borgeren, der virker. De årlige revurderinger, som sagsbehandler i Støtte- og Behandlingsteamet foretager af indsats til borgeren, kan ses som en effektmåling, men der har ikke været foretaget en systematisk dokumentation og indsamling af viden effekten af indsatser og foranstaltninger. Det foreslås, at der både hos myndighed og udfører arbejdes på at forbedre og udvikle metoder til dokumentation og effektmåling. 11. Sundhedsfremme og forebyggelse KL s udspil om Den Nære Psykiatri og om Det Nære Sundhedsvæsen har begge indsatsområder vedrørende opprioritering af indsatsen vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse. Køge Kommune har nylig vedtaget en Sundhedspolitisk handleplan 18. Nogle af de indsatsområder, der er relevante for socialpsykiatrien er - Hverdagsrehabilitering, der skal hjælpe borgere til at klare sig selv i stedet for at få hjælp fra andre. - Målrettede indsatser vedrørende fysisk aktivitet, kostvejledning og rygestop. - Sundhed til socialt udsatte, hvor Køge sætter dagsorden med nye metoder til sundhedsfremme og forebyggelse i det boligsociale arbejde. Der er et tæt samarbejde mellem Sundhedsafdelingen og socialpsykiatrien omkring disse indsatsområder. Området Sundhedsfremme og forebyggelse skal også tænkes med i kompetenceudviklingen med henblik på kost, motion og rygning. 12. Samarbejde på tværs Der er behov for en koordineret indsats for borgere med sindslidelse, for at understøtte recovery for borgeren og for at sikre en kommunal rehabiliterende indsats. KL s udspil om Den Nære Psykiatri og om Det Nære Sundhedsvæsen har begge indsatsområder vedrørende forløbsprogrammer for borgere med psykiske lidelser. Disse handler især 18 Sundhedspolitisk handleplan Fra vision til handling 2012-2015, Køge Kommune 17
om samarbejdet og ansvarsfordeling mellem behandlingspsykiatrien og kommunernes socialpsykiatri. Det konkrete samarbejde mellem regioner og kommuner beskrives i sundhedsaftalerne. Sundhedsaftalerne skal dermed bidrage til at skabe sammenhæng i borgerforløb for borgere med sindslidelser. Også internt i kommunen er der et stort behov for samarbejde og koordineret indsats for den enkelte borger med sindslidelse. En enkelt borger vil kunne få behov for kontakt med mange samarbejdsparter fra forskellige forvaltninger og afdelinger. 19 Der kan antages to betragtninger eller målgrupper, om man vil: de borgere, 16 år og opefter, som har behov for støtte/tilbud for at sikre deres tilknytning til arbejdsmarkedet, via uddannelse eller andet. Det drejer sig typisk om borgere, der efter det fyldte 18. år er berettiget til kontanthjælp. Disse borgere har behov for en meget koordineret indsats på tværs af forvaltninger, afdelinger og sektorer, for at sikre en helhedsorienteret rehabiliterende indsats, med henblik på at borgeren kan tage vare på eget liv og opnå/bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, uden en langvarig kommunal og regional indsats. Der skal ud over dette være særlig fokus på, at der i Køge Kommune er de rette boligtyper til rådighed, f.eks. boliger, der er til at betale for unge kontanthjælpsmodtagere. de borgere, som ikke kan have en naturlig tilknytning til arbejdsmarkedet, hverken på almindelige eller særlige vilkår og hvis sygdom har fået et kronisk præg. Det drejer sig typisk om modtagere af førtidspension. Disse borgere har behov for en særlig indsats fra Social- og Sundhedsforvaltningen med henblik på at kunne mestre eget liv, sikre selvværd og få skabt relationer til andre mennesker. Der skal være fokus på, at der er de nødvendige boliger til rådighed (døgntilbud, bofællesskaber, boligfællesskaber, opgangsfællesskaber o.l.) Det opleves ofte som et problem for den enkelte borger, at vedkommende skal have kontakt med flere forskellige myndigheder, som hver er ansvarlig for bevilling af støtte til forskellige dele af borgerens tilværelse. Endvidere er der forskellige enheder i kommunen, som varetager socialpædagogisk støtte, praktisk hjælp og støtte, træning/genoptræning, forebyggende indsatser mm. Kommunen har et overgangsudvalg, som skal være med til at sikre en koordinering af indsatsen for de unge i overgangen fra barn til voksen. Der aftales endvidere tværfaglige koordineringsmøder i andre sammenhænge. Her kan fx være tale om koordinering møde med behandlingspsykiatrien, praktiserende læger, boligselskaber o.l. For at opfylde målet om en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommunens forskellige forvaltninger er der behov for nytænkning af det tværfaglige samarbejde. Umiddelbart kan det tværfaglige samarbejde om borgere med sindslidelse styrkes inden for Social- og Sundhedsforvaltningens område afholdelse af dialogmøder med repræsentanter fra myndighed og de forskellige tilbud i udførerdelen. 19 Bilag 2 indeholder en liste mulige samarbejdsparter for socialpsykiatrien 18
Dialogmøder internt Socialafdelingen og Social- og Sundhedsservice har i samarbejde etableret socialpsykiatri og misbrugs dialogforum. Dette forum repræsenterer alle, der kommer i kontakt med voksne, der har sindslidelser og som også her et misbrug. Gruppen mødes ca. 4 gange årligt og drøfter de fælles udfordringer der er i forhold til at yde og udvikle en koordineret indsats. Udover repræsentanter fra Socialafdelingen, er der repræsentation fra Pedersvænge, Perronen, Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter, Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam, Jobcenteret og Social- og Sundhedsservice. Det bør overvejes om Sundhedsafdelingen også skal være repræsenteret til dialogmøderne. Årlig konference med mulige samarbejdsparter Det foreslås det at Socialforvaltningen holder en årlig konference/temadag med repræsentanter for mulige samarbejdsparter 20 vedrørende målgruppen, politikere (evt. en del af dagen), interesse- og frivilligorganisationer, hvor der drøftes et aktuelt emne, aktuelle udfordringer eller lign. Formålet skal være en øget viden og interesse for arbejdet med målgruppen samt et øget og forbedret samarbejde på tværs. 13. Inddragelse af frivillige Set i det perspektiv at relationer til andre mennesker for borgere med psykiske vanskeligheder er et vigtigt parameter for deres recovery, vil det være relevant, at overveje inddragelse af frivillige som et muligt supplement til den kommunale indsats. Der er i det danske samfund i øjeblikket en stor interesse i at yde en frivillig social indsats. Dette giver muligheder for at inddrage frivillige organisationer og foreninger i arbejdet omkring psykisk syge. Dette kan være som frivillig arbejdskraft på væresteder eller ved at indgå forpligtende samarbejder med foreninger om den direkte drift af værestederne eller andre sociale tilbud til målgruppen. Det kan eksempelvis være frivillige til at arrangere forskellige fysiske aktiviteter, da der er evidens for at motion har en positiv virkning på f.eks. depression. Det er også nødvendigt i den kommunale organisation at skabe mulighed for, i så stor grad det kan lade sig gøre, at inddrage pårørende. Det er vigtigt i den sammenhæng, at den enkelte borgers selvstændighed ikke undermineres. De pårørende er i besiddelse af meget stor viden omkring den sindslidende. For at modvirke isolationen, er det en mulighed at der tilbydes frivillige kontaktfamilier til borgere med psykiske lidelser, som ikke har brugbare familiære relationer, og dermed medvirke til at de borgere får en reel familiær situation. 20 Se liste over alle samarbejdsparter i bilag 2 19
Eksempel på samarbejde med frivilligorganisationer Rend og hop er en lille frivillig idrætsforening for borgere med sindslidelser. Foreningen har eksisteret fra omkring år 2000. I starten af 2012 fik Køge kommune en henvendelse fra Dansk Arbejder Idræt, som er det forbund foreningen hører ind under. Baggrunden for henvendelse er en bekymring for at foreningen Rend og Hop vil ophøre med at eksistere, hvis ikke kommunen under en eller anden form kan understøtte foreningen. Det er nu besluttet i et samarbejde mellem DAI, Sundhedsafdelingen, Pedersvænge, at understøtte foreningen med det formål at fastholde en frivillig idrætsforening for borgere med sindslidelser, og arbejde aktivt på at få flere medlemmer og derved få flere af de borgere socialpsykiatrien har kontakt med, til at benytte sig af tilbuddet. Dette samarbejde er aftalt frem til 2014, som en del af Sundhedsafdelingens Projekt Sund Zone. Alle undersøgelser viser, at borgere med sindslidelser, har en rigtig god effekt af fysisk aktivitet. 14. Videre arbejde I det følgende gives forslag til, hvordan udviklingsplanen kan implementeres og hvilke udfordringer/handlemuligheder, der kan arbejdes videre med. Kompetenceudvikling af medarbejdere i Socialpsykiatrien: Organisering og planlægning af kompetenceudvikling kan startes i den dialoggruppe, der er nedsat for socialpsykiatri og misbrug i samarbejde med repræsentanter fra Sundhedsafdelingen. Dokumentation og effektmåling: Det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra myndighed og udfører, der skal forbedre og udvikle metoder til dokumentation og effektmåling. Sundhedsfremme og forebyggelse: Med vedtagelse af Køge Kommunes Sundhedspolitiske Handleplan er der allerede etableret samarbejde mellem Sundhedsafdelingen og socialpsykiatrien om sundhedsfremme og forebyggelse. Tværfaglige dialogmøder: Som et resultat af processen omkring denne udviklingsplan, er der etableret dialogmøder med repræsentanter fra myndighed, kommunens specialtilbud samt Jobcenter. Konference om socialpsykiatrien: Det foreslås, at der med vedtagelse af udviklingsplanen arrangeres en konference om socialpsykiatrien med deltagelse af repræsentanter for samarbejdsparter i Køge Kommune vedrørende målgruppen, samt relevante interesse- og frivilligorganisationer og politikere. Det forslås endvidere, at konferencen gentages årligt med indhold om aktuelle emner eller udfordringer. Samarbejde på tværs vedrørende den enkelte borger: Der er en udfordring i at forbedre samarbejde på tværs af forvaltninger i forbindelse med indsatser for den enkelte borger. Det kan overvejes, om det vil kræve nye samarbejdsfora eller nye organiseringer. Inddragelse af frivillige: Der er i udviklingsplanen ideer til, hvordan der umiddelbart kan arbejdes videre med hvorledes der kan inddrages frivillige, frivilligorganisationer og pårørende i arbejdet for og med borgere med sindslidelse. 20
Bred vifte af botilbud i Køge Kommune: Der er i udviklingsplanen gjort rede for, at der er et behov for en bredere vifte af botilbud til borgere med sindslidelse. Nogle af de tilbud, som der kunne være tale om og som Køge Kommune ikke har i dag, er midlertidige botilbud, udredningspladser, akuttilbud, aflastningspladser, boligfællesskaber, individuelle boliger i klynger eller opgange. Der kan arbejdes videre med at konkretisere behovet og mulighederne for tilpasning af de eksisterende tilbud samt etablering af eventuelle nye tilbud. Beskæftigelsestilbud: Behov og muligheder for at oprette beskyttet beskæftigelse og andre beskæftigelsestilbud i Køge Kommune skal undersøges nærmere. Fritidstilbud til yngre borgere med sindslidelse: Det foreslås, at der arbejdes videre med muligheden for etablering af fritidstilbud, eventuelt med deltagelse af frivilligorganisationer. 21
15. Bilag Bilag 1 Forpligtelser i henhold til Lov om Social Service Køge Kommune har ansvar for at tage hånd om psykiske syge og socialt udsatte borgere. I henhold til Lov om Social Service har kommunen pligt til at tilbyde socialpædagogisk støtte, dvs. hjælp, omsorg eller støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer (SEL 85). beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning (SEL 103). aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene (SEL 104). midlertidigt ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte (SEL 107). længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. ( 108). behandling af stofmisbrugere (SEL 101 og Sundhedslovens 142) behandling til alkoholmisbrugere (Sundhedslovens 141) Bilag 2 Samarbejdsparter i Køge Kommune I det følgende er en liste over mulige samarbejdsparter vedrørende borgere med sindslidelse. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungerådgivningen Varetager indsatsen for børn og unge op til det fyldte 18. år samt efterværn. Under Børne- og Ungerådgivningen hører: Familierådgivningen, som varetager myndighedsopgaver i forbindelse med hjælp/støtte i henhold til Lov om Social Service til børn og unge med særlige behov eller vanskelige forhold i familien. Sundhedstjenesten, som er kommunens sundhedsplejersker Køge Familiecenter, som er et familiebehandlingstilbud til familier med børn eller unge som har sociale, følelsesmæssige, udviklingsmæssige eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Skoleafdelingen Under skoleafdelingen hører: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som er en kommunal rådgivning i Køge for børn og unge i daginstitutioner og skoler. Det er PPR s mål gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats at sikre børnene og familierne de bedst mulige udviklings- og livsbetingelser. 22